VESTSJÆLLANDS AMT. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse

Transkript

1 VESTSJÆLLANDS AMT Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse August 2003 Sag J.nr Udarb. NLR/KRB/JHN Udg. 01 Kontrol TFJ Dato Godk. TFJ RAMBØLL TEKNIKERBYEN 31 DK-2830 VIRUM TEL FAX

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål 1 2. Sårbarhedsbegreber Zoneringsvejledningens sårbarhedsbegreber Sårbarhedsbegreber anvendt i Tude Å Indsatsområde 4 3. Tude Å indsatsområde og delområdet nord for Slagelse Områdeafgrænsning Geologi Tude Å indsatsområdets forskellige grundvandsmagasiner Delområdet nord for Slagelse 4 4. Kvantitativ sårbarhedsvurdering Kvantitativ sårbarhedsvurdering Konservative stoffer Kvantitativ sårbarhedsvurdering Nitrat 4 5. Kvalitativ sårbarhedsvurdering Geologi Hydrogeologi Vandkemi Samtolkning af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Øvre Tude Å magasin (S2) Nedre Tude Å magasin (S1) 4 6. Syntese 4 7. Referencer 4 J.nr I

3 1. Indledning Vestsjællands Amt har anmodet RAMBØLL om at udarbejde en sårbarhedsvurdering for en række delområder i Tude Å Indsatsområde. Området nord for Slagelse, som behandles i denne rapport, er et af disse områder. Sårbarhedsvurderingerne baseres på en detailkortlægning af grundvandsressourcen i Tude Å Indsatsområde, som RAMBØLL i perioden har udført som rådgiver for Vestsjællands Amt. Detailkortlægningen omfatter blandt andet en grundvandskemisk kortlægning samt opstilling af en numerisk hydrogeologisk model. Herunder opstilling af en 3-D digital geologisk model. Den grundvandskemiske kortlægning er rapporteret i referencerne /1/, /2/ og /3/, mens opstillingen af den geologiske model samt den numeriske hydrogeologiske model er rapporteret i referencerne /4/, /5/, /6/, /7/, /8/ og /9/. I forlængelse af dette arbejde er der opstillet en GIS-database, hvor en række udvalgte temaer fra arbejdet er samlet. En beskrivelse af disse temaer samt en beskrivelse af den opstillede database er rapporteret i /10/. I /11/ er der rapporteret en syntese af den kortlægning, der er gennemført i projektet, og endelig er der i /12/ præsenteret en sammenfatning af undersøgelsernes resultater. Et væsentligt element af syntesen i /11/ er udpegning af områder, der er følsomme over for konservative stoffer (se næste side for forklaring), og udpegning af områder, der er følsomme over for nitrat. Vurderingen af sårbarheden er delt i en kvalitativ og kvantitativ del. Den kvalitative vurdering er udført som en samtolkning af de geologiske, grundvandskemiske og hydrogeologiske tolkninger, mens den kvantitative vurdering er udført med baggrund i beregninger udført med den numeriske hydrogeologiske model. Ud over opdelingen i kvalitative og kvantitative tolkninger er sårbarhedsvurderingerne opdelt på de tre kvartære sandmagasiner, hvorfra der indvindes vand i Tude Å Indsatsområde. 1.1 Formål Formålet med denne rapport er inden for området nord for Slagelse at give en samlet fremstilling af sårbarhedsvurderingerne fra /11/. Den samlede fremstilling integrerer de kvantitative og de kvalitative sårbarhedsvurderinger for de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes vand. Endvidere belyses datagrundlaget og usikkerheden på de enkelte elementer i vurderingerne. Sårbarheden vurderes kun for de dele af magasinerne, som med den aktuelle vandindvindingsstruktur udnyttes til vandforsyning af vandværker og kildepladser placeret inden for indsatsområdet. Med den aktuelle vandindvindingsstruktur menes der den struktur, der var gældende, da kortlægningen af grundvandsressourcen i indsatsområdet blev gennemført i J.nr

4 2. Sårbarhedsbegreber Udpegning af sårbare områder er foretaget i forhold til to forskellige stoffer/stofgrupper: 1. Stoffer der ikke nedbrydes eller tilbageholdes i jorden (= konservative stoffer ): For denne type af stoffer gælder, at de følger vandets strømning, og hverken nedbrydes eller bindes til jorden. Sårbarheden af magasinet overfor denne type stoffer bliver derfor størst, hvor den største grundvandsdannelse finder sted. Eksempler på stoffer, som kan transporteres næsten konservativt, er bl.a. nogle pesticider og deres nedbrydningsprodukter (f.eks. BAM) samt benzintilsætningsstoffet MTBE. 2. Nitrat. For nitrat gælder, at stoffet bliver nedbrudt ved reduktion. Sårbarheden af magasinet afhænger derfor ud over grundvandsdannelsens størrelse i høj grad også af muligheden for, om nitrat bliver reduceret undervejs mod magasinet (eller mod indvindingsboringen). Miljøstyrelsen har beskrevet en række sårbarhedskriterier i zoneringsvejledningen /14/. Disse sårbarhedskriterier, der er af kvalitativ art, giver en relativ vurdering af sårbarheden i forhold til især de geologiske og hydrogeologiske forhold i området. Kriterierne gennemgås kort herunder i afsnit 2.1. Herefter følger der i afsnit 2.2 en beskrivelse af de kvalitative og kvantitative sårbarhedskriterier, der er anvendt ved sårbarhedsvurderingerne for Tude Å indsatsområde i /11/, og som også bliver anvendt i denne rapport. I forbindelse med sårbarhedsvurderingerne af de enkelte magasiner bliver de forskellige vurderinger perspektiveret i forhold til zoneringsvejledningen. 2.1 Zoneringsvejledningens sårbarhedsbegreber Konservative stoffer Miljøstyrelsen definerer i /13/ begreberne god, nogen og ringe beskyttelse. Disse definitioner anvendes også i zoneringsvejledningen /14/ med hensyn til generel sårbarhed, det vil sige sårbarhed over for konservative stoffer. Definitionerne er gengivet herunder i tabel 2.1. Nitrat Sårbarheden over for nitrat er defineret i zoneringsvejledningen /14/. Definitionerne er gengivet herunder i tabel 2.2. J.nr

5 Beskyttelse Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin God Grundvandets trykniveau i magasinet er over terræn eller Opadrettet gradient i magasin eller Lavpermeable dæklag af mindst 10 meter marint ler eller Lavpermeable dæklag af mindst 10 meter smeltevandsler eller Dæklag af mindst 30 m moræneler Nogen Lavpermeable dæklag af 5-10 meter marint ler eller Lavpermeable dæklag af 5-10 meter smeltevandsler eller Dæklag af m moræneler og Trykforholdene i magasinet berettiger ikke til at definere den naturlige beskyttelse som god Ringe Høj permeable og/eller opsprækkede dæklag eller Magasinbjergarten har direkte kontakt til jordoverfladen og Grundvandets trykniveau yder ikke nogen beskyttelse af grundvandet Tabel 2.1: Definition af beskyttelsesklasser i forhold til konservative stoffer /14/. Vandtype Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Nitratsårbarhed Grundvand fra Dæklag af fed, grå ler eller glimmerler eller Lille methanzonen og fra Dæklag med højt organisk indhold, evt. jern- og sulfatzonen brunkul eller Tykkelsen af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Grundvand fra jernog sulfatzonen Grundvand fra ilt- og nitratzonerne Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå) sammenhængende lerdæklag er 5 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag er < 5 m og Magasinbjergart uden større reduktionspotentiale. Nogen Tabel 2.2: Princip for fastlæggelse af nitratsårbarhed efter zoneringsvejledningen /14/. Stor J.nr

