Direktoratet for FødevareErhverv

Transkript

1 Direktoratet for FødevareErhverv Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram Delrapport vedr. Ø-støtteordningen 19. december 2003

2 Indholdsfortegnelse Side RESUMÉ INDLEDNING EVALUERINGENS FORMÅL EVALUERINGSKRITERIER OG EVALUERINGSSPØRGSMÅL METODE OG DATAGRUNDLAG RAPPORTENS INDHOLD Ø-STØTTEORDNINGEN Ø-STØTTEORDNINGENS MÅLSÆTNINGER Ø-STØTTE ORDNINGENS OPBYGNING OG ADMINISTRATION Regelsæt Administrativ praksis Information om ordningen Ø-STØTTE ORDNINGEN I NØGLETAL MIDTVEJSEVALUERING AF Ø-STØTTEORDNINGEN RELEVANS OG SAMMENHÆNG Er ordningen attraktiv som økonomisk supplement i forhold til de øvrige ordninger under landdistriktsprogrammet? EFFEKTER I hvilket omfang har ordningen bidraget til at opveje de naturbetingede handicap? I hvilket omfang har godtgørelsen bidraget til fortsat anvendelse af jorden til landbrugsformål? I hvilket omfang har godtgørelsen bidraget til at vedligeholde levedygtige landbosamfund? I hvilket omfang har ordningen haft betydning for leve- og erhvervsvilkår på øerne? MÅLOPFYLDELSE VURDERING AF DET ADMINISTRATIVE SET-UP Administrativ praksis Ordningens regelsæt Administrationsomkostninger KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ORDNINGENS RELEVANS OG SAMMENHÆNG ORDNINGENS EFFEKTER OG MÅLOPFYLDELSE ORDNINGENS INDRETNING OG ADMINISTRATIVE SET-UP ANBEFALINGER

3 Resumé Ø-støtteordningen er en ud af 10 støtteordninger, der samlet udgør det danske landdistriktsprogram. Ø-støtte ordningen har til formål at bidrage til udvikling af landdistrikterne i ugunstigt stillede områder (danske småøer), herunder at sikre fortsat landbrugsvirksomhed på øerne og at kompensere jordbrugere for de naturbetingede handicap på øerne. Ø- støtteordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. Delevalueringen af Ø-støtteordningen er gennemført i perioden februar til september Den samlede programevaluering afrapporteres særskilt. Datagrundlaget til evaluering af Ø-støtteordningen er desk research, datakørsler i DFFE s database, registeranalyser, dialogmøde med Sammenslutningen af Danske Småøer, interview med sagsbehandlere samt en telefonrundspørge til 15 af ordningens interessenter, herunder tilskudsmodtagere. Evalueringen fokuserer på følgende evalueringskriterier: Relevans, effekter, målopfyldelse samt administrativt set-up. Evalueringen viser, at Ø-støtteordningen er særdeles relevant set i lyset af de ulemper, som jordbrugere på øer uden broforbindelse har. Ordningens relevans vurderes at være uændret i forhold til programstart. Mere specifikt opfattes ordningen som attraktiv som indkomstkompensation, men ordningen fremstår som isoleret i forhold til de øvrige ordninger under landdistriktsprogrammet. Hvad angår effekter, konkluderer evalueringen, at ordningen i en vis udstrækning bidrager til at opveje de naturbetingede handicap for jordbrugere på øerne, men der er ikke tale om fuld kompensation. Særligt producenter med dyrehold og frugt- og grøntavlere får ringe udnytte af ordningen, da støtten udbetales pr. dyrket areal. Endvidere sandsynliggør evalueringen, at ordningen i et vist og muligvis begrænset omfang bidrager til at sikre fortsat jordbrugsvirksomhed på øerne. Evaluator vurderer, at det gennemsnitlige tilskud på kr. årligt ikke er et afgørende incitament for, om jordbrugeren fortsat skal drive landbrug. Det er sandsynligvis andre faktorer, som er udslagsgivende for jordbrugerens beslutning. Tilsvarende konkluderer evalueringen, at jordbrugserhvervet fortsat har stor betydning for leve- og erhvervsvilkår på øerne, og i den sammenhæng har Ø-støtten en positiv om end begrænset og meget indirekte effekt på vitaliteten på øerne. Særligt på de mindre øer vurderes Ø-støtten at have en vis betydning. Målopfyldelsen er som konsekvens af de realiserede effekter tilfredsstillende i forhold til egne mål, men omvendt vurderes det, at der er potentiale for større målopfyldelse ved fokusering og/eller differentiering af støtten. Ø-støtteordningens administrative set-up og indretning vurderes generelt som hensigtsmæssigt, brugervenligt og omkostningseffektiv. Formidlingen og sagsbehandlingen er tilfredsstillende, og ordningen profiterer generelt af dens enkle opbygning. Dog synes der at være et behov for IT-optimering af ordningens administration. Der foreslås en række ændringer vedr. indretningen, jf. anbefalingerne nedenfor. Afslutningsvis anbefales følgende i forhold til Ø-støtteordningens fremtidige implementering og administration: 3

