Indhold Sundhedsfremme og forebyggelse... 3 Hvorfor en strategi for sundhedsfremme og forebyggelse?... 4 Organisering og kompetencer...

Transkript

1 Strategi for Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedscenter Vest 2016

2 Indhold Sundhedsfremme og forebyggelse... 3 Hvorfor en strategi for sundhedsfremme og forebyggelse?... 4 Organisering og kompetencer... 6 Metoder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde... 7 Indsatser... 9 Kort beskrivelse af indsatserne

3 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhed kan ses som et komplekst samspil mellem flere faktorer. Den enkeltes sundhed hænger sammen med alder, arv, livsstil og de levevilkår den enkelte borger har, og har haft gennem hele livet. Sundhed handler om de ressourcer, man har i livet, og som kan variere i forhold til de livsvilkår, man er omgivet af. Sundhedsdeterminantmodel udviklet af Dahlgren og Whitehead, 1993 Ovenstående model er fra 1993 og udviklet af Dahlgren og Whitehead. Modellen illustrerer, at der er flere faktorer, som har indflydelse på borgerens sundhed og på hinanden, og derfor kan man ikke se de enkelte faktorer som årsag til sundhed eller sygdom. Eksempelvis når man taler om rygning og rygevaner, så er rygning og rygevaner afhængig af borgerens viden om rygning. Ligeledes har borgerens præferencer, rygeadfærden i borgerens omgangskreds, tilgængelighed og pris for tobak, borgerens økonomiske situation og rygekultur betydning for den enkelte borgers rygning og rygeadfærd. Det er derfor væsentligt at planlægge indsatser på flere niveauer, når man eksempelvis vil ændre rygeadfærden blandt befolkningen, det vil sige både på individniveau, gruppeniveau og på strukturelt niveau. I Ringkøbing-Skjern Kommune anvender vi Antonowskys teoretiske referenceramme som udgangspunkt for at forstå sundhedsfremme og forebyggelse. Antonowskys siger at: Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange situationer. Sundhed er at have følelsen af sammenhæng, det vil sige en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. 3

4 Hvorfor en strategi for sundhedsfremme og forebyggelse? Ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse er placeret i kommunerne. Ifølge Sundhedsloven omfatter kommunens sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver både den borgerrettede indsats, som skal fremme sundhed og forebygge sygdom og ulykker, og den patientrettede indsats, som skal søge at undgå, at opstået sygdom udvikler sig og at begrænse eller udskyde komplikationer af en opstået sygdom. Sundhedsloven fastslår, at kommunen har ansvaret for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. For at forstå sammenhængen på sundhedsfremme og forebyggelses området, er det væsentligt at forstå og kunne adskille begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Det er begreber, man ofte anvender i flæng indenfor sundhedsfremme og forebyggelsesarbejdet. Sundhedsstyrelsen har defineret begreberne sundhedsfremme og forebyggelse på følgende måde: Sundhedsfremme: Sundhedsrelateret aktiviter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Forebyggelse: Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Kommunerne kan i høj grad selv prioritere, hvilke indsatser og i hvilken grad de enkelte indsatser skal udføres, men der er en række rammer og samarbejdsaftaler, som sætter retningslinjer for, hvilke indsatser der skal prioriteres. Billedet viser de væsentligste rammer og samarbejdsfora, som har indflydelse på prioritering af områder og indsatser. Til at hjælpe med prioriteringen af indsatser kan man tage udgangspunkt i de kendte primære faktorer, som har betydning for befolkningens sundhed, f.eks. kost, rygning, alkohol, motion, stress, fællesskaber og socialt liv mm. For at gøre prioriteringen lidt mere præcis kan man se på Den Nationale Sundhedsprofil; Hvordan Har Du Det? som udarbejdes med data om diverse risikofaktorer på kommune- og sogneniveau hvert fjerde år, og Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker der beskriver en række forebyggelsesindsatser i relation til de enkelte risikofaktorer. 4

5 Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed på en side viser udvalgte data fra Hvordan Har Du Det?

