Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 2010/11 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, 1. Væsentligt for udvikling i 2010/11 Det var væsentligt for både forældre, børn og personale, at truslen om at lukke Gjessø Skole ikke blev udmøntet i praksis. Skoleåret 2010/2011 var modsat det forrige - kendetegnet ved stor lyst og energi til at tænke og afprøve nye undervisnings- og samarbejdsformer. Læsevejleder og skolebiblioteket har i samarbejde med hele personalet holdt fokus på udvikling af læsning. Den massive indsats i forhold til læsning helt ned i børnehaveklasse er ikke 1

2 længere et indsatsområde. Det er en del af den normale læseindsats. Indsatsen er udvidet i dette skoleår med meget fokus på faglig læsning især på mellemtrinnet. Sidst og ikke mindst sluttede skoleåret af med offentliggørelse af en omfattende og detaljeret læsepolitik for skolen. (Se hjemmesiden under Handleplaner ) Læsepolitikken er et dynamisk værktøj til glæde for både personale og forældre. Et andet stort fokus område i 2010/2011 har været arbejdet med at skabe sammenhæng mellem skole og børnehave. Arbejdet som både skolebestyrelse og forældrebestyrelse i børnehaven har lagt mange kræfter i, udmøntede sig i juni måned ved Børn og Ungeudvalgets tilladelse til et forsøg i to år, hvor skole og børnehave sammenlægges til en organisation. Projektet kaldes projekt Gjessøs børn (Se hjemmesiden under Information ). Forberedelserne til det store kommunale inklusionsprojekt og det lidt mindre projekt om Drenge i en anerkendende kontekst har, sammen med projekt Gjessøs Børn skabt en positiv og engageret stemning på skole og alle tre områder har allerede givet anledning til spændende debatter på skolen, SFOen, klubben og børnehaven. 2. Fremtidig udvikling Som nævnt i ovenstående punkt vil de tre udviklingsområder: projekt Gjessøs Børn, inklusion og Drenge i en anerkendende kontekst være væsentlige for skolens indsatsområder i skoleåret 2011/2012. Vi arbejder samtidigt med i længere perioder af skoleåret - at kunne organisere skoledagen på en anden måde end de traditionelle dage med faste skemaer, fagopdelte dage og årgangsopdelte klasser. Ved at inddrage to-lærer ordninger, SFO timer og lektiecafetimer kan vi lave 30 timers uger for alle elever. Det er 30 timers uger med fuld voksendækning i alle situationer og det koster ikke noget ekstra. 3. Samlet vurdering Jeg er særdeles tilfreds med skolens præstation i 2010/2011. Den positive tilgang og det store engagement som forældre, børn og ansatte bærer med ind i skolen dag efter dag giver sig udslag i stor opbakning og støtte til skolen fra alle forældre og andre samarbejdspartnere, glade og dygtige elever, særdeles gode resultater i de forskellige målinger (læsning og nationale test) og faglige dygtige og udviklingsparate medarbejdere. 2

3 Dialogspindene viser det samme, som jeg beskriver overfor. De viser også, at vi stadig har et arbejde at gøre i forbindelse med udarbejdelse af et læringsgrundlag. Vi har nået et vigtigt skridt i form af udgivelsen af en samlet læsepolitik. Udarbejdelsen af den nye kommunal Lærings- og trivselspolitik vil sikkert få stor indflydelse på vores lokale læringsgrundlag. 4. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelser er nogle gennemsnitsberegninger på elev/lærer kvotient og lærernes undervisningsandel af den totale tid (brutto tid). Udregningerne er lavet ud fra de tal skolerne gennem Trio (alle skolers indberetningssystem) har indberettet til UNI-C og skoleforvaltning. Herved burde tallene være rimelig sammenlignelige. Der er desværre temmelig meget som ikke kan læses ud af tallene og som ikke er ens for alle. Vi har som en af få mindre skoler stadig en viceskoleleder. Vi har ikke mere ledelsestid end andre små skoler, men viceskolelederen er sammen med jeg på ledelsesaftale. Så uanset, hvor meget vi underviser, vil vi aldrig tælle med i en skoles undervisningsandel (det forhindrer Trio). Til gengæld har man valgt at lade ledelsen tælle med, når der beregnes elev/lærer kvotient. Gjorde man det på den korrekte måde og desværre lidt langsomme måde ville man få et væsentligt mere retvisende billede af de enkelte skoler. Vi har på Gjessø Skole fastholdt både lejrskoler, hytteture og skolebytte og har bevidst valgt at bruge ekstra timer til bibliotekarerne som læseundervisere frem for bestyrer af et bogdebot. Arbejdsaftalen for lærere forbyder at vi beregner timerne til ovenstående ydelser som undervisning. Hvis vi indregnede timerne som undervisning ville skolen ende på en undervisningsandel på 35,4%. Det må jo være ens for alle kan man indvende. Nej, de enkelte skoler prioriterer vidt forskelligt på ovennævnte områder. Har man skåret lejrskoler, hytteture og biblioteksundervisere væk og brugt disse timer til at have færre lærere ansat, så vil pågældende skole stå højt i de to søjler, som skolerne sammenlignes på. Færre lærere til samme antal elever, som ikke kommer uden for skolens matrikel, er vel ikke et udtryk for kvalitet for skolerne. Det er vigtigt at forstå, at høje tal i de to gennemsnitsberegninger ikke er ensbetydende med høj kvalitet. Vi er i skoleåret 2010/2011 tildelt ekstra 30 støttetimer fra PPR til tre elever. Støtten er en forudsætning for, at eleverne kan få noget ud af skolegangen, men i elev/lærer kvotienten ser det dårligt ud. Hvis vi fjerner de tre elever og de 1,4 ansatte, som udløses, ender vi med en elev/lærer kvotient på 16 altså kommunens næsthøjeste. Jamen, det er jo ens for alle. Nej, tildelingen af ekstra støtte timer fra PPR er både vidt forskellig fra skole til skole og tallet varierer en del fra år til år. Bare få timer til få elever kan ændre en skolens placering på ranglisten temmelig meget. Er det helt fair? 3

