Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
|
|
- Leif Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marie-Louise Søgaard
2 Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon ,
3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere af pensionsydelser mellem 18 og 59 år 9 4. Ydelsesmodtagere efter folkepensionsalderen Dækningsgrader som 65-årig Pensionister i restgruppen Litteratur 2 Side 2
4 Side 3
5 1. Indledning og sammenfatning 1 Denne rapport er en opdatering af 215:2, hvor den væsentligste forskel er en ændring i den betragtede aldersgruppe. Der er knap 56. danskere mellem 25 og 59 år, der er permanent eller midlertidigt uarbejdsdygtige og som modtager en løbende ydelse fra deres forsikrings- eller pensionsselskab. I alt udbetaler selskaberne 5,33 mia. kr. om året til disse personer. Dækningen ved nedsat arbejdsevne er en vigtig del af de fleste danskeres pensionsordning og viser, at forsikring- og pensionsbranchens ydelser er et vigtigt supplement til de offentlige, skattefinansierede ydelser. Af de 173. personer, som modtager offentlig førtidspension, modtager 37. eller knap hver femte modtager også en løbende ydelse fra deres forsikrings- eller pensionsselskab. Samtidig betyder modregningsregler, at udbetalingerne ved nedsat arbejdsevne aflaster de offentlige finanser. Denne aflastning fortsætter efter pensionsalderen, fordi pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til pensionsordningen, så der også opnås en passende dækning efter folkepensionsalderen (bidragsfri dækning). Skønsmæssigt hensætter selskaberne i størrelsesordenen 1,5 2 mia. kr. årligt til bidragsfri dækning. Samlet set betaler og hensætter pensions- og forsikringsselskaber således godt 7 mia. kr. om året til personer. Denne rapport undersøger socioøkonomiske forskelle og ligheder mellem tre grupper : 37. personer, der både får offentlig førtidspension og en løbende nedsat-arbejdsevne-ydelse fra deres forsikrings- eller pensionsselskab (NAE+FØP-modtagere). Det er personer uden for arbejdsstyrken. 19. personer, der alene får en ydelse pga. nedsat arbejdsevne fra deres forsikrings- eller pensionsselskab (NAE-modtagere). De er typisk delvist i beskæftigelse eller midlertidigt ude at stand til at arbejde, hvorfor de har ret til en nedsat arbejdsevneydelse offentlige førtidspensionister, der alene modtager den offentlige ydelse (FØP-modtagere). De er uden for arbejdsstyrken og vil ofte ikke have en pensionsordning, der kan give ret til nedsat arbejdsevneydelse. Rapporten viser, at de tre grupper adskiller sig fra hinanden på en række områder før og efter folkepensionsalderen. Pensionsudbetalinger udgør i gennemsnit 177. kr. for FØPmodtagere i 213 i den erhvervsaktive alder. Hele beløbet består af offentlig pension. NAE+FØP-modtagere har i gennemsnit 24. kr. i pensionsudbetalinger. Heraf udgør ydelsen ved nedsat arbejdsevne 87. kr. og offentlig førtidspension 152. kr. NAE-modtagere får i gennemsnit 112. kr. i kompensation for nedsat arbejdsevne som supplement til erhvervsindkomsten. For denne gruppe er den samlede indkomst erhvervsindkomst og ydelse pga. nedsat erhvervsevne - ikke forskellig for lignende personer uden tab af erhvervsevne. 1 Dette er en opdatering af 215a Side 4