6 For at sikre, at vi i kommunen har en målrettet og systematisk indsats, og at vi udnytter hinandens kompetencer og ressourcer bedst muligt på sundhedsområdet, er en strategi og en handleplan vigtige redskaber i det daglige arbejde. Handleplan og indsatser skal også give mening i forhold til de overordnede rammer og retningslinjer, der findes i kommunen: Naturens Rige VISION Politik for det gode liv Sundhedspolitikken Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Konkrete tiltag på området (handleplan) I Ringkøbing-Skjern Kommunes Sundhedspolitik gældende for er der særligt fokus på emnerne bevægelse i hverdagen og mental sundhed. Kommunen har ansvaret for at skabe sunde rammer og etablere sundhedsfremmende tilbud for borgerne, men det er borgernes eget ansvar at have en sund levevis. Organisering og kompetencer Som medarbejder i teamet omkring sundhedsfremme og forebyggelse har man et bredt sundhedsfagligt arbejdsfelt, og man har ofte mange samarbejdspartnere. Det kræver, at man kan handle kompetent i mange forskellige sammenhænge. Udover at være specialist på sit eget sundhedsfaglige felt, forventes det, at man også er generalist på det sundhedsfaglige område. Det handler om, at man som sundhedsfaglig medarbejder har kompetencer indenfor: Egen faglighed Lærings opgaver Sociale sammenhænge Organisatoriske sammenhænge Det kan være komplekst og til tider udfordrende, da der ligger forventninger til både breddefagligheder og dybdefagligheder. Med inspiration i Teori T 1 kræver arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse en tænkning, hvor den enkelte evner at krydse grænser både fagligt, socialt, i sociale sammenhænge og på organisatorisk niveau. Generelt handler det om, at der er en høj grad af åbenhed omkring de opgaver, man arbejder med. Samtidig kræver det, at der er stor organisatorisk fleksibilitet i opgaveløsningen, at man som medarbejder tør at bevæge sig ind på hinandens faglige områder både som samarbejdspartner, men også som sparringspartner i forbindelse med faglige udviklings områder og generelle udfordringer i det daglige arbejde. 1 Kilde: Vibeke Krøll, Karen Ingerslev og Birgit Eg Andersen, Århus Universitetshospital, Region Midt: Fra Silotænkning til helhedstænkning, Blokken borger (se figur) er tilføjet. 6

7 Dybdefaglighed Figur: Teori T + borger Borger Breddefaglighed (organisation) Kilde: Vibeke Krøll, Karen Ingerslev og Birgit Eg Andersen, Århus Universitetshospital, Region Midt: Fra Silotænkning til helhedstænkning, Metoder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Som tidligere nævnt er Antonovskys teori om meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed grundelementet i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Når man taler om sundhedsfremme og forebyggelse, taler man helt grundlæggende om at ændre folks adfærd. Man taler om at skifte fokus fra at være patient til at være en aktiv borger, og sigtet er, at borgeren bliver ekspert i sit eget liv og tager ansvar og ser muligheder. Den afklarende samtale er et centralt element, når man arbejder med adfærdsændring. Den afklarende samtale handler konkret om at identificere borgerens ønsker, behov og ikke mindst, hvad der er borgerens motivation for forandring. Man spørger ind til konkrete problemstillinger i forhold til borgerens livssituation, sygdom, misbrug, fysisk aktivitet, kost m.m. Hvad ønskes forandret? Hvad kan understøtte forandringsprocessen og eventuelle barrierer? Der er udviklet mange sundhedspædagogiske metoder til at hjælpe borgerne med at ændre adfærd. Nedenstående nævnes et par af de metoder, vi anvender på området i Ringkøbing-Skjern Kommune. Læring og mestring anvender vi, når det handler om indsatser målrettet borgere med en eller flere kroniske sygdomme eksempelvis KOL, type 2 diabetes, kræft eller en kronisk hjertesygdom. Når en borger får en kronisk sygdom, ændres livet i væsentlig grad. Det medfører ofte store forandringer i den enkeltes hverdagsliv. Vi arbejder i den sammenhæng ud fra Mestringsprocessen se nedenstående. Det er en model, som angiver de faser, som den enkelte person gennemlever på vejen gennem livets udfordringer. Modellen beskriver processen livet før, livet ændres, åbninger mod nye veje, mine nye veje og livet nu. Gennem processen beskrives, hvad der karakteriserer de enkelte faser og bevægelsen gennem processen. Derudover beskrives, hvordan fagpersonens opgave og rolle kan forstås i forhold til at støtte borgere, som er forskellige steder i processen. Implicit i metoden samarbejder man med erfarne patienter. Det vil sige, at borgere som har en kronisk sygdom og har deltaget i et sundhedspædagogisk uddannelsesprogram, er aktive deltagere i forløbene. 7