4 1. At forfølge mulige synergieffekter mellem Ø-støtteordningen og de øvrige ordninger under landdistriktsprogrammet. En eventuel prioritering af ansøgere fra de pågældende øer inden for Forbedringsordningen, artikel 33 eller andre kunne bidrage til en bedre sammenhæng mellem Ø-støtteordningen og de øvrige indsatser for landdistrikterne. 2. At overveje integrationen af visse krav om, at ansøgere skal drive miljøvenligt jordbrug, økologi, kvælstof mv. Eventuelt kan der gives forhøjet støttesats til jordbrugere, der fremmer disse indsatsområder. 3. At overveje at målrette Ø-støtten til de mindre øer, hvor effekten tilsyneladende synes at være størst. Denne anbefaling vil dog kræve yderligere dokumentation vedr. landbrugsstrukturen på de forskellige øer forud for eventuelle ændringer. 4. At overveje en eventuel differentiering af støtten til fordel for producenter med dyrehold og frugt og grønt, da disse producenter kun får ringe nytte af ordningen i dens nuværende udformning (beregning af støtte på baggrund af dyrket areal). 5. At integrere ansøgningsproceduren for Ø-støtten med med ha-støtten med henblik på at gøre ordningen mere brugervenlig. 6. At overveje at forenkle ansøgningsproceduren, således at dette ikke skal ske årligt, men i stedet en enkelt gang, hvorefter jordbruger forpligter sig til at orientere DFFE, hvis der sker ændringer på bedriften. 4

5 1. Indledning Kvistgaard Consult (herefter evaluator ) har i 2003 gennemført en midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram på opdrag af Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE). Danmarks Jordbrugsforskning har fungeret som underleverandør for Kvistgaard Consult. Landdistriktsprogrammet dækker programperioden og er udmøntet i 10 støtteordninger. Den overordnede målsætning med programmet er at skabe forbedrede levevilkår i landdistrikterne og mulighed for udvikling af nye og bedre jordbrugsprodukter samt at øge integrationen af miljø-, natur- og kulturmiljøhensyn i jordbruget og skovbruget (programmet, side. 139). I denne rapport præsenteres resultaterne af delevalueringen af Ø-støtteordningen (tilskud til jordbrugere på visse småøer). Rapporten indgår sammen med delevalueringer af de øvrige ordninger i den samlede evaluering af landdistriktsprogrammet, der afrapporteres særskilt Evalueringens formål Det overordnede formål med programevalueringen er at afdække den hidtidige gennemførelse af programmet fra 2000 til 2003 med henblik på at forbedre gennemførelsen af programmets støtteordninger og evt. justere mål, midler og prioriteter. Evalueringen skal omfatte en vurdering af den fortsatte hensigtsmæssighed af strategien. tilvejebringelsen af og brug af program inputs. foreløbige resultater samt effektivitet og mål-effektivitet indtil videre. behovet for justeringer af programmet Delevalueringen af Ø-støtteordningen følger ovenstående retningslinier, således at ordningens relevans, finansielt forbrug, foreløbige resultater og administration er i fokus Evalueringskriterier og evalueringsspørgsmål Retningslinierne for gennemførelse af evaluering af landdistriktsprogrammet er udstukket af EU-Kommissionen, og denne systematik følges nøje i nærværende delevaluering. Omdrejningspunktet for evalueringssystemet er besvarelsen af en række evalueringsspørgsmål defineret af henholdsvis EU-Kommissionen (fælles) og programspecifikke spørgsmål defineret i en dansk kontekst. Evalueringsspørgsmålene dækker de emner og temaer, som evalueringen skal belyse. Evalueringsspørgsmålene for Ø-støtteordningen og de tilhørende bedømmelseskriterier og indikatorer er gengivet i tabel 1. 5

