Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering

Transkript

1 Notat Til Til FællesMED Orientering Side 1 af 6 Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune Baggrund FællesMED har bedt om oplysninger vedrørende udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. I det følgende redegøres for udviklingen i andelen af lokal løn i perioden fra 2011 til Det bemærkes, at oplysningerne om lokal løn ikke kan stå alene, da de ikke giver det fulde billede af den samlede lønudvikling i Aarhus Kommune. Den 14. november 2016 har Magistraten og DKF/AC en temadrøftelse om lokal løn. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra DKF og AC til at bidrage til planlægningen af temadrøftelsen. Arbejdsgruppen foreslår Gennemsigtighed som hovedtema. Som undertemaer foreslår arbejdsgruppen det økonomiske råderum og løn som strategisk redskab. Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Ved indførelsen af lokal løndannelse i kommunerne i 1997 aftalte KL og de faglige organisationer blandt andet at afkorte eller fjerne hidtidige anciennitetsbaserede lønforløb i de gamle overenskomster. De derved frigjorte midler udgjorde en "startkapital" til lokal løn. De variationer, der i dag er i andelen af lokal løn mellem faggrupperne, afspejler blandt andet forskelle i størrelsen på den oprindelige startkapital. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune Juridisk Service Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: jura@ba.aarhus.dk Sag: 16/ Ud over startkapitalen har KL og de faglige organisationer i perioden centralt aftalt at afsætte penge til lokal løn som en del af overenskomstresultatet - den såkaldte forlodsfinansiering. I perioden var der forskelle i, hvor meget der blev aftalt afsat i forlodsfinansiering mellem faggrupperne. De lokale aftaleparter anvendte de forlods afsatte midler til at indgå konkrete lønaftaler for enkelte ansatte/grupper af ansatte. Udviklingen i andelen af lokal løn påvirkes af flere faktorer. Udover eventuelle overenskomstfastsatte ændringer i lønsammensætningen påvirkes udviklingen i andelen af lokal løn også af ændringer i personalesammensætningen og personaleomsætningshastigheden. Eksempelvis kan der i forbindelse med sparerunder være tale om, at omsætningshastigheden falder, hvorfor der kommer færre nye medarbejdere med en typisk forholdsvis lavere andel af lokal løn ind med det resultat, at gennemsnitslønnen stiger, uden at der har været tale om tilsvarende lønstigninger for den enkelte medarbejder.

2 I 2015 ligger andelen af lokal løn i Aarhus Kommune på 10,0%. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige andel af lokal løn i kommunerne i 2015 på knap 8,6%. Side 2 af 6 Nedenfor ses udviklingen i lokal løn i Aarhus Kommune fra 2011 til 2015 fordelt på magistratsafdelingerne i Aarhus Kommune. Det fremgår, at der særligt er sket en stigning i andelen af lokal løn i Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Denne stigning skyldes, at lokal løn udmøntet via forhåndsaftaler for nogle faggrupper (særligt pædagoger og pædagogmedhjælpere) til og med 2013 ved en fejl blev registeret i lønsystemet som central løn. Tabel 1A: Lokalløns andel af den gennemsnitlige nettoløn pr. magistratsafdeling Aarhus Kommune, i alt 10,0% 9,9% 8,3% 8,1% 8,1% heraf Sociale Forhold og Beskæftigelse 10,0% 10,4% 10,7% 10,6% 10,4% Teknik og Miljø 13,5% 13,2% 13,0% 13,0% 13,2% Sundhed og omsorg 6,5% 6,2% 6,2% 6,1% 6,2% Kultur og Borgerservice 13,1% 13,2% 13,3% 13,8% 13,8% Børn og Unge 10,3% 10,2% 6,7% 6,6% 6,5% Borgmesterens Afdeling 10,6% 10,6% 10,4% 10,0% 9,5% Anm.: Definitionen af lokallønsandelen lægger sig op ad det begreb, som KL opererer med. Kun medtaget ordinært ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte. Eksklusiv ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever, timelønnede, ansatte ved selvejende institutioner og ansatte ved Bruxelleskontoret. Magistratsafdelingerne er afgrænset pba. LOSkoder."Kontor- og It-personale, KL" ændrede navn i 2015 til "Administration og it mv., KL". I tabellen nedenfor ses udviklingen i andelen af lokal løn fordelt på de 16 største faggrupper. Særligt for det pædagogiske personale på daginstitutions-, klub- og SFO-området kan der konstateres en stigning. Denne faggruppe er således steget med 9,8 point i perioden fra , ligesom pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er steget med 4,5 point, og dagplejerne er steget med 4,4 point. Som tidligere nævnt skyldes stigningerne på disse områder tekniske ændringer i registreringen af lokal løn udmøntet via forhåndsaftaler. Det fremgår desuden af tabellen nedenfor, at der på lærerområdet har været et fald fra 2013 til Det skyldes dels, at man reducerede de lokale midler i forhåndsaftalen på baggrund af sparekrav på undervisningsområdet. Dels at andelen af centrale tillæg blev øget som følge af folkeskolereformen. Således er lærernes samlede andel af lokal løn faldet.