6 Langt flere NAE-modtagere og NAE+FØP-modtagere har i årene forud været i beskæftigelse sammenholdt med FØP-modtagere. Blandt NAEmodtagerne er 9 pct. erhvervsaktive året før. 35 pct. af NAE+FØPmodtagere er erhvervsaktive året før. For nye FØP-modtagere i 213 er det tilsvarende 2 pct., der er erhvervsaktive året før. NAE- og NAE+FØP-modtagere har stort set samme uddannelsesniveau som resten af befolkningen, mens 3 ud af 4 førtidspensionister er ufaglærte. Det er knap dobbelt så mange som i den øvrige befolkning. For alle tre grupper er der kun en lille risiko for at opleve et stort fald i indkomst, når de bliver folkepensionister. De væsentligste forskelle mellem grupperne er, at NAE- og NAE+FØP-modtagere har haft en større tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor typisk er berettiget til en nedsat arbejdsevneydelse fra et forsikrings- eller pensionsselskab, hvilket ikke er tilfældet for FØP-modtagere. NAE+FØP-modtagere får mindre i førtidspension, fordi nedsat arbejdsevne eller samlevers indkomst modregnes i førtidspensionen. NAE+FØP-modtagere finansierer således i højere grad sig selv og er i mindre omfang afhængig af offentlige ydelser. NAE-modtagere har forsikret sig mod nedsat erhvervsevne uden at modtage offentlig pension. Forsikringer mod nedsat arbejdsevne er typisk indrettet, så den enkelte kompenseres økonomisk svarende til den hidtidige erhvervsindkomst. Endvidere er bidragsfrie dækning en ekstra forsikring, der sikrer, at der også opnås en passende dækning efter folkepensionsalderen. Rapporten beskriver i afsnit 3 forskelle og ligheder mellem de tre grupper og øvrige årige, mens afsnit 4 fokuserer på forskellene blandt de 65-årige efter overgang til folkepension. 2. Identifikation af ydelsesmodtagere Denne rapport undersøger forskelle og ligheder mellem tre typer af personer mellem 25 og 59 år, som modtager løbende private og/eller offentlige pensionsydelser, fordi de har en nedsat arbejdsevne. De tre grupper er defineret som følger, afhængigt af hvilke ydelser de modtager. En person, der er under 6 år, defineres i denne rapport som NAE-modtager, hvis personen modtager en løbende ydelse pga. nedsat arbejdsevne (NAE) fra et forsikrings- eller pensionsselskab uden at modtage en offentlig førtidspension. 2 Ydelserne udbetales ved midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne. Det er ikke muligt at skelne mellem midlertidig og permanent nedsat arbejdsevne. En førtidspensionist (FØP-modtager) er defineret som en person under 6 år, der modtager førtidspension fra det offentlige og ikke samtidig modtager en løbende ydelse fra en forsikrings- eller pensionsselskab. De er permanent uden for arbejdsstyrken. En NAE+FØP-modtager er defineret som en person, der er under 6 år og modtager en løbende ydelse fra et forsikrings- eller pensionsselskab og samtidig modtager offentlig førtidspension (FØP). NAE+FØP-modtagere er permanent tidligt tilbagetrukne. 2 Forsikrings- og pensionsselskaberne bruger forskellige betegnelser for de ydelser, som udbetales til personer. I denne analyse betegnes alle løbende, skattepligtige ydelser til personer under 6 år som ydelser ved nedsat arbejdsevne. Side 5
7 I rapporten er alle tre grupper afgrænset ved 59 år. Det skyldes, at personer over 59 år også kan vælge at trække sig tilbage for egne midler, gå på efterløn eller lignende. I data kan denne form for tidlig tilbagetrækning ikke adskilles fra førtidig tilbagetrækning, som skyldes nedsat arbejdsevne. For at sikre, at analysen ikke også omfatter personer, der er tilbagetrukket af andre årsager end nedsat arbejdsevne, sættes den højeste alder til 59 år. Kriteriet for at være NAE-modtager er, i denne analyse, at ydelsen ved nedsat arbejdsevne er løbende og skattepligtig. Der kan både være tale om løbende ydelser, som relaterer sig til en arbejdsmarkedspension eller en individuel ordning, der er tegnet i et pensionsselskab eller en bank. Alternativt kan erstatningen pga. nedsat arbejdsevne udbetales én gang som en sumudbetaling. Disse sumudbetaling indgår ikke i analysen. I 213 er der knap 173. personer, der modtager førtidspension fra det offentlige, jf. figur 1. Ud af denne gruppe er der 37. personer, som også modtager en ydelse fra et forsikrings- eller pensionsselskab, og de udgør dermed gruppen af NAE+FØP-modtagere. De resterende 136. personer defineres som FØP-modtagere. Der er yderligere 19. NAE-modtagere, som får en løbende ydelse pga. nedsat arbejdsevne, men ikke modtager offentlig førtidspension. Figur 1 Antal NAE- og FØP-modtagere, NAE NAE+FØP FØP Anm.: Nedsat arbejdsevne (NAE). Førtidspension (FØP). Kilde: Egne beregninger på registerdata Side 6
