Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.
|
|
- Simon Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed som man ikke selv har været herre over. Der er forskel på hvordan den enkelte reagerer på sådanne begivenheder. Det skyldes at vi alle sammen er forskellige, med forskellig baggrund og psyke. Mange ting spiller ind, hvis man skal forsøge at forstå hvorfor den ene har lettere ved at bearbejde et tab end en anden, og hvorfor nogle er voldsomt sårbare overfor tilsyneladende små tab, mens andre ikke påvirkes i nævneværdig grad. Men nogen af de ting der med sikkerhed betyder noget for dette er vores opvækst, og tidligere erfaringer i ungdoms og voksenliv. Er der fx tidligere ubearbejdede kriser i bagagen, skal der måske ikke så forfærdelig meget til før der kommer en voldsom reaktion. Når en person rammes af en traumatisk sorg og krise, slår den almindelige måde at tænke og handle på ikke længere til. De redskaber vi plejer at bruge til at løse problemer, er ikke tilstrækkelige, og vi kan ikke se nogen udvej. Det udløser et følelsesmæssigt kaos, som gør det helt eller delvist umuligt at se nogen fremtid, eller mening med livet. Der bliver kort sagt vendt op og ned på vores liv og hele vores verdensbillede og fremtidsplaner synker i grus. Der mærkes et væld af blandede og ofte modsatrettede følelser, såsom fortvivlelse, angst, skyld, vrede og hysteri. Fornuften forsvinder for en tid, og erstattes af disse stærke og skræmmende følelser. Typisk vil den kriseramte føle at tankerne kører i ring, og måske gentage sig selv, eller tale usammenhængende. På det tidspunkt forekommer det usandsynligt at livet nogensinde bliver normalt igen, og at vi kan komme videre som et helt menneske. Selvom kriser kan have vidt forskellige forløb, kan de alligevel inddeles i følgende faser: Chokfasen Reaktionsfasen Bearbejdningsfasen Nyorienteringsfasen Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget af at vi har svært ved at forstå hvad der er sket, og prøver at fornægte det, eller tror det er et mareridt.
2 Personer i chokfasen kan opføre sig som om de er afsindige, fuldstændig ude af trit med normale handlingsmønstre og fx at skrige, græde uhæmmet, smadre ting eller blive fuldkommen handlingslammede eller overdrevent rolige - situationen taget i betragtning. Chokfasen varer fra få minutter til nogle døgn, og afsluttes med at den sorgramte er nødt til at erkende hvad der er sket. Typisk vil personen senere have svært ved at huske noget fra denne fase. Reaktionsfasen I reaktionsfasen går alvoren op for den sorgramte, som hengiver sig til sine følelser, og græder, er fortvivlet eller raser. Den varer uger eller måneder og opleves uhyre smertefuld, når kaos og voldsomme reaktioner blandes med angst, skyldfølelse og vrede. Måske ønsker den kriseramte endda at være død. Virkeligheden kan være så forfærdelig, at den må erkendes. Personen vil forsøge at forstå hvorfor 'det' skete, og vende tilbage til dette emne igen og igen, uden at kunne få et svar. 'Hvorfor lige mig' vil også være et tilbagevendende spørgsmål. Selvom erkendelsen er indtruffet, kan denne ligge fjernt fra virkeligheden. Mange rammes af skyld følelse i form af fralæggelse eller påtagelse også når det modsatte i virkeligheden er tilfældet. Nogen forsøger i denne periode at undertrykke eller fortrænge sine følelser, men er indvendigt fortvivlede. En krisesituation varer oftest fra 6-8 uger. Får den ramte ikke afløb for krisen i den pågældende periode, kan det medføre nedsat funktionsevne. Dyb gråd er vigtig i denne fase, da den virker befriende og sørger for at vi giver slip på vores følelser, men det kan forekomme skræmmende, idet man kan frygte at man aldrig mere holder op med at hulke. - Dyb gråd varer imidlertid sjældent mere end minutter, herefter vil den enten ophøre eller gå over i lettere gråd afbrudt af pauser. I denne periode er der