God samfundsøkonomi i vækstpakke
|
|
- Frode Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige investeringer for 30 mia. kr. over to år vil øge beskæftigelsen med ca personer i det andet år. Hvis der er tale om øgede offentlige investeringer kræver det blot, at af disse personer fastholdes i varig beskæftigelse, for at vækstpakken er fuldt finansieret og derved ikke svækker finanspolitikkens holdbarhed. af Chefanalytiker Martin Madsen 24. august 2009 Analysens hovedkonklusioner AE anbefaler en vækstpakke med fokus på rentable og relevante offentlige investeringer for 30 mia. kr., hvilket er på linje med Vismændenes anbefaling i forårsrapporten Det er dog misvisende, når Vismændene i forårsrapporten skriver Der er en åbenlys konflikt mellem de kortsigtede ønsker om at føre lempelig økonomisk politik og de langsigtede krav om en holdbar finanspolitik. En vækstpakke, der stimulerer efterspørgslen, vil have varig virkning ved at modgå, at ledigheden bider sig fast på et højere niveau og modgå at flere udstødes fra arbejdsmarkedet. Det forbedrer den finanspolitiske holdbarhed, da de midlertidige udgifter til en vækstpakke hentes hjem fra merindtægter fra en varig højere beskæftigelse. Den økonomiske krise vil give et varigt beskæftigelsestab. Omvendt vil tiltag, der modgår krisen, give en varig beskæftigelsesgevinst. Det er AE og Vismændene enige i. Analysen viser, at der kun skal små varige beskæftigelsesgevinster til, for at en vækstpakke finansierer sig selv og dermed ikke er i konflikt med finanspolitikkens holdbarhed. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil mm@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 AE og De Økonomiske Vismænd foreslår samme vækstpakke I lyset af den meget alvorlige økonomiske situation anbefalede De Økonomiske Vismænd i Forårsrapporten 2009, at finanspolitikken bliver lempet yderligere, men dog først fra Samtidig anbefalede man, at det finanspolitiske skyts - i modsætning til hvad VK-regeringen har gjort indtil nu rettes mod tiltag, der har en mere direkte effekt på den økonomiske udvikling. Konkret anbefaler Vismændene en fremrykning af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, der øger investeringsomfanget i både 2010 og 2011 med 15 mia. kr., dvs. i alt 30 mia. kr. Det vil i følge Vismændene kunne reducere arbejdsløsheden med ca personer i Vismændenes anbefaling af en fremrykning af offentlige investeringer for i alt 30 mia. kr. ligger på linje med AEs anbefalinger. Vi er i en ekstraordinær dårlig økonomisk situation, der kræver ekstraordinære tiltag. I modsætning til Vismændene mener AE imidlertid, at man skal sætte gang i initiativerne så hurtigt som muligt. Venter man f.eks. helt til vedtagelsen af Finansloven for 2010, så risikerer vi, at tingene først kommer i gang et godt stykke inde i På det tidspunkt har økonomien allerede taget skade. Vækstpakken vil øge beskæftigelsen med personer på kort sigt Jo mere man kan fokusere indsatsen på tiltag, der har karakter af reparation og vedligeholdelse, jo større beskæftigelseseffekt vil man få. Vi kan derfor for 30 mia.kr. (27 mia.kr. hvis vi korrigerer for de 3 mia.kr., kommunerne fik lov til at bruge mere til investeringer næste år) få en endnu større beskæftigelseseffekt, end det Vismændene regner sig frem til. Det viser tabel 1. Tabel 1. Effekten af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer for 15 mia.kr Beskæftigelse personer Normal effekt Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed Anm.: Der er sammenlignet med en situation, hvor der ikke føres yderligere finanspolitik. Effekterne er i forhold til nybyggeri, reparation og vedligeholdelse samt anlæg skaleret i forhold de beskæftigelseskrav, der fremgår af den seneste input-output-opgørelse fra Danmarks Statistik, (Danish Input-Output Tables and Analyses, 2007). Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Det er veldokumenteret, der de kommende år er et stort behov for investeringer i den offentlige sektor. Hvis ikke man skulle sætte gang i disse projekter nu, hvor der er massiv overkapacitet i økonomien og udsigt til flere år med stigende arbejdsløshed, hvornår skulle man så gøre det? Vækstpakken vil ligeledes øge beskæftigelsen på lang sigt Ifølge økonomiske modeller er der ikke varige effekter af en midlertidig ekspansiv finanspolitik. En række undersøgelser foretaget af AE, Vismændene og OECD tyder imidlertid på, at den strukturelle ledighed og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet påvirkes af konjunkturerne. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden udvikler sig trægt. Flere år med stigende arbejdsløshed betyder flere langtidsledige og flere, der mister eller får reduceret deres kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan gøre det langt sværere at få reduceret arbejdsløsheden igen, når konjunktu- 2
