Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 3 Standard 1.1 Kommunikation... 3 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 6 Standard 1.3 Individuelle planer... 9 Standard 1.4 Medicinhåndtering Standard 1.5 Magtanvendelse Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standard 2.1 Kompetenceudvikling... 1 Standard 2.2 Arbejdsmiljø... 2 Standard 2.3 Ledelse

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Gudenåkollegiet blev foretaget den 8. oktober 2013 af surveyor Didde Christoffersen, Region Nordjylland og surveyor Jakob Sundbøl, Region Hovedstaden. Der var desuden en kommende surveyor med som føl. Som led i det interne kvalitetsarbejde i Region Midtjylland deltog Lone Sommer herfra som observatør. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de ni standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Gudenåkollegiet drives efter Serviceloven 107 og 108, som siger at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer og ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Målgruppe Gudenåkollegiet leverer og udvikler bo- og beskæftigelses tilbud til unge og voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme eller Aspergers syndrom, samt tillægsdiagnoser som ADHD, OCD, Tourettes syndrom, lettere mental retardering og epilepsi. Tilbuddene henvender sig til aldersgrupper fra 18 år. Medarbejdersammensætning Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat. Boliger og Fællesarealer Gudenåkollegiet består af 2 botilbud, begge beliggende i Tørring. 1

4 Antal pladser På de i alt 4 botilbud og det beskæftigelsestilbud, der er del af Gudenåkollegiet, er der samlet set i alt 18 døgnpladser. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Lars Wildenskov, stedfortræder for områdeleder specialområdet Autisme, Tina Kyed, afdelingsleder for Kildebo og Kollegiet. Desuden deltog en fagkonsulet i specialområdet Autisme og desuden koordinator for kvalitetsarbejdet på området, herunder arbejdet med utilsigtede hændelser. I medarbejderinterviews deltog tre medarbejdere, herunder en pædagog, der ligeledes var ressourceperson i forbindelse med kvalitetsarbejdet. Surveyorteamet foretog rundgang på Gudenåkollegiet.. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Vejledning til individuelle planer og lokale tilføjelser til standarderne (Gudenåkollegiet). Rummer Kommunikation, Brugerinddragelse, Individuelle planer, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse. Rummer desuden skabelon for Kommunikationsafdækning og afdækning af indflydelse Lokale (SAU)-tilføjelse til medicinhåndtering, udateret Auditreferat på ydelsesspecifikke standarder dateret 6. maj 2013; kommunikation, brugerinddragelse, IP, medicin og magtanvendelse Auditreferat på organisatoriske standarder dateret 22. april 2013, med 5 deltagere. Uddannelses- og kompetenceudvikling på Gudenåkollegiet (udateret) (udkast) Proces- og tidsplan for udarbejdelse af strategiske og individuelle kompetenceudviklingsplaner. Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer (udateret) på 2 sider med fokus på kommunikation, brugerinddragelse og IP Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer (udateret) på 2 sider med fokus på organisatoriske standarder Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer (udateret) på 5 sider med fokus på kommunikation, brugerinddragelse, IP, medicin, bostedsdilemmaer. Denne plan var første udkast. 2

5 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Gudenåkollegiet vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Begrundelse: Der er både regional retningslinje og lokal tilføjelse og begge er i overensstemmelse med standardens krav. Kravene på trin 1 i standarden vurderes opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af interview med ledelsen fremgår det, at der blevet gjort et stort arbejde for at forenkle de regionale retningslinjer. Ledelsen betoner, at kommunikationen med borgerne er central. Af interview med medarbejderne fremgår det, at standardarbejdet har betydet en skærpelse af fagligheden. Det bemærkes ligeledes af en anden medarbejder, at kommunikation hele tiden har været et stort fokusområde og at standarderne ikke har gjort den store forskel. Det fortælles, at aktuelle retningslinjer drøftes på personalemøder og det er her, man forholder sig til dem. Retningslinjerne ligger i en skuffe eller i et ringbind. De første 6 standarder er der kommet rigtig gode retningslinjer for, de 3 sidste er der lidt mere usikkerhed omkring. Arbejdet med kommunikation finder sted ud fra et skema til formålet ( afdækning af kommunikative ressourcer ) samt på ½-årsmøderne. 3