6 2.2 Sårbarhedsbegreber anvendt i Tude Å Indsatsområde Ved sårbarhedsvurderingerne af de forskellige magasiner i Tude Å Indsatsområde er der dels foretaget kvalitative vurderinger og dels kvantitative beregninger/vurderinger /11/. Kvalitative vurderinger De kvalitative vurderinger er baseret på oplysningerne om grundvandsstrømning, dæklagstykkelse og vandkemi. Vurderingerne er baseret på en forudsætning om, at et område er sårbart, hvis der sker stor infiltration til et magasin, lerlagsdækket er tyndt, og grundvandskvaliteten er påvirket af menneskelige aktiviteter. Kvantitative vurderinger konservative stoffer De kvantitative beregninger/vurderinger retter sig dels mod konservative stoffer, dels mod nitrat. Sårbarheden over for konservative stoffer er beregnet i den numeriske strømningsmodel og baseret på størrelsen af grundvandsdannelsen til vandforsyningsboringer. Denne grundvandsdannelse blev beregnet i /11/. Sårbarhedsvurderingerne er foretaget med udgangspunkt i den beregnede grundvandsdannelse ved at normere grundvandsdannelsen i hver modelcelle med den største simulerede grundvandsdannelse i alle modelceller. Ved at normere værdierne opnås i hver celle en værdi mellem 0 og 1, og det er herefter muligt direkte at sammenligne sårbarhedskortene for de forskellige magasiner. De beregnede værdier - eller sårbarhedsindeks - er herefter inddelt i tre grupper: Stor sårbarhed Nogen sårbarhed Ringe sårbarhed. Denne inddeling er subjektiv og valgt således, at variationer i sårbarheden kan udskilles og danne grundlag for en prioritering af indsatsen i området. Inddelingen betyder, at de mest sårbare områder i det aktuelle indsatsområde kommer til at fremstå med stor sårbarhed, uanset hvor sårbare områderne reelt er. Klassifikationen kan derfor ikke benyttes som grundlag ved sammenligning med andre indsatsområder. Kvantitative vurderinger - nitrat Grundvandsressourcens sårbarhed over for nitrat er alt andet lige mindre end over for konservative stoffer, hvilket skyldes, at det infiltrerende vands indhold af nitrat vil blive reduceret ved passage af dæklag med indhold af reducerende stoffer som eksempelvis mineralet pyrit og organisk materiale. J.nr

7 I forbindelse med udarbejdelsen af den hydrogeologiske model blev der gennemført en vurdering af dybden fra terræn til redoxgrænsen /5/. Dybden til redoxgrænsen er den dybde, hvor mineraler og organisk materiale i jorden skifter fra at være oxideret (iltet) til at være reduceret. I jorden ses dette som et skift fra røde/gule/brune farver til blå/grå/evt. sorte farver. Når nedbøren siver ned med indhold af ilt og nitrat iltes de reducerede lag. Redoxgrænsen flyttes derfor konstant nedad med ca. 0,5 mm pr. år i umættede jordlag 1. Der er ikke detaljeret kendskab til dæklagenes reduktionskapacitet inden for indsatsområdet, og det er derfor ikke muligt direkte at beregne redoxgrænsens bevægelse fra terræn ned mod grundvandsmagasinerne. Det er i stedet for valgt at benytte den beregnede transporttid for en vandpartikels bane fra redoxgrænsen ned til magasinet som et relativt mål for den resterende reduktionskapacitet i dæklagene. Det antages således, at en lang transporttid er et udtryk for, at der vil gå relativt lang tid, før reduktionskapaciteten er opbrugt. Et område på terræn, hvor infiltrerende vand er lang tid om at nå fra redoxgrænsen til magasinet, antages derfor at være relativt mindre sårbart end et område, hvor transporttiden er kort. Denne antagelse er ikke helt korrekt, idet lerlag og sandlag generelt ikke har samme reduktionskapacitet. Endvidere varierer reduktionskapaciteten lerlag imellem og sandlag imellem. Den anvendte metode vurderes dog at give en realistisk forholdsmæssig beskrivelse af nitratsårbarheden. 1 Beregnet ud fra redoxgrænsens nuværende dybde (ca. 5 m) og tiden siden sidste istid (ca år) J.nr

8 3. Tude Å indsatsområde og delområdet nord for Slagelse 3.1 Områdeafgrænsning Fastlæggelsen af de områder, der behandles i denne rapport tager udgangspunkt i bilag 5.8 i /11/. Kortet, der er gengivet i figur 3.1, viser den kvantitative sårbarhedsvurdering for konservative stoffer for alle magasiner, som udnyttes til vandforsyning af kildepladser inden for indsatsområdet. På kortet indikerer røde felter stor relativ sårbarhed, orange felter nogen relativ sårbarhed og grønne felter ringe relativ sårbarhed. I denne rapport beskrives og vurderes sårbarheden i de områder, der er markeret med rød og orange, idet disse områder vurderes at være potentielt sårbare. Figur 3.1: Afgrænsning af fem delområder, hvor grundvandets sårbarhed skal beskrives. Baggrundskortet er en kopi af bilag 5.8 i /11/. Kortet viser den kvantitative sårbarhedsvurdering for konservative stoffer for alle magasiner, som udnyttes til vandforsyning af kildepladser inden for Tude Å indsatsområde. Rød: Stor sårbarhed. Orange: Nogen sårbarhed. Grøn: Ringe sårbarhed. Bemærk, at der er tale om relative sårbarhedsmål. De potentielt sårbare områder kan naturligt inddeles i fem delområder. Områdeafgrænsningen, der fremgår af figur 3.1, er baseret på geografiske områder, men den inddrager også fordelingen af oplande til de forskellige vandværker i indsatsområdet. I denne rapport behandles delområde 5 beliggende nord for Slagelse. Områ- J.nr

