UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 S RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19. afd. nr. S : Anklagemyndigheden mod 1) A (cpr.nr ****) (advokat Carlo Siebert, besk.) 2) B (cpr.nr ****) (advokat Carlo Siebert, besk.) Københavns Byrets dom af 17. december 2013 (SS /2013) er anket af A med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt formildelse og anket af B med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

2 - 2 - Der er endvidere afgivet forklaring af C. De i byretten af vidnerne D, E og F afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 923. Tiltalte A har supplerende forklaret blandt andet, at avisens praksis er, at journalisten undersøger både historiens rigtighed, og om der er nedlagt navneforbud. Hvis journalisten er i tvivl om eventuel offentliggørelse, drøfter journalisten sagen med vedkommende redaktør. Journalisten agerer ud fra det, der er lovligt på offentliggørelsestidspunktet. Avisen agerer således udelukkende ud fra, hvad der er korrekt og rigtigt på det tidspunkt, da offentliggørelse sker. Man begynder ikke at spekulere over, om der senere måtte blive nedlagt et navneforbud, men forholder sig alene til den virkelighed, der er. Hvis der efterfølgende kommer et navneforbud, undlader avisen at linke bagud til den tidligere offentliggjorte artikel. Foreholdt højesteretsdommen gengivet i UfR , har vidnet forklaret, at der er tale om to forskellige slags sager. Avisen valgte i den pågældende sag at pille artiklen af nettet, da der var mulighed for at identificere den tiltalte via grundkoden til et ellers maskeret fotografi, som var offentliggjort med artiklen. Hertil kommer, at der alene var gået et par timer, fra artiklen blev offentliggjort på nettet, til retten efterfølgende traf afgørelse om navneforbud. Avisen retter i offentliggjorte artikler på nettet, hvis der måtte være en faktuel fejl i artiklen. Dette sker umiddelbart ved en tilføjelse til eller præcisering af artiklen eller ved helt at tage artiklen af. En misforståelse rettes ved at sætte en disclaimer på artiklen. Den pågældende journalist skal i disse tilfælde tage kontakt med vedkommende redaktør. Det er nemt via Google at søge tilbage til gamle artikler, og hvis der måtte være tale om sådanne gamle artikler, der kan være særligt belastende for personer, da kan avisen helt fjerne disse artikler. Dette kan for eksempel være tilfældet med artikler og fotos af G, der efterfølgende på grund af denne omtale kan have svært ved at få indrejsetilladelse eller jobs i udlandet. Den i sagen omhandlede artikel kan fortsat i dag læses via avisens hjemmeside, men det kræver, at man søger på hjemmesidens søgefunktion og indtaster relevante søgeord. Der er ikke links på avisens hjemmeside til artiklen. Tiltalte B har supplerende forklaret blandt andet, at B dengang var freelance journalist på H. B var typisk på redaktionen et par gange om ugen. I dag skriver B lejlighedsvis artikler til avisen, som B sender til avisen fra sin hjemmearbejdsplads. B har således ikke længere nøgler til avisens redaktion eller mulighed for at skrive eller rette i artikler i avisens netsystem. B fik via en kollega et tip om historien vedrørende den pågældende person. Vagt-

3 - 3 - chefen bekræftede uden for citat over for B, at der var tale om vedkommende person. B vidste, at der næste dag skulle være et grundlovsforhør, men viste ikke, om der ville være repræsentanter for avisen til stede. Efterfølgende talte B heller ikke med disse herom. Da der var tale om en berygtet familie, som avisen havde skrevet meget om, vurderede B sammen med en kollega, at navnet kunne offentliggøres. Mindre fejl i artikler på netavisen, for eksempel stave- eller kommafejl, kunne B efterfølgende selv rette. Andre fejl kontaktede B sin chef om, og i disse tilfælde skete der da en opdatering. C har som vidne forklaret blandt andet, at C har været tilknyttet I i cirka 10 år. C beskæftiger sig med blandt andet analyse af kundeadfærd. Forevist et uddelt oversigtsdiagram Kopiering, deling og indeksering af nyheds-artikler har C nærmere redegjort for, hvorledes en artikel på avisens hjemmeside i nærmere angivet omfang bliver offentliggjort på nettet, og hvorledes andre sites på internettet via såkaldte RSS-feeds nemt kan omtale og linke til avisens artikler. Avisens artikler på hjemmesiden er et øjebliksbillede, og de andre sites bruger heraf. De pågældende sites får typisk via RSS-feeds artiklens overskift og underrubrik samt et foto. Hertil kommer, at der ved gengivelsen af disse oplysninger på det pågældende site tillige er et link tilbage til avisens artikel. Det er således avisens håb, at andre brugere vil søge hen og læse avisens fulde artikel. I Danmark er der 3-4 store nyhedssites, der via robotter henter disse RSS-feeds, og herudover er der myriader af andre, der kan hente de RSS-baserede historier ned. Den helt store deling af avisens nyheder sker via de sociale medier, det vil sige i dag fortrinsvis via facebook. Dette foregår lynhurtigt, det vil sige sædvanligvis op til delinger i minuttet. Disse delinger vil beholde indholdet af den videresendte RSS-feed om nyheden fra avisens hjemmeside. Dette uanset om artiklen siden ændres. Googles maskiner overvåger og opdaterer nettet løbende, og holder øje med den pågældende artikel, som den aktuelt fremstår på avisens hjemmeside. I den forbindelse vil Google også fange ændringer i artiklerne. Det er dog typisk kun i perioden umiddelbart efter artiklens offentliggørelse, at Google registrerer sådanne ændringer hurtigt. Hvis dette sker, vil Google re-indeksere artiklen, og alene henvise til den rettede artikel. Hvis avisen helt fjerner en artikel fra det arkiv, som er tilgængeligt via internettet, vil artiklen også forsvinde på Googles søgeoversigt. Når avisen retter i en artikel, sker der ikke konsekvensrettelser i for eksempel de på facebook delte RSS-feeds. På avisen har man nu fået bedre mulighed for hos Google men ikke på de andre nyhedssites eller på de sociale medier at få fjernet artikler, som avisen ikke længere ønsker at have offentliggjort. Denne mulighed for rettelser via Google forelå ikke i 2011.

