Uddannelsesudvalgsmøde Ernærings- og Sundhedsuddannelsen (ESU)

Transkript

1 Dato & tid 03. oktober, 2012 Referent Christina Wind Afbud Lasse Kristiansen, Dorte Tind, Bent Egberg Mikkelsen, Ayo Rossing, Nicoline Lund Deltagere Helle Stang Traasdahl, Bente Kirkeskov, Alice Linning, Ginny Rhodes, Michel Kröger, Jon Fuglsang, Lea Bjerre (Suppleant for Lasse Kristiansen), Cecilie Sveistrup, Inger Schrøder Uddannelsesudvalgsmøde Ernærings- og Sundhedsuddannelsen (ESU) 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt Professionshøjskolen Metropol Pustervig København K Telefon Fax esu@phmetropol.dk cvr/se-nr Gensidig orientering Uddannelseshuset i Region Hovedstaden Bente Kirkeskov præsenterede den nye folder fra Uddannelseshuset i Region Hovedstaden. Uddannelseshuset skal tage vare på rammer, kompetencer og ressourceforbrug i relation til samtlige elev-, klinik- og praktikpladser i regionen. Fokus er på øget tværfaglighed og tværprofessionel læring fx ved at de studerende med forskellige faglige baggrunde 'skygger' hinanden. Grunduddannelse København Helle Stang præsenterede Grunduddannelse København, en ny enhed i Københavns Kommune, som er etableret fra 1. januar Grunduddannelse København har de samme styringsmæssige overvejelser som Uddannelseshuset i Region Hovedstaden med fokus på samtlige elever og studerende i Københavns Kommune. Praktikmuligheder for studerende vedr. linjerne Ledelse, fødevarer og service, samt Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling Alice Linning har afholdt møde med praktikkoordinatorerne på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen vedrørende praktiksteder og koordinering af praktik. Der mangler en viden hos de studerende om, hvad der foregår i de store køkkener, de skal lede og arbejde i. Alice Linning vil medbringe en folder fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen til ledere og køkkenchefer bredt i Region Hovedstaden for at promovere Ernærings- og Sundhedsuddannelsen blandt ledere og store produktionskøkkener. 1

2 Uddannelsesudvalget bliver inviteret til studenterkøkken, som i dag serverer græskarsuppe. Orientering om bygningsstrategi i Metropol Inger Schrøder orienterede om den igangværende proces for bygningsstrategien på Metropol. Der har i de seneste uger været diskussioner på Pustervig om inddragelsen af studerende og undervisere i processen. Undervisere og studerende på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen er løbende blevet orienteret om processen. Der blev afholdt et orienteringsmøde for medarbejdere den 15. februar 2012, hvor processen for bygningsstrategien blev præsenteret. Uddannelsesudvalget har drøftet bygningsstrategien kort på deres møde den 21. marts 2012, og der har ligeledes været løbende drøftelser på afdelingspersonalemøder på ESU. Den 22. oktober 2012 skal bestyrelsen behandle et forslag på 3 scenarier om, hvor Metropol skal bo i fremtiden. Brugerinddragelse igangsættes, når bestyrelsen har truffet en beslutning om den fremtidige bygningsstrategi den 22. oktober Herefter nedsættes brugergrupper mv., som skal konkretisere indretning og anvendelsesbehov. Michel Krüger fortæller, som repræsentant for DSR, at der er indkaldt til debatmøde for de studerende i næste uge. Han oplever, at det er en styrke, at DSR har fået samlet de studerende og skabt interesse blandt de studerende om, hvad de vil med uddannelsen, om ønsker til fælles studiemiljø mv. Michel Krüger vil bruge debatmødet i den kommende uge, som en mulighed for at høre de studerendes ønsker og behov. Uddannelsesudvalget får den vedtagne bygningsstrategi tilsendt efter bestyrelsens møde den 22. oktober Metropols strategi, de 7 byggesten og Ernærings- og Sundhedsuddannelsens prioriteringer På baggrund af de samlede input til, hvad et professionsuniversitet kunne være har Bestyrelsen vedtaget 7 tematiserede byggesten, som Metropol skal orientere sig mod i den videre strategiproces. (Se bilag: Strategi ) Alle uddannelserne skal med deadline 1. oktober 2012 udarbejde udgangspunktsanalyser for status på uddannelsen, samt komme med 2