9 det inkluderer også store dele af Slagelse by, men sårbarhedsvurderingerne for dette område, er mere usikre end for det resterende område. Det skyldes dels, at de grundvandskemiske forhold bortset fra i det nordligste Slagelse ikke er undersøgt i Slagelse by, dels at infiltrationen fra terræn er mere usikkert bestemt i Slagelse end i det åbne landskab. 3.2 Geologi Tude Å indsatsområdets forskellige grundvandsmagasiner Figur 3.2 viser den geologiske model for Tude Å indsatsområde. Figur 3.2 Geologisk model for indsatsområdet Inden for indsatsområdet findes der fire grundvandsmagasiner i smeltevandssandlag og ét grundvandsmagasin i de prækvartære aflejringer - bestående af Kerteminde Mergel og Lellinge Grønsand. Beskrevet oppe fra og ned findes følgende magasiner: Det øvre sekundære sandmagasin (S4) findes som sandlegemer varierende fra store smeltevandsaflejringer til små isolerede forekomster. Ofte er magasinet den øverste enhed, eller den er blot dækket af ferskvandsaflejringer som for eksempel tørv. Magasinet er således stort set uden nogen form for naturlig beskyttelse. Den årlige oppumpning fra S4 er ubetydelig, og grundvandsmagasinet er derfor uden betydning for den regionale vandforsyning. J.nr

10 Det nedre sekundære sandmagasin (S3) findes i store dele af indsatsområdet. Der er tale om en lang række små og halvstore magasiner, der i nogle tilfælde eventuelt kan være i hydraulisk kontakt med hinanden. Det er beskyttet af lerede dæklag, hvis tykkelse typisk varierer fra 10 til 20 meter. Der findes dog en række områder, hvor tykkelsen af de lerede dæklag er under 5 meter. Grundvandsmagasinet udnyttes til vandindvinding af Ruds Vedby, Reerslev, Dianalund, Høng og Solbjerg (delvist) vandværker. Den samlede oppumpning fra magasinet er ca. 1 mio. m 3 /år. Det øvre Tude Å magasin (S2) omfatter dels et stort sammenhængende magasin, dels nogle lokale sandlegemer. I en række delområder er S2 sammenhængende med det nedre Tude Å magasin (S1). I andre områder er S2 adskilt fra S1 af lag af moræneler eller marine lerlag, der er aflejret i en mellemistid. Det øvre Tude Å magasin (S2) er beskyttet af lerede dæklag, hvis tykkelse typisk varierer fra 15 til 50 meter. Der findes dog områder med tyndere lerede dæklag. Inden for indsatsområdet indvinder Dianalund (i begrænset omfang), Skellebjerg og Ll. Ebberup vandværk fra S2. Slagelse Vandforsynings kildepladser Jernbjerg og Hovedværket kildepladser lige syd for indsatsområdet udnytter ligeledes magasinet. Den samlede oppumpning fra magasinet inden for indsatsområdet er under m 3 /år.! Det nedre Tude Å magasin (S1) omfatter et sammenhængende, vidt udbredt grundvandsmagasin samt magasiner beliggende i samme niveau. Magasinet er i store områder i direkte hydraulisk kontakt med de underliggende marine prækvartære aflejringer. Magasinet er beskyttet af lerede dæklag, hvis tykkelse typisk varierer fra 20 til 60 meter. Der findes dog enkelte områder med tyndere lerede dæklag. Magasinet udnyttes til vandindvinding af Ørslev, Høng og Kr. Stilling vandværker samt Slagelse Vandforsynings kildepladser ved Gl. Brorup og Valbygård. Den samlede oppumpning fra magasinet er ca. 1,6 mio. m 3 /år.! De prækvartære grundvandsmagasiner (P1) omfatter magasiner i Lellinge Grønsand og Kerteminde Mergel. Der er tale om grundvandsmagasiner i tidligere havaflejringer. Magasinet er beskyttet af lerede dæklag, hvis tykkelse typisk varierer fra 20 til mere end 60 meter. Magasinet er til stede i hele indsatsområdet. Magasinet udnyttes til vandindvinding af Solbjerg, Høng og Ll. Ebberup vandværker inden for indsatsområdet og ved Slagelse Vandforsynings kildepladser Holmstrup lige syd for indsatsområdet. Den samlede oppumpning fra magasinet inden for indsatsområdet er ca m 3 /år. J.nr

11 I delområdet nord for Slagelse, der behandles i denne rapport, foregår der vandindvinding fra det øvre Tude Å magasin (S2) samt fra det nedre Tude Å magasin (S1). I visse områder kan de lerede dæklags beskyttende effekt være nedsat på grund af forstyrrelser forårsaget af istidens gletschere, såkaldt istektonik. Disse istektoniske forstyrrelser ødelægger den velordnede geologiske lagfølge og øger risikoen for hurtig nedsivning (lækage til ellers godt beskyttede magasiner). Istektoniske forstyrrelser er ofte knyttet til områder med randmorænebakker. Områder, hvor der kan forventes istektoniske forstyrrelser er vist i figur 3.3. Figur 3.3 Områder med hyppige istektoniske forstyrrelser (røde områder). 3.3 Delområdet nord for Slagelse Den overordnede geografiske afgrænsning af delområdet nord for Slagelse fremgår af figur 3.1. Som ovenfor nævnt foregår der vandindvinding fra det øvre Tude Å magasin (S2) samt fra det nedre Tude Å magasin (S1). I den nedenstående figur 3.4 ses resultatet af de kvantitative beregninger/vurderinger i /11/ af sårbarheden for S2 og S1 med hensyn til konservative stoffer og nitrat. I det videre arbejde i denne rapport vil de områder, der fremtræder med rød eller orange markering i figur 3.4, blive behandlet. J.nr

12 Figur 3.4 Resultat af kvantitative beregninger/vurderinger i /11/ af sårbarheden for S2 og S1 med hensyn til konservative stoffer og nitrat. J.nr

13 4. Kvantitativ sårbarhedsvurdering Den kvantitative sårbarhedsvurdering er foretaget ved hjælp af den hydrogeologiske numeriske strømningsmodel /11/. Der er beregnet sårbarhed over for konservative stoffer, det vil sige stoffer, der ikke nedbrydes eller tilbageholdes i jorden, og overfor nitrat. 4.1 Kvantitativ sårbarhedsvurdering Konservative stoffer Den kvantitative sårbarhed over for konservative stoffer er beregnet for kildepladser, der indvinder i S3, S2 og S1. For området omkring Slagelse, der behandles i denne rapport, er det kun for kildepladser, der indvinder fra S2 og S1, der er udpeget områder med nogen og stor sårbarhed. Sårbarhedsvurderingen er vist på figur 3.4. Øvre Tude Å magasin (S2) 67% af de områder, der betegnes ved nogen eller stor sårbarhed, er områder, hvor grundvandet dannes til kildepladserne, der indvinder fra Øvre Tude Å magasin (S2). Det drejer sig om de to kildepladser Jernbjerg og Hovedværket. For begge kildepladser er der områder, hvor sårbarheden vurderes stor, og disse områder udgør ca. 57% af det samlede sårbare område for de to kildepladser. Nedre Tude Å magasin (S1) 33% af de områder, der betegnes ved nogen eller stor sårbarhed, er områder, hvor grundvandet dannes til kildepladserne, der indvinder i S1. Det drejer sig om en enkelt kildeplads, nemlig Valbygård. 18% af dette område er vurderet ved stor sårbarhed. Vurdering af styrende faktorer og usikkerhed Sårbarheden er et produkt af en række forskellige faktorer, hvoraf de geologiske forhold ofte er den vigtigste. Dertil kommer de hydrogeologiske og de hydrologiske forhold, herunder de klimatiske. Den kvantitative sårbarhedsvurdering bygger på numeriske beregninger, som til en vis grad indregner alle de ovennævnte faktorer. Udvalgte af disse faktorer er i det efterfølgende fremhævet for vurdering af deres betydning og usikkerhed i forhold til sårbarhedsvurderingen. Nedsivningen fra rodzonen er en af de faktorer, der indgår i beregningen af de sårbare områder. Nedsivningen fra rodzonen beregnes med den numeriske strømningsmodel, og den er et produkt af de klimatiske forhold (bl.a. nedbør og potentiel fordampning), arealanvendelse (dvs. vegetation/afgrøder/befæstelse) samt jordtype (dvs. hydrauliske parametre af de øverste jordlag). J.nr

