Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Transkript

1 DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere værdi i Danmark med mindre input af energi Men virksomhederne betaler nu meget mere i afgifter end deres konkurrenter i andre europæiske lande Selv når der tages højde for refusionsordninger ligger den danske afgiftsbelastning helt i top. Danmark beskatter altid hårdere end EU kræver. Konkrete eksempler viser dette 1. Virksomhederne har fokus på energibesparelser Energibesparelser og energieffektiviseringer er højt prioriteret i danske virksomheder. Virksomhederne bruger i dag generelt mindre energi til produktionen af varer end tilsvarende virksomheder i udlandet. Industrien har endda sænket sit energiforbrug fra 199 til 28 med,2 pct. samtidig med, at de har øget deres værdiskabelsen i Danmark med 22 pct. (bruttoværditilvækst målt i faste priser). Det er en styrke for danske virksomheders konkurrenceevne. Virksomhederne kan også blive endnu bedre og deler visionen om, at Danmark skal sænke udslippet af klimagasser og at Danmark på sigt skal blive uafhængig af fossile brændsler. Men det skal ske på vilkår, hvor der tages højde, hvordan deres konkurrenter behandles i udlandet. Og her er grænsen ved at være nået. Der er en betydelig forskelsbehandling, hvor danske virksomheder stilles meget ringere. En ny analyse fra Deloitte viser, at Danmark i så godt som alle tilfælde beskatter energi langt hårdere end andre EU-lande. Danmark ligger i førerfeltet med høje energiafgifter på elektricitet, naturgas og kul. Det gælder selv, når der tages højde for ordninger, som tilbagefører afgifter til virksomhederne. Derudover beskatter Danmark altid energiforbrug hårdere, end Danmark er forpligtet til efter EU s energibeskatningsdirektiv. Det er især bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke har valgt at friholde nogen af energityperne fra afgiftsbelastning uanset, at Danmark ifølge direktivet har mulighed for at gøre dette. For at illustrere problemstillingen har Deloitte gennemført en analyse af afgiftsbelastningen for tre type af virksomheder, hvis de placeres med deres konkrete energiforbrug i forskellige europæiske lande. Det drejer sig om: Sagsnr.:

2 En plastvirksomhed med let proces andet forbrug end brændsel til opvarmning og motorbrændstof i En maltproducent - energiintensiv proces ii Et teglværk - mineralogisk proces mv. En dansk maltproducent og teglværk vil i Tyskland kun skulle betale 5 pct. af hvad de betaler i afgifter i Danmark. Det samme gælder for en plastvirksomhed, hvis den placeres i Sverige. Analysen viser, at Danmark er et de lande i Europa, som i dag nettobeskatter virksomhederne allerhårdest. Eksempelvis viser analysen, at hvis maltproducenten og teglværket placeres i Tyskland, så vil deres nettoafgift kun være 5 pct. af nettoafgiften i Danmark. Det samme gælder for plastvirksomheden, hvis den placeres i Sverige. Det er ikke godt for de danske virksomheders konkurrencekraft. Sagen er, at mange europæiske lande ikke beskatter alle typer energi og i mange tilfælde har valgt en lav beskatning på linje med EU s minimumskrav. Heroverfor står den danske energiafgiftsstruktur, der både beskatter højt på alle energiprodukter, herunder også elektricitet, som i stigende grad kommer fra vedvarende energi. Nettoafgiftsbetalingen for konkrete virksomheder i forskellige europæiske lande (Danmark = indeks 1) Danmark Tyskland Holland Polen Finland Norge Sverige Italien Frankrig Virksomhed med let proces Energiintensiv virksomhed (i DK svarende til tung proces) Virksomhed med mineralogisk proces m.v. Kilde: Deloitte, 21 Afgiftsforskellen betyder færre investeringer og mindre beskæftigelse i Danmark 2. Ros til regeringen for at rulle noget af afgiftsstigningerne tilbage men det løser ikke problemet Analysen fra Deloitte viser, at danske virksomheder i meget højere grad belastes af afgifter end deres kollegavirksomheder i 2