8 I forbindelse med vægtstop anvender vi metoden Små Skridt. Små skridt, som den enkelte selv oplever, det er vejen frem til at ændre sine egne nuværende vaner ændringer som man selv har lyst til, og som man let kan fortsætte med på lang sigt. En metode, der er baseret på, at borgeren er eksperten. Man ved selv, om det er et stort eller lille skridt, man har taget - man planlægger selv sine ændringer. Samtidig ved vi, når man arbejder med adfærdsændring, har sammenhængen mellem holdning og handling stor betydning. Vi ved eksempelvis, at forældrenes holdning har stor betydning i forhold til unges alkoholvaner og venner og kammeraters holdning har betydning i et netværk både som ung og ældre. Derfor er netværk også et væsentligt område. I forbindelse med forebyggelsesarbejdet i klasserne Tænk efter, som bl.a. omhandler unge og alkohol, arbejder vi med sammenhængen mellem holdning og handling. Det vil sige, at indsatsen målrettes både den unge, men i høj grad også forældrene, da man ved, at forældrenes holdning har stor betydning i forhold til de unges vaner. Man kan anvende provokerende spørgsmål i samarbejdet med forældrene til forældremøder. Spørgsmålene kan motivere til refleksion over forældrenes egen holdning til både stof og alkohol. Nedenstående er eksempler på anvendte spørgsmål; Må dit barn drikke alkohol 2 gang ugentligt? eller Vil du lære dit barn at ryge hash, hvorfor vil du så lære dem at drikke alkohol? 8

9 Det sidstnævnte spørgsmål kan anvendes i dialogen med forældre om accepten af tidlig alkoholdebut i hjemmet. Samskabelse mellem det offentlige, de frivillige, frivillige organisationer, foreninger og erhvervslivet er et meget væsentligt element i al sundhedsfremme-og forebyggelsesarbejde. Det er et grundlæggende vilkår, når vi taler om folkesundhed. Det omkringliggende samfund har rigtig stor betydning i forhold til den enkeltes sundhed. Det er der, vi kommer fra, og det er der, de fleste borgere får deres hverdagsliv til at hænge sammen. For at sikre samskabelse er der kontinuerligt fokus på at samarbejde og samskabe. Gennem de seneste år er der udviklet et samarbejde med mange foreninger, idrætsforeninger, DGI, patientforeninger, erhvervslivet m.fl. Eksempler på indsatser Kort beskrivelse af indsatserne Den afklarende samtale: Den afklarende samtale afholdes forud for de fleste forløb, men tilbydes også borgere, som ikke allerede er tiltænkt et bestemt forløb for at afklare komplekse livsstilsproblematikker. Den afklarende samtale er som udgangspunkt overordnet og varetages af en sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Samtalen er en afklaring af borgerens livshistorie, ressourcer, begrænsninger, vaner og motivation, som skal danne grundlag for forandringer, mål og fremtid og vigtigst, hvad der skal til for, at borgeren kommer videre? Ældre: Lovpligtige forebyggende hjemmebesøg: Alle 75-årige tilbydes forebyggende hjemmebesøg af sundhedsfagligt personale. Et forebyggende hjemmebesøg handler om den ældres hverdagsliv og tanker om fremtiden og hvad der har betydning for trivsel og helbred. Der hvor det er relevant oplyses om 9