6 Der gives et eksempel på en specifik borger, der blev lavet en PAS-test (pædagogisk afdækningssystem) på, og som de på tilbuddet fandt ud af, de konsekvent havde overvurderet ift. kommunikative evner borgeren tænkte langt mere konkret end først antaget. I interview med borgere fremgår det, at beboerne fortalte, at de godt kunne opleve at blive talt lidt ned til. Overordnet var de adspurgte borgere tilfredse og den ene sagde, at det var det bedste sted han havde boet. Af dokumentgennemgang sås 2 planer den ene med en fyldestgørende afdækning af kommunikation og med henvisning til en mere detaljeret kommunikations-afdækning i it-fagsystemet Bosted. Den pågældende beboer har boet på tilbuddet i 20 år. Den anden plan indeholdt en kort beskrivelse af kommunikation, cirka 1½ linje. Det fremgår af gennemgang af Bostedssystemet, at borgeren er indflyttet i marts Her fremgår der ligeledes en mere detaljeret kommunikationsafdækning for pågældende end i planen. Ved rundgang ses, at piktogrammer benyttes til understøttelse af kommunikationen. Retningslinjerne er implementerede. Det vurderes ligeledes, at det er uproblematisk for tilbuddet at håndtere såvel lokale som regionale retningslinjer. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er afholdt audit d. 6. maj 2013 med 6 deltagere, hvor der er gennemgået mindst 3 borgere og ligeledes, at de angivne spørgsmål er gennemgåede. Medarbejderne bekræfter, at der er afholdt audit. Det vurderes, at trin 3 er helt opfyldt, da der er afholdt audit. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en opfølgningsplan, der handler om at kommunikationsafdækningen skal være bedre til at have fokus på res- 4

7 sourcer og barrierer, at det skal præciseres, hvem der har udfyldt kommunikationsafdækningsskemaet samt at det skal præciseres, hvis borgeren har været med til at lave afdækningen. Trin 4 vurderes helt opfyldt, da der er udarbejdet en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen matcher fokuspunkterne i auditreferatet og indeholder desuden et ekstra punkt. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Det vurderes, at tilbuddet arbejder med alle relevante elementer af kommunikationsstandarden på alle fire trin, hvorfor standarden vurderes opfyldt. 5

8 Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Region Midtjyllands fælles regionale retningslinje for brugerinddragelse indeholder disse elementer. Af dokumentgennemgang fremgår det dog, at der er diskrepans, da den regionale retningslinje samt standarden angiver, at den enkeltes forudsætninger for indflydelse skal afdækkes. Men det skema, som Gudenåkollegiet bruger i den sammenhæng, Borgerinddragelsesskemaet, har ikke fokus på at afdække brugernes forudsætninger, men har derimod alene fokus på borgernes ønsker og interesser. Diskrepansen mellem, hvad standarden kræver og hvad der bliver lagt op til i borgerinddragelsesskemaet vurderes at føre til et delvist opfyldt trin 1 Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at man har arbejdet med formuleringerne i borgerinddragelsesskemaer til afdækning af ønsker. Adspurgt mere specifikt til afdækning af forudsætninger og sete mangler på dokumentation herfor (i auditreferat) henviser ledelsen til arbejdet med mål og delmål, der kan indeholde afdækning af forudsætninger, men ikke gør det systematisk. I interview med medarbejderne nævnes ½-årsmødet, hvor afdelingsleder og personalet på værkstedet samt boenheden mødes med borgeren og taler om hvordan de når frem til drømmene. Hvis borgeren ikke vil være med til ½-årsmødet, udarbejdes et delmål, som handler om, at man skal komme frem til borgerens ønsker i en anden form end i et decideret møde. Der gives et eksempel med en konkret borger, som ikke laver mad sammen med de andre. Da han er konkret tænkende, fungerer inddragelsen ved at gå ned i supermarkedet sammen med ham, hvor han kan vælge selv. I Kildebo er skellet at den fælles mad ikke kan være fx pizza 5 dage i træk. Forudsætninger for brugerindflydelse drøftes på gruppemøder. De retningsgivende dokumenter drøftes på personalemøder. Medarbejderne forholder sig til dem, når de bliver forelagt på møderne. Retningslinjerne ligger i en skuffe eller i et ringbind. De første 6 standarder er der kommet rigtig gode retningslinjer for de 3 sidste er han lidt mere usikker på. 6