14 De klimatiske forhold varierer meget lidt arealmæssigt inden for den skala, der betragtes her, og det vurderes, at forholdene er godt bestemt. Arealanvendelsen i de områder, der er defineret ved nogen og stor sårbarhed, fordeler sig med 34% på by, 6% på skov og 60% på landbrug. Landbrugsarealerne er modelmæssigt defineret meget forenklet ved den samme afgrøde for alle arealer og alle år. De reelle forhold er skiftende afgrøder fra år til år på den samme mark, defineret ved en afgrøderotation. Afgrøderotationen vil have betydning for den aktuelle fordampning. I betragtning af landbrugsarealernes procentuelle store dækning må arealanvendelsen betegnes som usikkert fastlagt mht. afgrødebestemmelsen. Usikkerheden på afgrødefordelingen er ikke yderligere belyst. Jordtypen for den umættede zone er bl.a. fastlagt ud fra jordtypekort og jordartskort, og den arealmæssige fordeling vurderes på dette grundlag at være relativt godt bestemt. De hydrauliske parametre, som defineres for jordtyperne, bygger på litteraturoplysning, og de vurderes derimod at være usikkert bestemt. Usikkerheden på jordtyperne og dens betydning er ikke yderligere belyst. Som beskrevet ovenfor, er den beregnede nedsivning fra rodzonen et produkt af flere størrelser, hvoraf nogle er usikkert bestemt. Dog viser regionale vandbalancebetragtninger, at modellen beregner den rigtige vandbalance, hvilket understøtter troværdigheden af den beregnede nedsivning. En visuel sammenligning af områderne med nogen og stor sårbarhed med den beregnede middeludsivning fra rodzonen viser ikke nogen klar sammenhæng. Således kan der være stor udsivning fra rodzonen samtidig med, at sårbarheden er lille. Det betyder, at usikkerheden på sårbarhedsvurderingen ikke kun ligger i beregningen af forholdene i den umættede zone, men knytter sig også til forholdene i den underliggende mættede grundvandszone. I den mættede zone er det de geologiske og hydrogeologiske forhold, der er bestemmende for sårbarheden. Sårbarheden er beregnet på grundlag af partikelbanesimuleringer og beregninger af grundvandsdannelsen. På figur 4.1 er vist den del af grundvandsdannelsen, der ender på kildepladserne. Kortet er fremkommet ved at multiplicere grundvandsdannelsen med det procentvise antal partikler, der ender på kildepladsen. Temaet med det procentvise antal partikler er vist på figur 4.2. De relative sårbarheder i figur 3.4 er defineret på basis af grundvandsdannelsen til kildepladser i figur 4.1, således at områder med stor sårbarhed svarer til de områder på figur 4.1, hvor grundvandsdannelse er større end 38 mm/år, mens områder med nogen sårbarhed svarer til områder, hvor grundvandsdannelsen er større end 17 mm/år. Der er altså tale om arbitrære grænser mellem de forskellige relative sårbarhedskategorier. J.nr

15 Usikkerheden på bestemmelse af sårbarheden afhænger som nævnt af forskellige ting. Som et centralt element fremhæves usikkerheden på den geologiske beskrivelse. Grundvandsdannelsens fordeling og de grundvandsdannende oplandes beliggenhed afhænger meget af magasinernes udbredelse. Magasinudbredelserne er bestemt ud fra boringer, i visse tilfælde suppleret med geofysiske data. Boringsdækningen i området er rimelig god, men efterlader stadig en betydelig usikkerhed omkring detaljer i magasinudbredelserne. Ligeledes er bestemmelsen af tykkelserne af beskyttende lerlag behæftet med en usikkerhed. Datagrundlaget for den geologiske model er præsenteret i afsnit 5.1. Usikkerheden på den geologiske tolkning er ikke kvantificeret, og betydningen for sårbarhedsvurderingerne er således ikke eftervist. Figur 4.1 Beregnet grundvandsdannelse til kildepladser i S2 og S1. I beregningen af grundvandsdannelsen er der taget hensyn til usikkerheden på de hydrauliske parametre, der repræsenterer den geologiske model. Den geologiske model er repræsenteret i den numeriske model ved hydrauliske parametre. De hydrauliske parametre er bestemt ved kalibrering af modellen. Usikkerheden på disse parametre er belyst og inddraget i bestemmelser af sårbarheden. Resultaterne viste, at områderne defineret ved nogen og stor sårbarhed svarer til de grundvandsdannende oplande, der generelt er bestemt med stor sikker- J.nr

16 hed. Det vurderes derfor, at de sårbare områder er velbestemt under forudsætning af, at usikkerheden på den geologiske model er lille. En særlig usikkerhed på nedsivningen knytter sig til den bymæssige bebyggelse i Slagelse. Nedsivningen er kun beregnet på halvdelen af det areal som udgør by, hvorved der tages hensyn til en befæstelsesgrad på 50%. Der er ikke i den forbindelse lavet et studie af hvilke arealer der reelt er befæstede, men antaget en fordeling der modelmæssigt giver sig udslag i et skakternet nedsivningsmønster. Dette mønster ses i sårbarhedskortet i figur 3.4 samt til dels i kort over grundvandsdannelse til kildepladser i S2 i figur 4.1 og 4.2 Figur 4.2 Antal partikler der når kildepladserne i S2 og S1. Antallet er angivet i procent beregnet i forhold til antal partikler, der frigives i den pågældende beregningscelle. 4.2 Kvantitativ sårbarhedsvurdering Nitrat Den kvantitative sårbarhed over for nitrat er beregnet for de samme kildepladser, som gjort for de konservative stoffer. Grundvandsressourcen og kildepladsernes sårbarhed over for nitrat er ofte mindre (og aldrig større) end over for konservative stoffer, hvilket skyldes, at det infiltrerende vands indhold af nitrat vil kunne redu- J.nr