4 - 4 - Retsgrundlaget Bestemmelsen i retsplejelovens 32 b, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 362 af 2. juni 1999, og har følgende ordlyd: Overtrædelse af et forbud efter 31 straffes med bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud. I det til grund for loven fremsatte lovforslag (lovforslag nr. 78 af 5. november 1998) hedder det i de almindelige bemærkninger ad pkt. 5.2 blandt andet: Retsplejerådet har i sin udtalelse om betænkningen peget på den mulighed, at det med henblik på afgrænsning af det strafbare område ved overtrædelse af navneforbud beskrives nærmere i retsplejeloven, i hvilket omfang journalister har pligt til at undersøge, om der er nedlagt navneforbud, inden en sag omtales. Efter Justitsministeriets opfattelse vil et centralt register for navneforbud i sig selv kunne medføre en særlig medieinteresse for sager med navneforbud. Som anført af udvalgets flertal vil dette stride mod formålet med navneforbud. Justitsministeriet finder, at det som foreslået af Retsplejerådet i stedet bør fastlægges nærmere i loven, på hvilken måde journalister m.v. skal undersøge, om der er nedlagt navneforbud. Det foreslås på denne baggrund at udforme straffebestemmelsen vedrørende navneforbudsreglerne således, at overtrædelse af et navneforbud alene kan straffes, hvis journalisten, da han offentliggjorde sigtedes (tiltaltes) identitet, vidste, at der var nedlagt navneforbud, eller vidste eller burde vide, at det forhold, som journalisten omtalte, blev efterforsket af politiet og/eller verserede som en straffesag ved retten. Det foreslås, at journalisten ikke kan straffes, hvis han inden offentliggørelsen har spurgt hos retten, anklagemyndigheden eller politiet, om der var nedlagt navneforbud. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 1 ( 32 b, stk. 2). Der henvises om navneforbudsspørgsmålet i det hele til betænkningen side I lovforslagets specielle bemærkninger til 32 b hedder det:

5 - 5 - Bestemmelsen regulerer sanktionsspørgsmålet ved overtrædelse af bestemmelserne i lovens kapitel 2 om retsmøder. Det foreslås, at der i intet tilfælde kan idømmes strengere straf end bøde. I det foreslåede stk. 2, der er nyt i forhold til udvalgets lovudkast, afgrænses det strafbare område ved overtrædelse af navneforbud. Der har i udvalget været forskellige opfattelser vedrørende dette spørgsmål, jf. de almindelige bemærkninger pkt Retsplejerådet har i sin udtalelse over betænkningen (lovforslagets bilag 2) peget på den mulighed, at det nærmere beskrives i loven, i hvilket omfang journalister har pligt til at undersøge, om der er nedlagt navneforbud, inden en sag omtales. Det foreslås på denne baggrund, at overtrædelse - ud over de tilfælde, hvor journalisten var bekendt med navneforbudet - kun kan straffes, hvis den pågældende, da overtrædelsen fandt sted, vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten (f.eks. i forbindelse med fængslingsbegæringer), og/eller at politiet efterforskede sagen. I så fald vil journalisten ifalde strafansvar, hvis han offentliggør vedkommendes identitet uden at have spurgt hos politiet, anklagemyndigheden eller retten, om der er nedlagt navneforbud. I tilfælde, hvor journalisten efter omstændighederne må have en formodning om, at der verserer en straffesag (ved retten og/eller politiet), skal journalisten således undersøge spørgsmålet om navneforbud, inden de involverede personers identitet offentliggøres. Det forudsættes, at politiet, anklagemyndigheden og retten vil kunne give telefonisk oplysning om eventuelle navneforbud. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2 og til betænkningen side 44 og Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Ad forhold 1a og 1b. Som tiltalen er formuleret, er sagens hovedspørgsmål, om de tiltalte kan straffes for at have undladt at fjerne visse oplysninger i en på internettet offentliggjort avisartikel med omtale af at en navngiven person var sigtet for røveri i anledning af, at der efter de tiltaltes offentliggørelse af artiklen blev nedlagt navneforbud i straffesagen. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at den pågældende artikel med omtale af en sigtelse mod en navngiven person blev offentliggjort på I s internetbaserede udgave, H, den 28. juli 2011 kl. ca Af retsbogsudskriften for retsmødet afholdt i Københavns Byret den