9 Af dokumentgennemgang fremgår det af den ene plan hvilke forudsætninger for indflydelse borgeren har. Det vurderes, at beskrivelserne i selve planen er anvendelige, men beskrivelserne er implicitte beskrivelser under en overskrift om kommunikation. I den anden plan er afsnittet om Borgerinddragelse tomt. Den pågældende borger har boet på tilbuddet siden marts Lokal tilføjelse for Gudenåkollegiet angiver, at personalet inden for 3 måneder efter indflytning skal udfylde Gudenåkollegiets Borgerinddragelsesskema. Det er muligt, at borgerinddragelsesskemaet er udfyldt inden for de 3 måneder, men der er ikke registreret i den individuelle plan. Ved rundgang observeres, at der arbejdes meget struktureret på tilbuddet. Der ses fx opdaterede opslagstavler, ligesom der er udarbejdet madplan, som borgerne selv er med til at vælge. Trin 2 vurderes delvist opfyldt, da der i 1 ud af 2 gennemgåede planer ikke kan læses en afdækning af borgernes forudsætninger for indflydelse. Da beskrivelsen omkring afdækning er mangelfuld i de retningsgivende dokumenter på trin 1, følger det ligeledes af logikken i kvalitetsmodellen, at man ikke kan implementere en praksis, man ikke har beskrevet. På denne baggrund vurderes trin 2 delvist opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af borgernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses, at der er afholdt audit d. 6. maj 2013 med 6 deltagere, hvor der er gennemgået mindst 3 borgere og ligeledes, at de angivne spørgsmål er gennemgåede. Det vurderes, at trin 3 er helt opfyldt, da der er afholdt audit. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår et, at der er udarbejdet en opfølgningsplan, som adresserer forhold omkring brugerindflydelse. Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvorved trin 4 vurderes opfyldt. 7

10 Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden er helt opfyldt. Der er mangler på trin 1, nemlig at der spørges om noget andet i udredningen end standarden kræver, hvorved afdækning af forudsætninger ikke belyses i tilstrækkelig grad. På trin 2 er der implementeringsmangler, delvist som følge af manglerne på trin 1. Manglerne vurderes væsentlige, men der er aktiviteter i gang, som er identificeret i kvalitetsovervågningen og beskrevet i opfølgningsplanen. Aktiviteterne vurderes ikke at kræve opfølgning, hvorved standarden vurderes opfyldt. 8

11 Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Der foreligger en regional retningslinje for standarden, som harmonerer med den lokale tilføjelse og som lever op til standardens krav. På denne baggrund vurderes trin 1 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at Bosted blev tilrettet, da der kom krav om individuelle planer. Det er en overordnet retningslinje at man fx skal gå i gang med at forberede individuel plan 2 måneder før den udløber. Målene bliver fastsat på ½-årsmøderne, hvor borgerne, nærmeste leder og en pædagog deltager. De pårørende er med til statusmøderne og de pårørende får tilsendt de samme papirer forud for mødet som sagsbehandleren får. Borgerne godkender, at de pårørende får tilsendt materialet og deltager i statusmødet. I interview med medarbejderne fremgår det, at borgerinddragelsesskemaet bruges til at inddrage borgeren i planarbejdet. De fleste borgere er med til statusmøder med kommunen. Planen udarbejdes i et samarbejde mellem værkstedet og teamet omkring borgeren i boenheden. Pårørende bliver inviteret med til møderne. Af dokumentgennemgang såvel som interview fremgår det, at der er plads til borgernes ønsker og drømme. Dette er ligeledes omhyggeligt beskrevet i den individuelle plan. Beboer kender til IP. Af observation ses en meget overbevisende struktur på glastavler i personalekontor, hvor alle borgeres mål og delmål bliver sat, så der er overblik over det (kaizen-model, oplyser medarbejderen). Det vurderes, at der arbejdes grundigt og struktureret med de individuelle planer. Medarbejderne virkede overbevisende i forhold til en god organisering af arbejdet blandt andet med forberedelse af IP 2 måneder før den udløber osv, indkaldelse til møder med kommunal sagsbehandler og pårørende osv. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. 9

