Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, Neurologisk klinik, afsnit 2083 Neurologisk afdeling og 2094 akut neurologisk afdeling Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Egelung Stilling: Oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Stilling: adresse: Klinisk underviser: Bolette Holck adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er ansat en klinisk underviser med Master i Voksenuddannelse (MVO). Der er i klinikken afsat 30 timer ugentlig til opgaven vedrørende sygeplejestuderende. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet er organiseret med heldagsmøder 1 dag om måneden, her deltager uddannelsesansvarlig fra Neurocenteret, klinisk underviser fra Neurologisk klinik og kliniske vejledere fra Neurokirurgisk- og Neuroanæstesiologisk klinik og operationsgang. Uddannelsesopgaven koordineres på møderne, desuden finder der faglig sparring sted og med mellemrum deltager de undervisere fra uddannelsesinstitutionen der er tilknyttet klinikken. Udover det formelt strukturerede samarbejde, samarbejdes der ad hoc. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Af de 30 ugentlige timer der er afsat til opgaven med studerende, går ca. 18 timer til planlægning og samarbejdet med tilknyttet underviser, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, kliniske vejledere i centerets øvrige klinikker og de daglige vejledere. I planlægningstiden er den kliniske underviser til rådighed for vejledning af de studerende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Af de 30 ugentlige timer der er til rådighed til opgaven med studerende går ca. 12 timer til direkte konfrontationstid sammen med de studerende, hvilket svarer til ca. 1,7 time ugentlig pr. studerende. Hertil lægges den øvrige arbejdstid for klinisk underviser hvor de studerende har mulighed for at søge vejledning. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: I de enkelte afsnit er der daglige vejledere, hvoraf hovedparten har vejlederkurset: Læring i klinisk praksis, 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 som er på 4 dage. Alle daglige vejledere er sygeplejersker med mellem 1 og flere års klinisk erfaring i det pågældende speciale. Klinisk underviser afholder 2 årlige temadage for de daglige vejledere mhp. udvikling af pædagogiske kompetencer. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvar for, at varetage den eksterne kontakt med uddannelsesinstitutionerne og på tværs af Rigshospitalet. Hun varetager overordnede undervisningsopgaver, og træder til ved opgaver der angår generelle uddannelses- og læringsmæssige forhold fx fælles introduktion, lærings- og uddannelsesmæssige problemstillinger. Klinisk underviser varetager introduktion af studerende, fælles refleksion med studerende, studiesamtaler med inddragelse af portfolio/ studieplaner/ logbog i medicinhåndtering, fastlagt studieaktivitet samt vejledning og gennemførelse af intern prøve. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Klinikkens personalesammensætning er tværfaglig og består af sygeplejersker, sosu-assistenter, læger, portører, neuropsykologer, og socialrådgiver. Som øvrige samarbejdspartnere er fysio- og ergoterapeuter, logopæd, krisepsykologer og præst tilknyttet klinikken.i klinikken er endvidere ansat en forskningssygpelejerske samt kliniske sygeplejespecialister. Der afholdes ugentlige tværfaglige konferencer på afsnit 2083, hvor den enkelte patient drøftes med henblik på status og videre plan. Tværsektorielt samarbejdes med relevante undersøgelses- og behandlingsafsnit. Rigshospitalet er et højt specialiseret hospital, der samarbejder med hospitaler i Region Hovedstaden samt de øvrige regioner i Danmark. I forbindelse med udskrivelse samarbejdes der i nogle tilfælde med hjemmesygeplejen og de privat praktiserende læger. For en del patienter er der samarbejde med det psykiatriske speciale. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Neurocentret modtager primært patienter fra 18 år og opefter, dog kan der i perioder være børn indlagt, primært med epilepsi. Patienter i Neurocentret er først og fremmest mennesker, der skal ses, høres og deltage i beslutninger omkring egen sundhed og sygdom. Patienter med sygdomme i centralnervsystemet rammes ofte på både krop og personlighed. Det betyder, at patienten kan have symptomer, der både er synlige og usynlige for omverdenen. Ved sygdomme i hjernen eller rygmarven kan forskellige funktioner gå tabt. Tab af fysiske funktioner vil i mange tilfælde være synlige, mens tab af kognitive funktioner kan være usynlige og dermed sværere at forholde sig til. Symptomerne kan have omfatttende fysiske, psykiske, eksistentielle og sociale konsekvenser for patienten og dennes familie. For nogle patienters vedkommende vil der være tale om blivende handikap, der medfører en livslang kontakt til sundhedsvæsenet. Neurologisk Klinik undersøger, udreder og behandler patienter for apopleksi, epilepsi, hukommelsessygdomme, sclerose og neuromuskulære sygdomme. Patienterne visiteres fra hele Danmark inkl. Grønland og Færøerne, såvel planlagt som akut. 3