3 rerne vender, fordi arbejdsmarkedsstrukturerne er blevet forværret. Når krisen er slut, og der er brug for hænderne igen, risikerer man således at stå tilbage med en mindre (effektiv) arbejdsstyrke. At der er en sammenhæng mellem konjunktur og strukturudvikling således at en dårlig konjunkturudvikling kan forværre de underliggende strukturer i økonomien til skade for vækst og den finanspolitiske holdbarhed på sigt - påpeges også i De Økonomiske Vismænds Forårsrapport 2009 side 99, hvor der står: Der er dog en risiko for, at den strukturelle ledighed begynder at stige de kommende år. Den høje ledighed vil resultere i flere langtidsledige, hvilket kan føre til stigende strukturel ledighed. Det skyldes, at de langtidsledige mister kompetencer efter længere tids fravær fra arbejdsmarkedet og derved får sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse. Samtidig med at ledigheden stiger, er det planlagt at gennemføre en omfattende reform af beskæftigelsessystemet Dette kan lægge et yderligere opadgående pres på den strukturelle ledighed. OECD skriver ligeledes i deres seneste internationale konjunkturanalyse (OECD Economic Outlook Interim Report, march 2009, side 46), at større cykliske stigninger i arbejdsløsheden historisk har haft en tendens til at blive strukturelle med en reduktion af den potentielle vækst til følge de efterfølgende år. OECD forventer, at den strukturelle ledighed vil stige med personer i Danmark som følge af den økonomiske krise, hvilket isoleret set vil svække den finanspolitiske holdbarhed med over 7 mia. kr. Det er imidlertid ikke kun i forhold til ledigheden, at vi risikerer at tabe strukturelle fremskridt på gulvet igen. Det er ligeledes i forhold til arbejdsstyrken. Vi står med en markant nettoafvandring fra arbejdsmarkedet på op mod personer i de kommende år. Flere undersøgelser baseret på registerdata peger på en klar sammenhæng mellem ledighed og sandsynligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Analyser fra Det Økonomiske Råd og Finansministeriet viser således, at sandsynligheden for at gå på efterløn øges markant i tilfælde af ledighed, samt at langtidsledighed øger denne sandsynlighed yderligere, jf. tabel 2. Når de ældre først har trukket sig, kommer de sjældent tilbage igen, selvom konjunkturerne vender Tabel 2. Mer-sandsynlighed for overgang til efterløn som følge af ledighed Korttidsledighed Langtidsledighed Ledighed i året Knap 1½ gang Godt 2 gange Godt 5 gange Kilde: AE pba. Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Desuden viser historien, at dårlige konjunkturer og deraf afledt høj ledighed har ledt til politiske reaktioner i form af oprettelse af tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn), der har åbnet muligheden for og øget tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. En vækstpakke, der stimulerer efterspørgslen, vil have varig virkning ved at modgå, at ledigheden blandt svage grupper, indvandrere og ældre bider sig fast på et højere niveau og modgå, at flere udstødes fra arbejdsmarkedet. 3
4 Hvad koster en vækstpakke til 30 mia. kr. på finanspolitikkens holdbarhed? Kodeordet i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed og råderumsvirkning af diverse initiativer er skelnen mellem varige og midlertidige indtægter og udgifter. Det skyldes, at midlertidige initiativer såsom en vækstpakke til 30 mia. kr. har en begrænset påvirkning på den finanspolitiske holdbarhed, da udgifterne skal spredes ud over alle fremtidige generationer. Omvendt har mere varige initiativer en forholdsvis stor påvirkning af den finanspolitiske holdbarhed. En midlertidig vækstpakke, der øger de offentlige investeringer med 30 mia. kr. over to år, svækker den finanspolitiske holdbarhed med 0,6 mia. kr. Det er vel at mærke, når man ikke indregner, at en sådan vækstpakke kan have varige beskæftigelsesgevinster. Er der alene tale om fremrykkede investeringer er holdbarheden upåvirket, mens sidegevinsten er en automatisk finanspolitisk opstramning, når krisen er ovre. Er der tale om øgede offentlige investeringer kræves det blot, at personer fastholdes i varig beskæftigelse som følge af vækstpakken, for at vækstpakken er fuldt finansieret og derved ikke svækker finanspolitikkens holdbarhed. Er der tale om fremrykning af