Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE.

Transkript

1 Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE. Målsætning: På Christianshavns Døttreskole lægger vi vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og fællesskab er i højsædet. Der arbejdes aktivt på at skabe et klima, der forebygger mobning og andre krænkelser. Mål: Alle personalegrupper arbejder målrettet og aktivt for at opfylde målsætningen. Christianshavns Døttreskole vil arbejde på at iværksætte tvivselsfremmende aktiviteter og afdække omfanget af evt. mistrivsel og mobning. En trivselsmappe er udarbejdet til internt brug. 10 gode råd til forældrene talesættes på forældremøderne i de respektive klasser. Christianshavns Døttreskole vil øge såvel personalets, elevernes som forældrenes bevidsthed om mobning, dens årsager og konsekvenser. Christianshavns Døttreskole vil fremme forståelsen for, at alle har et ansvar for den enkelte klasse/elevs trivsel: personale, elever og forældre. At Christianshavns Døttreskoles elever kender forskel på drilleri, konflikt og mobning.

2 -2- Definitioner. Mobning: - en gentagende, systematisk forfølgelse, forulempelse og/eller eksklusion af en eller flere personer i sociale sammenhænge. Konflikt: - foregår mellem to parter, der er nogenlunde lige stærke fysisk og psykisk. Drilleri: - er ofte spontan og tilfældig. Afdækning af evt. mobning og fremme af trivsel: Alle personalegrupper har til stadighed fokus på den enkelte elevs/klassens trivsel. Lærerne/pædagogerne reagerer ved bekymrende adfærd og tegn på mistrivsel. Desuden skal der være fokus på klassens gruppeprocesser, således, at der undgås negative processer, der kan danne grundlag for mobning. AKT ( Adfærd - Kontakt - Trivsel ) spiller en aktiv rolle i løsning af konflikter mellem elever, således at de ikke udvikler sig. Trivselsundersøgelse hvert andet år i de respektive klasser (se miljøundersøgelse, resultater og plan på Skoleporten). De år, hvor der ikke er trivselsundersøgelse, tages mobbeplanen op til revurdering i Pædagogisk Råd. Individuelle elevsamtaler med klasselæreren, der har til formål at afdække den enkelte elevs trivsel og klassens sociale liv. Under samtalen evalueres og målsættes der endvidere omkring eleven og målet for sociale kompetencer. 2 årlige forældremøder, hvor klassens sociale liv og trivsel vendes. Der arbejdes i de mindste klasser med legegrupper, senere med forældretrivselsgrupper. 2 årlige skole/hjemsamtaler, hvor elevens trivsel naturligvis er et fast punkt. I de mindre klasser deltager en pædagog fra Toppen. Der er et tæt samarbejde mellem skole og Toppen, Toppens leder deltager i trinmøderne. De respektive pædagoger har derudover daglig tæt kontakt til lærerne omkring det enkelte barn. Christianshavns Døttreskole har fokus på fravær, der arbejdes med bekymrende fravær. Her er klasselæreren, sundhedsplejersken, lederen og evt. psykologen aktiv i handleplanen omkring det enkelte barn/den unge.

3 -3- Aktiviteter til fremme af trivselen på Christianshavns Døttreskole: Alle Tiders Skole er en skole i eet spor, hvor vi kender hinanden godt og har overblik! Hvert år afholdes skolens fødselsdag (skolen blev oprettet 2. december 1799). Alle klasser opfører et teaterstykke/optrin/en musical eller andet, som fremmer korpsånd og godt samarbejde elever og personale imellem. Sidegevinsten er at børn og unge lærer at stå på en scene eller vise og udfolde andre kreative evner. 6. klasse er besøgsvenner og støttegruppe for børnehaveklassen i såvel frikvartererne som omkring praktiske foranstaltninger for eksempel i forbindelse med fejning af klasselokalet og mælkeafhentning. En velinstrueret og pligtopfyldende skolepatrulje sørger for, at kammeraterne kommer godt over gaden til Kirkepladsen og ved øvrige overgange. Dialog finder hyppigt sted her, det skaber sammenhold og omsorg for hinanden. Klasselæreren er forpligtet til at arbejde løbende med klassens sociale spilleregler, så de svarer til den aktuelle situation. Hjemmet/hjemmene skal til hver en tid inddrages omkring såvel den enkelte elev som omkring klassens sociale liv (se forventninger til forældrene). Hver klasse udarbejder etiske spilleregler omkring klassens sociale liv, herudover i de større klasser omkring elevernes anvendelse af SMS/chat og andre elektroniske kommunikationsmetoder. Der arbejdes aktivt med udvikling af elevernes sociale kompetencer: For eksempel: den gode stol, Kort og godt spillet, Trin for trin, Fortællekredsen, Klassemøder hver uge, elevråd på de 3 trin, anerkendelsesrunden, konflikt/trivselssamtaler ad.hoc., tøse/drengegrupper, mobning er yt prøv noget nyt!, træn dine personlige styrker, trivselslinealen, AKT hvordan, på de 3 trin. Skoletjenester som for eksempel Børns vilkår kan inddrages: Trivselsforløb, klasseoplæg, voksenoplæg, Børnetelefonen, Børnechatten, til mellemtrinnet ung og lige midt imellem, børn og unges digitale liv.