6 juli 2011 fremgår, at den pågældende person blev fremstillet kl , og at der herefter blev afsagt kendelse om navneforbud, jf. retsplejelovens 31, stk. 1, nr. 2. Efter bevisførelsen kan det endvidere lægges til grund, at den pågældende artikel ikke senere er fjernet fra H, og at artiklen ikke er direkte tilgængelig ved opslag på internetadressen H, men at læsere dog kan tilgå artiklen på H ved hjælp af indtastning af relevante søgeord på enten H s søgefunktion eller andre almindeligt benyttede søgemaskiner på internettet. Efter bevisførelsen kan det endelig lægges til grund, at senere artikler om sagen offentliggjort på H ikke har indeholdt oplysninger, der har indebåret en overtrædelse af det nedlagte navneforbud og herunder heller ikke har indeholdt henvisninger, herunder direkte links, til den pågældende artikel. Efter forarbejderne til retsplejelovens 32 b, stk. 2, må det antages, at det har været lovgivers intention at strafsanktionere forhold, hvorved en journalist ved offentliggørelsen af en artikel vidste eller burde vide, at der var nedlagt navneforbud. Det er under sagen ubestridt, at der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen på nettet ikke var nedlagt et navneforbud, hvilket først skete dagen efter i grundlovsforhøret. På offentliggørelsestidspunktet var der således ikke hjemmel til i medfør af retsplejelovens 32 b, stk. 2, jf. 31, stk. 1, at strafsanktionere den skete omtale af den pågældende sigtede. På denne baggrund og efter en naturlig sproglig forståelse af ordene i retsplejelovens 31, stk. 1, sammenholdt med 32 b, stk. 2, er der efter landsrettens opfattelse ikke sikre holdepunkter for at fastslå, at domstolenes nedlæggelse af et navneforbud medfører, at den ansvarlige for en tidligere offentliggjort avisartikel dermed pålægges en strafsanktioneret handlepligt og skal foranledige, at indholdet af den tidligere offentliggjorte artikel bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud. Den omstændighed, at det som anført af byretten efter offentliggørelsen af artiklen var teknisk muligt for de tiltalte at tilgå og foranledige ændringer i den originale artikel på H og eventuelt helt fjerne den omtvistede artikel fra H, kan ikke føre til en anden vurdering ved afgørelsen af skyldspørgsmålet. Det forhold, at tiltalte B var bekendt med, at den i

7 - 7 - artiklen omtalte person dagen efter offentliggørelsen af artiklen ville blive fremstillet i grundlovsforhør, findes heller ikke at kunne tillægges betydning ved sagens afgørelse. Landsretten finder herefter, at der ikke er det fornødne grundlag for at domfælde de tiltalte for overtrædelse af retsplejelovens 32 b, stk. 2, jf. 31, stk. 1, jf. straffelovens 1. Landsretten frifinder derfor de tiltalte i disse forhold. Sanktionsfastsættelsen Landsretten finder, at straffen for tiltalte A i relation til det erkendte forhold 2b efter dette forholds karakter og tiltaltes rolle som ansvarshavende chefredaktør passende kan fastsættes til kr. jf. retsplejelovens 32 b, stk. 2, jf. 31, stk. 1, jf. medieansvarslovens 11, stk. 1, jf. til dels 9, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Når henses til, at sagens indbringelse for retten i alt væsentligt må anses for at være foranlediget af sagens forhold 1 a og 1 b, i hvilke de tiltalte nu er frifundet, skal statskassen bære sagens omkostninger for begge retter. T h i k e n d e s f o r r e t: Tiltalte B frifindes. Tiltalte A skal betale en bøde på kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 4/9-2014