Spørgsmål og svar på puljen Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb

Transkript

1 Spørgsmål og svar på puljen Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb J. Nr. Click here to enter text. PID Ansøgerkreds Spørgsmål: Kan man søge puljen, hvis man også deltager i JobFirst? Svar: Man kan ikke søge puljen, hvis man også deltager i JobFirst, da JobFirst er et kontrolleret forsøg, mens STV omfatter hele målgruppen. Spørgsmål: Kan man søge puljen, hvis man også ansøger og modtager midler i puljen særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb? Svar: Der er dog ikke noget til hinder for, at man søger og modtager midler fra begge puljer. Det skal dog bemærkes, at der forventes et mere ambitiøst måltal i STV, hvis kommunen også modtager midler fra den anden pulje. Spørgsmål: Kan man søge om midler til puljen, hvis man eksempelvis har modtaget projektbevillinger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Den Sociale Vækstfond? Svar: Ja. Det er vigtigt, at man i projektansøgningen beskriver sammenhæng og afhængigheder til andre igangværende projekter. Dette gælder også en evt. medfinansiering andre steder fra. Spørgsmål: Må man gerne indgå projektsamarbejde med andre kommuner og sende en samlet ansøgning? Svar: Der skal være et dagligt fokus på indsatsen, ligesom der er fokus på forankring af resultaterne. Derfor anbefales det, at kommuner ikke ansøger sammen. Målgruppen Spørgsmål: Er det et krav at jobcentret involverer alle de tre målgrupper i projektperioden?

2 Svar: Nej. Jobcenteret kan godt ansøge om et projekt, hvor kun en eller to af de tre målgrupper indgår. Der vil ved udvælgelsen af projekterne være fokus på, at alle tre målgrupper bliver repræsenteret. Spørgsmål: Tæller deltidsbeskæftigede (fx en ressourceforløbsmodtager, der arbejder 5 timer om ugen) med i bruttomålgruppen? Svar: Ja, hvis de modtager en ydelse og er inden for målgruppen er de en del af bruttomålgruppen, selvom de har ordinære timer fra begyndelsen. Spørgsmål: Hvis en borger i målgruppen skifter til en anden ydelse som f.eks. førtidspension, falder borgeren så ud af projektet? Svar: Ja, der vil løbende være en til- og afgang fra målgruppen Spørgsmål: Kan man fokusere på udvalgte borgere inden for den valgte målgruppe? Svar: Nej. Det særlige ved STV-projektet er, at det omfatter hele bruttomålgruppen. Det er dog muligt at udvælge én af målgrupperne (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, personer i ressourceforløb eller borgere på integrationsydelse), men så gælder det hele alle borgere inden for denne målgruppe. Man kan dog vælge at fokusere på udvalgte borgere i forskellige faser af projektet, og dermed lave en trinvis implementering. Dette beskrives i ansøgningen. Spørgsmål: Hvis eksempelvis ens bruttomålgruppe udgøres af 65 borgere, er målgruppen så for lille til, at man kan søge om projektmidler? Svar: Nej, der er ingen minimums bruttogruppe. Så længe det handler om den samlede bruttomålgruppe, og der fastsættes et ambitiøst mål for målgruppen, er den ikke for lille. Spørgsmål: Der er tale om etnisk danske borgere i integrationsforløb, gælder det også ikke-etnisk danske borgere? Svar: Ja, det skal bare være borgere, der er uden for integrationsprogrammet. Spørgsmål: Er uddannelseshjælpsmodtagere en del af målgruppen. 2