4 -4- Der står altid et internt team (skoleleder, læsevejleder, sundhedsplejerske, sociale myndigheder o.a.) klar med gode råd/vejledning, aktiv deltagelse i projekt såvel omkring den enkelte elev som omkring klassen. Her afstemmes forventninger, roller og ansvar. Til forældrene på Christianshavns Døttreskole: Mobning angår os alle. Christianshavns Døttreskole, forældre og elever skal være opmærksomme på, hvad vi kan gøre for at undgå at mobning opstår og hvad man kan gøre for at forhindre, at mobning bliver ved. Børn mobber af mange grunde: De er jaloux De bliver selv mobbet De vil være seje De vil vise sig De vil afreagere De vil skabe sammenhold De vil kompensere for nederlag De vil opnå anerkendelse De vil have magt Generelt mobber piger ofte for venskabs skyld og ofte indenfor klassen, mens drenge mobber for at vise sig såvel indenfor klassen som overfor ældre/yngre klasser/elever. Hvorfor fortæller børn ikke om mobning? Nogle af de mest almindelige grunde er: Man er bange for at blive mobbet endnu mere. Man vil ikke være en sladrehank. Man vil ikke bekymre sine forældre.

5 -5- Tegn på mobning: Vi voksnes skal reagere på mulige advarselssignaler: Barnet vil ikke i skole generelt eller på bestemte tidspunkter Barnet er bange for at gå til og fra skole Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting, tøj Barnet får blå mærker, skrammer, skader Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem Barnet har ingen god ven i fritiden Barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd Barnet mister interessen for skolen Barnet virker uglad, trist, deprimeret og viser skiftende humør Barnet har uforklarlige sygdomme Den unge kan have næsten de samme advarselssignaler, tilføjes kan spisevægring, uklar i blikket o.a. Hvad skal der til for at standse mobning i skolen? Mobilisering af det tavse flertal Engagerede lærere og pædagoger Forældre, der tager medansvar Elever, der lærer at aflæse hinandens signaler og lærer at sige fra Ved at give eleven selvværd Hvad kan alle forælder gøre for at forebygge mobning? I kan tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt I kan gøre op med forældede opfattelser af begrebet at sladre, f.eks. kan I opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op og tage deres udsagn alvorligt I kan opfatte problemet som en fælles opgave og løse den i fællesskab I kan hjælpe ethvert barn, der bliver mobbet I kan hjælpe børn, der mobber til at ændre opførsel og få dem til at gøre det godt igen I må forstå, at mobning betyder dårligere trivsel og læring for hele klassen

6 I kan øve barnet i at løse konflikter derhjemme -6- I kan lade barnet have kammerater med hjem, så ofte han/hun har lyst I kan engagere jer i forældregruppen i klassen eller i andre sammenhænge, så barnet kan se, at I vil skolen Hvad kan forældre til mobbere gøre? Lyt til barnets forklaring Fortæl, at du uanset forklaring ikke accepterer mobning Kontakt de andre forældre, hvis der er flere omkring mobningen og informer dit barn om det Vis dit barn, at du elsker hende/ham, men ikke accepterer det han/hun har gjort Kontakt også barnets klasselærer. I kan regne med, at lærerne og pædagogerne vil sætte alt ind på at standse mobningen, når de har kendskab til det Hvad kan forældre til mobbede gøre? Når forældre opdager, at deres barn bliver mobbet, er det vigtigste at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt at støtte barnet Undgå at drage forhastede konklusioner Undgå standardsvar som: Det skal du ikke være ked af eller det har du nok selv været ude om Vis at du tror på barnet Undgå at gøre barnet til problemet Hjælp barnet med at udtrykke sine følelser Hjælp barnet med at få troen på sig selv tilbage f.eks. ved sammen med barnet at finde realistiske løsningsforslag: Hvad han/hun kan svare igen, eller hvordan han/hun får sagt fra Kontakt evt. andre forældre Kontakt barnets klasselærer. I kan regne med lærerne og pædagogerne vil sætte alt ind på at standse mobningen, når vi har kendskab til det. Kommunikation omkring det enkelte barn skal altid finde sted direkte til de personer, der har været involveret i/observeret episoden eller har været bekymret for barnet.

7 -7- Hjertet tager aldrig fejl. I et stort hjerte er der plads til mange venner. Christianshavns Døttreskole er en legeplads for børn og voksne, en skole for livet, en livets skole, hvor værdighed og god opførsel trives. Personalet på Alle Tiders Skole Christianshavns Døttreskole