Situationen i marken. Plantenyt nr. 23 den 21. juni 2016

Transkript

1 Plantenyt nr. 23 den 21. juni Situationen i marken - Svampesygdomme i sukkerroer - Etablering af efterafgrøder før- og efter høst - Produktion af egen udsæd Situationen i marken - Svampe- og skadedyrssprøjtning er ved at være slut og forberedelserne til kommende sæson starter nu Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: oha@dlsyd.dk - Tænk dine efterafgrøder ind i planerne for 2016/2017! Det er nu det starter Korn Det går stærkt nu. Planteværn for i år er stort set overstået og der skal spekuleres i planlægning af høståret 2016/2017. Næste opgave vil blive bekæmpelse af tidsler eller kvik før høst i vinterbyg. Her vil der allerede fra slutningen af næste uge skulle tages stilling til en eventuelt Round-Up sprøjtning i de tidligste marker. Generelt er det vores erfaring, at man for sent bliver klar over, hvor hurtigt høsten nærmer sig. Husk, at man udbyttemæssigt kan sprøjte op til 3 uger før høst, uden betydende tab af udbytte; kommer du omvendt for sent risikerer du at miste udbytte ved nedknækning og åndingstab m.m. Efterafgrøder Det er tid for planlægning af hvor der skal være efterafgrøder i år. Husk at der både er MFO-efterafgrøder og lovpligtige efterafgrøder. Og at de i mange tilfælde overlapper hinanden, i andre tilfælde tæller det kun det ene eller det andet sted. Af din markplan fremgår hvad du skal regne med i år. Vi har i dette nummer en artikel om arter og etablering. Om ca 2 uger vil vi gennemgå de vigtigste regler, hvad tæller hvor og hvordan.

2 Svampesygdomme og sprøjtestrategi i sukkerroer Bladsvampe skal bekæmpes ved begyndende angreb. Anvend 0,4 l/ha Opera, og følg op med 0,3 l/ha Opera ca. tre uger efter, hvis roer tages op efter medio oktober. Følg svampevarslingen og tjek dine egne marker for svampesygdomme fra midten af juli måned. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Sprøjt ved begyndende angreb Begyndende svampeangreb i sukkerroer ses oftest i slutningen af juli eller starten af august måned. Fra midten af juli bør roemarkerne tjekkes for begyndende svampeangreb ugentligt. Første svampesprøjtning udføres ved konstateret begyndende angreb af svampesygdom og senest ved 5 pct. angrebne planter. Erfaringer fra de tidligere års svampevarsling viser, at rettidighed ved første sprøjtning har stor betydning for den efterfølgende sygdomsudvikling i marken. Sprøjtes for tidligt, inden der er svampeangreb i marken, vil effekten klinge af, inden der reelt er behov for behandling, og sprøjtningen vil være spildt. Til gengæld må det rette tidspunkt heller ikke forpasses, da en for sen sprøjtning på etableret angreb kræver højere dosering samtidig med evt. udbyttetab. Dosering og antal behandlinger I tabel 1 er anført dosering og midler til anvendelse ved begyndende angreb af bladsvampe i roer. Hvis roerne skal tages op efter medio oktober følges op ca. tre uger efter første sprøjtning. De anførte doseringer hæves til 0,5 l/ha ved etablerede og højt smittetryk. Det vil ofte være tilfældet, hvis man kommer for sent med første sprøjtning, eller der bliver for stor afstand mellem første og anden sprøjtning i år med højt smittetryk. Tabel 1: Dosering i forhold til behandlingstidspunkt og smittetryk. Tidspunkt Ved begyndende angreb Dosering og middel 0,4 l/ha Opera Opfølgning ca. 3 uger efter 1. sprøjtning, hvis roer tages op efter medio oktober 0,3 l/ha Opera eller 0,3 l/ha Rubric/Maredo Sortsmodtagelighed Der er forskel i sorternes modtagelighed overfor bladsvampe. Det er dog de klimatiske forhold, der har størst betydning for, om det er meldug, rust eller ramularia, der bliver mest udbredt. I tabel 2 er opstillet en oversigt over roesorternes modtagelighed over for meldug, rust og ramularia. Sorterne er indplaceret på baggrund svampeangreb i NBR s sortsforsøg 2014 og