17 ceres (nedbrydes) ved passage af dæklag med indhold af reducerende stoffer som eksempelvis pyrit og organisk materiale. Resultatet af sårbarhedsvurderingen over for nitrat er vist på figur 3.4. Der er ikke detaljeret kendskab til dæklagenes reduktionskapacitet inden for indsatsområdet, og det er derfor ikke muligt direkte at beregne redoxgrænsens bevægelse fra terræn ned mod grundvandsmagasinerne. I stedet er benyttet den beregnede transporttid fra redoxgrænsen ned til magasinet som et relativt mål for den resterende reduktionskapacitet i dæklagene. Det antages således, at en lang transporttid er et udtryk for, at der vil gå relativt lang tid, før reduktionskapaciteten er opbrugt og nitrat vil kunne udvaskes til magasinet. Et område på terræn, hvor infiltrerende vand er lang tid om at nå fra redoxgrænsen til magasinets top, antages derfor at være relativt mindre sårbart end et område, hvor transporttiden er kort. Vandpartiklernes transporttid fra redoxgrænsen til magasinets top er derfor omsat til en korrektionsfaktor mellem 0,1 og 1. Korrektionsfaktoren omtales neden for, og de anvendte korrektionsfaktorer er vist i figur 4.3. Sårbarhedsvurderingen for konservative stoffer, som er vist i figur 3.4, er baseret på, at der er beregnet en værdi, som svarer til grundvandsdannelsen i hvert felt (500 m gange 500 m). For at beregne sårbarheden over for nitrat i hvert felt på figur 3.4 er værdien, som ligger til grund for grundvandsdannelsen i hvert felt, ganget med korrektionsfaktoren for hvert felt. Eksempel: Hvis vandpartiklerne i et felt er mere end 100 år om at blive transporteret fra redoxgrænsen til magasinets top, er korrektionsfaktoren sat til 0,1 og feltet er i figur 4.3 markeret med lys gul. Det betyder, at den værdi for sårbarheden, som er beregnet over for konservative stoffer, ganges med 0,1, når den skal omregnes til sårbarheden over for nitrat. Således er sårbarheden over for nitrat i pågældende felt beregnet at være 10% af sårbarheden over for konservative stoffer. Tilsvarende er korrektionsfaktoren sat til 1, hvis vandpartiklerne i et felt er mindre end 10 år om at blive transporteret fra redoxgrænsen til magasinets top, idet det antages, at dæklagenes beskyttende egenskaber i så fald er meget (tids-) begrænsede. Det betyder, at i et sådant felt er sårbarheden over for nitrat lig sårbarheden over for konservative stoffer. Øvre Tude Å magasin (S2) Den kvantitative vurdering af sårbarheden over for nitrat ved kildepladserne Jernbjerg og Hovedværket viser områder med både nogen og stor sårbarhed. I forhold til sårbarheden over for de konservative stoffer reduceres det nitratsårbare område til 47% for de to kildepladser, der indvinder i S2. Området med stor sårbarhed udgør 33% af det samlede nitratsårbare areal. J.nr

18 Nedre Tude Å magasin (S1) For kildepladsen Valbygård, der indvinder i S1, ses ingen områder, hvor sårbarheden over for nitrat vurderes stor. I forhold til de områder, som er sårbare over for konservative stoffer, reduceres det nitratsårbare område til 19% heraf. Figur 4.3 Faktor til beregning af sårbarheden over for nitrat. Vurdering af styrende faktorer og usikkerhed Sårbarhedskortene for nitrat er dannet ved at multiplicere det beregnede sårbarhedsindeks for konservative stoffer med en faktor mellem 0,1 og 1,0, hvor faktoren afhænger af transporttiden fra grundvandet dannes, til det når kildepladsen. Den anvendte korrektionsfaktor for de 2 magasiner S2 og S1 er vist på figur 4.3. Til det Øvre Tude Å magasin (S2) ses transporttider på 40 til over 100 år, svarende til en korrektionsfaktor på 0,1-0,7. De samme transporttider ses i Nedre Tude Å magasin (S1). J.nr

19 Antagelsen om, at transporttiden fra redoxgrænsen til magasinet er et mål for den resterende reduktionskapacitet, vurderes at være en forsigtig antagelse. Transporttiden, som omregnes til en korrektionsfaktor, vurderes at være behæftet med en vis usikkerhed. Transporttiden er udregnet under antagelse af en effektiv porøsitet på 5%, hvilket vurderes at være en relativ lav porøsitet. Den valgte effektive porøsitet bygger på et skøn, idet der ikke foreligger tracerforsøg eller andet fra området, hvorfra den effektive porøsitet kan bestemmes. Det har ikke været muligt at anvende de udførte dateringer af grundvandet til at bestemme den effektive porøsitet og dermed validere modellen, jf. /7/. Den valgte værdi har været anvendt i andre lignende beregninger, jf. eksempelvis /15/. Det må dog understreges, at der er stor usikkerhed omkring den effektive porøsitet, men at den kun har betydning for størrelsen af grundvandets hastighed og dermed grundvandets alder. Bevægelsesbanerne for partiklerne er uafhængige af den effektive porøsitet. En lille effektiv porøsitet medfører korte transporttider, og med de anførte antagelser betyder det, at reduktionskapaciteten relativt hurtigt opbruges. Antagelsen om en porøsitet på 5% vurderes derfor at være forsigtig. Korrektionsfaktoren og sårbarheden over for nitrat bygger således på en række forsigtige antagelser. J.nr

20 5. Kvalitativ sårbarhedsvurdering 5.1 Geologi Den geologiske model er i området nord for Slagelse defineret på basis af boringer samt af geofysiske sonderinger, der ligesom boringer giver en punktinformation om jordlagene men med en større usikkerhed.. Det øvre Tude Å magasin (S2) har en varierende boringsdækning i området. I dele af området er boringsgrundlaget understøttet af de geofysiske data. Fastlæggelsen af magasinets nøjagtige geometri er i mindre områder godt bestemt og i større områder mere usikker. Det nedre Tude Å magasin (S1) har ligeledes en varierende boringsdækning. Fastlæggelsen af dette magasins nøjagtige geometri er derfor nøjagtig i mindre områder og mere usikker i større områder. I figur 5.1 og figur 5.2 ses boringsgrundlaget for henholdsvis det øvre Tude Å magasin (S2) og det nedre Tude Å magasin (S1). I figur 5.1 og 5.2 er også illustreret resultaterne af de kvantitative beregninger/vurderinger af sårbarheden i S2 og S1 (også vist i fig. 3.4) sammen med en række geologiske egenskaber, der må formodes at have indflydelse på magasinernes sårbarhed. Det drejer sig om områder med hyppige istektoniske forstyrrelser, om kumulative (samlede) lerlagstykkelser over magasinet samt om områder med under 5 meter lerdække mellem magasinet og det ovenliggende magasin eller terræn. Istektoniske forstyrrelser Som nævnt i afsnit 3.2 kan områder med istektoniske forstyrrelser repræsentere områder, hvor en ellers god beskyttelse af magasinerne er nedsat på grund af muligheden for lækager gennem ellers tykke dæklag. Områderne med hyppige istektoniske forstyrrelser i figur 5.1 og figur 5.2 er fastlagt dels ud fra forekomsten af randmoræner, da der ofte er mange istektoniske forstyrrelser i randmorænezoner, dels ud fra boringer med tegn på forstyrrelser. Tegn på forstyrrelser i boringer kan være opskudte flager af prækvartære bjergarter i den kvartære lagfølge, repetitioner af karakteristiske kvartære lag eller nærtliggende boringer med komplekse forhold, der bedst kan forklares med forstyrrede lag. Det tolkede område med istektoniske forstyrrelser, der dækker det sydlige Slagelse og området syd for byen, er udelukkende fastlagt ud fra indikationer i boringer. Den nøjagtige udbredelse af området er derfor usikker. J.nr

