Studenterhuen giver ingen jobgaranti
|
|
- Thomas Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har lavere beskæftigelseschance end faglærte og personer med en videregående uddannelse. De studenter, der ikke læser videre, har ligeledes en lavere indkomst og større risiko for at leve af offentlig forsørgelse end de studenter, der tager en videregående uddannelse. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 2. juni 11 Analysens hovedkonklusioner Studenter, der ikke tager en videregående uddannelse, har lavere beskæftigelseschancer end faglærte og personer med en videregående uddannelse. Det gælder navnlig for studenter med en almengymnasial uddannelse. Sammenlignet med 3-34-årige med en videregående uddannelse har personer, der alene har en gymnasial uddannelse lavere indkomster og større risiko for at leve af offentlig forsørgelse. Næsten halvdelen de 3-34-årige, der alene har en almengymnasial uddannelse, har været indskrevet på en videregående uddannelse, men har afbrudt forløbet. Blandt de 3-34-årige med en erhvervsgymnasial uddannelse har 29 pct. været indskrevet på en videregående uddannelse. Tidligere analyser fra AE viser, at det altid kan betale sig at tage en uddannelse. Når man måler på alt fra arbejdsmarkedstilknytning til helbred viser det sig, at uddannelse er den sikreste vej til et godt stabilt voksen- og arbejdsliv. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Fastholdes den nuværende uddannelsesadfærd i uddannelsessystemet er der udsigt til, at der kommer 11. flere personer med en videregående uddannelses i arbejdsstyrken fra til. Denne stigning afspejler, at de unge generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet har et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet. Stigningen i arbejdsudbuddet blandt personer med videregående uddannelser er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Den seneste fremskrivning af ubalancerne på arbejdsmarkedet foretaget af AE viser således, at der vil mangle godt 1. personer med en videregående uddannelse, hvis uddannelsesløftet i de enkelte erhverv fortsætter i samme tempo, som i de foregående ca. 1 år. Derimod vil der være et overudbud af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse dvs. ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse. Denne fremskrivning peger således på, at personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kan få det svært på fremtidens arbejdsmarked både ufaglærte og personer med alene en gymnasial uddannelse. Tabel 1. Arbejdskraftsmangel og overskud - Arbejdsstyrke Mangel (-) / Overskud (+) (B+C-A) Efterspørgselsbestemt Beskæftigelse (A) Ændret uddannelsessammensætning (B) 1. personer Ændring i 1. personer Normalisering af ledigheden (C) Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Videregående KVU MVU LVU I alt Anm.: Den uddannelsesfordelte fremskrivning af efterspørgselen efter arbejdskraft er forbundet med stor usikkerhed, og den præcise størrelse af ubalancerne skal derfor fortolke med forsigtighed. Kilde: Økonomiske Tendenser 11, AE I analysen gives en karakteristik af de unge, der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. I boks 1 er metoden bag analysen uddybet. 2
3 Boks 1. Metoden bag analysen I analysen gives en registerbaseret karakteristik af de unge, der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Der tages i analysen udgangspunkt i de 3-34-årige som har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I 9 var der årige, der havde en gymnasial uddannelse, som ikke har afsluttet en uddannelse på et højere niveau. Det svarer til at omkring 7½ pct. af det samlede antal 3-34-årige. Det fremgår af tabel B1. Ud af denne gruppe er 7. imidlertid i gang med en uddannelse. Det er valgt, at studerende ikke medtages, da det må formodes at en del af dem efterfølgende vil opnå en videregående uddannelse. Tabel B1. Højeste fuldførte uddannelse blandt 3-34-årige primo 9 Faglært Videregående Uoplyst I alt Studerende Ikkestuderende I alt Anm: Studerende er personer der har været i gang med en uddannelse pr. 1. oktober 7 og/eller 1. oktober 8. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre De bagvedliggende tal viser, at omkring pct. af de 3-34-årig, der står registreret med en almengymnasial uddannelse er indvandrere, der har fået registreret deres medbragte uddannelse fra hjemlandet. Disse personer har en helt anden sammensætning end danskfødte studenter og det er derfor valgt at afgrænse analysen til danskfødte dvs. personer med dansk oprindelse eller efterkommere. Denne afgrænsning reducerer antallet af ikke-studerende 3-34-årige med en gymnasial uddannelse fra.3 til 17., og det er som udgangspunkt denne personkreds der indgår i analysen. Uddannelse har store effekter på arbejdsmarkedstilknytning Der er en tydelig sammenhæng mellem opnået uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvensen. Det gælder også når man ser på de 