12 Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses, at der er afholdt audit d. 6. maj 2013 med 6 deltagere, hvor der er gennemgået mindst 3 borgere og ligeledes, at de angivne spørgsmål er gennemgåede. Der ses, at relevante punkter er diskuteret under audit. Det vurderes, at trin 3 er helt opfyldt, da der er afholdt audit. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Det fremgår af dokumentgennemgang, at der er udarbejdet en opfølgningsplan. Det vurderes, at relevante udviklingspunkter er medtaget fra audit. Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvorved trin 4 vurderes opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Der arbejdes systematiske med individuelle planer, for så vidt angår retningslinjer, implementering af disse, kvalitetsovervågning samt udarbejdelse af opfølgningsplan. Der arbejdes således systematisk med alle 4 trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. 10

13 Standard 1.4 Medicinhåndtering Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan medicinhåndtering foregår, herunder: Overførelse af medicinordination Medicindispensering Medicinadministration Opbevaring og bortskaffelse af medicin Hvordan det sikres, at medarbejdere, som håndterer medicin, har de nødvendige faglige kompetencer I den regionale retningslinje står der en meget grundig beskrivelse af, hvilke oplysninger man skal dokumentere, hvis ordinationen kommer telefonisk. Der er faktaboks med 15 punkter som skal indskrives. I SAU-vejledning (medicinhåndtering på Specialområde Autisme) står der blot ganske kort, at ved telefonisk ordination skal medarbejderen sikre sig, at lægens/sygehusets information er korrekt forstået og nedskrevet. Dette må betyde, at SAU-vejledningen ikke kan stå alene, men kan udelukkende supplere den regionale retningslinje. Der henvises ikke til regional retningslinje i SAUvejledning. Trin 1 vurderes på denne baggrund helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der forefindes 9 regionale retningslinjer, 3 SAU-retningslinjer og 1 Gudenåkollegietretningslinje. I interview med ledelsen og medarbejdere fremgår det, at der er uklarheder omkring, hvilke vejledninger, der gælder. Der er således forskellige opfattelser af, hvad der er gældende retningslinjer. og det er uklart, om SAU-vejledninger erstatter eller supplerer regionale retningslinjer. Men ift. medicinhåndtering står det klart, at SAU-vejledningen højst kan supplere den regionale retningslinje. I interview med ledelse fremgår det ligeledes, at der er en medarbejder, der har fået ansvaret for at have styr på retningslinjerne og ajourføre dem. Retningslinjerne ligger i regionens it-system samt fysisk i mapper på afdelingerne. interview med medarbejderne fremgår det, at instruksen er i medicinmappen og at der er dobbelttjek på medicinen. Medarbejderne er enige om, at kopipræparater giver forvirring, da det er forskellige navne der står på medicinen fra gang til gang. Tilbuddet er i gang med en dialog med apoteket om, at de godt må skrive det originale navn i parentes. Der kendes ikke til nogen fagbistand i organisationen. Der har ikke været opmærksomhed omkring, at der skal finde en årlig medicingennemgang sted. 11