21 Sønderup Havrebjerg Øster Stillinge Slagelse km Figur 5.1 Geologisk beskyttelse af øvre Tude Å magasin (S2). Hvide områder på kortet er områder, hvor S2 er tolket ikke at være til stede. J.nr

22 Sønderup Havrebjerg Øster Stillinge Slagelse km Figur 5.2 Geologisk beskyttelse af nedre Tude Å magasin (S1). Hvide områder på kortet er områder, hvor S1 er tolket ikke at være til stede. J.nr

23 Kumulativ lertykkelse Den kumulative lertykkelse over et magasin er summen af tykkelserne af lerlag over magasinet. For eksempel er den kumulative lertykkelse over det nedre sekundære sandmagasin (S3) således summen af ler over det øvre sekundære sandmagasin (S4) og ler mellem S4 og S3. De kumulative lerlagstykkelser kan sammenholdes med zoneringsvejledningens lertykkelseskriterier for konservative stoffer og for nitrat (se afsnit 2.1). For S2 ses en række større eller mindre områder med kumulativ lerlagstykkelse på under 15 meter. Det drejer sig blandt andet om områder øst og sydøst for Øster Stillinge og områder øst og sydøst for Havrebjerg. Da lerlagene hovedsageligt består af moræneler, medfører dette i henhold til zoneringsvejledningen, at der set i forhold til geologien er en vis sårbarhed for S2. Hovedparten af de resterende områder nord for Slagelse har kumulative lerlagstykkelser på meter, mens der syd for byen forekommer områder med mere end 30 meter lerdække. Hovedparten af de kvantitativt udpegede sårbare felter ligger i områder med meter lerdække. Et enkelt felt mellem Øster Stillinge og Slagelse samt et område øst for Slagelse er kvantitativt udpeget som sårbare, selv om de ikke ligger inden for S2 s udbredelsesområde. Det skyldes, at vandet siver ned til de ovenliggende magasiner, transporteres heri for endelig at sive ned til S2. For S1 ses en række mindre områder med kumulativ lerlagstykkelse på under 15 meter. Det drejer sig om områder øst og sydøst for Øster Stillinge og områder øst og sydøst for Havrebjerg. Det medfører i henhold til zoneringsvejledningen, at der set i forhold til geologien er en vis sårbarhed for S1. Af de resterende områder har omkring halvdelen af arealet lerlagstykkelser på meter, mens den anden halvdel har mere end 30 meter lerdække. De kvantitativt udpegede sårbare felter ligger i områder med ca meter lerdække. Nord for Slagelse findes et område, som er kvantitativt udpeget som sårbart, men som ligger uden for S1 s udbredelsesområde. Det skyldes, at vandet siver ned til det ovenliggende øvre Tude Å magasin (S2), transporteres i dette magasin for endelig at sive fra S2 ned til S1. Der er i det pågældende område omkring meter lerdække over S2. Tyndt lerdække mellem magasiner I figur 5.1 og figur 5.2 er der for de to magasiner vist områder, hvor magasinerne er adskilt fra de ovenliggende magasiner eller fra terræn af mindre end 5 meter ler. Disse områder tolkes som relativt sårbare over for infiltrerende vand fra ovenliggende magasiner. Som det fremgår af figur 5.1 er der nogle store områder nordvest og sydøst for Havrebjerg og ved Øster Stillinge, hvor lerlagene mellem S2 og de ovenliggende J.nr

24 magasiner er under 5 meter tykke. Området sydøst for Havrebjerg er delvist sammenfaldende med nogle af de kvantitativt udpegede sårbare felter. De øvrige områder er ikke sammenfaldende med kvantitativt udpegede sårbare felter. Som det fremgår af figur 5.2, findes der et område øst for Øster Stillinge samt et meget stort område øst for Havrebjerg, hvor lerlagene mellem S1 og de ovenliggende sandmagasiner er under 5 meter tykke. Der er praktisk talt intet sammenfald mellem disse områder og de kvatitativt udpegede sårbare felter. Konklusion geologi På grund af de stedvist relativt tynde lerdækker fremtræder såvel S1 som S2 med nogen sårbarhed i en række mindre delområder i området nord for Slagelse. I andre delområder bevirker større tykkelser af lerdækket, at de to magasiner fremtræder velbeskyttede vurderet ud fra geologien alene. 5.2 Hydrogeologi Ved beskrivelsen af grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes grundvandsdannelsen og grundvandets strømning at være de hydrogeologiske elementer, der har størst betydning. I geologisk set mere simple områder kan disse elementer beskrives relativt enkelt ud fra potentialeforhold, gradienter og antagelser om jordarternes hydrauliske egenskaber. I et kompliceret område som Tude Å indsatsområde, med en række forskellige magasiner, bliver beskrivelsen imidlertid meget kompliceret. Det vurderes derfor, at den bedste beskrivelse af forholdene fås ved at benytte den hydrogeologiske numeriske strømningsmodels simuleringer. I kapitel 4 er en række resultater fra den numeriske strømningsmodel gennemgået. Her skal blot suppleres med nogle resultater af simuleringen af grundvandsdannelsen til det øvre Tude Å magasin (S2) og det nedre Tude Å magasin (S1). Usikkerhederne på strømningsmodellen er gennemgået i kapitel 4. Grundvandsdannelsen til toppen af S2 og S1 er vist på figur 5.3. Kortene viser den beregnede gennemsnitlige grundvandsdannelse i perioden Det fremgår desuden af kortene, om strømningen er opadrettet eller nedadrettet. Figur 5.3 adskiller sig fra figur 4.1 ved at afbilde grundvandsdannelsen til hele magasinet og ikke kun til indvindingsområder samt ved at vise grundvandsdannelsen ved top af magasin og ikke ved terræn. Det er altså ikke nedsivningen fra terræn der afbildes. For det øvre Tude Å (S2) viser kortet nedsivning fra terræn eller fra et af de ovenliggende magasiner. For det nedre Tude Å magasin (S1) viser kortet i størstedelen af området nedsivning fra det øvre Tude Å magasin (S2) eller fra det nedre sekundære sandmagasin (S3). Kortene dokumenterer opadrettet strømning i store områder. J.nr