8 Figur 2 Inddeling efter pensionsydelser NAE FØP Privat pensionsydelse NAE+FØP Offentlig pensionsydelse Anm.: Figuren viser opdelingen på de tre grupper fordelt efter, om de modtager private pensionsydelser, offentlig førtidspension eller begge ydelser. Kilde: Egen tilvirkning. Side 7
9 Boks 1 Modregning og tilkendelser af førtidig pension Modregning i offentlig førtidspension Anden indkomst over en vis grænse fører til en reduktion af udbetalingen af offentlig indkomst, jf. (215b). Udbetalingerne af offentlig førtidspension beregnes efter et indkomstgrundlag, som både består af personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og skattepligtig aktieindkomst. Personlig indkomst omfatter både evt. lønindkomst og pensionsindkomst. Gifte eller samlevende partners indtægtsgrundlag indgår tilsvarende i beregningen af førtidspensionen. For enlige eller førtidspensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, modregnes indtægt med 3 pct. i førtidspensionen. For førtidspensionister, der er gift eller samlevende med en anden pensionist, er modregningen over fradragsgrænsen på 15 pct. (for hver pensionist). Modtagere af løbende tab-af-erhvervsevne og tilkendelse af invalidepension Forsikrings- og pensionsselskaberne udbetaler en løbende ydelse til kunder, som har en permanent eller midlertidig nedsat arbejdsevne. I denne analyse kan der ikke skelnes mellem personer, der modtager en midlertidig eller permanent ydelse. Når forsikrings- eller pensionsselskaberne foretager en vurdering af, om der skal tilkendes pension som følge af permanent nedsat arbejdsevne, kan der laves en individuel helbredsundersøgelse. Hvis arbejdsevnen er nedsat med mellem halvdelen og 2/3, kan man være berettiget til en løbende pensionsydelse. Alternativt vælger nogle selskaber at følge afgørelsen af den offentlige tilkendelse af førtidspension. Side 8
10 3. Modtagere af pensionsydelser mellem 25 og 59 år Siden 1996 er antallet af NAE+FØP-modtagere steget fra 13. til 37. i 213, jf. figur 3. I perioden er det samlede antal af FØP-modtagere og NAE+FØP-modtagere konstant omkring 182. personer. NAE+FØP modtagere udgør en stigende andel af de personer, som er tidligt tilbagetrukne. I 213 er det således 21 pct. af førtidspensionisterne, der også modtager en ydelse pga. nedsat arbejdsevne, hvilket er en tredobling siden Tilsvarende er der i 213 knap 19. personer, der er NAE-modtagere. 213 knap 19. personer, der er NAE-modtagere. Figur 3 Antal modtagere af pensionsydelser, Antal NAE NAE+FØP FØP Antallet af ny-tilkendelser af offentlig førtidspension har frem til 212 svinget omkring 15. personer om året, hvorefter der skete et fald i 213 til godt 8. personer. I 1996 var der kun 2.3 ny-tilkendte NAE+FØP-modtagere, jf. figur 4. I 212 var det fordoblet til knap 5. personer, hvorefter det i 213 faldt til knap 3. personer. Det var således knap 35 pct. af de ny-tilkendte førtidspensionister, der fik førtidspensionen suppleret af en løbende ydelse pga. nedsat arbejdsevne i 213. Det årlige antal nye NAE-modtagere er steget fra 3.6 i 1996 til 5. i 213. Stigningen i antallet af NAE+FØP-modtagere er en konsekvens af, at langt flere personer i den erhvervsaktive alder i dag er omfattet af en pensionsordning, som berettiger til en ydelse ved nedsat arbejdsevne. Side 9