3 Tabel 2. Sorternes sygdomsmodtagelighed inddelt efter sygdomsforekomst i NBR sortsforsøg 2014 og Svampesygdom Høj modtagelighed Lav modtagelighed Rust Criollo, Fairway, Pasteur, Jollina KWS, Lombok, Starling, Degas Danicia KWS, Diadem, Cantona KWS, Daphna Meldug Lombok, Criollo Daphna, Degas, Diadem, Fairway, Jollina KWS, Pasteur, Starling Ramularia Jollina KWS Criollo, Danicia KWS, Daphna, Degas, Fairway, Lombok, Pasteur, Starling Danicia KWS, Cantona KWS, Cantona KWS, Vejrforholdene de kommende måneder har størst betydning for, hvilke sygdomme der bliver dominerende i år. Der kan komme nye og mere aggressive smitteracer af de forskellige bladsvampe til landet, som kan rykke på karaktererne i tabel 2. Det er derfor vigtigt at holde roemarkerne under observation fra midten af juli måned. Svampesygdomme Sukkerroer kan angribes af meldug, bederust og ramularia. I enkelte år kan der optræde mindre angreb af cercospora, hvor symptomerne minder meget om ramularia. Sygdommene har forskellige temperatur- og klimaoptimum: Meldug fremmes af varmt (ca. 25 o C) og tørt vejr, se billede 1. Ramularia trives bedst ved o C og i fugtigt vejr, se billede 2. Optimum for bederust er o C og fugtige blade, se billede 3. Optimum for Cerospora er o C og fugtige blade, se billede 4. Billede 1. Meldug Billede 3. Bederust Billede 2. Ramularia Billede 4. Cercospora Registreringsnet 3

4 NBR (Nordic Beet Research) starter 14. juli de ugentlige bedømmelser af angreb af bladsvampe i registreringsnettet. Vi vil informere i Plantenyt ved fund af bladsvampe i registreringsnettet. Resultaterne vil også kunne følges på Landbrugsinfo under Varsling/registreringsnet. Middelvalg Meldug er generelt kun et problem i starten af bladsvampesæsonen, da den trives bedst ved forholdsvis høje temperaturer, og det er derfor en fordel at anvende Opera i den første sprøjtning. Ved en eventuel anden sprøjtning er det knapt så afgørende, om der anvendes Opera eller Rubric/Maredo. Opera har dog en lidt bedre effekt over for meldug og rust, og Opera fortrækkes derfor, hvor meldug og rust er de dominerende sygdomme. I 2015 og 2014 var det bl.a. rust, der var dominerende samt en del meldug i I begge år gav løsninger med Opera en bedre bekæmpelse og højere nettomerudbytter. I tabel 3 er anført godkendte midler til svampebekæmpelse i roer, effekt, behandlingsfrist og normaldosering. Midlerne Amistar/Mirador 250 EC og Tilt 250 EC/Bumper 25 EC er alle godkendt til svampebekæmpelse i bederoer, men de er ikke bredspektrede, som tilfældet er for Opera og Rubric/Maredo. Armure er blevet godkendt i sukkerroer, men fra tidligere års forsøg er der set svagere effekt over for rust og meldug sammenlignet med Opera. Opus er ikke længere godkendt i roer, og kun Opus med gammel etikette kan anvendes. Tabel 3. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer, behandlingsfrist, normaldosering og ca. pris fra middeldatabasen. Behandlingsfrisdosering Normal- Meldug Rust Ramularia Cercospora dage l/kg pr. ha Pris kr. pr. liter/kg, ny afgift Opera *** ( * ) **** ( * ) **** **** 28 1,0 576 Rubric/Maredo *** **** **** *** ( * ) 28 1,0 397/353 Amistar/Mirador 250 EC * ( * ) ** * *** ( * ) 40 1,0 300 Tilt 250 EC/Bumper 25 EC ** ( * ) ** * * 21 0,5 95 Armure *** *** ( * ) **** *** ( * ) 28 0,6 270 Regler for maks. brug af triazoler I sukkerroer er der i lighed med korn regler for brug af maks. mængde triazoler. 1,0 liter Rubric/Maredo tæller 100 procent og 1,0 liter Opera tæller 40 procent. Hvis der f.eks. anvendes 0,4 l Opera (16 procent) efterfulgt af 0,3 l Rubric (30 procent) er der anvendt 46 procent. Derudover må Rubric/Maredo/Armure maks. bruges 2 gange pr. sæson, mens der ingen restriktioner er på antallet af gange, hvor Opera må bruges. Triazolreglerne skal dog overholdes, og der må maksimalt anvendes 1,0 l Opera pr. sæson. Læs altid etiketten for at se de gældende regler. Borgeby feltdagar 2016 Planteavlskontoret arrangerer ikke en koordineret bustur til Borgeby i år. Flemming Larsen fra Bayer oplyser, at man er velkommen på deres stand. Såfremt man henvender sig til ham på standen, vil han kunne tilbyde en frokostbillet efter du/i har fået en præsentation fra deres stand. 4