6 Tabel 1: Evalueringsspørgsmål for Ø-støtteordningen Spørgsmål Kriterier Indikatorer Indkomst-deficit som følge af naturbetingede handicap eller miljørestriktioner opvejes af godtgørelsen Landbrugsstrukturen dvs. sammensætningen af produktionen er sammenlignelig med strukturen i det øvrige land 1. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at opveje de naturbetingede handicap i ugunstigt stillede områder med hensyn til høje produktionsomkostninger og lavt produktionspotentiale? 2. I hvilket omfang har godtgørelsen bidraget til at sikre fortsat anvendelse af jorden til landbrugsformål? 3. I hvilket omfang har godtgørelsen bidraget til at vedligeholde levedygtige landbosamfund 4. Har den danske ø-støtte betydet noget for levevilkårene og erhvervsvilkårene på øerne? 5. Hvor attraktiv/afgørende er Ø-støtte ordningen som økonomisk supplement til de øvrige ordninger under landdistriktsprogrammet? Jorden anvendes fortsat til landbrugsformål Fortsat jordbrugsanvendelse er afgørende for levedygtige landbosamfund Landbrugere har en rimelig levestandard Levevilkårene og erhvervsvilkårene er blevet styrket Ordningen er et incitament og økonomisk supplement til de øvrige ordninger Forholdet mellem tilskuddet og højere produktionsomkostninger + værdiforringelse af output Omfanget af og indtjeningen fra øernes landbrugsproduktion i.f.t. det øvrige land (omfang og kr.) Ændring i udnyttet landbrugsareal i ugunstigt stillede områder (hektar og pct.) Vidnesbyrd om fortsat jordbrugsanvendelse som afgørende for levedygtige landbosamfund Forhold mellem jordbrugeres indkomst og øvriges indkomst i området Udvikling i antal fastboende Omfang af landbrug (ha og antal beskæftigede) Vidnesbyrd om positiv indflydelse fra ordningen vedr. mindsket affolkning Projektansøgninger (antal og kr.) Projektbevillinger (antal og kr.) Vidnesbyrd fra centrale interessenter Evalueringsspørgsmålene er en konkretisering af de evalueringskriterier, som anvendes til systematisk at vurdere landdistriktsprogrammet og de enkelte ordninger. De anvendte evalueringskriterier er opsummeret i tabel 2. Det skal bemærkes, at kriterierne i tabellen er defineret på ordningsniveau. Tabel 2: Anvendte evalueringskriterier Evalueringskriterier Definition Besvarelse af evalueringsspørgsmål Relevans Er ordningen fortsat relevant i forhold til behov og prioriteringer 5 i landdistrikterne og i de berørte sektorer? Effekter Hvilke positive og negative effekter har ordningen resulteret i? 1,2,3,4 Målopfyldelse I hvilket omfang er ordningens målsætninger opfyldt? 1-4 (opsamling) Effektivitet* Står værdien af ordningens output og resultater mål med ressourceanvendelsen? - Levedygtighed* Er ordningen forankret hos tilskudsmodtagere og i landdistrikterne, således at ordningen har bidraget til en bæredygtig udvikling også efter tilskuddets ophør? - * Anvendes ikke i forhold til Ø-støtteordningen På midtvejsstadiet er det værd at understrege, at fokus er på vurderingen af ordningens relevans, foreløbige effekter samt foreløbig målopfyldelse. Derimod er det vanskeligt at bruge effektivitetskriteriet i forhold til Ø-støtteordningen, da ordningen ikke producerer egentlige outputs. Effektivitetskriteriet anvendes derfor ikke i denne delevaluering. Endelig giver det ikke mening at tale om levedygtighed i evalueringsmæssig forstand, da tilskuddet tildeles hvert år. Som supplement til ovenstående kriterier skal evalueringen undersøge hensigtsmæssigheden af ordningens administrative set-up. Til dette formål er formuleret 9 tværgående spørgsmål, der gengives i tabel 3 i næste afsnit. 6