11 Figur 4 Årlige ny-tilkendelser af pension fordelt på ydelser, Antal NAE NAE+FØP Alle førtidspensionister Anm.: Alle førtidspensionister defineres som både FØP og NAE+FØP. Den gennemsnitlige årlige udbetaling af førtidspension til FØP-modtagere er i 213 på 177. kr., jf. figur 5. Førtidspensionister modtager derudover godt 23. kr. i andre offentlige overførsler og yderligere knap 23. kr. fra erhvervsindkomst, formueindkomst m.m. Den gennemsnitlige offentlige førtidspension til NAE+FØP-modtagere ligger på 152. kr. Herudover modtager de i gennemsnit knap 87. kr. pga. nedsat arbejdsevne, hvilket sammen med øvrige indkomstkilder giver dem en indkomst før skat på knap 3. kr. NAE+FØP-modtagernes samlede årlige indkomst er knap 75. kr. højere end førtidspensionisterne. Modtagere af NAE får en ydelse på godt 122. kr. som supplement til erhvervsindkomsten på godt 236. kr. Deres samlede indkomst før skat er knap 5. kr., hvilket er på niveau med indkomsten for tilsvarende personer uden tab af erhvervsevne. I det følgende belyses de forskelle, der er mellem de tre grupper af ydelsesmodtagere, hvilket bidrager til at forklare indkomstforskellene. Side 1
12 Figur 5 Indkomstsammensætning for årige, kr NAE NAE+FØP FØP Øvrige Anden indkomst Erhvervsindkomst Øvrige overførsler Privat pension Offentlig pension Figur 6 Socioøkonomisk status forud for tilkendelse af NAE i 213 Pct Andre Uddannelsessøgende Offentlige ydelser Erhvervsaktiv Førtidspensionist Side 11
13 Figur 7 Socioøkonomisk status forud for tilkendelse af NAE+FØP i 213 Pct Andre Uddannelsessøgende Offentlige ydelser Erhvervsaktiv NAE Førtidspensionist NAE+FØP Figur 8 Socioøkonomisk status forud for tilkendelse af FØP i 213 Pct Andre Uddannelsessøgende Offentlige ydelser Erhvervsaktiv NAE Figur 6, 7 og 8 viser den socioøkonomiske status i årene for alle nye ydelsesmodtagere i 213. Det ses, at 9 pct. af nye NAE-modtagere i 213 er erhvervsaktive i 212. Ligeledes er en større andel af nye NAE+FØP-modtagere set i forhold til nye FØP-modtagere erhvervsaktive i den tiårige periode forud for 213. En større andel FØP-modtagere lever af offentlige ydelser forud for tilkendelsen af førtidspension i forhold til NAE- og NAE+FØP-modtagere. I 212 modtog over halvdelen af de nye førtidspensionister i 213 offentlige ydelser. Det er således hovedsageligt forskelle i tilknytning til arbejdsmarkedet i årene forud, der adskiller de tre grupper. Side 12
14 Figur 9 Fordelingen af årige på uddannelseskategori, 213 Pct NAE NAE+FØP FØP Øvrige Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Figur 9 viser de tre grupper samt den øvrige befolkning fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau i 213. Både blandt NAE-modtagere og NAE+FØPmodtagere er flertallet faglærte. Derimod er ufaglærte væsentlig overrepræsenteret blandt FØP-modtagerne. Det er værd at bemærke, at uddannelsesfordelingen blandt NAE- og NAE+FØP-modtagere ligner den øvrige befolknings, mens førtidspensionister er væsentlig dårligere uddannet. Ligesom der er stor forskel i uddannelsesniveau, er der også stor forskel i de gennemsnitlige pensionsudbetalinger. Blandt førtidspensionisterne er de gennemsnitlige årlige udbetalinger 18. kr., jf. figur 1. Udbetalinger fra offentlig førtidspension er mindre blandt NAE+FØP-modtagere sammenholdt med førtidspensionister. Det skyldes to forhold. For det første er NAE+FØP-modtagere oftere samlevende. For det andet har partneren oftere en indkomst, som sammen med pensionsydelsen modregnes i den udbetalte førtidspension. Forholdet mellem offentlige og private pensionsudbetalinger for de to grupper skyldes således, at anden supplerende indkomst fører til mindre offentlig førtidspension, jf. boks 1. Modtagere af NAE har lavere pensionsudbetalinger, fordi ydelsen ofte kun er et supplement til erhvervsindkomsten, hvis erhvervsevnen kun er delvis nedsat. Side 13
