Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, Neurologisk klinik, afsnit 2083 Neurologisk afdeling, 2094 akut neurologisk afdeling og 6911 Hukommelsesklinikken Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Egelung Stilling: Oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Stilling: adresse: Klinisk underviser: Bolette Holck adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er ansat en klinisk underviser med Master i Voksenuddannelse (MVO). Der er i klinikken afsat 30 timer ugentlig til opgaven vedrørende sygeplejestuderende. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet er organiseret med heldagsmøder 1 dag om måneden, her deltager uddannelsesansvarlig fra Neurocenteret, klinisk underviser fra Neurologisk klinik og kliniske vejledere fra Neurokirurgisk- og Neuroanæstesiologisk klinik og operationsgang. Uddannelsesopgaven koordineres på møderne, desuden finder der faglig sparring sted og med mellemrum deltager de undervisere fra uddannelsesinstitutionen der er tilknyttet klinikken. Udover det formelt strukturerede samarbejde, samarbejdes der ad hoc. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Af de 30 ugentlige timer der er afsat til opgaven med studerende, går ca. 18 timer til planlægning og samarbejdet med tilknyttet underviser, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, kliniske vejledere i centerets øvrige klinikker og de daglige vejledere. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Af de 30 ugentlige timer der er til rådighed til opgaven med studerende går ca. 12 timer til direkte konfrontationstid sammen med de studerende, hvilket svarer til ca. 1,7 time ugentlig pr. studerende. Hertil lægges den øvrige arbejdstid for klinisk underviser hvor de studerende har mulighed for at søge vejledning. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 I de enkelte afsnit er der daglige vejledere, hvoraf hovedparten har vejlederkurset: Læring i klinisk praksis, som er på 4 dage. Alle daglige vejledere er sygeplejersker med mellem 1 og flere års klinisk erfaring i det pågældende speciale. Klinisk underviser afholder 2 årlige temadage for de daglige vejledere mhp. udvikling af pædagogiske kompetencer. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvar for, at varetage den eksterne kontakt med uddannelsesinstitutionerne og på tværs af Rigshospitalet. Hun varetager overordnede undervisningsopgaver, og træder til ved opgaver der angår generelle uddannelses- og læringsmæssige forhold fx fælles introduktion, lærings- og uddannelsesmæssige problemstillinger. Klinisk underviser varetager introduktion af studerende, fælles refleksion med studerende, studiesamtaler med inddragelse af portfolio/ studieplaner/ logbog i medicinhåndtering, fastlagt studieaktivitet samt vejledning og gennemførelse af intern prøve. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Klinikkens personalesammensætning er tværfaglig og består af sygeplejersker, sosu-assistenter, læger, portører, neuropsykologer, og socialrådgiver. Som øvrige samarbejdspartnere er fysio- og ergoterapeuter, logopæd, krisepsykologer og præst tilknyttet klinikken.i klinikken er endvidere ansat en udviklingssygpelejerske samt kliniske sygeplejespecialister. Der afholdes ugentlige tværfaglige konferencer på afsnit 2083 og 6911, hvor den enkelte patient drøftes med henblik på status og videre plan. Tværsektorielt samarbejdes med relevante undersøgelses- og behandlingsafsnit. Rigshospitalet er et højt specialiseret hospital, der samarbejder med hospitaler i Region Hovedstaden samt de øvrige regioner i Danmark. I forbindelse med udskrivelse samarbejdes der i nogle tilfælde med hjemmesygeplejen og de privat praktiserende læger. For en del patienter er der samarbejde med det psykiatriske speciale. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Neurocentret modtager primært patienter fra 18 år og opefter, dog kan der i perioder være børn indlagt, primært med epilepsi. Patienter i Neurocentret er først og fremmest mennesker, der skal ses, høres og deltage i beslutninger omkring egen sundhed og sygdom. Patienter med sygdomme i centralnervsystemet rammes ofte på både krop og personlighed. Det betyder, at patienten kan have symptomer, der både er synlige og usynlige for omverdenen. Ved sygdomme i hjernen eller rygmarven kan forskellige funktioner gå tabt. Tab af fysiske funktioner vil i mange tilfælde være synlige, mens tab af kognitive funktioner kan være usynlige og dermed sværere at forholde sig til. Symptomerne kan have omfatttende fysiske, psykiske, eksistentielle og sociale konsekvenser for patienten og dennes familie. For nogle patienters vedkommende vil der være tale om blivende handikap, der medfører en livslang kontakt til sundhedsvæsenet. Neurologisk Klinik undersøger, udreder og behandler patienter for apopleksi, epilepsi, hukommelsessygdomme, sclerose og neuromuskulære sygdomme. Patienterne visiteres fra hele Danmark inkl. Grønland og Færøerne, såvel planlagt som akut. 3