7 1.3. Metode og datagrundlag På grund af Ø-støtteordningens enkle opbygning og begrænsede økonomiske omfang (10,2 mio. kr. årligt) har evalueringen af Ø-støtteordningen været mindre omfattende end for en række af de øvrige ordninger under landdistriktsprogrammet. Datagrundlaget for evalueringen af Ø-støtteordningen er følgende: Desk research af relevant materiale om ordningen (lovgrundlag, administrative dokumenter mv.) Kørsler på DFFEs Access-database Interview med sagsbehandlere i DFFE Registeranalyser baseret på data fra Det Generelle LandbrugsRegister (GLR) og Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) Dialogmøde med Sammenslutningen af Danske Småøer Telefonrundspørge til 15 af ordningens interessenter, dvs. tilskudsmodtagere og landbrugskonsulenter Input fra to workshops afholdt med landdistriktsprogrammets interessenter Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan datakilderne bidrager til at besvare de enkelte evalueringsspørgsmål. Tabel 3: Sammenhæng mellem datakilder og evalueringsspørgsmål Dataindsamlingsmetoder Desk research Kørsler i DFFE s database Registeranalyse Sagsbehandler interview Ordningsspecifikke Bidrag til opvejning af naturbetingede handicap i USO Fortsat anvendelse af jorden til landbrugsformål Bidrag til vedligeholdelse af levedygtige landbosamfund Betydning for levevilkår og erhvervsvilkår Betydning som supplement til andre tilskudsordninger Administration Omfang af admini- strationsomkostnin- ger Opfyldelse af krav til Sammenslutningen af Danske Smøåøer Telefoninterview Workshop 7

8 forvaltning Hensigtsmæssighed og gennemsigtighed af administration Brugernes opfattelse af administrationens hensigtsmæssighed Koordination ml. myndigheder Tilstrækkelig koordination Fagligt tilfredsstillende sagsbehandling Dataindsamling og overvågning Formidlings- og informationsindsats Ikke relevant Ikke relevant 1.4. Rapportens indhold Rapporten er udover denne indledning disponeret i tre kapitler. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af Ø-støtteordningen i nøgletal. Der redegøres for regelsæt, administrativ praksis og udviklingen af ordningen i programperioden hidtil. I kapitel 3 foretages den egentlige evaluering af ordningen. Kapitlet er bygget op omkring de fem evalueringskriterier og dertilhørende evalueringsspørgsmål. Endelig indeholder kapitel 4 delevalueringens konklusioner og anbefalinger. 8