15 Figur 1 Gennemsnitlige samlede årlige pensionsudbetalinger, 213 Kr NAE NAE+FØP FØP Anm.: De samlede udbetalinger for NAE+FØP-modtagere udgør både førtidspension og pension ved nedsat arbejdsevne fra en privat- eller arbejdsmarkedspension. Pensionsudbetalingerne til førtidspensionister udgøres udelukkende af offentlige ydelser. NAE+FØP-modtagere er generelt ældre end den øvrige befolkning, jf. figur 11. Mere end halvdelen er mellem 5-59 år. Årsagen er, at førtidig tilbagetrækning ofte skyldes forhold, som indtræder sidst i den erhvervsaktive alder. Det kan være fysisk og psykisk nedslidning eller andre helbredsforhold, som oftere indtræder ved højere alder. NAE og FØP-modtagere er også overrepræsenteret blandt personer over 45 år sammenholdt med den øvrige befolkning. Side 14
16 Figur 11 Andelen af ydelsesmodtagere og øvrige fordelt på aldersgrupper, 213 Pct Alder NAE NAE+FØP FØP Øvrige Anm.: Søjlerne summer til 1 pct. på tværs af alder. Personer, som kun sparer lidt eller intet op til pension, er i risiko for at opleve en stor nedgang i indkomsten ved pensionsalderen. Det fremgår af tabel 1, at alle tre grupper i højere grad end den øvrige befolkning har lave pensionsindbetalinger. Mange NAE+FØP-modtagere og NAE-modtagere vil dog have bidragsfri dækning, som betyder, at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til pensionsordningen, uden at der registreres en indbetaling i Skats registre, som er kilden til disse oplysninger. Bidragsfri dækning er en ekstra forsikring ved tabt arbejdsevne, som sikrer, at der også er en pensionsformue ved folkepensionsalderen for personer. Hensættelserne til bidragsfri dækning finansieres af selskabet/kunderne i fællesskab. Som det fremgår af næste afsnit betyder bidragsfri dækning, at personer med nedsat arbejdsvene kun har en lille risiko for at opleve et stort fald i indkomst ved pensionsalderen. Tabel 1 Andele med lave eller ingen pensionsindbetalinger mellem år, 213 Andel med lav indbetalingssats Andel uden pensionsindbetalinger --- pct. --- NAE 51,8 31,5 NAE+FØP 93,4 3,4 Førtidspensionister 95,6 56,3 Øvrige 3,7 21, Alle 35,4 23,2 Anm.: Gruppen med lav indbetalingssats er personer, der indbetaler mindre end 5,2 pct. til pension. Personer uden pensionsindbetalinger indbetaler hverken til arbejdsmarkedspension eller en privat pensionsordning. Restgrupperne er nærmere beskrevet og motiveret i (213). Side 15
17 4. Ydelsesmodtagere efter folkepensionsalderen Dette afsnit belyser forbrugsmulighederne efter folkepensionsalderen for personer, der modtager løbende private og/eller offentlige pensionsydelser, fordi de har en nedsat arbejdsevne som 59-årige eller tidligere. Der ses på indkomstfordelingen i 213. Derudover beregnes dækningsgrader for at sammenligne forbrugsmuligheder før og efter pensionsalderen. Dette bruges til at bestemme, hvor stor en andel af hver gruppe, som oplever et stort fald i indkomst ved overgang til folkepension. De 65-åriges status som enten NAE, NAE+FØP eller FØP-modtager er identificeret ved deres status som 59-årige i 26. Herefter er de fordelt på indkomstdeciler på baggrund af deres disponible indkomst i 213. Figur 12 viser, at NAE-modtagere er stærkest repræsenteret i 9. og 1. decil blandt de 65-årige. NAE+FØP-modtagere er stærkest repræsenteret i indkomstdecil, mens FØP-modtagere er stærkest repræsenteret i indkomstdecil. Alle tre grupper er underrepræsenteret blandt de fattigste 2 pct. af de 65- årige folkepensionister. Til trods for, at de alle har nedsat arbejdsevne som 59- årige sætter det ikke spor i folkepensionsalderen i form af relativt lave indkomster. Figur 12 Indkomstdeciler, 65-årige i 213 Pct Decil NAE NAE+FØP FØP Øvrige Anm.: Indkomstdeciler efter disponibel indkomst som 65-årig. Grupperne er opdelt efter status som 59-årig. Side 16
