Mellem lighed og ledelse
|
|
- Rikke Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts opstartsvanskeligheder. Mellem lighed og ledelse problemer og potentialer i t Af Bjarke Skærlund Risager Gruppen af teamledere på et handelsgymnasium holder møde. Inden har de hver især holdt møde med deres respektive team, og senere skal de mødes med skolens ledelse. Efter at have overstået et par praktiske punkter på dagsordenen giver de luft for deres frustrationer omkring rollen som teamledere. Én føler sig illoyal over for sine kolleger og synes i det hele taget, at samarbejdet i hans team er mere destruktivt end konstruktivt. En anden beklager, at medlemmerne af hendes team ikke forbereder sig og læser de dokumenter, hun sender rundt inden deres møder. Hun synes, hun trækker hele læsset, uden at nogen bemærker det. En tredje afslutter mødet med spørgsmålet hvad gør vi nu? Spørgsmålet får lov at stå ubesvaret hen. Det er Thomas R.S. Albrechtsen, der gengiver situationen. Han er postdoc ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik på Syddansk Universitet Illustration: majbrit linnebjerg 22
2 23
3 På et af de her teammøder var det for eksempel kun under punktet planlægningsdag, at teamkoordinatorerne traf noget, der mindede om beslutninger. Det handlede blandt andet om, at der skulle bestilles mad. og har undersøgt, hvordan t og teamledelsen har fungeret i praksis, efter at det blev indført med gymnasiereformen i Ifølge ham er det manglende svar på afslutningsspørgsmålet karakteristisk for den afmagt, teamledere kan føle i forbindelse med deres arbejde. Problemet er, at det på mange gymnasier ofte er uklart, hvad man vil med t, hvad de enkelte teams kan beslutte og ikke mindst, hvilken rolle teamlederen skal spille. Ideen er god nok, men Thomas R.S. Albrechtsen er ellers grundlæggende positiv over for og de argumenter, der lå bag indførelsen. Det skulle forbedre lærerprofessionalismen og øge kvaliteten af undervisningen ved at sætte større fokus på samspil mellem de forskellige fag og skabe større sammenhæng i gymnasieuddannelserne. Megen forskning viser da også, at det kan være konsekvensen af et velfungerende, Han understreger samtidig, at indførelsen af lærerteams ikke i sig selv er nogen garanti for succes. Det er ikke gjort med en beslutning om, at nu arbejder vi i lærerteams, for det handler selvfølgelig om, hvordan man samarbejder. Og på det punkt har hans forskning påpeget nogle knaster, som betyder, at t på landets gymnasier har været præget af opstartsvanskeligheder. Kollegial lighedstænkning Thomas R.S. Albrechtsen peger blandt andet på kulturen blandt gymnasielærere som en af årsagerne til, at t kan være svært at få til at køre på skinner. Kulturen er præget af en kollegial lighedstænkning. Man ønsker ikke et hierarki kollegerne imellem. Mange lærere har en modvilje mod at lede og blive ledet af kolleger. De vil være i øjenhøjde med hinanden, som en af lærerne i mine undersøgelser udtrykker det. Af samme grund vælger mange gymnasier også at bruge betegnelsen teamkoordinator frem for teamleder, fortæller Thomas R.S. Albrechtsen. Det er meget symptomatisk, man forsøger ligesom at skjule det her element af ledelse, men lighedstænkningen skaber en uklarhed omkring teamkoordinatorens rolle i t. Thomas R.S. Albrechtsen henviser som eksempel til teamkoordinatorer, der oplever manglende engagement fra de øvrige teammedlemmer og gerne vil have kollegerne mere på banen og være med til at trække læsset. En af de teamkoordinatorer, jeg interviewede, efterlyste beføjelser til i den slags situationer at kunne stille krav og hvis nødvendigt tvinge de lærere, der tøver i samarbejdet, ind i de rette baner. Men samtidig vil teamkoordinatorerne også gerne forblive accepterede medlemmer af lærergruppen, forklarer Thomas R. S. Albrechtsen. Man skal jo også være sammen med folk dagen efter, som den samme teamkoordinator udtrykte det. Det er den balancegang mellem kollegial lighed og ledelse, som mange teamledere har svært ved at finde sig til rette med, fortæller Thomas R.S. Albrechtsen. Manglende