5 Etablering af efterafgrøder før og efter høst Sikker og tidlig etablering af efterafgrøder er vigtigt! Ved MFO-efterafgrøder anbefales etablering efter høst. Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: Fortrukken blanding af efterafgrøder er olieræddike og gul sennep eller vårbyg og olieræddike, hvor der indgår raps i sædskiftet. Det er vigtigt at etablere efterafgrøderne godt, så de opnår optimal vækst med maksimal kvælstofoptagelse og strukturforbedrende effekt. En meroptagelse på 30 kg kvælstof pr. ha ved godt arbejde er ikke urealistisk. Ved etablering af efterafgrøder gælder princippet stadig, at en efterafgrøde skal håndteres som en afgrøde, der skal høstes på. Det gælder såteknik, udsædsmængde, omsåning etc.. Valg af såtidspunkt Korsblomstrede efterafgrøder kan du vælge at så før høst eller efter høst. Den sikreste etablering fås ved såning efter høst, men risikoen for en lav kvælstofoptagelse er stor, hvis såning sker sent (op til den 20. august). For hver dag såningen udsættes, falder kvælstofoptagelsen i efterafgrøden med ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning i høstperioden kræver derfor, at opgaven prioriteres højt, også selv om der samtidig skal høstes og bjærges halm på andre marker. Ved såning før høst sikres en tidlig såning, men sikkerheden for en jævn fremspiring er ikke så god. Specielt under tørre forhold er den usikker samt ved store halmmængder og dårlig spredning af avner og halm efter mejetærskeren. Desuden kan der være problemer med snegle, jordlopper mv. Såning før høst Udsåning skal ske to til fire uger før forventet høst. Det er en fordel, hvis planterne er så veludviklede ved høst, at toppen er fri af snittet halm. Omvendt kan efterafgrøden genere høstarbejdet og blive beskadiget af mejetærskeren, hvis de er alt for veludviklede. Erfaringerne er dog, at det sjældent er et problem. Ved såning før høst skal man være opmærksom på følgende: Så med centrifugalspreder og ikke for stor spredebredde. Vælg de marker, der høstes først. Høsttidspunktet er afgørende for udvikling af efterafgrøden. Der må ikke være ukrudt i bunden af afgrøden. Halm og avner skal snittes og spredes jævnt. Minimér kørsel i marken. Efterafgrøden er følsom over for kørsel. Vær omhyggelig med jævn spredning. Der er eksempler på, at man kan etablere efterafgrøder acceptabelt på 24 meter med en hævet elspreder på en frontlæsser og med frø med en TKV på over 15 g. Metoden kræver stor omhu. Vær opmærksom på vindpåvirkning af centrifugalspredere. Vær opmærksom på, om der er problemer med snegle i marken. 5