3 Tabel 1B: Lokalløns andel af den gennemsnitlige nettoløn pr. faggruppe Side 3 af Social- og sundhedspersonale 5,9% 6,0% 6,2% 6,0% 6,0% Rengøringsassistenter 6,0% 5,9% 5,9% 6,0% 4,2% Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL 6,0% 5,7% 5,6% 5,9% 7,9% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 6,4% 5,9% 7,8% 7,7% 7,5% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 6,5% 6,2% 6,2% 6,0% 6,3% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 7,1% 7,7% 2,7% 2,4% 2,6% Dagplejere 7,6% 7,0% 4,1% 3,9% 3,2% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 8,9% 9,4% 9,6% 9,6% 9,3% Administration og it mv., KL 9,3% 8,9% 8,9% 8,6% 8,4% Socialrådg./socialformidlere 10,6% 10,7% 11,5% 10,8% 10,6% Chefer, KL 12,4% 12,3% 12,2% 13,0% 11,3% Pædagogisk uddannede ledere 13,2% 12,5% 11,2% 9,7% 9,9% Akademikere, KL 13,4% 13,8% 14,1% 14,2% 14,7% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 13,9% 13,7% 3,7% 3,9% 4,1% Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv 15,4% 16,0% 15,8% 17,2% 17,2% Teknisk Service 15,7% 15,1% 15,2% 15,9% 16,6% Anm.: Definitionen af lokallønsandelen lægger sig op ad det begreb, som KL opererer med. Kun medtaget ordinært ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte. Eksklusiv ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever, timelønnede, ansatte ved selvejende institutioner og ansatte ved Bruxelleskontoret. Magistratsafdelingerne er afgrænset pba. LOS-koder. "Kontor- og It-personale, KL" ændrede navn i 2015 til "Administration og it mv., KL". Nedenfor ses udviklingen i mænd og kvinders andel af lokal løn fordelt på dels magistratsafdelingerne (tabel 2A) dels de store faggrupper (tabel 2B). Der ses at være en forskel på andelen af lokal løn i mændenes favør, idet andelen af lokal løn for mænd ansat i Aarhus Kommune gennemsnitligt ligger på 11,7% i 2015, mens den gennemsnitlige andel for kvinderne udgør 9,3% i Forskellen mellem mænd og kvinders andel af lokal løn er reduceret i perioden fra 3,9 point i 2011 til 2,4 point i Kvinders andel af lokal løn er i perioden særligt steget i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og i Magistratsafdelingen for Børn og Unge. KL og KTO (nu Forhandlingsfællesskabet) besluttede i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011 at undersøge eventuelle lønforskelle mellem mænd og kvinder inden for samme faggruppe med særlig henblik på lokallønnens betydning for løndannelsen. Undersøgelsen, der i 2012 blev gennemført med bistand fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger på flere mulige årsager til lønforskellene.

4 Blandt andet ses forhåndsaftaler at have en betydning for forskellen. Forhåndsaftalerne beskriver, hvornår det er muligt at forhandle sig til funktionstillæg og kvalifikationstillæg. Beskrivelserne er i udgangspunktet kønsneutrale, men ifølge SFI-undersøgelsen er der i praksis et antal funktioner med dertilhørende løntillæg, som relativt oftere varetages af mænd end af kvinder, fx funktioner som it-ansvarlige, superbruger, tillidsrepræsentant, projektleder, faglig koordinator m.fl. Samtidig viser undersøgelsen, at mænd relativt oftere end kvinder får kvalifikationstillæg for at være tidsmæssigt fleksible, opgavefleksible og for deltage i projektarbejde. Endelig er der blandt de interviewede personer i SFI-undersøgelsen en forestilling om, at mænd er dygtigere til at forhandle og stille krav, mens kvinder modsat har et lønefterslæb, fordi de har fravær i forbindelse med barsel. Side 4 af 6 Tabel 2A: Lokalløns andel af den gennemsnitlige nettoløn pr. magistratsafdeling Kvinder Aarhus Kommune, i alt 9,3% 9,2% 7,2% 7,0% 6,9% heraf Sociale Forhold og Beskæftigelse 9,7% 10,0% 10,3% 10,0% 9,8% Teknik og Miljø 13,5% 12,1% 11,3% 11,0% 10,8% Sundhed og omsorg 6,2% 5,9% 5,9% 5,7% 5,9% Kultur og Borgerservice 10,7% 11,5% 11,9% 12,1% 11,9% Børn og Unge 10,3% 10,2% 6,1% 5,9% 5,9% Borgmesterens Afdeling 8,8% 8,5% 8,4% 7,7% 7,1% Anm.: Definitionen af lokallønsandelen lægger sig op ad det begreb, som KL opererer med. Kun medtaget ordinært ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte. Eksklusiv ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever, timelønnede, ansatte ved selvejende institutioner og ansatte ved Bruxelleskontoret. Magistratsafdelingerne er afgrænset pba. LOS-koder."Kontor- og It-personale, KL" ændrede navn i 2015 til "Administration og it mv., KL". Mænd Aarhus Kommune, i alt 11,7% 11,6% 10,7% 10,8% 10,8% heraf Sociale Forhold og Beskæftigelse 10,9% 11,3% 11,6% 11,7% 11,6% Teknik og Miljø 13,9% 13,8% 13,7% 13,8% 14,1% Sundhed og omsorg 8,6% 8,5% 8,8% 9,0% 8,9% Kultur og Borgerservice 15,6% 15,0% 15,0% 15,9% 16,3% Børn og Unge 10,3% 10,2% 8,0% 8,1% 8,1% Borgmesterens Afdeling 11,9% 12,2% 12,1% 12,2% 11,6% Anm.: Definitionen af lokallønsandelen lægger sig op ad det begreb, som KL opererer med. Kun medtaget ordinært ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte. Eksklusiv ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever, timelønnede, ansatte ved selvejende institutioner og ansatte ved Bruxelleskontoret. Magistratsafdelingerne er afgrænset pba. LOS-koder."Kontor- og It-personale, KL" ændrede navn i 2015 til "Administration og it mv., KL".