fare for at den sorgramte kommer til at isolere sig fra omverdenen, der kan virke truende eller ligegyldig. Reaktioner af legemlig karakter er almindelige, og mange oplever søvnforstyrrelser eller hallucinationer. Bearbejdningsfasen Bearbejdningsfasen varer fra nogle måneder op til 1 år. Den sorgramte opnår en accept af situationen, begynder at forholde sig til realiteterne og få et mere realistisk billede af det hændte. Dog er det almindeligt, at det mistede idealiseres og fremstår i et perfekt skær, som ikke er dækkende for virkeligheden. Den kriseramte er ikke længere helt opslugt at traumet, men begynder at orientere sig mod fremtiden. Langsomt letter den tunge dyne af fortvivlelse der har betydet at alt andet var ligegyldigt og uden mening. Det tager tid, og nogen ting bliver aldrig det samme, men nye værdier får lov at få sin plads. Alligevel er det fortsat nødvendigt at tale om sorgen og mærke og give efter for sine følelser. Dette er fortsat en vigtig del af bearbejdningen, også selvom det kan være svært for omverdenen at bearbejdningen tager "så lang tid".
3 Nyorienteringsfasen Denne fase har ikke nogen egentlig afslutning idet den dækker tiden efter traumet, når denne er bearbejdet. Traumet indgår nu som en del af de samlede livserfaringer personen har, men ofte vil denne fortsat være sårbar på fx mærkedage eller lign. Billedet af den eller det mistede og fortiden er blevet mere nuanceret og troværdigt. Man vil på nuværende tidspunkt igen have overskud til at etablere sociale forhold til andre mennesker, og har ikke længere behov for hele tiden at dele sin sorg med andre. Hvad kan man selv og andre gøre? Når man skal have bearbejdet sin sorg er det først og fremmest vigtigt at man ikke er alene med den. Dvs. man har brug for at der er nogen man kan tale med og græde ud hos personer der kan rumme sorgen. Det kan fx være familie eller venner, men det er ikke altid det er tilstrækkeligt. Som man kan se ovenfor er det et langvarigt forløb at gennemleve en sorg, og det kan være svært for andre at rumme den sorgramtes følelser gennem tilstrækkelig grad. Nogle kan, hvis de er meget ked af det, opleve en følelse af at miste sig selv psykisk. Er man sammen med en person der har oplevelsen af at miste sig selv, så er der en rigtig god ide at hjælpe vedkommende til at mærke sig selv fysisk. Fysisk berøring eller at gå en tur med vedkommende kan være eksempler på dette og dermed hjælpsomt for den ramte person. Desværre er det ikke altid, man selv er i stand til at se, når man har brug for professionel hjælp, men ofte er der heldigvis nogen i ens omgangskreds der kan. Hvis du er pårørende til en sorgramt, og kan se at denne har brug for mere hjælp, end nogen i dennes netværk kan yde, så fortæl den sorgramte om dine bekymringer. Ofte kan det være en lettelse, at nogen tør sige at man har brug for hjælp, i en tid hvor alting synes uoverskueligt og man bruger al sin energi på at holde sammen på sig selv. Derfor kan det i øvrigt være en god ide at tale med nogle nærtstående om hvad man skal gøre for hinanden. På den måde har man en aftale at forholde sig til, og det kan gøre det lettere fx at foreslå kontakt til læge eller psykolog, også selvom det ikke er sikkert den sorgramte i situationen er enig i vurderingen. Man skal give sig selv lov til at bearbejde krisen i den tid det nu engang må tage. Det betyder også at man skal lade sig sygemelde hvis det er nødvendigt, og det er det for mange. For nogen kan det være nyttigt at skrive dagbog. Enten til sig selv, en nærtstående eller en form for netværksgruppe. Det kan dels hjælpe til at få sat ord på tingene, men også så man over tid kan se at det går fremad. For ikke at blive for udmattede i sorgen, er der for mange hjælpsomt at skabe sig et såkaldt sorgfredet rum. Det betyder i praksis at der er flere timer i døgnet hvor man ikke imødekommer henvendelser udefra.