10 offentlige aktiviteter og støttemuligheder og der gives ligeledes råd og vejledning. Så mindre problemer ikke vokser sig større. Ny lovgivning og ny praksis er undervejs. 75-års fødselsdage er borgermøder, som afholdes flere steder i kommunen i uge 10, for alle der er fyldt 75 år. Disse afholdes i samarbejde med Åkanden, aktivitetscentrene og Ældrerådet, Sundhed og Omsorg, demenskoordinatoren og de frivillige organisationer. For såvel forebyggende hjemmebesøg og 75-års-fødselsdage kan det være relevant at samarbejde med de lokale frivillige i forhold til, hvilke tiltag der er i de enkelte sogne. Vi er i gang med systematisk implementering af faldforebyggelse i Sundhed og Omsorg med e- læringsprogrammer. Det kræver tid, før det er fuldt implementeret. Kroniske sygdomme: Kræftrehabilitering målrettet seniorer og for de borgere, der fortsat forventer at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette er et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, frivillige og Beskæftigelse. Hjerte og diabeteshold målrettet borgere med kroniske hjerte-og diabetes-sygdomme. For nuværende varer holdet 8 uger, hvor borgerne træner og har undervisning og erfaringsudveksling 2 gange om ugen. Implementering af nyt forløbsprogram på hjerteområdet er i fuld gang, dette har også betydning for ændring af praksis på diabetesområdet. KOL-forløb målrettet borgere med KOL. Motion, erfaringsudveksling og undervisning 2 gange ugentligt. Lær at tackle kroniske smerter og Angst og depression. Der afholdes 3 4 forløb årligt. Vi deltager i småprojekter for at sikre udviklingen. Komiteen for Sundhedsoplysning er samarbejdspartner. Der afholdes 2 årlige forløb fra januar Børn og unge: Tænk Efter og Dit liv dit valg: Forebyggelsesdage i 7. og 8. klasserne i samarbejde med SSP, Sundhedsplejen, Misbrugsbehandlingen og Midt- og Vestjyllands Politi. Der er løbende fornyelse og afholdelse af workshop omhandlende rygning (7. kl.). Den største udfordring er nytænkning i forhold til at få flere forældre til at deltage i aftenarrangementet. En ide kan være at inddrage forældrerådene. Unge på Broen: Livsstilssamtaler med unge fra Unge på Broen. Under udvikling med henblik på dialog/undervisning på tværs af Sundhedsfremme, Forebyggelse og Misbrug. BULT (Børn og Unge Lidt for Tunge): Samarbejde med Sundhedsplejen. Forventer at opstarte hold i Tarm i løbet af foråret Holdet bliver med løbende optag kombineret med individuel vejledning. Fars Køkkenskole: 1. Køkkenskole starter på Alkjærskolen i april Børn i familier med misbrug: Årlig temadag for nøglepersoner i daginstitutioner og på skoler mhp. fagligt fokus på børn i misbrugsfamilier. I 2016 afholdes temadagen d. 7. marts og relevante ledere er opfordret til at deltage om eftermiddagen for at give mere fokus til området. Psykisk/socialt sårbare: Sundt Samvirke: Temadage for brugere og personale i socialpsykiatrien. Det er et ønske, at ideer og viden fra temadagene i højere grad bruges i hverdagen hos målgruppen. Samarbejde med PsykInfo om borgerrettede arrangementer vedrørende psykisk sårbarhed. Der er 2-4 arrangementer årligt. Beskæftigelse: Rehabiliteringsteam: Der er to mødedage hver uge mandag og torsdag. I alt 76 møder i Mestring og Motion: Samarbejde med Beskæftigelse, målrettet borgere udenfor arbejdsmarkedet, løbende holdoptag. Fokus er mestring i relation til beskæftigelse, sundhed og trivsel. 10

