Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Transkript

1

2

3 Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket.

4 Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse i det daglige 4 Oprettelse og styrkelse af lokale DSR 5 Oprettelse og styrkelse af fælles DSR 6 De lokale studieråd 7 Professionshøjskolens uddannelsesudvalg 8 Professionshøjskolens bestyrelse 9

5 Forord Hver af landets professionshøjskoler huser til dagligt over tusinde studerende. Fælles for dem alle, uanset uddannelsesretning, er ønsket om det bedste studie. Ligeledes ønsker professionshøjskoleledelserne, undervisere og medarbejdere at skabe såvel den bedste arbejdsplads samt at tilbyde studerende såvel som studiesøgende de bedste rammer for deres uddannelse. Men hvad gør egentlig det bedste studie? Der er mange forskellige aspekter der spiller ind, både nationale forudsætninger og lokale forhold. Én ting er sikkert, at der hvor det gode studie bedst udvikles, er dér hvor studiet er. Forudsætningen for at skabe det bedste studie må være, at alle involverede parter inddrages i udviklingen af studiet. Studenterindflydelse er derfor altafgørende, for at kunne skabe det bedst mulige studie. Det er netop i mødet mellem studerende, undervisere og ledelse at udviklingen af studiet bør ske. Det gode studie indbyder de studerende til fagligt og studiesocialt engagement, studiet fastholder de nuværende studerende og studiet tiltrækker nye. Studenterindflydelse bør prioriteres i såvel professionshøjskolens råd og udvalg, samt uden for de formelle rum på både lokalt plan og i professionshøjskolerne. Den enkelte studerende bør anerkendes som en værdifuld medspiller, hvis engagement er altafgørende for udviklingen af studiet. Vi vil i denne publikation komme med en række anbefalinger til professionshøjskolernes arbejde med studenterindflydelse. Vi vil pege på, hvilke forudsætninger professionshøjskolerne bør skabe, for at man på det enkelte studiested og i professionshøjskolerne kan udvikle det bedst mulige studie. Vi håber, at anbefalingerne vil danne grobund for dialog og udvikling af studiet gennem samarbejde, de studerende, underviserne og ledelserne i mellem. Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Lærerstuderendes Landskreds. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 1

6 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling En væsentlig forudsætning for muligheden for studenterindflydelse er kommunikation. Vi har herunder opstillet en række målsætninger, vi anbefaler, at professionshøjskolerne baserer deres kommunikationsstrategi efter. Viden og oplysninger skal være let tilgængelige for den enkelte studerende Der skal foregå løbende information til de studerende om uddannelse, studie og udvikling heraf Der skal være tydelige kommunikationsveje for den studerende Der skal være gennemsigtighed i professionshøjskolernes beslutningsgange Fælles studerendes råd og lokale studerendes råd skal prioriteres som en kommunikationsvej til de studerende Der skal være effektive, funktionelle og stabile IT- løsninger, så de studerendes muligheder for kommunikation og tilgang til information ikke besværes. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 2