4 Dvs. at man freder sig selv og sine tanker vha. at lukke af for velmenende forstyrrelser fra andre mennesker. Eksempler kan være ikke at hele tiden være tilgængelig på telefon, mail, facebook mm. Der findes også selvhjælpsgrupper eller egentlig gruppeterapi, som kan hjælpe i bearbejdningsfasen. I nogle tilfælde kan det være hjælpsomt og nødvendigt med lægeordineret medicinsk behandling i en overgang. Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler samt selvmedicenering kan ikke hjælpe dig til at bearbejde sorgen, men kan måske dulme og holde sorgen på afstand en tid. Til gengæld medfører det en lang række andre problemstillinger, og sorgen bearbejdes som sagt ikke. Behandling Man kan til enhver tid opsøge sin egen praktiserende læge og bede om en samtale. Nogle læger tilbyder jævnlige samtalekonsultationer, men det kan også være du hører til en af nedenstående grupper, så du kan få tilskud til en psykolog. Henvisning kan udstedes af alment praktiserende læger, herunder vagtlæger. II den aktuelle situation, pårørende ved dødsfald, og ulykkesofre. Hvad er psykologhjælp? Psykologhjælp er typisk psykoterapi. Når man får psykoterapi på grund af sorg vil behandlingen som regel bestå af hjælp til at få styr på voldsomme følelser i forbindelse med tab og sorg og de mange modsatrettede følelser. Samtalerne kan hjælpe en til at blive bevidst om disse følelser og få et realistisk forhold til dem, så man på sigt kan forlige sig med det, der er sket, og komme videre i sit liv. Det er hårdt arbejde at få psykologhjælp, og man skal ikke forvente at opleve en bedring med det samme, men det kan være en stor og ikke mindst nødvendig hjælp på lidt længere sigt! At komme i sorg over en traumatisk begivenhed er i sig selv en naturlig reaktion, men hvis ikke man formår at bearbejde denne reaktion kan man risikere at få langvarige problemer fremover, i form af angst, depression eller andre psykiske problemer. Anbefalinger Vi anbefaler at der i morgen kommer et tilbud om netværks sorggrupper for familie og pårørende/venner. Disse bør startes op i løbet af de næste 14 dage. Birthe Stensig Ipsen og Turi Nørholm vil tilbyde sin professionelle erfaring til planlægning af opstart af disse. De der er interesserede i at deltage i netværksgrupper kan skrive sig på tilmeldingslister efter Gudstjenesten i morgen. På listen skal fremgå hvilken relationel tilknytning vedkommende har til den afdøde, navn, alder og mobilnummer. Venlig hilsen
5 Birthe Stensig Ipsen kontakt Diakon Turi Nørholm kontakt Psykoterapeut
Viby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereViby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereBeredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium
Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereSorghandleplan for Østerbyskolen
Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereOmsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...
Læs mereHandleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder
Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder 1 Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Indhold: Side: Handleplan i forbindelse med at organisationen
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole
OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole revideret marts 2017 Indhold Indledning... 3 Omsorgsgruppe... 3 Kriser opstået uden for skoletiden... 3 Om sorg og krise
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereSorghandleplan. 10. klasse Center Skive. Skive det er RENT LIV SKIVEKOMMUNE
Sorghandleplan 10. klasse Center Skive Skive det er RENT LIV Sorghandleplan for Revideret oktober 2017 Introduktion Denne plan skal opfattes som en støtte, der kan anvendes, når børn og voksne udsættes
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereOmsorgsplan. Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald. Kirkeskovsskolen
Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald Kirkeskovsskolen 1 2 INDHOLD Indledning... 3 1. Alvorlig sygdom hos eleven eller i elevens nærmeste familie 4 2. Alvorlig ulykke hos eleven eller
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)
. OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereSorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern
Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...