3 Svar: Nej. Alle, der modtager uddannelseshjælp, indgår ikke i målgruppen. Unge under 30, der er visiteret som aktivitetsparate og er uden uddannelsespålæg indgår i bruttomålgruppen. Spørgsmål: Vi kan ikke genkende de data på bruttomålgruppen på STV-siden på de aktivitetsparate. Der er langt flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i kommunen. Svar: Der skal foretages to træk på jobindsats.dk. for at få bruttomålgruppe. Udover et træk på antal person, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal aktivitetsparate omfattet af integrationsprogrammet fratrækkes. Sådan foretages trækket i jobindsats: 1. Vælg TEMAER og Integrationsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet 2. Målingsgruppe: Antal personer og forløb 3. Vælg måling: antal personer 4. Vælg periode: maj eller juni Vælg Ledighedstype: ledighed og aktivering 6. Vælg visitationskategori: Aktivitetsparat Tilføjet d. 23. september 2016 Succeskriterier Spørgsmål: Ift. opgørelsen af succeskriterierne (1 og 2), hvordan tæller ordinære timer så med? Vil et øget antal ordinære timer fx være med til at øge andelen? Svar: Hvis et øget antal borgere fra bruttomålgruppen opnår ordinære timer, vil det øge andelen i succeskriterie 1 eller 2. Spørgsmål: Er de 20 procentpoint forøgelse af målgrupperne samlet for begge målgrupper eller hver især. Svar: Hver især, jf. succeskriterium 1 og succeskriterium 2 Spørgsmål: Hvordan måles succeskriterium 3: Kommunens bruttomålgruppe bidrager efter afsluttet projektperiode med flere løntimer på arbejdsmarkedet i forhold til en sammenlignelig gruppe? Svar: Evalueringen af projektet, som blandt andet skal vurdere projektet ift. de opstillede succeskriterier, vil først blive udbudt på et senere tidspunkt, og den endelige operationalisering af opgørelses, og analysemetode, vil derfor først fastlægges til den tid. Det skal bemærkes, at der løbende i projektet vil blive fulgt op på løntimer/ordinære timer ved hjælp af registreringer i E-indkomst. 3

4 Spørgsmål: Hvis en borger fra målgruppen skifter til fleksjob, vil det tælle med i succeskriteriet ift. andelen af løntimer. Ligeledes, hvis en borger bliver matchet jobparat og får job eller kommer i virksomhedspraktik, vil det tælle med i succeskriterierne. Svar: Der vil løbende være en til- og afgang fra målgruppen. I opgørelsen af udviklingen i målgruppens andel i virksomhedsrettet indsats, sammenlignes andelen af borgere i virksomhedsrettet indsats i august 2016 med december I evalueringer af projektet vil der herudover ses på de borgere, som er udgået af projektet og hvilken forsørgelsesgrundlag de har. Spørgsmål: Hvordan udregner man andelen af virksomhedsplaceringer der skal øges med minimum 20 procentpoint? Svar: Eksempel: Kommunen har i juni antal personer i målgruppen. Heraf er 65 antal personer i LAB kap. 11 og 12 tilbud. Dette svarer til en andel på 12 pct. Der søges om et projekt med en procentpoint forøgelse på 20, hvilket vil betyde, at kommunen skal have 32 pct. af målgruppen i virksomhedsrettede tilbud ved sidste milepæl. Dette vil svare til 176 borgere, hvis bruttomålgruppens størrelse fastholdes. Indsats Spørgsmål: Må bruttomålgruppen kun deltage i virksomhedsrettet aktivering eller må de også deltage i andre forløb fx hos anden aktør? Svar: Bruttomålgruppen må gerne deltage i andre former for aktivering og være i forløb hos anden aktør. Ift. succeskriteriet vil der dog blive målt på hele bruttomålgruppen også selvom indsatsen for nogle er lagt ud til anden aktør. Spørgsmål: Hvorledes er reglerne for, at en borger er i virksomhedspraktik samtidig med, at denne får ordinære timer i samme virksomhed. Svar: Reglerne i beskæftigelseslovgivningen hindrer ikke efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at man kan kombinere virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse med ordinære løntimer, under forudsætning af at reglerne i beskæftigelseslovgivningen i øvrigt er opfyldt. Såfremt tilbuddet og de ordinære timer foregår sideløbende i virksomheden, er det en forudsætning, at der er tale om forskellige arbejdsfunktioner. 4