beslutningskompetencer Et andet problem, som Thomas R.S. Albrechtsen er stødt på i sine observationer, handler om sammenhængen mellem indholdet af t og teamenes beslutningskompetencer. Han fortæller, hvordan teammøders dagsorden ofte domineres af administrative spørgsmål, selvom de enkelte team og teamledere sjældent har egentlige beslutningskompetencer, når det kommer til den slags spørgsmål. Det resulterer nemt i lange møder, hvor der diskuteres frem og tilbage om ting, som enten allerede er blevet besluttet af ledelsen, eller som teamlederne alligevel bliver nødt til at sende videre til ledelsen, for at de kan træffe den endelige beslutning. Der 24
4 bruges meget tid og energi på ikke-beslutninger, Han kommer med et eksempel fra et teammøde, hvor en teamkoordinator skulle viderebringe en beslutning om arbejdsopgaver fra ledelsen. Det udløste en stor diskussion i teamet om, hvad man får timer for. Spørgsmålet er selvfølgelig relevant, men man må også spørge, om et teammøde er det rette forum for den slags diskussioner. Resultatet blev da også, at der ikke kom noget ud af diskussionen, og teammedlemmerne gik nedtrykte fra mødet, fortæller Thomas R.S. Albrechtsen. Han har mange andre eksempler på ts ikke-beslutninger. Han fortæller, hvordan nogle teams for eksempel havde fundet ud af, at man gerne ville give en udtalelse i et fag i stedet for en karakter. Andre teams havde et ønske om, at man ikke sendte gymnasieklasserne det samme sted hen på studierejse. I mange af den slags tilfælde bliver teamkoordinatorerne nødt til at gå videre med ønskerne til ledelsen. De kan ikke selv træffe beslutninger om det. Husk at bestille mad Så selvom man har indført teamorganisering på gymnasierne, er det stadig den centrale ledelse, der træffer de store beslutninger. Og ifølge uddannelsesbekendtgørelserne er det da også ledelsen, der sætter rammerne for t, forklarer Thomas R.S. Albrechtsen. Problemet er, at det ofte er meget få beslutningskompetencer, skoleledelsen har overdraget teamene. Især når det kommer til administrative spørgsmål. Derfor omhandler det ofte lavpraktiske forhold, når de enkelte teams og teamkoordinatorer endelig træffer beslutninger. På et af de her teammøder var det for eksempel kun under punktet planlægningsdag, at teamkoordinatorerne traf noget, der mindede om beslutninger. Det handlede blandt andet om, at der skulle bestilles mad, Det velfungerende : tager udgangspunkt i fælles formulerede mål og visioner bakkes op af gymnasiets ledelse giver teammedlemmerne medejerskab i beslutningsprocessen har en reel teamleder og ikke bare en budbringer. Og så kan man måske også godt forstå, hvorfor der er nogle teammedlemmer, der i en travl hverdag ikke prioriterer forberedelserne til teammøderne allerhøjest. Budbringer-ledelse Mens lærerteamene på den måde nemt bliver kørt ud på et sidespor i den administrative beslutningsproces, bliver teamlederen et kommunikationsled mellem skoleledelsen og de øvrige teammedlemmer. Teamlederen reduceres til det, jeg kalder en budbringer. Budbringeren kommunikerer til ledelsen, hvad der tales om på teammøderne, og bringer besked tilbage til teamet om, hvad ledelsen har besluttet, Det har en paradoksal konsekvens: Det, der var tænkt som et decentraliserende initiativ, bliver med denne budbringer-ledelse til et kommunikationsværktøj for ledelsen, og derved recentraliseres styringen af gymnasiet, forklarer Thomas R.S. Albrechtsen. For både teamkoordinatorerne og teammedlemmerne kan budbringer-ledelsen fremmedgøre dem over for t. Når teamkoordinatorerne opfattes som budbringere af ledelsens beslutninger, anerkendes de ikke altid af deres kolleger for det store arbejde, de rent faktisk gør. Og de føler måske heller ikke selv, at de er 25
