Afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Børnehaven Tirsdalen Status på det overordnede arbejde med læreplaner 2. Dagtilbuddets værdier 3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner 4. Dagtilbuddets læringsforståelse 5. Børnemiljøet 6. De pædagogiske læringsmål 7. De pædagogiske metoder og aktiviteter 8. Børn med særlig behov 9. Dokumentation og evaluering. 1

2 1. Status på det overordnede arbejde med læreplaner Der er blevet arbejdet med alle læreplanstemaerne gennem hele forløbet. Læreplanerne er fra begyndelse udarbejdet med et bredt ejerskab i personalegruppen. Alle faste medarbejdere har deltaget i udviklingsarbejdet, senest med en tilbundsgående revision i Læreplanernes hovedpunkter er derefter blevet debatteret og godkendt af bestyrelsen. Forældrene er desuden blevet orienteret i nyhedsbreve fra børnehaven og på forældremøder. Hvert år i januar, sidst i januar 2014, gennemfører vi en samlet og en stuevis årsplanlægning, senere en halvårsplanlægning, med basis i de pædagogiske læreplaner. I den forbindelse gennemgår vi læreplanerne og tilpasser eventuelt hvis der er behov for det. Vores læreplaner fungerer derefter som et arbejdsredskab i dagligdagen og på stuerne. Der følges op på stuemøder og medarbejdermøder. 2. Dagtilbuddets værdier Børnehaven Tirsdalens pædagogik har fokus på relationer og ressourcer på et anerkendende grundlag, hvor en god etik i forhold til børn og voksne er i centrum. Institutionen har som mål at alle ansatte er veluddannet indenfor denne pædagogik, og at der løbende udvikles nye tanker, idéer og arbejdsformer i medarbejdergruppen. Børnehaven Tirsdalen lægger vægt på at have et tæt samarbejde med børnenes familier, hvor gensidig respekt og ligeværdighed er nøgleordene. 3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner Vores værdigrundlag udmøntes i nogle konkrete regler/principper, som vi følger: Børn skal mødes ligeværdigt og med respekt. Familier skal mødes fordomsfrit og med respekt. Børn er først og fremmest forældrenes børn og ansvar. Det respekterer vi. Børnehavens mål er at gøre børnenes udvikling til et fælles projekt, mens barnet går i børnehaven. Vi påtager os gerne en vejledningsfunktion i forhold til forældrene. Barnet, og det gode børneliv, er i centrum for vores arbejde. Vi vil være rummelige og har god plads til det skæve og anderledes og arbejder aktivt for at modvirke eksklusion og et indsnævret normalitetsbegreb. Vi voksne tager ansvaret for gode relationer. Vi ser relationen som nøglen til trivsel og udvikling. Vi understøtter trivsel og glæde for det enkelte barn og bruger det som afsæt for udvikling. Vi arbejder aktivt med konfliktløsning og konflikterfaring. Vi arbejder altid ressourceorienteret. Vi inddrager altid forældrene i arbejdet med børn med særlige behov og når vi iværksætter tværfaglige indsatser. 2

3 Vi bruger kollegial supervision/vejledning/sparring som et redskab til at fastholde den bedste praksis. 4. Dagtilbuddets læringsforståelse Institutionens læringsforståelse bygger på at alle mennesker lærer hele tiden, og at læring styrkes og får flere vinkler i sammenhænge med meningsfulde relationer. RELATIONER Kommunikation TRYGHED MESTRING Vi arbejder med tre hovedbegreber: Relationer, tryghed og mestring, og et omdrejningspunkt: Kommunikation. Vores børnehave er, i sin læringsforståelse, karakteriseret i sin vægtning af relationen som grundlæggende for barnets trivsel og udvikling. I arbejdet er sproget, samværet og nærværet grundredskabet. Hertil kommer naturligvis alle mulige nuanceringer og uddybninger, men det er den meget korte udgave. 3