6 Etablering med eldrevne centrifugalspredere før høst Såning kan foretages med centrifugalspredere, der kan sprede frøene i den ønskede arbejdsbredde. Teknikken og valg af art skal indpasses efter spredebredden. Tusindkornsvægten af olieræddike er generelt større end for gul sennep. Det betyder, at spredebredden kan være dobbelt så stor ved samme omdrejningstal på en centrifugalspreder. En enkelttallerken eldrevet centrifugalspreder har en tilfredsstillende spredning af olieræddike på meter En dobbelttallerkner eldrevet centrifugalspreder har en tilfredsstillende spredning på op til meter. Der er dog en vis vindfølsomhed ved spredning på så store bredder. Gødningsspredere som f.eks. Bøgballe spreder op til 24 meter På grund af de dårlige betingelser for fremspiring af frøene anbefales anvendt udsædsmængder i den høje ende, det vil sige at man regner med en fremspiringsprocent på 35 før høst. Hvis man vil opnå en spredebredde på 24 meter, skal man køre med f.eks. 2 dobbeltallerkner centrifugalspredere monteret på en sprøjtebom eller lignende. Såning efter høst Såning af efterafgrøden kan ske direkte i stubben med en skiveskærssåmaskine, med kombisåmaskine direkte i stubben eller radsåmaskine efter en foregående harvning. Såning kan også ske ved at påmontere en eldrevet centrifugalspreder enten i fronten i traktoren eller på stubharven. Ved at køre med en spredebrede, der er dobbelt så stor som arbejdsbredden, vil en del af frøet blive nedharvet og en del havne på den opharvede jord. På denne måde opnås normalt en god etablering Så marken så tidligt som muligt. En dags udsættelse koster skønsmæssigt 20 kr. pr. ha. i tabt N. Så gerne i forbindelse med stubharvning. Radsåning, kombisæt mv. kan også anbefales, men vil være omkostningstungt. Etablering ved stubharvning Ved at foretage en stubharvning i forbindelse med såning sikres der fugt til frøenes spiring. Desuden kan man ved montage af centrifugalspreder være sikker på en fornuftig fordeling af frøene, da arbejdsbredden holdes nede på en bredde, som sprederne kan håndtere. Det er vigtigt, at frøene ikke harves dybt ned. Sprederen monteres bedst efter stubharvetænderne. Modsat skal det sikres, at frøene dækkes. Derfor anbefales det, at stubharven er monteret med en form for efterbehandlingsredskab. Stubharvning udgør selvfølgelig en omkostning og kan måske være svær at få tid til midt i en travl tid, men har dog også værdi i form af forebyggelse af ukrudt og halmnedmuldning. Udsædsmængder Spireevnen i marken er betydeligt større ved såning efter høst end ved såning før høst. Til gengæld skal der etableres flere planter efter høst for at nå en stor kvælstofoptagelse og et ordentligt plantedække. Tusindkornsvægten svinger meget mellem arter og sorter. Derfor skal udsædsmængden afpasses efter den tusindkornsvægt, der er oplyst på udsædsemballagen. I Tabel 1 er der vist forslag til udsædsmængder afhængigt af TKV. Gul sennep har typisk en TKV på 4-8, mens den varierer fra 5 til 16 for olieræddike og op til 20 for de coatede olieræddike. I tabellen er der vist anbefalede udsædsmængder ved stigende TKV. Ved såning efter høst skal man være opmærksom på følgende: 6

7 Tabel 1. Anbefalede udsædsmængder ved stigende TKV. Der er regnet med tilstræbte plantetal ved såning før og efter høst på henholdsvis 50 og 70 planter pr. m 2 og pct. fremspiring på henholdsvis 35 og 70. TKV Kg udsæd pr. ha 1) før høst efter høst ) Udsædsmængde (kg pr. ha) = Ønsket plantetal (pr. m 2 ) x TKV (g/1000 frø)/fremspiringspct. I tabellen er regnet med tilstræbte plantetal ved såning før og efter høst på henholdsvis 50 og 70 planter pr. m 2 samt pct. fremspiring på henholdsvis 35 og 70. Dvs. udsædsmængderne for gul sennep skal være 8-12 kg før høst og 6-8 kg efter høst, mens der skal sås ca kg olieræddike før høst og kg efter høst. Der anvendes højeste udsædsmængde ved ugunstige forhold, f.eks. tørre forhold ved såning før høst. MFO-efterafgrøder I forhold til MFO-efterafgrøder skal ikke-græs efterafgrøder består af en blanding af to arter. Den fortrukne blanding til MFO-efterafgrøder er olieræddike og gul sennep af nematoderesistent sort. Ved raps i sædskiftet kan gul sennep med fordel udskiftes med vårbyg for at undgå opformering af kålbrok. En anden løsning i et rapssædskifte er en blanding af olieræddike og honningurt. Ved etablering af MFO-efterafgrøder anbefales der en etablering efter høst, da det er den meste sikre metode med hensyn til etablering og jævn fordeling af begge arter på arealet. Det er vigtigt med en vellykket etablering af MFO-efterafgrøder, da mislykkede MFOeftergrøder, i værste tilfælde, kan koste op til halvdelen af den grønne støtte (ca. 300 kr. pr. ha af det samlede ansøgte areal). Kraverne til MFO-efterafgrøder Det er et krav, at MFO-efterafgrøder skal sås som blandinger af mindst to af de godkendte afgrødearter per m2. Efterafgrøden skal også efterfølges af en vårafgrøde. Du skal så blandingen senest 1. august, du kan dog vente til 20. august, hvis blandingen kun indeholder korsblomstrede arter, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg. Godkendte efterafgrødearter i MFOblandinger Honningurt, cikorie, græs, forskellige slægter af korn samt forskellige arter af korsblomstrede afgrøder betragtes som forskellige typer afgrøder, der kan indgå i en blanding. Kombinationer af blandinger med honningurt, cikorie, græs, forskellige slægter af korn samt forskellige arter af korsblomstrede afgrøder er tilladte. Det samme er blandinger alene af korn eller blandinger alene af korsblomstrede. Du kan fx blande: - to forskellige arter af korsblomstrede afgrøder - en korsblomstret art og korn, fx olieræddike og havre græs og korn cikorie og korn - forskellige slægter af korn, fx byg og havre honningurt og en korsblomstret art Derimod kan fx olieræddike og radise (Strukturator) ikke godkendes som MFOblanding, da de er samme art (Raphanus sativus). Ændringer i efterafgrødeskema Af din markplan fremgår det, hvor stort et areal der skal etableres med pligtige og MFOefterafgrøder. Husk at MFO-eftergrøder også kan tælle som pligtige efterafgrøder. Ændre du i arealerne med efterafgrøder, i forhold til oprindeligt planlagt, skal du være opmærksom på at få ændret dette i skema om gødning og efterafgrøder inden 31. august