4 Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Lærere, pædagoger og skolebestyrelse har ud over dialogspindet om læsning, arbejdet med spindene om skole hjem samarbejdet, sammenhæng og læringsmiljø. Udarbejdelsen af en overordnet læsepolitik, som samtidig er særdeles detaljeret og brugervenlig for både forældre og personale, har medført, at der nu er overensstemmelse mellem Status: Gør vi det? og Hvor vigtigt er det for os. Dialogspindet om læsning har sammen med de mange nationale og kommunale tiltag inden for læseområdet skabt en vilje og tro på, at vi gennem en tidlig læseindsats kan løfte samtlige elevers læseniveau betragteligt. Læsetestene i næste skoleår skal så vise, om vi er på rette vej. Det er ligeledes overensstemmelse mellem status og vigtigheden i de øvrige tre spind bortset fra læringsgrundlag under spindet om læringsmiljø. Vi har trods intentioner om at gøre det endnu ikke fået formuleret det pædagogiske læringsgrundlag for den pædagogiske praksis. Vi diskuterer ofte nødvendigheden af og ikke mindst betydningen af at have skriftlige formuleringer af vore praksis. Det vigtigste er selvfølgeligt, at vi gør det rigtige og ikke om det er nedskrevet, men hele arbejdet med at formulere en læsepolitik har vist, at de skriftlige formuleringer forbedrer både proces og de efterfølgende resultater ganske betragteligt. Så jeg er overbevist om, at vi inden så længe har et skriftligt læringsgrundlag Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 4

5 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Jeg er meget stolt af det kvalitative spring skolen generelt har taget inden for læseområdet. Vi har haft særdeles meget fokus på alle former for indsatser inden for læseområdet både i forrige, nuværende og kommende skoleår. Det drejer sig om flere timer til dansk (to lærerordninger, hvor f.eks. de førnævnte bibliotekarer indgår), uddannelse af en læsevejleder, kurser i både indskoling og mellemtrin om læsning og læseindsatser, udgivelsen af en samlet læsepolitik for skole, børnehaveklasse (og 2012 også børnehave) SFO og klub. Hele personalet har sammen med forældrene - stået sammen om at løfte opgaven i fællesskab. Nogle af resultaterne kan aflæses i de kommunale læseresultater og i de nationale test. Skolen har ligeledes (som Silkeborg Kommunes repræsentant) deltaget i en såkaldt PIRLS test. I denne test lå eleverne i 4. klasse på et område på landsgennemsnittet og på de to øvrige områder et temmelig godt stykke over landsgennemsnittet. De kommunale læseresultater ligger for de to årgange både over og under gennemsnittet. Der er for det mindre gode resultat en god forklaring og sammenligner man med resultatet fra året før, kan man se stor fremgang for eleverne. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2010: Under skolebestyrelsen og årsberetning Skolebestyrelsen er yderst tilfreds med de forbedringer, som skolen har opnået på de 4 dialogspind for læsning, samarbejde skole-hjem, sammenhæng og læringsmiljø specielt indsatsen for læsning er markant i spindet. Læsepolitikken er formidlet til forældrene via intranettet, og der er kommet en del positive reaktioner på resultatet. Men også de små forbedringer på de øvrige områder glæder os meget, for alle 4 områder ligger højt i bestyrelsens prioritering og det i en tid, hvor vi vedvarende har skullet finde yderligere besparelser. Det er tydeligt, at læringsmiljø er vores største udfordring og derfor vil projekt Gjessøs Børn virkelig give et løst til udvikling af området, idet både skole og børnehave kan inspirere hinanden i denne sammenhæng. Vi har allerede mærket mulighederne ifm. det forberedende arbejde til projektet. Virkeligheden (og spindet) for skole-hjem samarbejde er så imponerende, at jeg kun kan foreslå andre skoler at søge inspiration i Gjessø. De seneste eksperimenter med 30 timer for alle viser, hvor stor en kreativitet og et engagement der er blandt personale og ledelse på skolen de ser muligheder, er med på forandringer og sikrer en dynamisk skole. Projekt Gjessøs Børn bliver helt givet bestyrelsens største indsatsområde de kommende 2 år faktisk er det en samlet bestyrelse for både skole og børnehave, som skal fungere via fælles bestyrelsesmøder vi glæder os allerede til at se resultaterne af samarbejdet og de nye muligheder. En anbefaling til Byrådet skal helt sikkert være, at skolevæsenet i kommunen fortsat vil understøtte og videreudvikle de muligheder der ligger i, at skolerne kan udvikle sig forskelligt og afprøve forskellige løsninger på de mange udfordringer, som fremtidens skole vil byde på. 5

6 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 2010/11 9. Skolelederens anbefalinger Den store indsats, som hele skolevæsnet har gjort inden for læseområdet, skal fastholdes gennem fortsat opmærksomhed til skolerne fra politikere, forvaltning og konsulenter. Jeg tror ikke, at der er behov for mere, men snarere at interessen skal holdes ved lige. Den store kommunale satsning på inklusion og den massive uddannelse af alle lærere og pædagoger kan nemt overskygge læseindsatsen. Det er ikke et udtryk for misbilligelse af hele inklusionsprojektet tvært imod der er særdeles stor opbakning for projektet på hele skolen, men kun en bemærkning om, at alle de store indsatser, som skolerne foretager har behov for at blive set og anerkendt. 6