OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder

Transkript

1 OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder Af Museumsinspektør Mette Sejr Thomsen Arkæologisk rapport nr. 101,

2 Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 3 Undersøgelsens perspektiver... 4 Landskabet... 4 Udgravningens data... 5 Udgravningsmetode... 6 Dataliste... 6 Litteratur... 6 Tidstavle... 7

3 Indledning Forud for etablering af nye sportsbaner ved Hyllehøjskolen blev der for bygherre, Middelfart Kommune, foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det ca m² store areal. Forundersøgelsen resulterede i en mindre udgravning af den østlige del af arealet. Omkostningerne til det arkæologiske arbejde blev i henhold til Museumslovens 26 (lov nr. 473 af 7. juni 2001) afholdt af bygherre. Udgravningens forhistorie Det berørte areal er placeret ca. 500 meter sydøst for et stort område i Skrillinge hvor Odense Bys Museer har udgravet, bebyggelsesspor fra yngre neolitikum samt flere større bebyggelsesområder fra forskellige perioder af ældre jernalder, bl.a. j.nr. OBM 2749 til OBM 2756 og OBM 2747 (Kavslunde sogn sb. 55 m.fl., jf. www. dkconline.dk). Mellem det fundrige område i Skrillinge, og det her berørte areal er der 270 meter nordvest for OBM 2592 ved tørvegravning i 1850 fremkommet et depotfund bestående af sværd og spyd fra yngre bronzealder (Kavslunde sogn sb. 6, jf. dkconline.dk). Yderligere er der 300 meter vest for det berørte areal fremkommet spredte bebyggelsesspor fra førromersk jernalder (Kavslund sogn sb.15, jf. dkconline.dk). Ovenstående tydeliggør, at OBM 2592 er placeret i et nærområde, hvor der igennem tiderne, har været en kraftig aktivitet. Da arealet derudover topografisk er placeret på kanten af et mindre højdedrag, var der sandsynlighed for, at der ville fremkomme yderligere bebyggelsesspor. MIDDELFART OBM 2592 Svenstrup Kauslunde OBM 2592 s placering i forhold til tidligere udgravninger (røde områder) og sb numre (enkelt markeringer i form af kryds, kors og kvadrater). 2

4 Udgravningens hovedresultater Ved undersøgerne på OBM 2592 blev der i alt registreret 90 fyldskifter. Af disse var 29 gruber hvoraf 7 var kogestensgruber og 5-6 affaldsgruber. Der var 58 stolpehuller og en rest af et muligt muldlag fra oldtid (anlæg Q). Der fremkom desuden en agerrene, fra efterreformatorisk eller nyere tid, som forløber ca. øst-vest over hele området og et nord-syd gående dræn eller skelgrøft fra nyere tid som løber langs den østlige afgrænsning. 6 af stolpehullerne indgår i en bygningskonstruktion (anlæg X, Y, BX, CB, CD og DY). De resterende observerede fyldskifter viste sig ved nærmere undersøgelse at være naturfænomener og lignende. Det var kun den vestlige del af bygningskonstruktionen, et 3-skibet hus (K1), der fremkom. Den østlige del er under balk og udenfor det af anlægsarbejdet berørte område. Den afdækkede del af K1 bestod af 3 sæt tagbærende stolper, der er varierende afstand mellem sættene. Spænd og afstand mellem stolper og sæt er ret stort og typologisk synes den fremkomne del bedst af kunne henføres til yngre bronzealder eller germansk jernalder. Med øje på hvad der er af erkendte fund både på OBM 2592 og i nær området er det mest oplagt at datere K1 til yngre bronzealder. K1 De 6 tagbærende stolper i K1 og omkring liggende løse anlæg. Bemærk den røde streg som er den østlige afgrænsning af udgravningsfeltet De erkendte kogestensgruber dateres meget bredt til oldtid. Det mulige muldlag fra oldtiden er placeret nederst i en lavning og det tykkere overliggende muldlag har bevaret det. Det oldtidige muldlag dateres udelukkende på at der fremkom lidt bearbejdet flint i laget. Der fremkom en del keramik ved udgravningen, hovedsageligt i nogle større let overlappende affaldsgruber. Den del af keramikken som kunne dateres er fra yngre bronzealder. Da der blot er ca 40 meter mellem gruberne og huset styrker det den yngre bronzealder datering af huset K1. Den fremkomne keramik bestod af mange skår af forskellige typer lerkar, både finere kar og grovere brugs- og forrådskar. 3