8 Produktion af egen udsæd Husk at betale forædlerafgift. Tjek spireevne og bejdsebehov. Planteavlskonsulent Elisabeth Nørby Nielsen Telefon Mail: Egen udsæd Du skal være opmærksom på følgende ved brug af egen udsæd: Indbetal forædlerafgift Tjek spireevne og bejdsebehov Anvend kun korn fra ukrudtsfrie områder Der må ikke være sprøjtet med glyphosat-midler Anvend ikke hybrider Forædlerafgift Ved brug af egen udsæd, skal forædlerafgiften betales til sortejer. Husk det, det er det der sikrer, vi får nye sorter. Som noget nyt skal der indberettes antal ha, der sås med egen udsæd. Beløbet er ca. 40 kr./ha afhængig af sort, se det eksakte beløb for din sort på De anvendte ha du dyrker med egen udsæd skal indrapporteres, skemaer til dette findes ligeledes på Her kan du enten direkte indberette eller printe skema som skal indberettes. Producenter med under 17,6 ha har ikke pligt til at betale forædlerafgift. Bejdsebehov Den mest tabsgivende udsædsbårne svampesygdomme i hvede er stinkbrand fordi både udbytte og kvalitet nedsættes. Fusarium og hvedebrunplet er værst i fugtige år og påvirker spireevnen. Du bør bejdse din udsæd, hvis over 10 % af kernerne er angrebet af spireskadende svampe. Kun hvis en analyse af kornet viser ubetydelig angreb af udsædsbårne svampe kan udsæden bruges ubejdset.i 2013 var der 4 landsforsøg med bejdsning mod svampesygdomme i vinterhvede. Vi havde et af disse forsøg ved Holeby. Udsæden havde 5 % kerner angrebet med Septoria. Der indgik 5 forsøgsled; urenset ubejdset, renset ubedjset, og renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS, Celest Formula M eller med Dividend Formula M. Der ses en tendens til højere plantetal ved bejdsning, men forsøget med sund udsæd gav ikke merudbytte for bejdsning, se tabel 1. Laboratorier udfører analyser af spireevne og udsædsbårne svampesygdomme, analysen foretages ud fra en 1 kg kornprøve. Analysen tager i gennemsnit mellem 7 til 14 dage afhængig af, hvad analysen skal indeholde og arbejdsbelastningen på laboratoriet. Følgende laboratorier foretager disse analyser: OK Laboratorium for jordbrug, Ærøvej 3A, 8800 Viborg, tlf Prisen for analysen af spireevne og bejdsebehov ligger omkring 480 kr. Rensning Spireevnen bør som minimum være 91 pct. Rensning bør foretages af hensyn til frarensning af ukrudtsfrø og skadede og uudviklede kerner. Frarensningen udgør normalt pct. Udbytte forholdstal Tabel 1. Lokalt forsøg fra 2013 med udsæd med 5 % kerner angrebet med Septoria. Plantebestand og udbytte for de forskellige bejdsemidler. Behandling Plantebestand Plantebestand Udb. og mer- pl/m 2 31/10 pl/m 2 30/11 udbytte hkg urenset ubejdset ,8 100 renset ubedjset ,1 99 renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS ,9 99 renset og bejdset med Celest Formula M ,1 100 renset og bejdset med Dividend Formula M ,