18 Figur 13 Udbetalingsratio for 65-årige folkepensionister, 213 Pct NAE NAE+FØP FØP Øvrige Anm.: Udbetalingsratio udtrykker udbetalinger fra egen pension som andel af de samlede private og offentlige pensionsudbetalinger inkl. ATP blandt 65-årige. Grupperne er fordelt efter status som 59-årig. Udbetalingsratioen viser de løbende pensionsydelser fra forsikrings- og pensionsselskab i forhold til de samlede pensionsudbetalinger fra det offentlige og private. 3 Årgangen af 65-årige i 213 har i gennemsnit en udbetalingsratio på 26 pct. Udbetalingsratioen er 48 pct. for NAE-modtagere og 27 pct. for NAE+FØPmodtagere, hvilket er højere end gennemsnittet blandt den øvrige befolkning, jf. figur 13. Udbetalingsration er lavest for førtidspensionister, hvilket skyldes, at de har en lav privat pensionsopsparing Dækningsgrader som 65-årig Dækningsgraden er et mål for de forbrugsmuligheder en pensionist har i forhold til de forbrugsmuligheder, vedkommende havde før pensionsalderen. Den beregnes som indkomsten som 65-årig i forhold til indkomsten som 59-årig. Se i øvrigt (211, 213) for en mere detaljeret beskrivelse af beregningerne af dækningsgrader. Personer, der har været på arbejdsmarkedet hele livet, vil typisk have en relativt høj indkomst før pensionsalderen. Dette resulterer alt andet lige i lavere dækningsgrader for denne gruppe. Modsat vil personer, der eksempelvis har modtaget kontanthjælp, kunne opleve dækningsgrader på over 1 pct., idet de modtager mere i folkepension inkl. diverse tillæg end de modtager i offentlige ydelser inden pensionsalderen. 3 Udbetalingsratioen måler andelen af pensionsudbetalinger fra søjle II og III i forhold til søjle I, II og III. ATP hører under søjle I. Side 17
19 Figur 14 viser, at NAE-modtagere samt NAE+FØP-modtagere har en lavere nettodækningsgrad end førtidspensionister, men en højere nettodækningsgrad end den øvrige befolkning. Forskellene kan skyldes, at disse personer typisk har relativt højere pensionsudbetalinger/indkomst end førtidspensionister før pensionsalderen. Dermed bliver deres nettodækningsgrad lavere end førtidspensionisternes. På den måde minder indkomstudviklingen over livet for NAE-modtagere mere om de øvrige erhvervsaktive. Nettodækningsgrader er ikke nødvendigvis det bedste mål for forbrugsmuligheder, da pensionister kan have anden opsparing end pensionsopsparing. Ved at beregne potentielt formueforbrug ud af anden opsparing givet forventede restlevetider, kan der korrigeres for dette. Nettodækningsgrader med og uden formueforbrug tager ikke højde for forskelle i forbrugsmuligheder i familier af forskellig størrelse. For at kunne sammenligne dækningsgrader for personer fra familier af forskellig størrelse anvendes ækvivalerede indkomster. Forskellene mellem grupperne bliver mindre, når der ses på husstandsækvivalerede indkomster, jf. figur 12. På tværs af grupper er dækningsgraderne tæt på 1 pct., når der anvendes ækvivalerede indkomster inkl. formueforbrug. Figur 14 Nettodækningsgrad 65-årige folkepensionister, 213 Pct NAE NAE+FØP FØP Øvrige Nettodækningsgrad inkl net.formue, ækvivaleret Anm.: Personer er inddelt efter status som 59-årige. Dækningsgraden er forholdet mellem indkomst som 65-årige og 59-årig Pensionister i restgruppen Pensionister i restgruppen er personer med en relativt lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, hvilket betyder, at de som pensionister har relativt lave dækningsgrader, jf. (213). Dækningsgrader vil generelt være lavere, jo højere indkomsten er som 59-årig. Derfor opdeles personerne i tre indkomstgrupper: Lav-, mellem- og højindkomst. En person karakteriseres som tilhørende restgruppen, hvis dækningsgraden er mere end 3 pct. lavere end Side 18