5 Overlappende affaldsgruber set fra syd. Undersøgelsens perspektiver Da K1 ikke er afdækket i sin helhed mod øst er området øst for OBM 2592 naturligt af interesse, samt afklaringen af udstrækningen på en eventuel bebyggelse mod øst. OBM 2592 er placeret på den vestlige og nordvestlige side af en bakke og området omkring er derfor af interesse ud fra et topografisk perspektiv, da det kunne forventes at nærområdet indeholdt flere fortidsminder. Dette styrkes yderligere af de tidligere registrerede fortidsminder i nærområdet. Ved eventuelle fremtidig anlægsarbejder i området kan der således forventes at fremkomme fortidsminder omfattet af Museumslovens 27. Landskabet Let kuperet kant af moræneflade. Området er mod syd og vest afgrænset af et levende hegn og mod nord og vest støder arealet op til åbne marker. Terrænet er på det undersøgte område ca. plant i den østlige del, den vestlige falder let mod vest og nordvest. Der ses et bakke maksima ca meter øst for det undersøgte areal og OBM 2592 er således placeret lige vest for bakken. Nord for OBM 2592 falder terrænet ret kraftigt mod nordvest, ned til en lavning hvor der tidligere har været gravet tørv og hvor det omtalte depot fund er fremkommet. Muldlaget varierede fra 25 til 55 cm. Tykkest i den yderste vestlige del af området, i hele det midterste stykke er muldlaget ca cm tykt, længst mod øst er laget blot cm tykt. Undergrunden bestod af lyst brungult let sandet ler til lyst brunt let sandet ler, der sås spredte sten i undergrunden heraf nogle op til cm i diameter men hovedparten hånd til hovedstore. Der sås enkelte plamager med mere sandede områder og plamager med rent ler. 4

6 Affaldsgruber og i baggrunden anes det mod nord og nordvest faldende landskab Udgravningens data Bygherren var Middelfart kommune. Forundersøgelsen blev foretaget af arkæolog Bent Bech i perioden juni Vejret var hovedsageligt lunt, tørt og solrigt, dog forekom enkelte små byger. Den efterfølgende mindre udgravning blev foretaget af arkæolog Mathias Søndergård og museumsinspektør Mette Sejr Thomsen (daglig leder) i perioden juli Vejr med vekslende skydække, nogen sol men også kraftige byger (skybrud) den sidste dag på udgravningen. Opmåling med GPS blev varetaget af Kort- og landmålingstekniker Per Dahl Johansen på forundersøgelsen og af museumsinspektør Mette Sejr Thomsen på udgravningen. Administrativt ansvarlig for både forundersøgelse og udgravning var museumsinspektør Kirsten Prangsgaard. Gravemaskinen der varetog jordarbejdet på både forundersøgelse og udgravning var hyret ind fra Søndersø Entreprenør- og Vognmandsforretning. Gravemaskinen, en Komatsu PC 210 LC bæltemaskine, var monteret med en 2 meter bred planeringsskovl og blev ført af gravemester Tage Jepsen. Herstående rapport omfatter både forundersøgelsen og udgravningen og er udfærdiget af museumsinspektør Mette Sejr Thomsen. 5

7 Udgravningsmetode Forundersøgelsen blev foretaget ved, at der med en gravemaskine på bælter blev trukket 7 ca. nordøst-sydvest gående søgegrøfter. Søgegrøfterne er 2 meter brede og blev placeret med ca. 20 meters mellemrum i alt blev der muldafrømmet ca m². I søgegrøfterne blev de fremkomne fyldskifter markeret og efterfølgende undersøgt og beskrevet, enkelte blev tegnet i profil. Da der blev erkendt del af et 3-skibet hus i den nordøstlige del og muligvis endnu en huskonstruktion i den sydøstlige del blev disse to områder afsat til udgravning. Søgegrøfter og fyldskifter blev opmålt med GPS. I den efterfølgende udgravning blev mulden i området omkring huskonstruktion og mulig huskonstruktion afrømmet, der blev muldafrømmet ca m² ekstra i udgravningsfasen. De fremkomne fyldskifter blev undersøgt, beskrevet og udvalgte tegnet og fotograferet. Felter og alle fremkomne anlæg blev opmålt med GPS. I den erkendte huskonstruktion blev alle anlæg snittet, ca. på tværs af konstruktionens længderetning, alle anlæg tegnet i profil og fotograferet. Der blev desuden udtaget 4 jordprøver fra konstruktionen til flotering og soldning, med henblik på udskillelse af macrofossiler og andet evt. daterbart materiale. Med maskine blev der lagt snit i to grubekomplekser for at undersøge opbygning af anlæggene og eftersøge daterende fund. Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/ Fyn. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Dataliste Forundersøgelse og udgravning er på Odense Bys Museer registreret under journal nummer OBM Oldsager og original dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Kulturarvsstyrelsens journal nummer: FOR Litteratur Jensen, Jørgen: Danmarks Oldtid, bind

8 Tidstavle 7