4 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinisk underviser udarbejder en overordnet plan for den studerende, der færdiggøres af daglige vejledere. Planen indeholder aftaler om introduktion, studiesamtaler, fælles refleksion, fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Der planlægges med 300 fremmødetimer i klinikken hvoraf det forventes at de studerende deltager i 1 weekend, 2 aftenvagter og 1 nattevagt sammen med daglig vejleder, dette for at sikre de bedste læringsmuligheder og kontinuiteten i forløbet. Ved studiesamtaler deltager daglig vejleder og klinisk underviser. Den studerende arbejder med ugentlige fokusområder og tilknyttes enkelte patienter. Den studerende har mulighed for at følge patienten i deres forløb til undersøgelser og lignende For studerende der har deres primære klinik på hukommelsesklinikken, planlægges et forløb af 1 uges varighed på afsnit 2083/ 2094 for at tilgodese behovet for at udvikle kompetencer indenfor medicinhåndtering. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende følger i størst mulig omfang sin daglige vejleder i klinikken. Oplever den studerende eller daglig vejleder der er problemstillinger der skal tages hånd om, inddrages den kliniske underviser. Der samles op på forløbet i forbindelse med studiesamtaler. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) I forbindelse med første studiesamtale bedes den studerende redegøre for om hun/ han har erfaring med nogle studiemetoder der fungerer godt. Mulighed for anvendelse af logbog drøftes. Medicinlogbog anvendes løbende i klinikken og der gøres status ved studiesamtaler. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes at den studerende møder til aftalt tid, er opsøgende og interesseret. Den studerende opfordres til at dele overvejelser og undringer med vejleder. I forbindelse med tildeling af patienter arbejdes der med at den studerende redegør for, hvilke sygeplejefaglige problemstillinger patienten har og hvordan plejen vil planlægges. Den studerende bliver vejledt i denne proces. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Livsforløb for unge mellem år, som er pårørende til en forælder med multipel sclerose. Seksualitet hos patienter med en kronisk neurologisk sygdom. Sygepleje i særklasse. Ernæringsprojekt GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Læringsudbytterne for det enkelte modul er udgangspunktet for udvikling, planlægning og tilrettelæggelse af det kliniske undervisningsforløb. De studerende har mulighed for, at arbejde med og opnå sine 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 læringsudbytter i relation til sygeplejefaglige opgaver, hvor niveauet af de sygeplejefaglige opgaver sættes i relation til læringsudbytterne og det niveau, de studerende skal opnå kompetence i at udføre de sygeplejefaglige opgaver på. Fokus for modul 11 er selvstændighed i udøvelse og formidling af kompleks sygepleje. De studerendes klinik er tilrettelagt så de går mod en øget grad af selvstændighed gennem modulet. De studerende tilknyttes en til 2 patienter hvor de i samarbejde med daglig vejleder varetager den samlede pleje til patienten, herunder medicinadministration, dokumentation og samarbejde med pårørende. Desuden deltager den studerende ved diagnostiske undersøgelser. Der er fokus på at den studerende arbejder med udgangspunkt i sygeplejeprocessen og mundtligt formidler sine argumenter ift. identifikation af sygepleje problemer, valg af interventioner, overvejelser om etiske dilemmaer og magtrelationer. De studerende opfordres til og vejledes i at bruge deres portfolio aktivt. Der arbejdes med skriftligt materiale som praksisbeskrivelser, patientbeskrivelser og lignende som udgangspunkt for de fastlagte refleksionssamtaler. Fastlagt studieaktivitet: Den studerendes kompetencer indenfor medicin håndtering afdækkes ved 1. studiesamtale. Den studerende introduceres og indføres i medicineringsopgaven, ud fra en individuel vurdering af hvornår vedkommende er klar til at varetage opgaven. Oplæring i medicinhåndtering indgår som en naturlig del af den komplekse sygepleje, kompleksiteten i det den studerende selvstændigt kan varetage ændrer sig i takt med den studerendes kompetencer øges. Den studerende deltager i 3 timers undervisning i Elektronisk Patient Medicineringsmodul og 2 dages undervisning i forhold til Medicinhåndtering. Klinisk underviser overværer, i 6. klinikuge, at den studerende varetager medicineringen til en udvalgt gruppe patienter og det sikres ved en mundtlig drøftelse at den studerende besidder de i modulbeskrivelsen skitserede kompetencer indenfor emnet. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil kunne håndtere en lang række lægemidler og administrationsformer, herunder også intravenøs medicin. Information og vejledning af patient og pårørende i forhold til medicin indgår ligeledes. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Den studerende indgår i plejen af patienter med komplekse problemstillinger. Sygdomme indenfor det neurologiske speciale kan give patienterne en lang række symptomer som fx kognitive forstyrrelser, neurogene smerter, føle- og motoriske forstyrrelser, følelsesmæssige påvirkninger der skal imødekommes med sygepleje så patienten kan hjælpes til at mestre sin livssituation. Hyppige instrumentelle sygeplejeopgaver omfatter gastrosonder, engangskatarisation, blærescanning, PVK anlæggelse pleje og observation. Der foretages en del diagnostiske undersøgelser hvor den studerende kan deltage fx spinalpunktur, muskelbiopsi og trykmåling. Der modtages desuden patienter til visse kirurgiske indgreb fx Baklofenpumpe og Endovaskulær trombektomi. I det daglige kliniske arbejde deltager den studerende under vejledning. Der anvendes før-, under- og eftervejledning i forbindelse med tilrettelæggelse af sygeplejeinterventionerne hvor begrundelser fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden inddrages. Der arbejdes systematisk ud fra kliniske retningslinjer og regionale vejledninger der tilpasses den enkelte patient. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 5

6 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer løbende det kliniske forløb sammen med den kliniske underviser og de daglige vejledere. De studerende opfordres til at evaluere via uddannelsesinstitutioners elektroniske evalueringstiltag. Evalueringerne inddrages i den fremadrettede udvikling og tilrettelæggelse af de studerendes forløb. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Mette Egelund Titel (er): Oversygeplejerske adresse (r): mette.egelund@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6