investeringer og en varig beskæftigelsesgevinst kan en vækstpakke faktisk forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Det fremgår af tabel 3 og er uddybet i boks 1. Til sammenligning vil den vedtagne fortsættelse af skattestoppet fra svække den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr. ifølge Finansministeriets beregninger. Skattestoppet er således ca. 10 gange så dyrt som AEs foreslåede vækstpakke selv med de mest pessimistiske antagelser. Det fremgår af tabel 3. Tabel 3. Vækstpakkens og skattestoppets virkning på den finanspolitiske holdbarhed 1. Offentlige investeringer for 30 mia. kr., , under fire forskellige forudsætninger: Mia. kr. 1.a. Ingen fremrykning af investeringer og ingen varig beskæftigelseseffekt -0,6 1.b. Fuld fremrykning af investeringer, men ingen varig beskæftigelseseffekt 0,0 1.c. Ingen fremrykning af investeringer, men øget varig beskæftigelse med personer 0,0 1.d. Fuld fremrykning af investeringer og øget varig beskæftigelse med personer +0,6 2. Skattestop ,5 Anm.: Omregningen fra engangsinvestering til varig virkning på finanspolitikkens holdbarhed afhænger af den diskonteringsfaktor, som benyttes, nemlig den vækstkorrigerede rente. Finansministeriets 2015-plan antager denne rente til ca. 2 pct., som også anvendes her. Kilde: AE pba. Finansministeriets svar til Finansudvalget nr. 76 og 78 (april 2009). 4
5 Boks 1. Omregning fra engangsudgift til svækkelse af den finanspolitiske holdbarhed Kodeordet i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed og råderumsvirkning af diverse initiativer er skelnen mellem varige og midlertidige indtægter og udgifter. Det skyldes, at midlertidige initiativer såsom en vækstpakke til 30 mia. kr. har en begrænset påvirkning på den finanspolitiske holdbarhed, da udgifterne skal spredes ud over alle fremtidige generationer. En midlertidig vækstpakke, der øger de offentlige investeringer med 30 mia. kr. over to år, svækker den finanspolitiske holdbarhed med 0,6 mia. kr. Det er vel at mærke, når man ikke indregner, at en sådan vækstpakke kan have varige beskæftigelsesgevinster. Det fremgår af figuren. Anm.: Omregningen fra engangsinvestering til varig virkning på finanspolitikkens holdbarhed afhænger af den diskonteringsfaktor, som benyttes, nemlig den vækstkorrigerede rente. Finansministeriets 2015-plan antager denne rente til ca. 2 pct., som også anvendes her. Kilde: AE-beregninger. Kortsigtet vækstpakke er ikke i konflikt med langsigtet krav om holdbarhed Det kortsigtede behov for en vækstpakke er altså ikke i konflikt det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der, som beskrevet ovenfor, god samfundsøkonomi i en vækstpakke,. Det er derfor misvisende, når De Økonomiske Vismænd i deres forårsrapport side 142 skriver Der er en åbenlys konflikt mellem de kortsigtede ønsker om at føre lempelig økonomisk politik og de langsigtede krav om en holdbar finanspolitik. AE mener, at Vismændene overser, at de i samme rapport side 99, netop beskriver, at krisen vil give varige beskæftigelsestab hvilket omvendt betyder, at tiltag, der modgår krisen, vil give en varig beskæftigelsesgevinst. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at regeringens retorik i forhold til at lempe finanspolitikken den seneste tid er ændret fra, at der ikke var plads i økonomien pga. overophedningsrisiko til, at der ikke er råd, fordi man skal ud og lånefinansiere nye tiltag. Der er i år og de kommende år udsigt til store underskud på de offentlige finanser. En vækstpakke vil på kort sigt være med til at trække den offentlige saldo ned, men vil modsat kunne bidrag til en varig beskæftigelsesgevinst og derved bidrage positivt til den finanspolitiske holdbarhed. For ensidigt fokus på de kommende års offentlige underskud risikerer at øge den fremtidige arbejdsløshed. AE anbefaler en vækstpakke med fokus på rentable og relevante offentlige investeringer samt en øget uddannelsesindsats også selvom der er udsigt til offentlige underskud de kommende år, og at finanspolitikken formentlig er en anelse uholdbar. Det skyldes, at det kortsigtede behov for en vækstpakke ikke er i konflikt det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik. 5
