Trivselsplan. en skole og et fritidshjem, hvor alle, elever, forældre og medarbejdere, gensidigt respekterer og trives med hinanden

Transkript

1 Stavnshltvej Farum Trivselsplan en skle g et fritidshjem, hvr alle, elever, frældre g medarbejdere, gensidigt respekterer g trives med hinanden Nej tak til mbning - Vi tilslutter s nedenstående definitin af mbning: "Mbning er gruppens systematiske frfølgelse eller udelukkelse af en enkelt persn på et sted, hvr denne persn er tvunget til at phlde sig." Helle Rabøl Hansen Helle Rabøl Hansen har beskæftiget sig med mbning sm fagmråde siden Først sm juridisk fuldmægtig i Børneråddet g senere sm sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår. I 2005 var hun medstifter af praksisnetværket: AMOK, AntiMObbeKnsulenterne. Uddybende frklaring Det er en negativ handling, når ngen med hensigt påfører en anden persn skade eller ubehag. Handlingerne kan være af verbal, scial, fysisk, materiel eller elektrnisk karak-ter. Fr at man kan tale m mbning, må der være en vis ubalance i styrkefrhldet. Den, der bliver udsat fr de negative handlinger, har nrmalt ikke så let ved at frsvare sig g er fte hjælpeløs ver fr den eller dem, der plager ham eller hende. Denne ubalance p-står fte, når det er en gruppe, der mbber en enkelt persn. Endvidere er der str ten-dens til, at den pstår, hvis fret adskiller sig fra mængden ved anderledes fysik, psyke eller et direkte handikap. Det er hensigtsmæssigt at skelne mellem direkte mbning med frhldsvis åbne angreb på fret g indirekte mbning i frm af scial islatin g udelukkelse fra gruppen. En persn/elev, der er udsat fr indirekte mbning, får ikke lv til at være med i kammeratskabet g har svært ved at få venner i gruppen. Det er vigtigt gså at være specielt pmærksm på denne mindre synlige frm fr mbning. Hvad er drilleri? Nudansk rdbg: Bevidst at lave sjv med eller genere ngen, frdi man selv synes, det er sjvt. De allerfleste kan ikke lide at blive drillet. Kun hvis det er gdmdige drillerier i en

2 Stavnshltvej Farum kærlig tne, hvr barnet kan mærke, at det bliver hldt af, er det i rden. Drillerier er knap så ndskabsfulde g vedvarende sm mbning, men kan gdt være meget generende. Gråzne fra drilleri til mbning Der er en str gråzne fra drillerier til mbning. Om man skal gribe ind allerede ved drillerier afhænger af, hvrdan den, der bliver udsat fr drilleriet, har det med det. Fr ngle børn betyder drilleriet måske ikke så meget, mens andre kan blive meget ulykkelige. Ofte vil de, der driller, undskylde sig med, at det bare var fr sjv, (selv m ét blik på fret kunne vise dem, at fret ikke syntes, det var sjvt). Erfaringen viser, at mbning starter sm generende drillerier. Kun ved at tale med barnet m det, kan man finde ud af, m det er nødvendigt at hjælpe med at få det stppet. Vi skal vise, at det er legalt at sige fra ver fr generende drillerier, g at barnet kan regne med vksenhjælp, hvis det ønsker det. Sådan gør vi på Marie Kruses Skle Vi ønsker at arbejde frebyggende md mbning i de enkelte klasser g i hele sklefrløbet, hvr emnet regelmæssigt tages p. Mægling På sklen har vi et uddannet krps af elev - g vksenmæglere til psøgende, frebyggende g infrmerende arbejde samt mægling ved elevknflikter. Vres intentin er, at elev- g lærermægling skal udvikles g vedligehldes kntinuerligt. Sklen På sklen er uddannede lærere, sm hører under AKT-regi, der kan træde til ved ptakt til mbning g/eller mere indviklede knflikter i klasser eller blandt grupper, g hvr klassens lærere har frsøgt at løse knflikten. Disse kan arbejde med grupper eller klasser alt efter behv ver en peride af krtere eller længere varighed. AKT: Bgstaverne står fr "Adfærd-Kntakt-Trivsel." Sklens AKT-team vil kunne benyttes sm sparringspartner fr lærerne mkring et barn/en klasse med sciale/emtinelle prblemer. Teamet vil kunne være behjælpelig ved f.eks. at fretage bservatiner g på baggrund heraf være med til at analysere g udarbejde handleplaner, nye rammer g knfliktløsningsmdeller i en given situatin. Sklens bestyrelse kan hlde sig underrettet m g rienteres m klassernes/elevernes trivsel. Sklens ledelse kan udarbejde en status ver arbejdet til sklens bestyrelse én gang m året. Sklen kan afhlde emnedag(e) m mbning g trivsel. Bl.a. kan klasserne tilslutte