3-34-årige, der ikke (længere) er under uddannelse. Blandt de unge der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen/grundskolen, er kun 64 pct. i beskæftigelse, mens den tilsvarende andel blandt 3-34-årige, der har taget en videregående uddannelse, er 94 pct. Det fremgår af figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen blandt de unge, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet efter studentereksamen, er lidt lavere end blandt de unge, der tager en erhvervskompetencegivende uddannelse (faglært eller videregående uddannelse). Det gælder navnlig for studenter med en almengymnasial uddannelse. For denne gruppe er beskæftigelsesfrekvensen 81 pct. blandt 3-34-årige, mens de tilsvarende beskæftigelsesandele blandt faglærte og personer med videregående uddannelser er henholdsvis 91 og 94 pct. Unge med en erhvervsgymnasial uddannelse har ligeledes en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end 3-34-årige med enten en faglært eller videregående uddannelse men forskellen er ikke så stor som for unge med en almengymnasial uddannelse. 3
4 Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens blandt 3-34-årig der ikke er under uddannelse Videregående Faglært Almengymnasiel Erhvervsgymnasiel Uoplyst Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). Den forholdsvis lave beskæftigelsesfrekvens blandt de 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse dækker blandt andet over, at denne gruppe har større ledighedsrisiko og større risiko for at modtage kontanthjælp eller førtidspension. Blandt de unge med en almengymnasial uddannelse er f.eks. 2, pct. ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mens 3,3 pct. modtager førtidspension. Derimod er det stort set ingen af de 3-34-årige med en videregående uddannelse, der er på kontanthjælp eller modtager førtidspension, jf. tabel 2. Derudover er der blandt de unge med en almengymnasial uddannelse også en forholdsvis stor andel øvrige udenfor arbejdsstyrken. Samtidig fremgår det af tabellen, at den lave beskæftigelsesfrekvens blandt unge 3-34-årige helt uden uddannelse (udover grundskolen) skyldes, at en forholdsvis stor andel af denne gruppe modtager offentlig forsørgelse f.eks. i form af førtidspension, kontanthjælp eller dagpenge. Tabel 2. Arbejdsmarkedstilknytning blandt 3-34-årige ikke-studerende, fordelt efter uddannelse Faglært Videregående Uoplyst Beskæftigelse 64,4 8,6 88, 9,7 93,7 47,4 87,1 Ledig inkl. aktivering 8, 3,2 2, 2,3 1, 9, 2,9 Kontanthjælp 7,4 2,,9,7,1 8,6 1,6 Førtidspension,6 3,3 1,4,7,1 17,6 2,3 Øvrige (udenfor arbejdsstyrken) 9,7,4 7,1, 4,6 17, 6,2 I alt,,,,,,, Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). I alt 4
5 Op imod pct. lavere indkomst end gennemsnittet, hvis man ikke læser videre De uddannelsesmæssige forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen er medvirkende til, at der ligeledes er forholdsvis store indkomstmæssige forskelle mellem uddannelsesgrupperne. For eksempel viser figur 2, at erhvervsindkomsten (lønindkomst og indkomst fra egen virksomhed mv.) blandt unge uden uddannelse udover folkeskolen er næsten 4 pct. lavere end gennemsnittet blandt alle 3-34-årige, mens erhvervsindkomsten er 1 pct. højere end gennemsnittet blandt personer med en videregående uddannelse. Figuren viser ligeledes, at 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse har en erhvervsindkomst der er omkring pct. lavere end gennemsnittet, mens erhvervsindkomsten for personer med en erhvervsgymnasial uddannelse ligger 8 pct. over den gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt alle 3-34-årige. Figur 2. Relativ indkomst blandt 3-34-årig ikke-studerende, fordelt efter uddannelse Almengymnasiel Erhvervsgymnasiel Faglært Videregående Erhvervsindkomst Disponibel indkomst - individuel Disponibel indkomst - ækvivaleret Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). Gennemsnitsindkomsten for de enkelte uddannelsesgrupper er målt i forhold til gennemsnitsindkomsten for 3-34-årige ikke-studerende danskfødte. Også målt på den disponible indkomst dvs. den samlede indkomst efter skat er der forholdsvis store indkomstforskelle mellem uddannelsesgrupperne. Det gælder både når man ser på den personlige disponible indkomst og på den husstandsækvivalerede disponible indkomst. De uddannelsesmæssige forskelle i gennemsnitsindkomsten dækker imidlertid over en stor variation i indkomsterne indenfor de forskellige uddannelsesgrupper. For at illustrere denne variation er der i figur 3a og 3b vist indkomstfordelingen for de forskellige uddannelsesgrupper. Indkomstgrupperne (decilerne) er dannet på baggrund af den personlige erhvervsindkomst for de 3-34-årige, der indgår i analysen. Som det fremgår af figur 3a, er personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse koncentreret i de laveste indkomstgrupper, mens personer med en videregående uddannelse er koncentreret i de højeste indkomstgrupper.