4 Tryghed og trivsel kan opleves som helt afgørende for en børnehaves kvalitet, men det skal også tænkes sammen med mestring og udvikling. Børnene er på vej og skal efterfølgende videre i livet. Det perspektiv er særligt vigtigt i udformningen og arbejdet med de pædagogiske læreplaner, hvor det enkelte barns udvikling naturligt skal stå stærkt. Vores læringsforståelse er inspireret af tankerne om nærmeste udviklings zone. I den forbindelse er vi optaget af at se og forstå hvor barnet er, og herudfra at udfordre barnet til at springe grænser ved at motivere efter princippet vi tror/ved du kan. Vi underbygger dette ved både at have en løs og fast dags- og ugestruktur. Hvor dagen indeholder planlagte strukturerede aktiviteter / læring, men også planlagte frie aktiviteter. Vi er bevidste om at de fysiske rammer skal være understøttende for institutionens læringsforståelse. 5. Børnemiljøet Børnemiljøet er integreret i de enkelte lærerplanstemaer, men vores grundtanker: Vores grundlæggende ressourcesyn og rodfæstning i en anerkendende pædagogisk praksis gør at vi mener at vi har naturligt blik for hvordan børn oplever det vi udsætter dem for. Vi prøver altid at overveje barnets perspektiv i hverdagen og når vi iværksætter aktiviteter og nye tiltag i børnehaven. Det er vores mål at børn trives i hverdagen samtidig med at de udvikles. Vi vil, som en fast del af vores arbejde, systematisk analysere og reflektere over det enkelte barns trivsel i børnehaven. Vi vil også se på det fysiske og æstetiske miljø, både ude og inde. Vi har særligt arbejdet med sociogrammer og venskabsskemaer for også at tage temperaturen på enkelte børns trivsel. 6. De pædagogiske læringsmål I arbejdet med alle vores læreplanstemaer har vi opstillet en række mere overordnede mål, og en hel serie af konkrete handlinger og aktiviteter. De skal ikke gengives her, så er der læsestof til lang tid og de kan nemt findes i vores pædagogiske læreplaner. Vi styrer i vores planlægning og dagligdag efter disse. Under pkt. 7 har vi samlet en række overvejelser på baggrund af den seneste periode. 7. De pædagogiske metoder og aktiviteter Alle læreplanstemaer er som sagt i spil i dagligdagen. Vi har i 2013 og 2014 systematiseret vores arbejde således at vores aktiviteter, arrangementer og læreplanstemaer er tænkt mere fast ind i årets gang i et årshjul. Den faste struktur sikrer at vi fastholder alsidighed og samtidig skaber ro til fordybelse i særlige aktiviteter og forløb. Det er godt 4

5 for både børn og voksne at vi ikke laver alting hele tiden, men fordeler indtryk og oplevelser hen over året. Stuerne arbejder grundlæggende med alle læreplanstemaer hele året og planlægger stuens liv på faste halvårsmøder. Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog har et særligt fokus i stuens arbejde. Hvert år i januar måned danner vi tre arbejdsgrupper på tværs af børnehaven der planlægger og inspirerer indenfor de tre andre læreplanstemaer: Natur, Kultur og Krop. Disse temaer får hver deres 4 måneders-periode i årets planlægning. Sprogtemaet kobles yderligere hvert år til en af de tre 4 måneders perioder. Metoder og aktiviteter er indgående beskrevet i læreplanerne. Vi har næsten 100 % fulgt læreplanernes anvisninger ift. metoder og konkrete handlinger og aktiviteter, så derfor henvises hertil. I det følgende har vi samlet nogle få særlige overvejelser fra den sidste periode: Alsidig personlig udvikling Vi har styrket arbejdet med de første måneder i børnehaven. Der er rigtig meget at hente ved at fokusere indsatsen i den første tid. Vi arbejder på at lette overgangene til og fra børnehaven og få forældrene med i den proces også hos vores samarbejdspartnere. Konkret er vi gået med i et udviklingsprojekt med fokus på forældrenes rolle og ressource. Vi har et hængeparti som vi har hængt i sammen med skoler etc i nogle år: Forældregruppens behov har ændret sig over den sidste generation. I dag har forældrene brug for en anden dialogbaseret vejledning som vi udøver på flere forskellige niveauer. Vi mangler det niveau der hedder den samlede forældregruppe. Et udviklingspunkt i de kommende år. Der ligger guld og venter på os alle Sociale Kompetencer Arbejdet med Trin for Trin skal evalueres i Måske skal vi flytte fokus fra storegruppen til stuerne? 5