5 Se i øvrigt spørgsmål/svar på Jobreform fase 1 siden Spørgsmål: Hvornår og i hvilket omfang er der krav om mentor? Svar: Borgeren skal tilbydes en mentor, som også kan være fx virksomhedsmentor eller den koordinerende sagsbehandler. Rollen skal dog være tydeligt defineret for borger og medarbejder, hvor medarbejder fungerer reelt som mentor. Det skal registreres som en aktivitet. Værktøjer Spørgsmål: Leverer STAR en skabelon til samarbejdsaftaler? Svar: Nej. Jobcentrene kan anvendes eksisterende samarbejdsaftaler. I fald der ønskes inspiration kan det fås på de lokale opstartsmøder. Spørgsmål: De redskaber som anvendes i STV, vil de kunne anvendes efter projektets ophør? Svar: Wordskabeloner til projektet kan anvendes efter projektets ophør. SMSbrugerundersøgelse kan ikke anvendes efter projektafslutning. Progressionsværktøjet Min Vurdering, afventer afklaring. Spørgsmål: Vi har netop afskaffet samarbejdsaftalerne, da vi kun opretter løbende enkeltpladser for at sikre det rette match. Skal der udarbejdes samarbejdsaftaler med virksomhederne? Svar: Nej, men det skal dokumenteres, hvilke aftaler, der er med virksomheden og borgere ift. støtte og opfølgning, samt hvilke arbejdsfunktioner borger udfylder. Desuden skal det beskrives, hvorledes der sikres et beredskab at trække på hurtigt, så der kan sikres en tidlig indsats. Spørgsmål: Er progressionsværkøjet klar ved projektstart januar 2017? Svar: Ja. Minvurdering.dk er ved at blive evalueret på baggrund af empowerment og JobFirst projektet. En justeret udgave vil være klar til projektstart. Det tilstræbes, at det når at blive klar i en elektronisk udgave. Alternativt vil det i en opstartsperiode være papirbaseret. 5

6 Spørgsmål: Vil det være tilstrækkeligt i projektet at arbejde med VITAS og Min Plan, eller er det et krav, at arbejdsaftalen skal indgå i sagsbehandlingen? Svar: Kommunen skal sikre sig, at borger, virksomhed og jobcenter har adgang til samme formuleringer og beskrevne aftaler om det aftalte forløb, således der er fælles forståelse og forventningsafstemning. Dette kan bl.a. gøres via arbejdsaftalen. Kommunen kan i sin ansøgning beskrive, hvorledes der sikres, at aftalerne er beskrevet og godkendt af alle parter via VITAS og Min Plan i stedet. Her er der afgørende, at jobcenteret understøtter målgruppens løbende anvendelse af Jobnet. Tilføjet d. 22. september 2016 Projektleder Spørgsmål: Hvad indebærer det, at projektlederen beskæftiger sig med projektet på fuld tid? Svar: Det indebærer, at projektlederen er 100 % beskæftiget med STV-projektet. Varetager projektlederen andre opgaver end egentlig projektledelse, er der en klar forventning om, at det omfatter aktiviteter, der peger direkte ind i projektet. Økonomi Spørgsmål: Kan udgifter til revision dækkes? Svar: Ja. Spørgsmål: Hvad tænkes der på med medfinansiering? Svar: Jobcenteret skal i budgettet opsættes omkostninger til projektet, der rækker udover normalindsatsen. Her fremhæves hvilke af omkostningerne, der dækkes af de centrale midler, og hvilke jobcentret selv finansierer. Der må forventes en vis medfinansiering, men det er ikke et krav. Spørgsmål: Det er erfaringen, at mentorstøtte er en meget central del af den virksomhedsrettede indsats og samtidig en omkostningstung post. Er det muligt at søge om midler til mentorstøtte? Svar: Nej, det er ikke muligt at søge om midler til lovbestemte områder, såsom mentorstøtte. Der kan søges om midler til en projektleder og til virksomhedskonsulenter. Det er imidlertid i orden, at virksomhedskonsulenten i et vist omfang også varetager mentorstøttefunktion, hvis rollerne for virksomhedskonsulenten er velbeskrevet. 6