3 andre europæiske lande. Det er ikke holdbart, da dette også skubber til tendensen til, at virksomhederne i stigende grad har incitament til at lægge deres investeringer andre steder end i Danmark. Investeringer som ellers vil være til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark, herunder ikke mindst i udkants- Danmark. Og Danmark har som bekendt brug for vækst og flere i beskæftigelse. Ikke mindst i udkantsområderne. Regeringen ruller noget af planlagte afgiftsstigning tilbage Prisen på danske mursten øges med pct. Det er derfor også positivt, at regeringen i foråret 21 valgte at rulle en del af de vedtagne afgiftsstigninger, der ville træde i kraft i 213, tilbage. Ellers ville problemet blot blive endnu større. Oplysninger fra den danske Kalk- og Teglværksforening viser, at de planlagte afgiftsstigninger fra 213 ville øge teglværkernes variable produktionsomkostninger med 12 til 2 øre pr. produceret mursten. Det svarer til en forøgelse af produktionsomkostningerne pr. mursten med pct,. som så skulle lægges oveni i den forskel, der allerede eksisterer, jf. Deloitterapporten. Konkret reduceres de planlagte afgiftsforhøjelser med ca. 2/3, men til gengæld indfases den resterende forhøjelse allerede fra 1. januar 212. Det betyder, at virksomhederne vil blive lempet med ca. 1 mia. kr. pr. år fra 213 og frem i forhold til de oprindeligt aftalte afgiftstiltag. Forslaget betyder samlet set, at virksomhederne i forhold til de oprindelige endnu ikke gennemførte afgiftsstigninger lempes med knap 1 mia. kr. pr. år fra 213 og frem. Imidlertid medfører indfasningen af afgiftsforhøjelserne allerede fra 1. januar 212 en forhøjelse på knap 4 mio. kr. for 212. Men der er fortsat en betydelig merbeskatning af danske virksomheder Men det fjerne imidlertid ikke den betydelige merbeskatning, som Deloitte-rapporten viser, at danske virksomheder udsættes for. Og så lægges der endda noget til den forskel, da regeringen ikke fjerner hele den planlagte afgiftsstigning. 3. Fakta om Deloitte s analyse af energiafgifter i Europa En del af virksomhedernes omkostninger til energi går til energiafgifter. Men danske virksomheder betaler i reglen mere end tilsvarende udenlandske virksomheder behøver, fordi der er store forskelle på nationale energiafgifter på tværs af Europa. Deloitte har på vegne af DI gennemført en sammenligning af omkostninger til energiafgifter i 9 europæiske lande, der udover Danmark omfatter Tyskland, Frankrig, Polen, Italien, Sverige, Finland, Norge og Holland. Analysen viser nettoomkostninger til energiafgifter, når der er taget højde for tilbageføri n- ger mv. til virksomheder. Herudover er der gennemført beregningseksempler for nettoomkostningerne til energiforbrug i tre forskellige virksomhedstyper en plastvirksomhed (let pro- 3

4 ces), en maltproducent (tung proces) og et teglværk (mineralogisk proces). Analysen er gennemført med udgangspunkt i det europæiske energibeskatningsdirektiv, dvs. reglerne om minimumsbeskatning, og fritagelses- og lempelsesmuligheder for energitunge virksomheder. I Danmark omtales dette som let proces (scenarie 1 nedenfor), tung proces (scenarie 3 nedenfor) og mineralogiske processer (scenarie 4 nedenfor) mv. Scenarie 2 nedenfor viser beskatning af rumopvarmning. Deloittes analyse viser, at Danmark hører til de lande i Europa, som beskatter energi hårdest. Danmark er generelt blandt top tre i forhold til de lande, som beskatter elektricitet, kul og naturgas hårdest. Det gælder både for virksomheder, der har let, tung og mineralogisk proces. Danmarks placering over lande i analysen, som beskatter energiforbruget hårdest DK s ranking Scenarie 1 (let proces) Scenarie 2 (rumvarme) Scenarie 3 (tung proces) Scenarie 4 (mineralogisk) El Olie Kul Gas Eksempel virksomheder (plastvirksomhed) Kilde: Deloitte, 21 (maltproducent) (teglværk) Analysen viser endvidere, at Danmark altid beskatter energiforbrug hårdere end Danmark er forpligtet til efter EU s energibeskatningsdirektiv. Således har Danmark det højeste energibeskatningsniveau uanset om der er tale om let proces, tung proces eller mineralogisk proces, fordi der i andre lande er afgiftsdifferentieret mellem de forskellige typer af energiprodukter elektricitet, kul, olie og gas. 4

5 Bundbeskatningsniveau for de forskellige scenarier forudsat fuld substitutionsmulighed 1 Kr./GJ DK SV NO FI TY FR NL PO IT Scenarie 1 (let proces) 13,54 (kul) 4,35 Scenarie 2 (rumvarme) 66,39 1,7 (kul) 4,35,34 2,63 Scenarie 3 8,1,65 2,63 (tung proces) (kul) Scenarie 4 (mineralogisk) 3,66 (kul+el),65 Kilde: Deloitte, 21 1 Fuld substitutionsmulighed betyder at det er antaget, at det er muligt at konvertere energiforbrug fuldt ud mellem de forskellige typer energiprodukter. 5