20 mediandækningsgraden i den pågældende indkomstgruppe. Grænserne, for hvornår man tilhører restgruppen, fremgår af tabel 2. Personer med en relativt lav indkomst tilhører restgruppen, hvis nettodækningsgraden er mindre end 62,5 pct., mens personer med mellem eller høj indkomst tilhører restgruppen, hvis de har en nettodækningsgrad på mindre end 47, pct. Fordelt på de tre grupper af ydelsesmodtagere og øvrige 59-årige ses det, at 1 pct. af NAE-modtagerne tilhører restgruppen, mens det er 6 pct. af NAE+FØPmodtagerne og 2 pct. af FØP-modtagerne, jf. tabel 3. Blandt den øvrige befolkning er det 17 pct., som tilhører denne gruppe, når der ses på nettodækningsgrader. Hvis der i stedet anvendes ækvivalerede indkomster (inkl. formueforbrug) udlignes disse forskelle. Med denne definition tilhører 5 pct. af NAEmodtagerne, 2 pct. af NAE+FØP-modtagerne og 1 pct. af førtidspensionisterne restgruppen. Restgruppen blandt de øvrige er 6 pct. Førtidspensionisterne tilhører generelt lavindkomstgruppen og har relativt høje dækningsgrader. Samtidig sikrer den offentlige pension en jævn dækning før og efter pensionering. Derfor tilhører få af dem restgruppen som pensionister. De oplever dermed ikke en nedgang i forbrugsmuligheder, når de fylder 65 år, men har dog hele livet en forholdsvis lav disponibel indkomst. NAE+FØP-modtagere har også relativt høje dækningsgrader. De oplever dog i højere grad end førtidspensionister et fald i indkomst ved pensionering. Med invalidepension før pensionsalderen er det dog relativ få NAE+FØP-modtagere sammenholdt med øvrige 59-årige, som oplever en stor nedgang i indkomst ved pensionering og derfor tilhører restgruppen. Den pensionsopsparing, som forsikrings- eller pensionsselskabet har sørget for at indbetale til som bidragsfri dækning, sørger for, at NAE-modtagernes dækningsgrader er relativt gunstige og meget få risikerer en alderdom med relativt lav indkomst. Tabel 2 Grænser for at tilhøre restgruppen, 213 Nettodækningsgrad Inkl. ækvivalering --- pct. --- Inkl. ækvivalering og formueforbrug Lavindkomst 62,5 62,5 68,8 Mellemindkomst 46,2 51,9 59,7 Højindkomst 47, 51,5 63,9 Anm.: Indkomstgrupperne afspejler en tredeling af disponibel indkomst som 59-årig. Grænsen er beregnet som 7 pct. af mediandækningsgraden i den givne indkomstgruppe. Dækningsgraderne er afgrænset ved og 25 pct. Tabel 3 Andel i restgruppen efter status som 59-årig, 213 Nettodækningsgrad Inkl. ækvivalering Inkl. ækvivalering og formueforbrug --- Pct. --- NAE NAE+FØP Førtidspensionist Øvrige Anm.: Grænsen er beregnet som 7 pct. af mediandækningsgraden i den givne indkomstgruppe. Dækningsgraderne er afgrænset ved og 25 pct. Side 19
21 5. Litteratur (211), Modning af pensionssystemet, Analyserapport 211:3. (213), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 213:2. (215a),, Analyserapport 215:2 (215b), Sociale Ydelser. Side 2
Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs merePædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013
Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereIndvandrernes indkomst som pensionerede
Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereStigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension
22. marts 2018 2018:06 Rettet 22. marts 2018 kl. 9:40 Fejl i tal i tabel 5 samt tal i teksten over tabellen. Rettelser er markeret med rødt. Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension Af Jarl
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereDanske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionisternes indkomst og formue 2015 Ældre Sagen November 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereDet danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs merePensionsordninger for overenskomstansatte
Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige
Læs mereSamspilsproblemer i pensionssystemet
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mere06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik
06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mere