7 Studenterindflydelse i praksis Skal et studium fungere optimalt, skal alle led i professionshøjskolen samarbejde. For at studiet bliver bedst muligt, skal de studerendes høres. Derfor er samarbejde mellem ledelse, undervisere og studerende altafgørende både på professionshøjskoleplan og på lokalt plan. Vi har gennem mange år samlet erfaringer fra arbejdet med studenterindflydelse. Erfaringer fra studenterindflydelse i praksis, som danner grundlag for følgende anbefalinger. Kommunikation mellem ledelse og engagerede studerende Der er en stor gruppe af studerende på alle uddannelsesudbud, der ønsker at engagere sig i studiet. Studerende der har idéer til forbedringer af studiet og studerende, der oplever en stor grad af tilhørsforhold gennem dette engagement. Det er utrolig vigtigt, at disse studerende anerkendes for deres engagement og at der skabes muligheder for dette engagement. En særdeles vigtig forudsætning for at de kan lave det studiepolitiske og studiesociale arbejde, de brænder for, er en stor grad af kommunikation mellem ledelsen og de studerendes råd og udvalg, samt et ønske om kommunikation fra alles sider. Kurser og udvikling understøttelse af de studerendes engagement Når de studerende engagerer sig i studiepolitisk arbejde, gør de det af lyst til at udvikle, forbedre og engagere sig. For mange studerende kan det dog være udfordrende at begå sig i en professionel organisationsstruktur som professionshøjskolerne. Derfor bør professionshøjskolerne afsætte resurser til, at uddanne de studerende der engagerer sig i studiepolitisk og studiesocialt arbejde. Behovet for uddannelse kommer særligt til udtryk i forhold til de studerende, der varetager repræsentationer i professionshøjskolernes bestyrelser. Som studerende i disse bestyrelser har man langt fra de samme forudsætninger for at indgå i arbejdet som de resterende medlemmer. Eksempelvis kan det være udfordrende at gennemskue budgetter for så store organisationer som professionshøjskolerne. Det kan endvidere være en fordel at klæde de studerende på gennem ledelseskurser og kurser i organisatoriske forhold. Der bør herudover afsættes resurser til, at de studerende kan tage på ekskursioner til andre uddannelsessteder, for at hente inspiration og viden til arbejde de selv er i gang med, eksempelvis udvikling af campus. De studerendes resurseperson Når det kommer til det organisatoriske administrative arbejde med studiepolitik, er der mange regler og vedtægter, man skal være fortrolig med. Dette kan være en stor udfordring og vi anbefaler derfor ledelsen at stille én person fra ledelsen til rådighed, som de studerende kontinuerligt kan henvende sig til i forbindelse med spørgsmål omkring struktur, vedtægter, lovgivning mv.. Studenterengagement understøttes økonomisk Skal ledelserne understøtte de studerendes studiepolitiske arbejde, er resurser en væsentlig faktor. Dette både i forbindelse med igangsættelse og vedligeholdelse af arbejdet. Derfor anbefaler vi, at man fra professionshøjskolernes side afsætter økonomiske midler og andre resurser, der understøtter de studerendes arbejde både lokalt og i professionshøjskolen. Økonomiske midler er nødvendige for at kunne arbejde kontinuerligt, det være sig midler til mødeafholdelse, oplæg, arrangementer og aktiviteter. Vi anbefaler endvidere, at de studerende selvstændigt forvalter økonomien. Herudover anbefaler vi professionshøjskolerne, at alle uddannelsesudbud understøtter det lokale engagement ved at stille lokaler, computer og telefon til rådighed samt mulighed for print mv.. Dette bør også gøre sig gældende for fælles studerendes råd. For at imødekomme de studerendes engagement, bør professionshøjskolerne udarbejde retningslinjer der understøtter studenterengagement. Vi anbefaler at retningslinjerne omhandler, at ingen studerende må have udgifter forbundet med studiepolitisk arbejde, hverken i forhold til mødeafholdelse, telefoni eller transport, at professionshøjskolen gennem dets virke understøtter studenterengagement, og at professionshøjskolen, gennem bl.a. anerkendelse af de studerendes arbejde for de studiepolitiske og studiesociale forhold, arbejder på at fastholde studenterengagement. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 3

8 Studenterindflydelse i det daglige Første skridt til studenterindflydelse er at skabe forudsætninger for indflydelsen. Men forudsætninger alene er ikke nok. Det er pertinent, at de fælles studerendes råd og de lokale studerendes råd har indflydelse på beslutninger i både professionshøjskolerne og de lokale studier. Studenterindflydelse bør foregå såvel i det formelle som i det uformelle rum. Det er særdeles vigtigt, at engagerede studerende imødekommes i det daglige og at de studerende inddrages i både stort og småt, løst og fast. I dag er der langt fra den enkelte studerende til dér, hvor beslutningerne tages i professionshøjskolerne. Vi mener, at der er behov for mere lokal indflydelse, hvor lokal ledelse, undervisere og studerende kan tage beslutninger vedrørende lokale forhold. Vi anbefaler professionshøjskolerne følgende for ledelsen på professionshøjskolen og det lokale uddannelsessted. Ledelsen medtænker de studerendes holdninger, input og engagement i aktiviteter, møder og udvikling af studiet Ledelsen har kontinuerligt kontakt med studiepolitiske råd og udvalg eksempelvis gennem ugentlige møder, hvor stort og småt kan vendes Ledelsen udviser interesse for deltagelse i studiepolitiske møder og aktiviteter, med formålet om indsigt, vidensdeling og fælles udvikling Ledelsen nedsætter et lokalt beslutningsdygtigt råd med studerende, undervisere og ledelse, der beskæftiger sig med lokale forhold. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 4