3 bud på, hvilke byggesten og temaer uddannelserne vil prioritere at arbejde med i (Udgangspunktsanalysen for Ernærings- og Sundhedsuddannelsen eftersendes med referatet) Cecilie Sveistrup præsenterede Ernærings- og Sundhedsuddannelsens overvejelser i relation til de enkelte byggesten og uddannelsesudvalget kommenterede. Byggesten 1 Lærings- og undervisningsmiljøer og Byggesten 2, Integration af praksis i uddannelsen Mange af underviserne på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har ikke en ernæringsfaglig baggrund. Uddannelsen har forsøgt at etablere forløb for underviserne i private og offentlige virksomheder, så de kan få mere viden om praksis. Det er en udfordring af få etableret aftaler. De studerende og underviserne efterspørger undervisningsfaciliteter, som understøtter viden om og erfaringer med mulighederne fx i et storkøkken. Uddannelsesudvalget drøftede muligheden for at få flere køkkenerfaringer gennem uddannelsen fx ved, at der i Metropols kantiner ansættes nogle ernærings- og sundhedsuddannede og at kantinerne kan tage nogle studerende i praktik. Her kan de studerende få en oplevelse af, at 'jeg er god til at lave mad'. De studerende kan ligeledes få til opgave at foretage kantinetjek i Metropols kantiner. Desuden giver Sundhedsklinikken mulighed for at få praksis ind i uddannelsen. Det er en udfordring at udvikle praktikfeltet til også at omhandle mad fx på daginstitutions- og specialinstitutionsområdet. Helle Stang spørger ind til, hvordan Københavns Kommune kan gøre mere for at skabe praktikpladser hvad er Ernærings- og Sundhedsuddannelsens behov? Hvilke krav er der til at blive godkendt som praktiksted? Cecilie Sveistrup arrangerer et særskilt møde med praktikkoordinatorerne og Helle Stang m.fl. vedrørende dette. Der er et generationsskifte på vej i storkøkkenerne i Kbh. Økonomaopgaven skal afspejles i specielt LFS-linjens spejl for at ESU uddannede fremover kan overtage denne slags stillinger? Helle Stang har forhørt sig i Københavns Kommune vedrørende jobs inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Her ønsker ledere i kommunen primært at ansætte kandidater og ikke professionsbachelorer. ESU tilstræber at tilpasse de behov, som arbejdsgiverne efterspørger. 3

