Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Transkript

1 Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University p.vedsted@alm.au.dk -

2 Symptomer og udredning Patienter henvender sig med symptomer og bekymringer Sundhedsvæsenet bør være Tilgængeligt Responsivt Effektivt

3 Almen praksis er første linje SYGEHUS (udskrivninger) 1,3 mio. BEFOLKNINGEN (90% i løbet af et år) ALMEN PRAKSIS 23 mio. konfrontationsydelser AMBULATORIUM (besøg) 7,5 mio. SPECIALLÆGE 5 mio. Kilde: Årlige ydelser, Danmarks statistik for 2013

4 Efter 6 % af konsultationer mistænker egen læge alvorlig sygdom 10 % af disse får en ny alvorlig diagnose i løbet af 2 måneder

5 Den praktiserende læges mistanke Efter 6 % af konsultationer mistænker lægen alvorlig sygdom gange årligt/ca gange dagligt 10 % risiko for ny alvorlig sygdom: om året/500 gange dagligt Peter Hjertholm, et al. 2014

6 KONKLUSION: Den diagnostiske kæde skal være velsmurt

7 Det ser den praktiserende læge 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tyktarm Lunge Melanom Bryst Prostata Andre Total Alarm Alvorlig, uspecifikt Almindeligt Henry Jensen, et al. 2014

8 Symptomer i almen praksis et kontinuum Banalt Low-but-not-no-risk Alvorligt Henvis Grøn: Klares i praksis evt. opfølgning Rød: Skal henvises til relevant undersøgelse! Grå: Er det noget? Bliver det grøn/rød? For en usikkerheds skyld?

9 Den 3-benede diagnostiske strategi Alarmsymptom Kræftpakker for specifikke symptomer Alvorlige, uspecifikke symptomer Diagnostisk enhed hurtig, multidisciplinær tilgang Almindelige symptomer Hurtig og direkte adgang til relevante undersøgelser

10 Ja-Nej-undersøgelser Afkræftpakker For low-but-not-no-risk - symptomerne Praktiserende læger har hurtig, direkte adgang til undersøgelser Lægen har udredningsansvaret Gør det simpelt: ingen journal, ingen seng, etc. Blot et Ja eller et Nej

11 Formål med Ja-Nej-undersøgelser Tidligere diagnostik Bedre prognose og mindre alvorligt indgreb (akut) Almen praksis har ansvaret for udredningen Behov for omkostningseffektiv udredning Patienten oplever et responsivt sundhedsvæsen Høj tilfredshed ved høje forventninger

12 Eks: Udredning af tyktarmskræft Screening: ifobt for en risiko på 0,03-0,15 % for kræft I lægens konsultation: 50 % med alarmsymptom: 5-8% risiko for kræft (x 100) 50 % med uspecifikt symptom Hvad nu hvis lægen har adgang til ifobt?

13 Eks: Direkte adgang til ultralyd af maven Vejle, Sygehus Lillebælt Læge mistænker kræft Cancer risiko = 28 % Sammedags-henvisning Cancer risiko = 5,3 % Ingen specifik mistanke Cancer risiko = 2,8 % Ingeman ML, et al. Fam Pract. 2015

14 Tage med til Kræftplan IV Ja- Nej-Undersøgelser: Røntgen, CT, MR Skopier Ultralyd Telemedicin (fx hud) Filter-blodprøver (ifobt, markører)

15 Tage med til Kræftplan IV OBS: monitorering af brug! (=DATA) OBS: følgeforskning af effekt! (=FORSKER) Efteruddannelse af alle berørte specialer Perspektiv for væsenet: dette princip gælder for udredning generelt i sundhedsvæsenet

16 Det var det