25 Figur 5.3 Simuleret grundvandsdannelse til top af S2 og S Vandkemi Metode Formålet med den grundvandskemiske kortlægning er at vurdere, om grundvandets kvalitet bliver påvirket af arealanvendelsen (de menneskelige aktiviteter) i området. De menneskelige aktiviteter giver sig ofte udslag i, at indholdet af nogle stoffer i grundvandet er større end i upåvirket grundvandet. Påvirkninger af grundvandets kvalitet kan derfor identificeres ved at belyse forskellige kemiske karakteristika for grundvandet. Grundlaget for vurderingen af grundvandskemien er vandprøver udtaget fra boringer. Analyseresultaterne for vandprøverne er fremskaffet fra Vestsjællands Amts database. For området nord for Slagelse har følgende boringer indgået: Indvindingsboringer fra Slagelse Vandforsynings kildepladser: Gl. Brorup, Hovedværket, Jernbjergvænget og Valbygård. Hvert analyseresultat fra vandprøverne er tolket med henblik på at bestemme forskellige kemiske karakteristika for grundvandet. Til tolkningen er følgende 6 temaer belyst: Den generelle grundvandskemi på baggrund af fordelingen af de vigtigste ioner. J.nr

26 Grundvandets indhold af klorid. Grundvandets indhold af nitrat. Grundvandets redoxforhold dvs. iltningsniveauet i grundvandet. Se forklaring herunder. Grundvandets ionbytningsgrad, som illustrerer om grundvandet har gennemstrømmet marine lag eller om der trænger havvand ind i grundvandsmagasinet. Om grundvandskvaliteten viser tegn på, at der foregår pyritoxidation i dæklagene. Se forklaring herunder. Om grundvandets redoxforhold: Grundvandet er blevet opdelt i reduceret, svagt reduceret, svagt oxideret og oxideret. Metoden er beskrevet i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /14/. Oxideret (iltet) grundvand findes oftest nær terræn, hvor grundvandet er ungt og/eller i kontakt med luften. På vej ned gennem jordlagene bliver vandet mere reduceret, fordi det kommer i kontakt med reducerede mineraler og organisk materiale. Reduceret grundvand findes derfor ofte i dybe magasiner, hvor vandet er gammelt. Generelt vil nitrat blive nedbrudt i reduceret og svagt reduceret grundvand, mens nitrat ikke nedbrydes af betydning i oxideret (iltet) grundvand. I svagt oxideret grundvand nedbrydes nitrat langsommere end nitrat tilføres under de nuværende forhold. Om pyrit-oxidation: Pyrit er et reduceret mineral, som oxideres, hvis det kommer i kontakt med ilt og nitrat i vandet. Pyrit er således med til at fjerne nitrat fra grundvandet, men ved oxidationen af pyrit går mineralet i opløsning, og der frigives jern og sulfat. Pyrit indeholder ofte nikkel, som også frigives. Ved pyritoxidation kan grundvandets indhold af sulfat og nikkel således stige, i nogle tilfælde til over grænseværdierne for drikkevand. Tolkningen på baggrund af disse temaer er gennemgået grundigt i reference /3/. I det følgende gives en sammenfattende beskrivelse af resultaterne. Resultater På baggrund af ovenstående 6 temaer er der bestemt en række grundvandstyper for grundvandet. Der er bestemt 8 overordnede grundvandstyper i de udnyttede magasiner i området nord for Slagelse, dvs. i det øvre Tude Å magasin (S2) og det nedre Tude Å magasin (S1). I figur 5.4 er den skønnede udbredelse af de 8 grundvandstyper i det øvre Tude Å magasin (S2) og det nedre Tude Å magasin (S1) vist. Udbredelsen af vandtyperne er skønnet ud fra analyseresultaterne fra vandprøverne og støttet af de tolkede geologiske forhold. J.nr

27 Figur 5.4 Den skønnede udbredelse af grundvandstyper i det øvre Tude Å magasin (S2) t.v. og det nedre Tude Å magasin (S1) t.h. I områder uden farve inden for indsatsområdet (rød linie) findes de pågældende magasiner ikke. Det ses af figur 5.4, at der ikke er angivet grundvandstyper omkring Slagelse Vandforsynings kildeplads Valbygård (markeret med gråt område på kortet over det nedre Tude Å magasin (S1)). Det skyldes, at vandkvaliteten i de mange tætstående boringer er forskellig boringerne imellem. I boringerne på kildepladsen er der således tolket at være 4 af ovennævnte grundvandstyper (3-6) samt nogle vandtyper, som ellers ikke er set i det nedre Tude Å magasin (S1), med forhøjet kloridindhold. Baggrund for de mange vandtyper i boringerne i kildefeltet er, at boringerne på trods af deres tætte placering trækker grundvand ind fra forskellige dele af indsatsområdet, hvilket er beskrevet og illustreret i /11/. På baggrund af J.nr

28 vandtyperne vurderes det endvidere at nogle af boringer trækker en del vand direkte fra overliggende og underliggende magasiner, således at vandkvaliteten af den grund ikke repræsenterer vandkvaliteten i det nedre Tude Å magasin (S1). Grundvandstyperne, som findes i de udnyttede magasiner i området nord for Slagelse, er beskrevet i tabel 5.1. Grundvandstyper i det øvre Tude Å magasin (S2) En svagt oxideret calciumbikarbonatvandtype med lavt kloridindhold (mindre end 50 mg/l). Der er i vandprøver påvist nitrat i op til 1,5 mg/l, hvilket er et lavt indhold. Sulfatindholdet er højere end i upåvirket grundvand, hvilket viser, at grundvandet enten tilføres sulfat fra terræn (f.eks. Grundvandstype 1 gennem gødskning) eller, at der foregår pyritoxidation i dæklagene som følge af nitratinfiltration eller grundvandssænkning omkring indvindingsboringer. Påvirkningen af grundvandskvaliteten er tegn på, at forurening på terræn kan spredes forholdsvis hurtigt til grundvandet. En svagt reduceret calciumbikarbonatvandtype med lavt nitratindhold (mindre end 1 mg/l) og med lavt kloridindhold (mindre end 50 mg/l). Sulfatindholdet er højere end i upåvirket grundvand, hvilket viser, at grundvandet enten tilføres sulfat fra terræneller, at der foregår pyritoxidation i dæklagene som følge af nitratinfiltration eller grundvandssænkning Grundvandstype 2 omkring indvindingsboringer. Påvirkningen af grundvandskvaliteten er tegn på, at forurening på terræn kan spredes forholdsvis hurtigt til grundvandet. En svagt reduceret vandtype med lavt nitratindhold (mindre end 1 mg/l) og med lavt kloridindhold (mindre end 50 mg/l). Der er tale om en vandtype, som ikke viser tegn på, at magasinet er sårbart over for påvirkninger Grundvandstype 3 fra arealanvendelsen. En vandtype som grundvandstype 3, blot mere reduceret på grund af et Grundvandstype 6 højere indhold af metan Grundvandstyper i det nedre Tude Å magasin (S1) Grundvandstype 4 Grundvandstype 5 Grundvandstype 7 En svagt reduceret vandtype med lavt nitratindhold (mindre end 1 mg/l) og med lavt kloridindhold (mindre end 50 mg/l). Vandtypen er ionbyttet med forhøjet indhold af natrium på bekostning af calcium. Der er tale om en vandtype, som ikke viser tegn på, at magasinet er sårbart over for påvirkninger fra arealanvendelsen. En svagt reduceret vandtype med lavt nitratindhold (mindre end 1 mg/l), men med forhøjet til højt kloridindhold (over end 50 mg/l). Vandtypen er ionbyttet med forhøjet indhold af natrium på bekostning af calcium. Der er tale om en vandtype, som ikke viser tegn på, at magasinet er sårbart over for påvirkninger fra arealanvendelsen. Til gengæld er det forhøjede kloridindhold et tegn på, at der kan trænge gammelt saltvand op fra dybe lag. En vandtype som grundvandstype 4, blot mere reduceret på grund af et højere indhold af metan J.nr