6 Personer med en almengymnasial uddannelse er den uddannelsesgruppe, der har den største variation i erhvervsindkomsterne. Denne uddannelsesgruppe er således overrepræsenteret i de laves indkomstgrupper (1. og 2. decil), men der er også en forholdsvis stor andel i den højeste indkomstgruppe (. indkosmtdecil). Derimod er det forholdsvis få med en almengymnasial uddannelse, der har mellemindkomster (4.-7. indkomstdecil). Det viser, at der blandt unge med en almengymnasial uddannelse både er en stor gruppe der klarer sig relativt godt og en stor gruppe der klarerer sig relativt dårligt målt ud fra erhvervsindkomsten, jf. figur 3b Til sammenligning er personer med en faglært uddannelse koncentreret i de mellemste indkomstgrupper, mens der er relativt få med en faglært uddannelse, som har enten meget høje eller meget lave erhvervsindkomster. Figur 3a. Indkomstfordeling bland 3-34-årige Figur 3b. Indkomstfordeling bland 3-34-årige Indkomstdecil Indkomstdecil Videregående Faglært Anm.: Decilinddelingen er baseret på erhvervsindkomsten blandt 3-34-årige der indgår i analysen (danskfødte og ikke-studerende) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Decilinddelingen er baseret på erhvervsindkomsten blandt 3-34-årige der indgår i analysen (danskfødte og ikke-studerende) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Som det fremgår af figur 3b fordeler personer med en erhvervsgymnasial uddannelse sig nogenlunde ligeligt på tværs af indkomstgrupperne dog med en overrepræsentation i den højeste indkomstgruppe. Mange studenter begynder, men dropper fra på de videregående uddannelser En forholdsvis stor andel af de studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har været indskrevet på en videregående uddannelse, men har afbrudt studieforløbet. Blandt de 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse er det således næsten halvdelen (46 pct.) der har været indskrevet på en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel for 3-34-årige med en erhvervsgymnasial uddannelse er 29 pct. Det fremgår af tabel 3. Samtidig viser tabellen, at der er forholdsvis mange der har været indskrevet flere år på en videregående uddannelse uden at afslutte den. En af forklaringerne på, at der er forholdsvis mange med lange afbrudte studieforløb er formentlig, at studerende navnlig tidligere kan have været indskrevet på en videregående uddannelse i en længere periode uden at være reelt studieaktiv. 6
7 Tabel 3. Afbrudte studieår på videregående uddannelse blandt 3-34-årige studenter Mænd Kvinder I alt Ingen afbrudte forløb, 63,1 7,9 79,7 3,8 71,1 Med afbrudte forløb, 36,9 42,1,3 46,2 28,9 Heraf: -½ år,2 6,,3 4,4,2,2 ½-1 år 6,9 6,8 6,6 3,6 6,8,2 1-1½ år,2 4,6 4,8 2,9, 3,8 1½-2 år 4,3 4,8 4, 2,3 4,2 3,6 Over 2 år 28,4 14,7 21, 7,2 2,1 11,1 I alt,,,,,, Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). Opgørelsen er udarbejdet på baggrund at længden af afbrudte uddannelsesforløb i det integrerede elevregister fra Danmarks Statistik. Samtidig viser tabellen, at en lidt større andel af de mandlige studenter i alderen 3-34 år har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at afslutte uddannelsen. Det gælder både for de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser. Flest mænd får ikke videre uddannelse Der er en lille overvægt af mænd blandt de 3-34-årige, der har taget studentereksamen, men som ikke er kommet videre med studierne. Det fremgår af figur 4 som viser, at blandt de 3-34-årige med en almengymnasial uddannelse udgør mænd 1 pct., mens mænd udgør 2 pct. af de 3-34-årige med en erhvervsgymnasial uddannelse. Til sammenligning udgør mænd 6 pct. af de 3-34-årige, som ikke har taget en uddannelse udover grundskolen, mens mænd udgør 42 pct. af gruppen med videregående uddannelser. Figur 4. Andel mænd blandt 3-34-årige ikke-studerende fordelt efter uddannelse Almen-gymnasiel Erhvervs-gymnasiel Faglært Videregående 3 Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). 7
8 Forældrene til de 3-34-årige med alene en almen gymnasial studentereksamen (som højeste fuldførte uddannelse) har omtrent samme uddannelsesniveau som forældrene til de unge, der har taget en videregående uddannelse. Det fremgår af tabel 4. For eksempel fremgår det, at omkring pct. af forældrene til de 3-34-årige med henholdsvis en almen gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse, har taget en videregående uddannelse. Derimod er det kun 3 pct. af forældrene til de 3-34-årige, der har en erhvervsgymnasial uddannelse, som har taget en videregående uddannelse, mens andelen for de 3-34-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er 18 pct. Tabel årige (ikke-studerende) fordelt efter uddannelse og forældres uddannelsesniveau Faglært Videregående I alt Akademikere MVU/KVU Faglært Gymnasium Uoplyst I alt Anm: Kun danskfødte er medtaget (personer med dansk oprindelse og efterkommere). 8
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereDer kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde
Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mere