14 Af dokumentgennemgang findes ingen dokumentation for den årlige medicingennemgang. Medicingennemgangen er krævet af lokal SAU-tilføjelse. Der findes heller ingen medicinadministrationsaftale, som tilbuddets egen retningslinje stiller krav om. Ved rundgang observeres, at medicinskabet så fint og ryddeligt og aflåst ud. Trin 2 vurderes delvist opfyldt, da der vurderes at være implementeringsmangler i forhold til nogle dele af medicinhåndteringen. Der er dog bevidsthed omkring dele af arbejdet med medicinhåndtering. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Om medicinen er håndteret sikkert og korrekt i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om den enkelte har modtaget den rette medicin på rette tidspunkt og i rette dosis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses, at der er afholdt audit d. 6. maj 2013 med 6 deltagere. Af referatet ses, at det er fundet, at der er uoverensstemmelse mellem lægens skema og medicinskema, ligesom et omdrejningspunkt ved audit er at der er forskellige navne til medicinen alt efter om det er kopi eller originalt og at dette er vanskeligt at håndtere. Af interview med ledelsen fremgår det, at der var en lang række opmærksomhedspunkter, der blev fundet under audit, herunder et ønske om gennemgang af alle borgernes medicin (som pågældende lægehus ikke ønskede at medvirke til). Det blev ligeledes diskuteret, om der skulle ansættes en farmaceut, men dette er ikke en mulighed i organisationen p.t. Det vurderes, at trin 3 er helt opfyldt, da der er afholdt audit. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet en opfølgningsplan med et punkt om medicinhåndtering, der går ud på, at lokale tilføjelser skal udsendes og implementeres på enhederne i efteråret Samlet vurdering for standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt med bemærkninger Der er implementeringsmangler i forhold til dele af arbejdet med medicinhåndtering, herunder en klarhed over forholdet mellem de forskellige retningslinjer. Manglen vurderes væsentlig ift. opfyldelse af standardens overordnede formål. Opfølgningsplanen fastslår blot, at lokale tilføjelser skal godkendes, udsendes og implementeres på enhederne i efteråret Område- og afdelingsledelse har i flere omgange gjort opmærksom på, at tilbuddet står midt i et vadested, da de stadig er i gang med at overgå fra 12

15 tilbuds- til centerstruktur. Dermed også sagt, at tilbuddet er på vej. Det vurderes, at den handleplan (trin 4) som er planlagt, kræver opfølgning. På denne baggrund vurderes standarden opfyldt med bemærkninger. 13

16 Standard 1.5 Magtanvendelse Standarden for magtanvendelse vurderes delvist opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan magtanvendelser registreres og indberettes Hvordan boformen analyserer magtanvendelsesepisoder Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse udarbejdes forebyggende initiativer Hvordan forebyggende initiativer formidles i medarbejdergruppen Der er regional retningslinje og SAU-vejledning om magtanvendelse. Den regionale retningslinje angiver, at der i de lokale tilføjelser skal beskrives de arbejdsgange der sikrer, at indberettede magtanvendelser drøftes og analyseres. Men i SAU-vejledningen står der blot som spørgsmål i et uudfyldt skema "Hvor ofte analyseres og drøftes magtanvendelser?" Dette vurderes ikke at være en beskrivelse. De fleste af kravene er velbeskrevne, men der ses mindst ét eksempel på at den regionale retningslinje kræver at den lokale uddyber. Dette er ikke er tilfældet, hvorfor trin 1 vurderes delvist opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der forefindes 9 regionale retningslinjer, 3 SAU-retningslinjen og 1 Gudenåkollegietretningslinje. Af interview med ledelsen og medarbejdere fremgår det, at der er uklarheder omkring, hvilke vejledninger, der gælder. Der er således forskellige opfattelser af, hvad der er gældende retningslinjer. og det er uklart, om SAU-vejledninger erstatter eller supplerer regionale retningslinjer. Af interview med ledelsen fremgår det, at man på seneste fællespersonalemøde gennemgik, hvornår noget er magtanvendelse og hvornår det ikke er. Der er en overbevisning om, at medarbejderne ved, at de kan gå til deres arbejdsmiljørepræsentant eller lokal leder ved tvivlstilfælde eller tvivl om, hvor man finder skemaet til indberetninger af magtanvendelser. Af interview med medarbejdere fremgår det, at der er meget få magtanvendelser på afdelingerne. Af samme grund er der også usikkerhed omkring, hvor man indberetter og uenighed om vigtigheden af at kende reglerne. En anden medarbejder supplerer, at der ligger skemaer for magtanvendelser i Bosted samt at det bliver taget meget alvorligt, at det skal udfyldes. Sædvanligvis ville man indberette på dagen for hændelsen og magtanvendelsen drøftes på personalemødet. 14