29 Grundvandstype 8 En vandtype som grundvandstype 5, blot mere reduceret på grund af et højere indhold af metan Tabel 5.1 Grundvandstyper i det oppumpede vand i området nord for Slagelse Tabel 5.1 viser således, at blandt de 8 grundvandstyper, som findes i de udnyttede grundvandsmagasiner, så er det kun 2 af grundvandstyperne i det øvre Tude Å magasin (S2), som er karakteriseret ved, at vandkvaliteten synes påvirket af menneskelige aktiviteter. De 2 grundvandstyper findes kun i Slagelse, hvor det øvre Tude Å magasin (S2) således ikke fremstår så velbeskyttet mod nedsivning af grundvandstruende stoffer. Det er ikke muligt at vurdere baggrunden for de høje stofindhold alene på baggrund af resultaterne i Vestsjællands Amts database. I det centrale Slagelse er det mindre sandsynligt at de høje sulfatindhold skyldes intensiv gødskning, men muligvis forurening fra den gamle gasværksgrund. Sikkerhed på tolkninger og afgrænsning af grundvandstyper Bestemmelsen af grundvandstyper er baseret på de vandprøver, som er rapporteret til Vestsjællands Amt i perioden For området nord for Slagelse har kvaliteten af analyseresultaterne for vandprøverne udgjort et godt grundlag for bestemmelsen af grundvandstyperne. Der har således kun været få analyseresultater, som ikke muliggjorde tolkning, og disse resultater har været uden betydning for det samlede billede. Generelt er vandkvaliteten i boringerne i området stabil i perioden , hvilket betyder, at det billede af grundvandskvaliteten, som ses i dag, må antages at være dækkende så længe indvindingsstrategien fastholdes. Analyseresultater fra boringer på gasværksgrunden i det centrale Slagelse viser, at det terrænnære grundvand har høje indhold af en række stoffer afledt fra gasproduktionen. Såfremt grundvandsforureningen ikke afværges, vil den kunne spredes til de dybereliggende magasiner, først og fremmest det øvre Tude Å magasin (S2). Set i det lys er der en risiko for, at nogle af boringerne til Hovedværket på sigt kan blive påvirket af denne forurening. De forhøjede sulfatindhold i Hovedværkets boringer vurderes at kunne være en første indikation derpå. Det er vigtigt at bemærke til figur 5.4, at udbredelsen af de angivne grundvandstyper er skønnede. Datagrundlaget for figuren er primært vandprøver fra boringerne, som på figuren er markeret med rød stjerne. Det ses af figuren, at datapunkterne er få. Ved angivelsen af udbredelsen af grundvandstyperne er der derfor hentet støtte i de geologiske tolkninger og grundvandstyperne i områder med samme geologi inden for indsatsområdet. Grundvandstype 1 er i det øvre Tude Å magasin (S2) kun fundet i en enkelt boring i Slagelse. Baggrunden for den markerede udbredelse på figur 5.4 er, at vandtypen J.nr

30 er tolket at være et resultat af indvindingen fra boringen og således udbredt omkring boringen, men udbredelsen er usikker. Udbredelsen af grundvandstype 2 dækker den nordlige del af Slagelse by. Vandtypen er fundet i alle boringerne til Hovedværket og Jernbjergvænget. Grundvandstypen er således forholdsvis godt dokumenteret i den nordlige del af Slagelse by. På trods heraf er baggrunden for grundvandtypen sandsynligvis forskellig for de 2 kildefelter. Som nævnt er vandkvaliteten ved hovedværket muligvis påvirket af gasværksgrunden, mens vandkvaliteten ved Jernbjergvænget sandsynligvis ikke er påvirket af gasværksgrunden. Udbredelsen af grundvandstype 2 er usikker. Mod nord og øst er grænsen lagt langs indsatsområdets grænse, mens udbredelsen mod syd og dermed i retning væk fra indsatsområdet (og datadækningsområdet) er lagt langs jernbanen. Placeringen af grænsen mod nord og øst er meget usikker, men vurderes at udgøre et godt bud. På figur 5.4 fremstår grundvandstype 3 som den dominerende i det øvre Tude Å magasin (S2) i den centrale del af kortudsnittet. Der er ingen data til at bekræfte dette. Baggrunden for at tolke grundvandstype 3 er følgende: Der er tale om en typisk vandtype i sandmagasiner, som er dækket af m kalkholdig moræneler, hvilket svarer til forholdene i området. Fra den del af det øvre Tude Å magasin (S2), som findes mellem Sønderup og Slagelse, pågår ikke i dag indvinding til almene vandforsyninger. Der er derfor ikke gennem arbejdet med indsatsområdet opnået kendskab til vandkvaliteten i dette område. Grundvandstype 3 er valgt, fordi den udgør en naturlig overgang mellem grundvandstype 2 i Slagelse og grundvandstype 6 længere mod nordøst. Grænserne til disse 2 grundvandstyper er meget usikre. Slagelse Vandforsyning har ved Gl. Brorup etableret en prøveboring i det overliggende magasin (det nedre sekundære sandmagasin (S3)), hvorfra der er udtaget en vandprøve i maj Vandkvaliteten i denne boring er tolket til grundvandstype 3, evt. grundvandstype 6. Da grundvandet i det øvre Tude Å magasin (S2) næppe har et højere redoxpotentiale end det overliggende magasin, vurderes den angivne vandtype 3 ikke at være meget forkert for det øvre Tude Å magasin (S2). Evt. burde en del af området med grundvandstype 3 ændres til grundvandstype 6, således at grænsen mellem vandtype 3 og 6 bør muligvis ligger tættere på Slagelse. Dette ændrer imidlertid ikke umiddelbart på sårbarhedsvurderingen. Som det fremgår af figur 5.4 er grundvandet i det øvre Tude Å magasin (S2) i den nordøstlige del af området tolket som grundvandstype 6. Baggrunden for at tolke grundvandstype 6 er følgende: Der er tale om en typisk vandtype i dybtliggende sandmagasiner, som er dækket af kalkholdig moræneler, hvilket svarer til forholdene i området. Grundvandstype 6 er fundet i boringer ved både Dianalund, Niløse, Skellebjerg og Lille Ebberup. Således synes grundvandsvandtypen at være den na- J.nr