4 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinisk underviser udarbejder en overordnet plan for den studerende, der færdiggøres af daglige vejledere. Planen indeholder aftaler om introduktion, studiesamtaler, fælles refleksion, fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Der planlægges med 300 fremmødetimer i klinikken hvoraf det forventes at de studerende deltager i 1 weekend, 2 aftenvagter og 1 nattevagt sammen med daglig vejleder, dette for at sikre de bedste læringsmuligheder og kontinuiteten i forløbet. Ved studiesamtaler deltager daglig vejleder og klinisk underviser. Den studerende arbejder med ugentlige fokusområder og tilknyttes enkelte patienter. Den studerende har mulighed for at følge patienten i deres forløb til undersøgelser og lignende. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende følger i størst mulig omfang sin daglige vejleder i klinikken. Oplever den studerende eller daglig vejleder der er problemstillinger der skal tages hånd om, inddrages den kliniske underviser. Der samles op på forløbet i forbindelse med studiesamtaler. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) I forbindelse med første studiesamtale bedes den studerende redegøre for om hun/han har erfaring med nogle studiemetoder der fungerer godt. Mulighed for anvendelse af logbog drøftes. Medicinlogbog anvendes løbende i klinikken og der gøres status ved studiesamtalerne. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes at den studerende møder til aftalt tid, er opsøgende og interesseret. Den studerende opfordres til at dele overvejelser og undringer med vejleder. I forbindelse med tildeling af patienter arbejdes der med at den studerende redegør for, hvilke sygeplejefaglige problemstillinger patienten har og hvordan plejen vil planlægges. Den studerende bliver vejledt i denne proces. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Livsforløb for unge mellem år, som er pårørende til en forælder med multipel sclerose. Seksualitet hos patienter med en kronisk neurologisk sygdom. Sygepleje i særklasse. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Læringsudbytterne for det enkelte modul er udgangspunktet for udvikling, planlægning og tilrettelæggelse af det kliniske undervisningsforløb. De studerende har mulighed for, at arbejde med og opnå sine læringsudbytter i relation til sygeplejefaglige opgaver, hvor niveauet af de sygeplejefaglige opgaver sættes i relation til læringsudbytterne og det niveau, de studerende skal opnå kompetence i at udføre de sygeplejefaglige opgaver på. Det er for eksempel opgaver indenfor den grundlæggende sygepleje som 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 personlig hygiejne, mobilisering, støtte og vejledning til sufficient ernæring, måling og vurdering af værdier. De sygeplejefaglige opgaver er indenfor medicinsk sygepleje og tilrettelægges indenfor sygeplejens virksomhedsområder: Udføre, formidle, lede og udvikle hvor de virksomhedsområder, der er særligt fokus på i det enkelte modul vægtes, eksempelvis udføre og formidle grundlæggende sygepleje i modul 4. De studerende opfordres til og vejledes i at bruge deres portfolio aktivt. Der arbejdes med skriftligt materiale som praksisbeskrivelser, patientbeskrivelser og lignende som udgangspunkt for de fastlagte refleksionssamtaler. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil kunne deltage i håndtering af cutane midler, laksantia og subcutane injektioner. Vil ligeledes kunne assistere patienter med indtagelse af orale lægemidler pr os og via nasalsonde. Den studerende vil kunne stifte bekendtskab med en lang række lægemidler og administrationsformer. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Den studerende har mulighed for at indgå i plejen af patienter med meget forskellige levevilkår, evner og muligheder. Muligheden for, at reflektere over betydningen af dette i et fagligt fællesskab medvirker til, at den studerende kan udvikle en forståelse for betydningen af, at tage højde for disse forskelle i tilrettelæggelse af sygepleje til den enkelte patient. I det daglige klinisk arbejde deltager den studerende under vejledning. Der anvendes før-, under- og eftervejledning i forbindelse med tilrettelæggelse af sygeplejeinterventionerne hvor begrundelser fra praksisudviklings- og forskningsbaseret viden inddrages. Kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger som kontrol af puls, blodtryk, rectal temperatur, respirationsfrekvens og saturation indgår i det daglige arbejde. Desuden vil fjernelse af sonder, perifere venekathetre og lignende være hyppigt forekommende. Der arbejdes systematisk ud fra kliniske retningslinjer og regionale vejledninger der tilpasses den enkelte patient. Observation af patientens tilstand og hvordan det påvirker vedkommende, at være ramt af en neurologisk lidelse både fysisk, psykisk og socialt danner, i kombination med teoretisk viden, baggrund for tilrettelæggelsen af sygepleje. Samtlige patienter, der er indlagt på afdelingen, ernæringsscreenes ved indlæggelse og deres ernæringsmæssige tilstand følges under indlæggelsen. Vejledning ift. kost, og ansvaret for at patienten får tilstrækkelig og ernæringsrigtig kost indgår som en væsentlig del af sygeplejen. Der arbejdes på afdelingen ud fra systematikken i VIPS, hvor sygeplejebehov afdækkes ved en struktureret vurdering af patienten, der opstilles mål og udarbejdes plejeplaner. Disse plejeplaner understøtter kontinuitet og fremadrettethed i patientens forløb. Der modtages patienter til visse kirurgiske indgreb fx Baklofenpumpe og Endovaskulær trombektomi. Anvendelse af grundlæggende hygiejniske principper udgør en naturlig del af det daglige arbejde. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer løbende det kliniske forløb sammen med den kliniske underviser og de daglige vejledere. De studerende opfordres til at evaluere via uddannelsesinstitutioners elektroniske evalueringstiltag. Evalueringerne inddrages i den fremadrettede udvikling og tilrettelæggelse af de studerendes forløb. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Mette Egelund Titel (er): Oversygeplejerske adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6