5 Teamlederen kunne i stedet se sig selv som pædagogisk dirigent, der skal få teammedlemmerne til at spille sammen med til at sætte deres præg på noget, siger Thomas R.S. Albrechtsen. Generelt er det et problem for teammedlemmerne, hvis de ikke føler medejerskab i beslutningsprocessen. Og det føler de ikke, hvis de bare må lytte til teamkoordinatorens beretning om, hvad gymnasiets ledelse har besluttet. Hvad vil I med jeres team? Trods problemerne, mener Thomas R. S. Albrechtsen stadig, at teamorganiseringen er den rigtige vej at gå. Og så kan man jo passende stille ham de frustrerede teamkoordinatorers spørgsmål fra indledningen: Hvad gør vi så nu? Hvad skal der til, hvis lærerteamenes potentialer skal realiseres? For det første må man i fællesskab på det enkelte gymnasium finde ud af hvilken type lærerteam, man ønsker sig: Skal det være et praktisk eller pædagogisk samarbejde eller noget helt tredje? At have de rigtige forventninger til samarbejdet er en forudsætning for, at alle involverede parter får noget ud af det og føler medejerskab, Læs mere: På gymnasieforskning.dk findes blandt andet følgende artikler om teamledelse: Albrechtsen, Thomas R. S., Kan man lede uden at være leder?: Teamkoordinatorer som budbringere af beslutninger i det nye gymnasium fra bogen Der styres for vildt - Om paradokser i styring af pædagogik (Aarhus, Klim, 2012) Bøje, Jakob Ditlev, Mellem kreativitet og instrumentalisering: Om professionalisering og handlestrategier i undervisningen, Gymnasiepædagogik, nr. 66, s Danmarks Evalueringsinstitut, Teamorganisering: En evaluering af teamorganisering og på de treårige gymnasiale uddannelser, evalueringsrapport (2012) Pedersen, Dorthe og Maria Ryberg, Faglig planlægning, organisering og ledelse efter gymnasiereformen (Undervisningsministeriet, 2008) Og så er det vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning omkring de mål og visioner, man sætter for t. Herunder at teamene gives de nødvendige beslutningskompetencer. Fra budbringer til dirigent Thomas R.S. Albrechtsens eget bud på et velfungerende har det pædagogiske arbejde som omdrejningspunkt. Jeg mener, at man må forsøge at sætte selve undervisningen, elevernes læring, ja egentlig også lærernes læring, i centrum for t. Man bør tænke lærerteamet som et professionelt læringsfællesskab, hvor det enkelte teammedlem deler ud af sin praksiserfaring fra dagligdagen og gør den til genstand for refleksion i teamet. Dermed kan man undgå fremmedgørelsen over for t, forudser han. Teammedlemmerne vil på den måde få medejerskab i en række pædagogiske beslutninger, som de efterfølgende kan tage med sig ud i undervisningslokalerne, Det kræver selvfølgelig en en vis åbenhed fra teammedlemmernes side, og at de er med på den og vil gøre deres undervisning til genstand for kollektiv debat i et lærerteam. Det vil nok være udfordrende for nogle, der måske stadig ser sig selv som den traditionelle, privatpraktiserende lærer. Thomas R.S. Albrechtsen så gerne, at teamlederen blev tildelt rollen som leder i kraft af en pædagogisk ekspertise. Det ville formentlig også gøre teammedlemmerne mere villige til at blive ledet, forklarer han. På den måde ville teamlederen kunne fralægge sig budbringerrollen. Teamlederen kunne i stedet se sig selv som pædagogisk dirigent, der skal få teammedlemmerne til at spille sammen, siger han. X Thomas R.S. Albrechtsen er ph.d. og postdoc ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik på Syddansk Universitet. Han har skrevet ph.d.-afhandling om lærersamarbejde efter gymnasiereformen og har netop udgivet bogen Professionelle Læringsfællesskaber og undervisningsudvikling (Frederikshavn, Dafolo, 2013). 26
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne. Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen TEAMSAMARBEJDE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 2 ... Indhold SIDE 4 Resumé SIDE 9 Fem elementer, der styrker
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereInkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereMTU en skolen set indefra
3 nedslag Lidt om vores kontekst og vigtigheden af strategisk pædagogisk udvikling. Erfaringer fra udviklingsprojekter. Skabelsen af et ledelsesrum til pædagogisk ledelse. MTU en skolen set indefra Omstændigheder
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereTEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE..