11 Frivillige/foreninger: Samarbejde med frivillige i mange forskellige sammenhænge, sundhedsugen, søndagsaktiviteter, temadage, event m.m. Vi holder øje med relevante kurser for de frivillige, men de skal også selv være opsøgende. Der afholdes hvert år en lokal frivilligdag, hvor frivillige og relevante medarbejdere har faglig udveksling, oplevelse og socialt samvær. Foreninger: Vi har samarbejde med DGI, patientforeninger, Museet og et stort antal lokale foreninger. Alle skal have øjnene åbne over for relevante lokale tiltag. Patientforeningskonferencen. Har været en årligt tilbagevendende begivenhed torsdag i sundhedsugen uge 17. Der er forsøgt med forskellige modeller, men der kommer ikke ret mange, som ikke allerede er i tilknytning til patientforeningerne. I 2016 er der derfor planlagt et alternativt arrangement med fokus på pårørende. Livsstilsvejledning: Rygestop: Fra deltager Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med de øvrige Vestklyngekommuner i et projekt, hvor der i kombination med vejledning, individuelt eller på hold, er mulighed for gratis nikotinsubstitution eller receptpligtig rygestopmedicin i op til 4 uger. Det har oprindeligt været op til 8 uger, men på grund af meget stor succes er antallet af uger nedsat for at kunne hjælpe flere borgere inden for budgettet. Sund Mand projekt i samarbejde med Region Midtjylland og Århus Universitet, helbredstjek målrettet mænd på 40, 45 og 50 år. Fortsat mange der tager imod tilbuddet om sundhedstjek, der arbejdes på at have mere fokus på de efterfølgende tilbud. Har netop været afholdt fokusgruppeinterview med en gruppe tidligere deltagere og fremover tænkes der i forskellige former for tilknytning til foreningerne. Præsenteres i Byrådet oktober 2016 og der arbejdes på en model evt. med inddragelse af erhvervslivet efter projektafslutning. Overvægt (BMI-hold): 2 hold årligt et i Ringkøbing og et i Tarm. Overvejelser i forhold til at lave hold for særlige målgrupper f.eks. mænd. Kampagne/events/spots: Sundhedsuge i uge 17: Sundhedsrådet har ønsket at sætte mere fokus på kommunens sundhedsuge i 2016 og fremover. Det vil kræve et større og mere fokuseret PR-arbejde. I 2016 er der fra Direktionen søgt Økonomiudvalget om støtte via udviklingsmidlerne. Årets tema er Bevægelse i Naturens Rige. Mens Health Week. Årets tema er mænds fællesskaber. Forslag om foredrag om Mænds mødesteder. Lungedag: Sundhedscenter Vest har traditionelt haft aktiviteter på Lungedagen. Et forslag kan være at have det med som tema i uge 10 i stedet. Ladywalk: Første gang i Tarm d. 30. maj God opbakning fra Handelsstandsforeningen i forhold til aktiviteter i sammenhæng med Ladywalk. Søndagsaktiviteter: Søndagsaktivitet den sidste søndag i hver måned. Samarbejde med Museet, DGI, Land, By og Kultur, efterskoler og lokale turvejledere. De fleste gange kommer der personer på søndagsaktivitet. Sundhedsagenter: 2 møder årligt for netværkspersoner på arbejdspladser i alle enheder i Sundhed og Omsorg. Sundhedsagenternes opgave er at sprede sundhed på egen arbejdsplads. 11