DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

Transkript

1 BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

2 Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion af bioethanol i Den kommende produktion er baseret på foderhvede, fordi vi derved opnår den bedste resurseudnyttelse og de bedste resultater med den teknologi, der er tilgængelig i dag. Proteiner til dyrefoder, der delvist kan udfase den nuværende store danske import af sojaprotein fra Sydamerika. Foderhveden bioraffineres så hele råvaren udnyttes optimalt og der produceres fire værdifulde produkter og ingen affaldsprodukter. Fibre som fibertilskud til både fødevarer, tørfoderblandinger (til svin og kvæg) og brændsel til energiproduktion. Bioethanol til landtransport med en indikeret CO2-besparelse på min. 67% Kuldioxid fra produktionen er ren og kan derfor anvendes til fødevareformål f.x. til brus i øl og sodavand. 2

3 Innovativ bioraffinering Det handler om fornuftig resurseanvendelse; ved en energirigtig bioraffinering kan vi fremstille: 1. Et miljørigtigt alternativ til traditionelle benzinprodukter 2. Vegetabilske proteiner af høj kvalitet, der vil kunne understøtte den eksisterende danske husdyrproduktion. Proteinerne vil bidrage til en reducering af importen af soja- og fiskemelsproteinprodukter. Den mindre import vil være til gavn for både miljøet og BNP. 3. Fibre til fødevareformål. Fjernelsen af fibrene har en høj værdi i forhold til grise, fjerkræ og fisk. Samtidig er der en stigende efterspørgsel på fibre til fødevareformål. 4. Kuldioxid til fødevare- og industriformål. Den kuldioxid, der opstår i processen, er biologisk og dermed ren, hvilket gør den velegnet til fødevareformål og særlige industriformål. Produktionskonceptet er designet, så der: - ikke forekommer udledning af spildevand eller generering af affaldsprodukter - opnås højst mulig energieffektivitet -> anlægget får et reduceret energibehov 3

4 4

5 Produktionskoncept Dansk hvede indeholder en stor mængde stivelse, der gør den velegnet til foder men uegnet til fødevarer. Den store mængde stivelse betyder også, at den er ideel til produktion af bioethanol. Råvarer Leverandører af el og damp forpligter sig til at benytte vedvarende energikilder. Energi Bioraffinering Vand Procesvand renses og genbruges. Produktionen efterlader intet spildevand. bioethanol proteinprodukter fibre CO2 Brændstof til biler Produktionen på 200 mio. liter bioethanol vil kunne dække det danske behov ifølge loven om biobrændstoffer (Lov nr. 468). Proteinfoder Danmark importerer årligt en stor mængde sojaprotein til foder. Importen vil minimeres til gavn for BNP og CO2-regnskabet. Fødevarer Danmark importerer i dag fibre fra udlandet. Vores produktion vil kunne gøre Danmark mere selvforsynende. Fødevarer CO2 fra produktionen kan anvendes til fødevareformål. Der er endnu ingen danske producenter, derfor importeres CO2 i dag. 5

6 Råvareforbrug og mængderne af de færdige produkter Af en mængde på tons foderhvede kommer anlægget i Grenaa til at producere: liter bioethanol ( tons) Ca tons hvedeprotein (på tørstofbasis til foder) Ca tons fiber (klid til fødevare- og/eller foderformål ) Ca tons CO2 (industri- og fødevareformål) 6

7 Hovedtal for nationaløkonomiske konsekvenser af etablering af bioethanol raffinaderi i Grenaa I den betragtede seksårsperiode ses: - En stigning i bruttonationalproduktet på ca. 1,4 mia. kr. - En stigning i nettoeksporten på ca. 1,3 mia. kr. - En forbedring af betalingsbalancen på ca. 1,4 mia. kr. - En stigning i beskæftigelsen på gennemsnitligt 360 personer årligt. Udarbejdet af Videncentret for Landbrug, august

8 Placering: Danish Biofuels produktionsanlæg bliver placeret på det nye havneområde i Grenaa. Innovation: Anlægget bliver baseret på kendt og afprøvet teknologi sat sammen til nye innovative anvendelsesmuligheder. Dansk innovation har haft stor indflydelse på udviklingen af produktionskonceptet. Danmark har en lang tradition for udvikling og optimering af landbrugsprodukter og det er denne viden, der gør konceptet unikt i forhold til lignende anlæg i udlandet. Teknologi: Vi benytter amerikansk teknologi leveret af Katzen International, fordi de har 60 års erfaring på området og kan levere fleksible løsninger, der giver plads til videreudvikling, tilpasning til lokale forhold og en optimering af resultaterne. Viden: I ingenørarbejdet benytter vi tysk viden i form af ingeniørselskabet bse Leipzig, da de har de nødvendige erfaringer fra etableringen af lignende anlæg i Europa og har erfaring med at samarbejde med Katzen International. 8

9 Projektets hovedaktiviteter inkl. tidsplan: Forprojekt: Afdække grundlag for en dansk bioraffinering (er gennemført). VVM-rapport: Udarbejdet i samarbejde med Norddjurs Kommune. Endeligt godkendt november Extended basic engineering: På baggrund af forprojektet benyttes kendt teknologi, der sammensættes til nye innovative løsninger. Tidsplan Etablering af anlæg: Byggeriet påbegyndes efterår 2011 med en anlægsfase på måneder. Opstart af produktion: Opstart primo 2013 med en testfase på 1 måned (på baggrund af erfaringer fra lignende anlæg i Europa). 9

10 Foreløbig illustration af det kommende bioraffinaderi 10