9 Oprettelse og styrkelse af lokale DSR De studerendes råd lokalt er altafgørende for lokal studenterindflydelse og er med til at skabe det gode studiemiljø. De lokalt funderede studiepolitiske råd og udvalg er også en forudsætning for studenterindflydelse i professionshøjskolerne. Derfor er det utrolig vigtigt, at de lokale studerendes råd og udvalg prioriteres af ledelserne i professionshøjskolen og på det lokale studie. Vi mener, at det er professionshøjskolernes ansvar at sikre, at der er lokale studerendes råd på alle uddannelsessteder. For at kunne leve op til dette ansvar, anbefaler vi, at ledelsen bakker op om både oprettelse og styrkelse af studiepolitiske råd og udvalg samt nye studiepolitiske initiativer. Vi anbefaler følgende for at muliggøre dette. Ledelsen skal sikre, at der er lokale studerendes råd på alle uddannelsessteder i professionshøjskolen. Herunder at der stilles både ressourcer og lokaler til rådighed til de studerendes arbejde i rådene. Det er ledelsens forpligtigelse at sørge for, at de studerende kender til muligheden for oprettelse af og deltagelse i studiepolitiske råd og udvalg Det er ledelsens ansvar at muliggøre sammenhæng mellem de lokale studerendes råd og fælles studerendes råd i professionshøjskolerne. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 5

10 Oprettelse og styrkelse af fælles DSR Professionshøjskolerne forpligtiger sig gennem professionshøjskoleskoleloven på at oprette og facilitere fælles studerendes råd i professionshøjskolerne. Fælles studerende råd er essentielt for at sikre de studerende demokratisk indflydelse i professionshøjskolernes bestyrelser, råd og udvalg. For at sikre studenterdemokrati for alle professionshøjskolens studerende, er det væsentligt, at retningslinjer og beslutningsgange foregår på demokratisk vis. Derfor anbefaler vi professionshøjskolerne at tage ansvar for at oprette og styrke fælles studerendes råd, da disse er basis for studenterdemokratiet. Vi anbefaler følgende i praksis. Professionshøjskolens ledelse har til ansvar at studenterrepræsentanter til professionshøjskolens råd og udvalg bliver valg af og blandt de studerende i professionshøjskolen Professionshøjskolens ledelse faciliterer en årlig generalforsamling for det fælles studerendes råd bestående som minimum af alle lokale studerendes råd Det fælles studerendes råd definerer retningslinjer for valg af studerende til professionshøjskolens råd og udvalg I tilfælde af, at der ikke findes et fælles studerendes råd i professionshøjskolen, skal ledelsen understøtte oprettelsen af dette, samt har ansvar for at sikre midlertidig demokratisk valgt studenterrepræsentation i professionshøjskolens råd og udvalg Ledelsen i professionshøjskolen skal kontinuerligt drøfte studenterindflydelse i professionshøjskolen med det fælles studerendes råd. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 6

11 De lokale studieråd Jf. professionshøjskoleloven kan professionshøjskolerne vælge at nedsætte et studieråd ved hvert uddannelsessted. Vi betragter studierådene som værende meget vigtige lokale demokratiske organer og anbefaler derfor følgende. Alle professionshøjskoler nedsætter et studieråd med repræsentanter fra det lokale uddannelsesudbud, bestående af både studerende, undervisere og ledelse. Alle professionshøjskoler bør indskrive i deres vedtægter, at studieråd skal nedsættes på alle lokale uddannelsesudbud. Professionshøjskolen skal sikre sammenhæng og vidensdeling mellem de lokale studieråd og professionshøjskolens råd og udvalg. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 7