17 Der vurderes at være implementeringsmangler i forhold til arbejdet efter de gældende retningslinjer. Der er ligeledes uoverensstemmelser omkring vigtigheden af at kende til procedurer omkring magtindberetninger. Da den lokale tilføjelse ikke uddyber kravene på trin 1, følger det ligeledes af logikken i kvalitetsmodellen, at man ikke kan implementere en praksis, man ikke har beskrevet. På denne baggrund vurderes trin 2 delvist opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes delvist opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Auditreferat fra 6. maj deltagere. 3 borgere gennemgået. På 2 af de gennemgåede borgere var der dog ikke nogen magtanvendelser det var der kun på én af de 3 borgere. Af interview med ledelsen fremgår det, at de gennemgåede borgere ikke er udvalgt med specielt fokus på magtanvendelser. To af de tre borgere var udvalgt tilfældigt. Den tredje borger var særligt udvalgt, fordi borgeren var den eneste med eksempler på magtanvendelse. Der er ikke noget dokumentation for at tilbuddet kigger på mønstre og tendenser og de lever ikke op til formkravene i standardens trin 3, som angiver, at de skal gennemgå de indberettede magtanvendelser. På denne baggrund vurderes trin 3 delvist opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes delvist opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er opfølgningsplan, som angiver, at lokale tilføjelser skal godkendes, udsendes og implementeres på enhederne af SAUs kvalitetsorganisation inden sommerferien Der ses desuden mail fra leder med vejledningerne for området SAU (dateret 12. juni 2013). Der nævnes desuden en opfølgningsrunde efter sommerferie 2013, der dog ikke er nævnt i interviewsammenhæng. Planen er udarbejdet, men den vurderes ikke at være tilstrækkeligt konkret, da de lokale tilføjelser, der henvises til, ikke er implementerede som angivet. Trin 4 vurderes delvist opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt med bemærkninger Der vurderes at være mangler på alle fire trin, for så vidt angår den lokale tilføjelse på trin 1og implementeringsmangler på trin 2 vedrørende kendskabet til indberetningerne af magtanvendelser. På trin 3 vurderes det, at man er gået forkert til værks og undladt 15

18 at gennemgå alle magtindberetninger, på trin 4 vurderes der ikke at være fulgt tilstrækkeligt op på egen plan. Manglerne vurderes at være væsentlige for opfyldelse af formålet med standarden. Der vurderes at være aktiviteter i gang, da der er fokus på udfordringerne. Dette vurderes dog at kræve opfølgning. 16

19 Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, som minimum beskriver: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet hændelse analyseres Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse igangsættes forebyggende tiltag Hvordan disse tiltag formidles i medarbejdergruppen Der er regional retningslinje og SAU-vejledning for UTH. SAU-vejledningen vurderes ikke at kunne stå alene. Eksempelvis bliver sektorovergange detaljeret beskrevet i regional retningslinje, men nævnes kun meget kort i SAUvejledning. Trin 1 vurderes helt opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der forefindes 9 regionale retningslinjer, 3 SAU-retningslinjer og 1 Gudenåkollegietretningslinje. Af interview med ledelsen og medarbejdere fremgår det, som de to foregående standarder, at der er uklarheder omkring, hvilke vejledninger, der gælder. Der er således forskellige opfattelser af, hvad der er gældende retningslinjer. og det er uklart, om SAUvejledninger erstatter eller supplerer regionale retningslinjer. I interview med medarbejderne fremgår det, at der rapporteres. Der er link til dpsd (Dansk Patient Sikkerheds Database) fra it-fagsystemet Bosted. Det fortælles, at når man rapporterer, skriver man også om, hvad der kan gøres anderledes, det bliver også taget op på personalemøde og der bliver lavet nye retningslinjer. Trin 2 vurderes delvist opfyldt, da der er nogen forvirring om, hvilke retningslinjer, der følges og dermed, hvilke procedurer, der er de gældende i forbindelse med utilsigtede hændelser. Der er dog bevidsthed omkring dele af arbejdet med utilsigtede hændelser. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes delvist opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: 17