7 Spørgsmål: Er det mulighed for at give borgerne lempeligere fradrag ved deltagelse i et virksomhedsforløb, som man kender det fra dag-til-dag projektet? Svar: Nej, lempeligere fradrag er ikke inkluderet dette projekt, og virksomheden får ikke tilskud. Driveren/motivationen er muligheden for ordinære timer reel løn for reelt udført arbejde og på sigt selvforsørgelse. Spørgsmål: Tæller frivilligt arbejde som virksomhedsforløb? Svar: Kun lønnet indkomst tæller med, da der aflæses løntimer i eindkomst. Hvis borgeren får løn for at lægge nogle timer eksempelvis i foreningslivet, tæller det også med. Spørgsmål: Ligger milepælsplanen nogenlunde fast fra start? Svar: Projektet fastsætter selv sin milepælsplan for perioden, herunder opnåelse af mål til det fastsatte udbetalingstidspunkt. Spørgsmål: Er udbetalingstidspunkterne som præsenteret i milepælsplanen (i præsentationen fra STAR) fastsatte tidspunkter? Og hvilken omregningsfaktor opererer projektet med? Svar: Udbetalingstidspunkterne er endnu ikke afklarede. Omregningsfaktoren er 1500 kr. pr. borger i bruttomålgruppen til ansættelse af virksomhedskonsulenter. Spørgsmål: Hvad hvis ikke man når sine mål, som fastsat i milepælsplanen, og man ikke kan begrunde dette får man så ikke udbetalt det ansøgte beløb? Svar: STAR vurderer på udbetalingstidspunkterne via statusrapporter og en dialog med kommunen og Deloitte, om der arbejdes fokuseret med projektet. Har STAR en fornemmelse af, at der slet ikke arbejdes med projektet, vil der pågå en særskilt dialog. Spørgsmål: Er det udelukkende lønomkostninger, der skal indgå i budgettet? Svar: Ja. I det omfang, at kommunen afholder egenfinansiering udover normalindsatsen ift. særligt iværksatte aktiviteter, er det relevant at beskrive i ansøgningen. 7

8 Spørgsmål: Hvad kræver den faglige opkvalificering ressourcemæssigt ift. egenfinansiering. Og skal det skrives ind i budgettet? Svar: Den faglige opkvalificering vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i projekternes behov. Derfor vil det i høj grad blive tilrettelagt gennem en dialog med projekterne. Det skal altså være målrettet ind i projekterne og med et hensyn til spørgsmålet om omfanget af medarbejdertimer. Det forventede forbrug på faglig opkvalificering forventes ikke indregnet i budgettet i forbindelse med projektansøgningen. Spørgsmål: Skal projektlederen være ansat, eller må man gerne anvende de finansierede midler til en ekstern projektleder? Svar: Man må gerne anvende midler til en ekstern projektleder. Men det skal bemærkes, at det er helt centralt, at viden forankres ud over projektperioden. Processtøtte og faglig opkvalificering Spørgsmål: Hvad indebærer den faglige opkvalificering, der bliver tilrettelagt i forbindelse med processtøtten? Er det en model, der køres ud over alle projekterne, og hvad kræver det af ressourcer fra kommunen? Svar: Den faglige opkvalificering i forbindelse med processtøtten er endnu ikke helt afklaret detaljeret. Den specifikke tilrettelæggelse, også på indholdssiden, afhænger i høj grad af, hvilke kommuner, der deltager i projektet, og hvad det konkrete behov for opkvalificering er. Det forventes, at der vil være nogle tværgående elementer noget der er fælles for alle projekterne og noget, der i langt højere grad vil tage udgangspunkt i lokale behov. Spørgsmål: Skal det konkrete opkvalificeringsbehov beskrives i ansøgningen? Svar: Det er ikke en forventning, men det vil være rigtig godt, hvis det allerede kan beskrives her, så der på et tidligt tidspunkt kan gøres overvejelser herom i forbindelse med planlægning af den faglige opkvalificering Spørgsmål: Det er erfaret, at virksomhedskonsulenterne ofte mangler kompetencer ift. forhandlingsteknik. Indgår dette i den faglige opkvalificering? Svar: Det konkrete indhold af den faglige opkvalificering skal aftales med de deltagende projekter. Forhandlingsteknik virker umiddelbart som et relevant emne. 8

9 Spørgsmål: Forventes det at hele medarbejdergruppen deltager i den faglige opkvalificering? Svar: Dette skal afklares i samarbejde med de valgte projekter. Det afhænger desuden af, hvor projektet i sin indsats primært har lagt vægtningen; ift. sagsbehandler, virksomhedskonsulent eller mentorstøtten. Spørgsmål: Hvilket omfang af processtøtte kan forventes af proceskonsulenterne? Svar: Et rimeligt omfang. Fokus i dette projekt er på den lokale processtøtte, hvorfor Deloitte vil komme ud i alle kommunerne. En beskrivelse af den forventede processtøtte bliver tilgængelig på STARs hjemmeside for puljen. 9