12 Professionshøjskolens uddannelsesudvalg Professionshøjskolens uddannelsesudvalg er et væsentligt demokratisk organ, hvor udvikling af uddannelserne kontinuerligt bør være på dagsordenen. For at uddannelsesudvalgene kan komme til deres ret, er det nødvendigt, at udvalgene har en høj grad af viden og samarbejde med professionshøjskolens ledelse og bestyrelse. Endvidere er det nødvendigt at møderne afholdes kontinuerligt, så udvalgsmedlemmer oplever arbejdet som meningsgivende og sammenhængene. Vi ønsker en prioritering af uddannelsesudvalgenes betydning, derfor anbefaler vi professionshøjskolerne følgende. Der skal afholdes møde i uddannelsesudvalgene 4 gange årligt. Det enkelte uddannelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra alle uddannelsesudbud indenfor samme uddannelsesretning i professionshøjskolen. Udannelsesudvalgene bør i praksis rådgive bestyrelse og direktion og bør benyttes som kilde til viden i forbindelse med udvikling af uddannelse og professionshøjskole. Uddannelsesudvalgene skal have indflydelse på eget kommissorium. Uddannelsesudvalgenes arbejde bør være et fast punkt på bestyrelsens møder. Uddannelsesudvalgene bør arbejde med udvikling af uddannelse og professionshøjskole og bør have indsigt i bestyrelsen og direktionens arbejde. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 8

13 Professionshøjskolens bestyrelse Professionshøjskolens bestyrelse er et nødvendigt organ for professionshøjskolerne. Men bestyrelsen kan synes meget langt fra det enkelte uddannelsesudbud og den enkelte studerende. De studerendes repræsentanter i bestyrelsen repræsenterer rigtig mange studerende og det kan være en udfordring for de studerende i praksis at repræsentere alle, hvis ikke bestyrelsen anerkender de studerendes situation. Det er altafgørende at bestyrelsen imødekommer studenterindflydelse både gennem procedurer og arbejde. Jf. Professionshøjskoleloven skal professionshøjskolerne efterleve, at de studerendes repræsentanter i bestyrelsen vælges af og blandt de studerende De studerende bør ikke kunne tillægges tavshedspligt i forbindelse med lukninger, flytninger og sammenlægninger af uddannelsesudbud, da de bør kunne drøfte beslutninger, der skal træffes på møderne med de fælles studerendes råd. Bestyrelsens forretningsorden og professionshøjskolens vedtægter bør afspejle imødekommelse af studenterindflydelse. Det skal være muligt for de studerende at få punkter på mødernes dagsorden Bestyrelsens beslutningsprocedurer bør ved lukninger, sammenlægninger og flytninger kræve mindst 2/3 dele flertal Det skal være muligt for de studerende at få skrevet særstandpunkter til referat Studieordninger bør kun kunne godkendes af bestyrelsen efter høring i uddannelsesudvalg samt fælles og lokale studerendes råd. Rektor bør ikke kunne tildeles mandat til godkendelse. Professionshøjskolen bør understøtte kurser for de studerende i professionshøjskolens bestyrelse og bør tilbyde vejledning til bestyrelsens repræsentanter. Vi håber, at anbefalingerne vil danne grundlagt for dialog og udvikling af studenterdemokratiet i professionshøjskolerne. I er mere end velkomne til at kontakte os med spørgsmål eller lignende og vi holder gerne oplæg om både betydning, udfordringer og implementering af studenterindflydelse. Med ønsket om professionshøjskoler, hvor det er muligt for den enkelte studerende at få indflydelse på både uddannelse og studie. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 9

14 Mette Lundstad - Pædagogstuderendes Landssammenslutning Judit Kyed Jensen - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Dennis Ørsted Petersen - Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Line Hjarsø - Lærerstuderendes Landskreds Studenterindflydelse i professionshøjskolerne 10

15

16