20 Af dokumentgennemgang ses et delvist udfyldt auditskema. Der er mange uklarheder og det er ikke til at se ud fra skemaet, om UTH-auditten blev lavet sammen med auditten for de ydelsesspecifikke eller de organisatoriske standarder. Det er også uklart, hvor mange der har været med til auditten, og hvor mange borgere der er blevet gennemgået. Der ses ingen afkrydsninger ud for spørgsmålet om, hvorvidt der er mønstre og tendenser. På baggrund af referat fra audit vurderes kvalitetsovervågningen at være mangelfuld, hvorfor trin 3 vurderes delvist opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes delvist opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses en opfølgningsplan hvor er et punkt for utilsigtede hændelser. Opfølgningsplanen er udateret. Punktet går blot ud på, at lokale tilføjelser skal godkendes, udsendes og implementeres inden sommerferie (2013, forventeligt). Planen er udarbejdet, men den vurderes ikke at være tilstrækkeligt konkret, da de lokale tilføjelser, der henvises til, ikke er implementerede som angivet. Trin 4 vurderes delvist opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt med bemærkninger Der vurderes at være mangler på tre af de fire trin, for så vidt angår implementeringsmangler på trin 2 vedrørende kendskabet til procedurerne omkring utilsigtede hændelser. På trin 3 er der mangler omkring indholdet af kvalitetsovervågningen og på trin 4 vurderes der ikke at være fulgt tilstrækkeligt op på egen plan. Manglerne vurderes at være væsentlige for opfyldelse af formålet med standarden. Der vurderes at være aktiviteter i gang, da der er fokus på udfordringerne. Dette vurderes dog at kræve opfølgning. 18

21 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Der er retningsgivende dokumenter, der lever op til kravene. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af interview med ledelse fremgår det, at der også på området for kompetenceudvikling skal indarbejdes nye procedurer. Der arbejdes med den gamle kompetenceudviklingsplan for Gudenåkollegiet, men var på tidspunktet for den eksterne evaluering ikke nået dertil i den nye organisation. Der henvises til dokumentet Uddannelses- og kompetenceudvikling på Gudenåkollegiet og til udkast for SAU, som også handler om kompetenceudviklingsplaner. Det nævnes desuden, at autismepilotuddannelse er en del af grunduddannelsen. Af interview med medarbejdere fremgår det, at alle nye medarbejdere undervises 2 arbejdsdage i støttesystemer og viden om autisme. Adspurgt vurderer medarbejderne, at der er en rød tråd i efter- og videreuddannelser, da alle medarbejdere snart har været igennem en KRAP-udannelse (Kognitivt, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik) samt autismepilotuddannelen (2-årigt forløb som svarer til en 1-årig uddannelse). Der er ligeledes MUS og det er her, der tales om kompetenceudvikling på det individuelle plan. Der er ikke stor grad af videreformidling på personalemøder, i stedet for sendes alle medarbejdere af sted på kursus. Man har tidligere prøvet at lade enkelte medarbejdere tage på kurser og videreformidle viden i egen organisation, men i praksis har dette ikke fungeret, når det kun er et par stykker der har været af sted på kurser. Der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling på et strategisk såvel som på et individuelt plan. Der er udfordringer i forbindelse med ny organisering, som vurderes at være taget højde for. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3)

22 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Af dokumentgennemgang ses auditreferat fra 22. april 2013 med 6 deltagere. Der er afholdt kvalitetsovervågning og trin 3 er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses opfølgningsplan Der er udarbejdet opfølgningsplan for kompetenceudvikling. Trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Der vurderes at være god overensstemmelse mellem retningslinjerne og arbejdet med kompetenceudvikling. Der er kvalitetsovervåget og ligeledes udarbejdet opfølgningsplan. På denne baggrund vurderes standarden opfyldt. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Der er retningsgivende dokumenter, der lever op til kravene. Trin 1 vurderes opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der på tilbuddet er et forholdsvist lavt sygefravær sammenlignet med andre i regionen. Det fortælles, at der fokuseres på, hvad der får folk til at blive på arbejdet i stedet for, hvad der får folk til ikke at komme. Teamstrukturen fremghæves ligeså, hvor opgaven ligger i teamet og ikke hos den enkelte kontaktperson.