Læs mereKRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk
KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereOMSORGSPLAN. for børnehaven Kahytten revideret december 2005. Formål.
OMSORGSPLAN for børnehaven Kahytten revideret december 2005 At drage omsorg kræver ikke et overmenneske - kun et 'medmenneske. Det er legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over.
Læs mereFØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.
FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereStress og kriser i livet
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereIndledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på
Læs merePå Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker.
Forord : At alle kan rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Men som voksne har vi et særligt ansvar for, at børn, som kommer ud for forskellige former for sorg, ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereSorghandleplan for. Udarbejdet April 2008
Sorghandleplan for Indholdsfortegnelse: Sorghandleplan... 2 Den voksne:... 2 Barnet:... 2 Sorgreaktioner... 2 Sorgens 4 stadier:... 2 1. Det personlige tab: når en elev mister forældre eller søskende...
Læs mereOmsorgsplan for Måbjerghus børnehave
Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.
Læs mereStressens 4 faser -hjælp til selvhjælp
Stressens 4 faser -hjælp til selvhjælp Kender du stressens 4. faser? Nej! det gør du nok ikke, for det min egen definition. Altså at påstå, at stressen har 4 faser. Det er sådan jeg selv har oplevet det
Læs mereSkolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.
OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor
Læs mereKAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET
KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for
Læs mereSorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)
Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt mulig at holde eleverne væk fra ulykkesstedet Skolelederen underrettes
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereRådighedslønsforeningen
Bestyrelsen 2013-2014 Dagsorden Præsentation. Hvorfor er vi her i dag? Reaktioner. Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kan vi tilbyde? Hvordan kommer jeg med? Hvem er Vi? Hvem er I? Det er rarest selv at bestemme
Læs mereDen akutte krise. De forskellige faser
Den akutte krise I ethven menneskes liv er der adskillige tab, som det er n6dvendigt at bearbejde f6lelsesmæssigt for at kunne fonsætt et liv i almindelig balance. Det at skulle forlade sine venner, sige
Læs mereHvordan tager vi hånd om hinanden?
Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd
Læs mereOMSORGSPLAN FOR Femkløveren
OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereOmsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium
Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. voldsomme hændelser Denne pjece er til personer,
Læs mereDet er almindeligt at reagere
Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereGår du rundt med gammel sorg i kroppen?
Går du rundt med gammel sorg i kroppen?, thetahealer Gå r du rundt med g a mmel so rg i kro ppen? Mange af os har lært os at skulle være stærke, ikke græde. Ingen skal se vore følelser, vi skal være stærke
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereGode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende
Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle
Læs mereSorg- og krisearbejde i forbindelse med dødfødsel
Sorg- og krisearbejde i forbindelse med dødfødsel Ulla Thylgaard sygeplejerske, OBS-afdelingen, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk Den psykiske støtte og den praktiske hjælp til kriseramte forældre, det vil
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereNÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.
SORGBEREDSKAB NÅR EN ELEV DØR Straks efter kendskab til dødsfald: Modtager af besked underretter straks skoleleder. Skolelederen underretter klasselæreren. Det øvrige personale på matriklen (der vurderes
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereDødsfald på Henriksdal. En vejledning til de pårørende
Dødsfald på Henriksdal En vejledning til de pårørende Henriksdal februar 2010 Indledning Når nogen dør, er det sædvanligvis en hård belastning for de pårørende. Da det kan være svært at overskue alle de
Læs mereBørn i sorg og krise
Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002
Læs mereHvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...
Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn
Læs mereDenne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.
Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være
Læs mereHVOR BEFINDER DU DIG PÅ AUTISMEBJERGET?
HVOR BEFINDER DU DIG PÅ AUTISMEBJERGET? Af Marianne de Paoli Norbye 14. september 2017 Hvis jeg fortalte dig, at du i forbindelse med din forældrerolle samtidig skulle bestige et højt bjerg, uden at du
Læs mere