6 Endvidere er der uanset konjunktursituationen et stort vedligeholdelsesefterslæb af offentlige bygninger og anlæg. Med en vækstpakke nu vil genopretningen ske i en situation, hvor der er ledig kapacitet i økonomien. Herved fås mere renovering for skattekronerne, samtidigt med at investeringer kan tage toppen af ledighedsstigningerne. Endelig er det værd at bemærke, at rentable investeringer jo samtidigt er med til at øge det fremtidige produktionspotentiale, så som færre forsinkelser på veje og i toge, hvilket ikke er medregnet ovenfor. Regeringens krisetiltag modgår blot ledighedsstigningen i juni måned Regeringen har med fremrykningen af visse offentlige trafikinvesteringer, forøgelsen af de kommunale anlægsloft i 2009 og 2010 og Forårspakke 2.0 taget en række initiativer, der skal modvirke den meget alvorlige økonomiske nedtur. Finansministeriet vurderede selv i et svar til Finansudvalget (på spørgsmål nr. 86 af 13. marts 2009), at de tiltag, der er blevet taget efter Finansloven 2009, kun løfter beskæftigelsen med mellem i år. Det er kun lidt over de personer, som ledigheden steg med i juni måned. Det fremgår af tabel 4. Tabel 4. Beskæftigelsesvirkning i 2009 sfa. regeringens krisetiltag personer 1. Grøn transportpolitik 1½ 2. Tilskudspulje til renovering mv. 1½ 3. Løft af kommunale anlæg i ½ 4. Kredittider ½ 5. Udbetaling af SP-midler 3½ 6. Skattereform 0 7. Regeringens krisetiltag i alt ( ) 8½ Kilde: Finansministeriet svar til Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 af 13. marts AE forventer ikke, at regeringens tiltag kan forhindre, at vi taber stort set hele den beskæftigelsesfremgang, der har været under det seneste opsving. Omvendt vil en ambitiøs indsats for at holde ledigheden nede og fastholde svage grupper og ældre på arbejdsmarkedet medvirke til at sikre den finanspolitiske holdbarhed. Derfor er AE fortaler for en vækstpakke, der skal holde beskæftigelsen høj. 6
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereRegeringen overdriver virkning af egen krisepolitik
Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereVÆKSTPAKKE KAN TAGE TOPPEN AF LEDIGHEDSSTIGNING
22. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen direkte tlf. 33 55 77 18 mobil tlf. 20 95 64 05 VÆKSTPAKKE KAN TAGE TOPPEN AF LEDIGHEDSSTIGNING Den nuværende udvikling i dansk økonomi er så alvorlig, at
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereKrisen kan hæve den strukturelle ledighed med
Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereHistorisk nedtur på arbejdsmarkedet
c Økonomisk prognose juni 2009 Historisk nedtur på arbejdsmarkedet Dansk økonomi befinder sig midt i den største vækstkrise i nyere tid. Det afspejler sig i en historisk nedgang på arbejdsmarkedet, hvor
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereStor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige
Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige Nye tal fra jobindsats viser, at antallet af fyringer har været stigende de sidste 3 måneder. Dykker man ned i tallene fremgår det, at det især
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereTsunamivarsel i de kommunale jobcentre
Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke
Læs mereFærre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever
Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af
Læs mereSkattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereFordobling af langtidsledige koster dyrt på de offentlige finanser
Fordobling af langtidsledige koster dyrt på de offentlige finanser Flere arbejdsløse risikerer at blive fanget i langtidsledighed med stigende strukturel ledighed til følge. Dermed går flere års gevinster
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereLavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten
Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereRATIONALE FOR AT FREMRYKKE OFFENTLIGE INVESTERINGER
19. december 28 af Frederik I. Pedersen og Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: RATIONALE FOR AT FREMRYKKE OFFENTLIGE INVESTERINGER AE anbefaler med de nuværende økonomiske udsigter at fremrykke offentlige
Læs mereDen offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau
Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mereSkattereformen er skæv og økonomisk usikker
Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereDen største krise i nyere tid
Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en
Læs mereLangtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereArbejdsmarkedet under og efter krisen
Arbejdsmarkedet under og efter krisen Erik Bjørsted Arbejdsmarkedsøkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www..dk Disposition Kort sigt : - Krisens betydning for de enkelte brancher - Hvad er de kortsigtede
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereprivate jobs tabt under krisen
199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000
Læs mere