3 Stavnshltvej Farum sig den årlige landsdækkende trivselsdag, der afhldes hvert år den første fredag i marts. Hvert år tager sklens elevråd emnet p sm tema. Sklens trivselslærere varetager vejledning g undervisning efter behv. Undervisningen tager udgangspunkt i kmpetencerne: Anerkendelse, kmmunikatin, samarbejde g knstruktiv knflikthåndtering. Klassen: Alle klasser udarbejder klassens samværsregler. Reglerne pdateres minimum én gang m året. Klassen afhlder jævnligt klassemøder, hvr trivsel g mbning diskuteres, g de sciale kmpetencer udvikles. Der undervises løbende fra 3. kl. g pefter i hensigtsmæssig håndtering af digitale medier (mbiltelefner, Facebk, Twitter, brug af billeder g lign.) sm et led i frebyggelse af digitalmbning. Det enkelte lærerteam rienterer tre gange årligt sklens ledelse m klassens trivsel. Dette fregår ved elevgennemgang frår g efterår. Alle klasser gennemfører årligt Klassetrivsel.dk. Resultatet af denne frelægges sklens ledelse g bruges sm et værktøj til klasseteamet i det videre trivselsarbejde i den enkelte klasse. Den enkelte: Det er den vksnes (lærer, pædagg) ansvar at afdække elevernes trivsel g sciale kmpetencer. Dette sker bl.a. via individuelle elevsamtaler, der skal finde sted på alle klassetrin. Den vksne er tillige pligtig til mgående at handle prfessinelt, hvis mbning knstateres. Den vksne (lærer, pædagg) skal hjælpe barnet med at styrke selvværdsfølelsen. Det er legalt at henvende sig til en vksen, hvis man føler sig mbbet. Husk at sige fra! Sig det højt g tydeligt, så andre gså kan høre, at du ikke vil finde dig i at blive mbbet. Du skal hjælpe dine kammerater! Hvis du ser en, der er ked af det, skal du snakke med ham/hende g måske frtælle en vksen m det. Frældrene: Frældrene skal jævnligt tale med deres børn m, hvrdan det går med trivslen i frhld til barnet g til hele klassen. Frældrene skal hjælpe barnet med at styrke selvværdsfølelsen. Frældrene bør deltage aktivt i arbejdet md mbning i frhld til sklen g til klassens øvrige frældre.

4 Stavnshltvej Farum Frældrene kan, m muligt, kntakte hinanden, uden sklens medvirken, fr at løse knflikter. Frældrene er frpligtede til at meddele eventuel viden m mbning til enten læreren, pædaggen eller sklens ledelse. Handleplan: Alle børn er frskellige, hvrfr der i de enkelte mbbesituatiner kan fretages individuelle vurderinger g handlinger. Handleplanen er derfr tiltænkt sm et vejledende redskab i bestræbelserne på knfliktløsning uden dg at skulle følges punktvis i alle sager. Hver enkelt, der er vidende m, at mbning eller dårlig trivsel finder sted, retter henvendelse til sklen. Prblemet afdækkes ved samtaler med de invlverede parter af enten klasselæreren eller sklens ledelse. Den pågældende klasses lærere infrmeres mgående via klasselæreren, hvis der frekmmer mbning. Ledelsen vurderer, evt. i samarbejde med klasseteam, i hvert enkelt tilfælde, hvilke tiltag, der skal iværksættes, g hvrvidt en aktuel situatin/prblematik skal synliggøres g italesættes i frhld til hele klassens frældregruppe. Der kan tages kntakt til specialuddannet persnale på sklen, der kan træde til g arbejde med den gruppe/klasse, hvr prblemerne ptræder. Herefter tages der kntakt til de invlverede børns frældre, g der aftales, hvrdan prblemet kan løses, eksempelvis ved at benytte en eller flere frslag afhængig af de implicerede parters alder g knfliktens art. Se nedenfr! De invlverede børns frældre mødes g aftaler selv, hvrdan prblemet skal løses. Efter dette møde melder frældrene tilbage til klasselæreren eller sklens ledelse. Klasselæreren tager en samtale med de invlverede børn g aftaler med disse, hvrdan prblemet skal løses. Frældrene rienteres m den indgåede aftale med henblik på at bakke p mkring aftalen. Sklens ledelse tager en samtale med de invlverede børn g aftaler med disse, hvrdan prblemet skal løses. Frældrene rienteres m den indgåede aftale med henblik på at bakke p mkring aftalen. Klasselæreren tager en samtale først med den ene part g herefter med den anden part, hvrefter parterne sættes sammen, g en løsning udarbejdes. Frældrene rienteres m den indgåede aftale med henblik på at bakke p mkring aftalen. Sklens ledelse tager en samtale først med den ene part g herefter med den anden part, hvrefter parterne sættes sammen g en løsning

5 Stavnshltvej Farum udarbejdes. Frældrene kan inddrages i dette arbejde med henblik p at bakke p mkring aftalen. Derudver kan resten af klassen inddrages, såfremt det er hensigtsmæssigt. Ved vedvarende mbning, hvr mbbefret kan antages at kunne tage varig skade, vertager skleledelsen ansvaret fr krdineringen g indsatsen md mbningen. Her kan ledelsen inddrage relevante myndigheder. Sklens bestyrelse infrmeres. Tppen af isbjerget: Knstruktiv knflikthåndtering er kun tppen af isbjerget. De tre underliggende lag af kmpetencer (viden, kunnen, hldninger, handlemuligheder) bærer tppen g skaber frudsætningerne fr at kunne praktisere knflikthåndtering. Revideret august 2016