4 Byggesten 3 Forskning og udvikling På Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har ca. en fjerdedel af underviserne forskerkompetence. Uddannelsen arbejder videre med at beskrive forsknings- og udviklingsmiljøet: Mad i centrum. Omdrejningspunktet er praksisforskning og anvendelsesorienteret forskning til brug for praksis, men dette opleves svært at få projektmidler til. Byggesten 4 Fleksible uddannelser på tværs og opad Cecilie Sveistrup oplyser om, at Metropol har fået udbudsret på Ernæringsteknologuddannelsen, som er en kort videregående uddannelse målrettet køkkenledelse på mindre institutioner. Det nationale lederforum for Ernærings- og Sundhedsuddannelserne har planer om at udvikle nogle fælles kriterier for merit for ernæringsteknologer. Ernærings- og Sundhedsuddannelsen ønsker at arbejde videre med mulighederne for et fleksibelt uddannelsesforløb, hvor de studerende kan afslutte deres uddannelsesforløb på forskellige niveauer som ernæringsteknolog, som bachelor eller som kandidat. Byggesten 7 Studentersammensætning herunder rekruttering Der er en skæv fordeling mellem de studerendes ønsker for valg af speciallinjer og de reelle muligheder for at få plads. Fx er der en overrepræsentation som søger ind på de 10 pladser på linjen Klinisk diætetik, mens der savnes studerende til pladserne på linjen Ledelse, fødevarer og service. Ginny Rhodes nævner, at det er svært for potentielle studerende at se mulighederne i alle de 3 speciallinjer på Ernærings- og Sundhedsuddannelsens hjemmeside. Uddannelsesudvalget drøftede behovet for, at Ledelse, fødevarer og service promoveres yderligere. Måske kan Ernærings- og Sundhedsuddannelsen i højere grad rette deres rekruttering mod de egnede til ledelse i storkøkkener og facility management og derigennem måske også rekruttere flere mænd? Måske kan muligheden for, at flere kan søge ind gennem kvote 2 afdækkes, så flere med reel køkkenerfaring kunne rekrutteres? (I dag optages 35% på kvote 2. Udbudsstederne skal være enige om en eventuel ændring på landsplan). Multimediedesign vil gerne lave et skoleprojekt om rekruttering af studerende til linjen Ledelse, fødevarer og service. Videoerne skal bl.a. bidrage til forventningsafstemning med de studerende inden start på uddannelsen, hvilket kan være en udfordring, da de fleste studerende kun søger informationer på internettet. 4

5 DSR skal have en stand på fødevaremessen Copenhagen Food Fair i februar 2013 i Bella Center, hvor de vil formidle informationer om de forskellige linjer i Ernærings- og Sundhedsuddannelsen og fortælle om dimittendernes kompetencer. 4. Bestyrelsesseminar med deltagelse af talspersoner den 22. oktober 2012 Den 22. oktober 2012 afholder bestyrelsen og direktionen møde med talspersonerne fra uddannelsesudvalgene i Metropol. Som talsperson for Ernærings- og Sundhedsuddannelsen deltager Bente Kirkeskov. Mødet skal omhandle Byggesten 2, Integration af praksis, som handler om forskningsaktiviteter for og med praksis, samt øget integration af praksis i undervisningen. (Se bilag: Invitation til seminar for talspersoner) Bente Kirkeskov skal på mødet bidrage med et kort oplæg om Ernærings- og Sundhedsuddannelsens udfordringer i relation til praksis. Uddannelsesudvalget kom med input til, hvordan Ernærings- og Sundhedsuddannelsens særlige udfordringer i relationen til praksis kan præsenteres: Mange arbejdsgivere kender ikke til kompetencerne for ernæringsog sundhedsuddannede. Der er behov at informere yderligere om uddannelsen og de enkelte linjer, herunder at oplyse om de økonomiske fordele ved at ansætte ernærings- og sundhedsuddannede. Aftagerperspektivet er vigtigt set i forhold til, at det er en professionsuddannelse. Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har en meget differentieret praksis med både den offentlige og private sektor som aftagere, samt muligheden for at blive selvstændig. Arbejdsområderne vedrører både planlægning og madlavning. Både det som foregår i og uden for køkkenet dvs. man skal også være en god vært i form af omsorg og nærvær. Bevidstheden om omgivelserne og værtsrollen er det som adskiller den Ernærings- og Sundhedsuddannelsen fra andre "maduddannede". Det tværfaglige samarbejde er nødvendigt for, at uddannelsen skal lykkedes, da det ofte er andre faggrupper, som er værter. Det er en udfordring for Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, at der ikke følger økonomiske midler med i praktikken og ved brugen af virksomheder til virksomhedsbesøg. De studerende har behov for en styrket køkkenpraksis og rammerne for at det kan skabes gennem bedre køkkenfaciliteter på uddannelsesinstitutionen. 5

6 5. Eventuelt Intet til eventuelt. Datoer for kommende møder: Tirsdag den 11. december 2012 kl Tirsdag den 5. marts 2013 kl Onsdag den 29. maj 2013 kl