TEAM - I UDVIKLING - NÅR DET ER MERE END SAMARBEJDE.. Opgave Hvorfor er det egentlig, at vi vil eller allerede organiserer os i teams på skolen? Dagsprogram Team-baggrund Teamniveauer Synergi og læring
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet
Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Martin Gilmore, som samarbejder med Peterson 24.08.2017 Denne rapport er udleveret af: Rene Husum Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 06.06.2017 Denne rapport er udleveret af: DISCnordic Telegade 1 2630 Taastrup 3131 1616 kontakt@discnordic.dk Introduktion Et velfungerende
Læs mereSammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 31.05.2016 Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge tillid, håndtere konflikter, opnå commitment,
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereSMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse
SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen
Læs mereTJEK PÅ TEAMET TJEK PÅ TEAMET ER ET TEAMUDVIKLINGSVÆRKTØJ LAVET MED DET FORMÅL AT HJÆLPE TEAMS TIL AT BLIVE MERE VELFUNGERENDE OG EFFEKTIVE.
TJEK PÅ TEAMET TJEK PÅ TEAMET ER ET TEAMUDVIKLINGSVÆRKTØJ LAVET MED DET FORMÅL AT HJÆLPE TEAMS TIL AT BLIVE MERE VELFUNGERENDE OG EFFEKTIVE. WWW.ATTRACTOR.DK TJEK PÅ TEAMET ER ET TEAMUDVIKLINGS- VÆRKTØJ
Læs mereGentofte IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling
Gentofte Tværgående temaer Gentofte Skole Lærer-pædagogsamarbejdet. Teamet som aktivt refleksions- og læringsrum. Skolens værdigrundlag. Udvikling af anerkendende og værdsættende kultur. Fysiske rammer
Læs mereChristina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018
Vores team vil være et professionelt læringsfællesskab Vi ønsker at udvikle pædagogiske og didaktiske indsatser i fællesskab med oplevelsen af kvalitet, berigelse og effektivitet til gavn for os som professionelle
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mereGuide til v-team og klasselærer
Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere
Læs mereGeneralforsamling 2014 Formandens beretning
Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereHvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019
Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019 v/ Line Maxen, pædagogisk konsulent, CFU Absalon Mail: lima@pha.dk Mobil: 7248 1949 PROGRAM FOR WORKSHOP Den lærende
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereINKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereStudenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012
Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereLedelse af professionelle læringsfællesskaber
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Et handlings- og praksisorienteret udviklingsforløb for ledere, ledelsesteam, projektledere, teamledere og koordinatorer på alle former for uddannelsesinstitutioner.
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mere1. Mål (målsætning og retning for teamets arbejde)
Tjek på Teamet Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe teams til at blive mere Det anbefales at teamets koordinator teamleder bliver uddannet i at styre processen hvor
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereRessourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber
Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber Skoleledelsen har ansvaret for lokalt at udvikle Stærkere Læringsfællesskaber ved at skabe muligheder og rammer for samarbejdet
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereResultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen?
Resultater fra det nationale gymnasieprojekt - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet AU Nørre Nissum Struer gymnasium Mercantec
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereJeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år
en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs mereVejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms-
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereLedelse af frivillige
Ledelse af frivillige V/ Rie Frilund Skårhøj D 26. april. Udfordringer Uklare forventninger til frivillige Lederes travlhed - administrative opgaver tager tiden (manager kontra leder) For få ressourcer
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereRELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Læs mereBrænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?
Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereSÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.
SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst
Læs mere