5 Tabel 2B: Lokalløns andel af den gennemsnitlige nettoløn pr. faggruppe Side 5 af 6 Kvinder Social- og sundhedspersonale 5,9% 6,0% 6,1% 5,9% 5,9% Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL 6,0% 5,6% 5,5% 5,8% 7,9% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 6,4% 5,9% 7,9% 7,9% 7,7% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 6,5% 6,2% 6,1% 6,0% 6,3% Rengøringsassistenter 6,6% 6,6% 6,4% 6,3% 4,3% Dagplejere 7,6% 7,0% 4,0% 3,9% 3,3% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 7,8% 8,4% 2,8% 2,5% 2,7% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 8,2% 8,6% 8,6% 8,9% 8,5% Administration og it mv., KL 8,8% 8,4% 8,4% 8,2% 7,8% Teknisk Service 9,7% 9,9% 11,1% 10,6% 10,8% Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv. 10,0% 11,8% 10,5% 16,2% 13,7% Chefer, KL 10,2% 10,0% 10,3% 10,3% 9,0% Socialrådg./socialformidlere 10,3% 10,4% 11,3% 10,4% 10,3% Pædagogisk uddannede ledere 12,1% 11,4% 10,3% 8,4% 8,6% Akademikere, KL 12,6% 13,2% 13,5% 13,6% 14,3% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 13,9% 13,6% 3,3% 3,3% 3,4% Mænd Rengøringsassistenter 4,2% 3,9% 3,9% 4,0% 3,4% Dagplejere 4,5% 7,9% 15,7% 6,3% 0,8% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 5,7% 6,4% 2,6% 2,1% 2,4% Social- og sundhedspersonale 6,1% 6,3% 6,7% 6,6% 6,5% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 6,4% 6,0% 7,5% 7,3% 7,2% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 6,5% 6,0% 6,4% 6,0% 5,7% Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL 6,7% 7,6% 5,9% 8,0% 6,8% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 10,0% 10,5% 10,9% 10,6% 10,5% Administration og it mv., KL 10,9% 10,6% 10,4% 10,0% 10,3% Socialrådg./socialformidlere 11,7% 12,1% 12,4% 12,6% 12,2% Chefer, KL 13,7% 13,6% 13,2% 14,4% 12,5% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 13,9% 14,0% 5,1% 6,1% 6,2% Akademikere, KL 14,5% 14,7% 15,0% 15,0% 15,3% Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv. 15,8% 16,2% 16,2% 17,3% 17,4% Pædagogisk uddannede ledere 15,9% 15,1% 13,4% 12,7% 12,7% Teknisk Service 16,2% 15,6% 15,6% 16,4% 17,1% Anm.: Definitionen af lokallønsandelen lægger sig op ad det begreb, som KL opererer med. Kun medtaget ordinært ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte. Eksklusiv ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever, timelønnede, ansatte ved selvejende institutioner og ansatte ved Bruxelleskontoret. Magistratsafdelingerne er afgrænset pba. LOS-koder. "Kontor- og It-personale, KL" ændrede navn i 2015 til "Administration og it mv., KL".

6 Opgørelsesmetode Data vedrørende lokale løndele stammer fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og er trukket for november måned de pågældende 5 år ( ). Der er således ikke tale om årsgennemsnit. Lokal løn ydet som engangsbeløb indgår derfor kun i nedenstående opgørelser, hvis engangsbeløbet er ydet i november måned. Eksempelvis indgår det engangsbeløb på 13 mio. kr., som Sundhed og Omsorg udbetalte til social- og sundhedspersonalet i maj 2015, ikke i ovenstående opgørelser. Side 6 af 6 Opgørelsen af lokale løndele lægger sig op ad det begreb, som KL opererer med. Der medtages ordinært ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte, mens ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever samt timelønnede udelades.