23 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ændringen af organisationen har ændret vilkårene, så der ikke længere er en afdelingsleder for hver afdeling, som der har været før. Der er dog ikke tale om deciderede selvledende teams. Der er obligatorisk APV hvert andet år, styret fra regionen. Derudover er der løbende APV, hvor man altid kan lave et APV-punkt. Meget bliver dog løst i situationen. Der er ligeledes TULE (TrivselsUndersøgelse og LedelsesEvaluering). I interview med medarbejderne fremgår det, at der er et godt arbejdsmiljø. Det har været bedre, for omstruktureringen fylder og det tager altid tid. Der er mindre ledertid og større ansvar til de enkelte teams. Om APV nævnes, at det foregår, men løbende APV er der ikke anledning til. Det største APV-punkt er trivslen. TULE foregik i sidste år. Vi kan klappe hinanden på skulderen og sige at det går godt. Der arbejdes efter anvisningerne i de retningsgivende dokumenter og der arbejdes således systematisk med APV og trivsel. Derfor vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses auditreferat fra 22. april 2013 med 6 deltagere. Der er afholdt kvalitetsovervågning og trin 3 er helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang ses opfølgningsplan Der er udarbejdet opfølgningsplan for arbejdsmiljø. Trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Det vurderes, at der arbejdes systematisk med arbejdsmiljø, for så vidt angår APV og arbejdet med trivselsmålinger. Dette arbejde foregår på alle fire trin, hvorfor standarden vurderes opfyldt.

24 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Der er retningslinjer for introduktion til værdier og for hvordan medarbejdere aktivt omsætter værdier. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at værdigrundlaget ligger i Virksomhedsgrundlaget. Der er et gammelt virksomhedsgrundlag fra Gudenåkollegiet og det nye er i SAU. Værdierne følger regionens: dristighed, dialog og dygtighed Værdierne er del af MUS, men ikke på personalemøder eller lignende. De tre D'er er værdier i hele regionen. I det nye virksomhedsgrundlag vil det grundlæggende være det samme værdisæt, men måske vil under-ordene blive nogle andre. Medarbejderne har været involveret i udformningen af værdierne i den nye organisering. Områdeledelsen står for præsentationen af værdierne sammen med historikken for hele stedet osv. Man får også virksomhedsgrundlaget som ny medarbejder, idet der udleveres en grundmappe for alle nye medarbejdere med alle værdier osv. I interview med medarbejderne fremgår det, at værdier er noget, der skal italesættes i stedet for at holde tingene for sig selv. Der gives et eksempel med dagens evalueringsbesøg, hvor medarbejderne ikke blev bedt om at forberede sig særligt til ekstern evaluering, fordi det handler om at få åbenhed over hvad der fungerer, og hvis der er noget der ikke fungerer, så at få lukket hullerne. Nye medarbejdere siger, at der er en helt særlig kultur og at det er trygt, men det er svært at sige, hvad det konkret drejer sig om. Men sladder tolereres ikke man skal i stedet tale med den anden medarbejder om det pågældende problem og man skal stille spørgsmål på en nysgerrig måde. Der gives et eksempel på, hvordan man kan være åbensindet og tro på, at alle gøre deres bedste ud fra deres forudsætninger. Det eneste de kunne ønske sig, er, at de fik deres egen afdelingsleder igen. Der arbejdes med værdierne, sårligt med at få udarbejdet og dernæst implementeret det nye værdigrundlag. Der arbejdes pt. Ikke så konkret med ordlyden af værdierne, men de synes at udleves. Trin 2 vurderes helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til:

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens

Læs mere

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af Resume over arbejdsgangene vedr. forebyggelse, indberetning og opfølgning af Forebyggelse, indberetning og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Maj 2015 Vejledning til, hvordan specialområdet kan arbejde med fælles regionale retningslinjer Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Dansk Kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.

Læs mere

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato september 2013 Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens kommunikative ressourcer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Indhold 1. Indhold og læsevejledning... 1 2. Introduktion til trin 3 i Standardprogrammet... 3 3.

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf. 78 47 65 00 Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og dagtilbuddet Stormly tlf Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og dagtilbuddet Stormly tlf Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Bo- og dagtilbuddet Stormly tlf. 78 47 69 50 Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten. Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget, tlf. 76 74 12 90 Bocenteret Fogedvænget 25, 8722 Hedensted Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en

Læs mere