6 Sproglig udvikling Vi har styrket sprogarbejdet gennem arbejdet med Sprogpakken. Vi har fået nyt set-up omkring tale-høre-konsulent og har i høj grad styrket den faglige indsats omkring børn med sproglige problematikker. Vi laver nu BCB som standard. Krop og bevægelse Vi er ved at renovere vores legeplads og når sikkert i mål i Vi har haft en psykomotorik-studerende i praktik i Hun har laver screening og aktiviteter i mindre grupper. Naturen og naturfænomener Vi er fortsat med at udvikle vores dage på Naturskolen. Vi har haft nogle temauger hvor vi med held har arbejdet med en science-tilgang til naturfænomenerne. Det vil vi gerne bygge videre på. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi gennemfører mange aktiviteter i dette område, men kunne godt udvide den del der handler om drama og andre former for kreativitet. 8. Børn med særlig behov Vores grundprincipper og retningslinier: Børn med særlige behov er grundlæggende blot børn som alle andre, der udover det har særlige problematikker med sig, som kan kræve indsats eller hensyn. Eksempler kunne være børn med problemer i sprogtilegnelsen, børn med udviklingsforstyrrelser eller børn med motoriske udfordringer. Børnehaven Tirsdalen vil være en rummelig børnehave hvor alle børn og familier møder hinanden og trives. Vi arbejder målrettet for at modvirke eksklusion og stigmatisering og tænker først og fremmest at vores fælles normalitetsbegreb skal være så rummeligt at der er plads til alle. Vi vil på et fagligt forsvarligt grundlag opdage særlige behov så tidligt som det er muligt og bruge forældrenes viden og de tværfaglige muligheder til at afdække udfordringerne og kunne handle. Vi tager kun børn ud af det større fællesskab, hvis det giver mening eller er nødvendigt af hensyn til trivsel og udvikling. Vi udarbejder handleplaner for børn med særlige behov og evaluerer med faste mellemrum. Vi har ansat en pædagog med et særligt ansvar på dette område. 6

7 Vi har en fast procedure omkring tildeling af støtteressourcer og evaluering af indsatser. Vores model for udlagt støtte har vist sin værdi flere gange. Det er nemt, hurtigt og præcist at sætte ind tidligt ift. en ny problematik. Vi har været heldige i den forløbne periode. Der har ikke været et vedvarende større pres på ressourcerne end vi har kunnet rumme det, dels via den udlagte støtte, dels via en særlig målrettet indsats fra stuepædagogerne. Vi har også i den sidste periode flere gange arbejdet mere indgående med at støtte enkelte familier til gavn for barn og hele familien. Vores sprogarbejde er blevet styrket gennem arbejdet med Sprogpakken og en ny opmærksomhed og en ny tale-hørepædagog, der arbejder på en ny måde. Vi har arbejdet med inklusionsbegrebet i flere omgange i de senere år. I gennemførte Randers Kommune et større inklusionsprojekt, hvor vi også blev klogere undervejs. Først og fremmest understregede udviklingsprojektet at vi er på rette vej og at de grundlæggende værdier og metoder er rodfæstet hos os. Vi har i 2014 udviklet vores tværfaglige samarbejde yderligere gennem dialog og forandringer i setup-et omkring kontaktpsykolog, tale-hørekonsulent, fremskudt rådgiver og sundhedsplejerske. Vi har altid haft et godt og udviklingsorienteret samarbejde, men det er lykkedes os at gå nogle skridt videre i samarbejde med Kristrup Børnehus og Kristrup Vuggestue. 9. Dokumentation og evaluering. Hver dag har vi skrevet på stuernes whiteboard-tavler hvad stuerne har beskæftiget sig med. Ofte har vi på vist billeder af aktiviteter på stuernes digitale fotorammer. 7

8 Der har ofte været skiftende udstillinger af stuernes aktiviteter. Hver måned er der blevet udarbejdet månedsplan om stuens aktiviteter. Ca. 5 gange i 2014 er der blevet udsendt et fælles nyhedsbrev til hele institutionen. Sprog materialet TRAS er blevet brugt og har dermed sikret en god sproglig udvikling hos alle børn. Der er lavet SPU på kommende skolebørn. Vi har lavet DPU når vi har skønnet det nødvendigt eller det har været et behov i forhold til en særlig indsats. På de månedlige stuemøder er der blevet drøftet og planlagt forløb for det enkelte barn / stuens børn / institutionens børn. Vi har bl.a. benyttet os af evalueringsmaterialet EVA, tegn på læring. Vi arbejder stadig med at afprøve forskellige evalueringsredskaber og på at udvikle vores hel egen evalueringskultur. Aftalemål er sammentænkt med læreplaner og er blevet drøftet og evalueret på medarbejdermøder og i bestyrelsen. Bestyrelsen er blevet holdt orienteret af ledelse og personale på de 4 5 årlige bestyrelsesmøder, suppleret af en hel del mail-korrespondance og daglig kontakt. I 2015 påbegynder vi en digitalisering der nok skal åbne helt nye muligheder Red: Michael Jørgensen, januar Lagt på vores hjemmeside d. 14/