9 2. Ø-støtteordningen Ugunstigt stillede områder er i Danmark defineret som øer uden broforbindelse. Ordningen har eksisteret siden Det oprindelige udkast til støtteordningen blev udformet på baggrund af et ønske om at anvende det såkaldte Bjergdirektiv (om støtte til ugunstigt stillede områder) i forhold til Bornholm. Resultatet blev etableringen af en ordning, der medførte indkomstkompensation for ulemperne ved at drive landbrug på en række øer uden broforbindelser. Efter EUkommissionens krav blev Bornholm dog ikke inkluderet i den endelige støtteordning. Ordningen er med ganske få forenklinger og ændringer blevet inkluderet i Landdistriktsprogrammet i Bl.a. blev Ærø inkluderet på listen over tilskudsberettigede øer, således at antallet af øer i dag er på Ø-støtteordningens målsætninger Den specifikke målsætning med ordningen er at bidrage til udvikling af landdistrikterne med henblik på at genoprette og udbygge landdistrikternes konkurrenceevne og dermed bidrage til at bevare og skabe beskæftigelse i disse områder og specifikt at sikre fortsat landbrugsvirksomhed og derfor til at opretholde bæredygtige landdistrikter i de ugunstigt stillede områder (Programmet, side 171). Ordningens formålsparagraf indeholder flere delmål, og derfor har evaluator præciseret ordningens interventionslogik med henblik på at systematisere den efterfølgende vurdering af målopfyldelsen. Ø-støtteordningens interventionslogik kan fremstilles på følgende måde: Antal ha udnyttet landbrugsareal i ugunstigt stillede områder og antal bedrifter opretholdes (outputs) beskæftigelse og indkomster sikres (resultater) bæredygtige landdistrikter i ugunstigt stillede områder (virkning) Endvidere er der i programmet formuleret en operationel målsætning for ordningen. Målsætningen er, at der årligt ydes tilskud til ca. 800 jordbrugere under ordningen. Denne målsætning blev formuleret i planlægningsperioden, men siden hen har målsætningen mistet sin aktualitet, da den årlige ramme på 10, 2 mio. kr. ikke kan finansiere 800 jordbrugere Ø-støtte ordningens opbygning og administration I sammenligning med andre ordninger under landdistriktsprogrammet er Ø-støtteordningen en meget enkel ordning, såvel i dens regelsæt som administration. Ordningens indhold beskrives i det følgende Regelsæt Som nævnt er Ø-støtteordningen forenklet i forhold til den tidligere ordning. Udover at Ærø nu også er en del af ordningen, gives udligningsgodtgørelsen udelukkende som en ensartet sats pr. ha i modsætning til tidligere, hvor antallet af kreaturer også indgik i beregningsgrundlaget. Endvidere er hektarsatsen nedsat til 430 kr., og det maksimale støtteberettigede areal pr. bedrift er nedsat fra 120 ha. til 100 ha. Satsen på 430 kr. er fastsat udfra en gennemsnitsberegning af ekstra udgifter ved at drive landbrug på en ø uden broforbindelse. 9

10 Man er tilskudsberettiget, hvis man på ansøgningstidspunktet: Er ejer eller forpagter af en jordbrugsbedrift på Fanø, Læsø, Samsø Ærø eller en af de 27 øer i Sammenslutningen af Danske Småøer og har fast bopæl på en sådan bedrift. Dyrker et areal på mindst 5 ha (arealer, der anvendes til landbrug, frilandsgartneri, planteskole, frugtavl eller bæravl, regnes som opdyrkede). Ejer eller forpagter mindst en ejendom med landbrugspligt på en af ovenstående øer. Bliver boende på bedriften og opdyrker mindst samme areal som ved ansøgningen i fem år efter udbetalingen af støtte (denne pligt kan overdrages til næste ejer ved ejerskifte.) Overholder reglerne for god landmandspraksis, dvs. anvender driftsmetode, som er forenelige med miljø- og naturbeskyttelse. Støtten kan søges, selv om ansøgeren modtager støtte under andre ordninger. Selskaber, stat, amtskommuner og kommuner kan ikke søge om tilskud. Alle ansøgere, der opfylder kravene til tilskud, får udligningsgodtgørelsen. Der er således ikke tale om nogen administrative skøn eller om prioritering mellem ansøgningerne, hvilket gør administrativ praksis enkel, jf. nedenfor. Ordningens enkle opbygning medfører, at hovedparten af ansøgerne søger uden konsulentbistand, og at langt det fleste tvivlsspørgsmål afklares gennem direkte kontakt mellem ansøger og DFFE Administrativ praksis Ø-støtteordningen administreres af DFFE, Strukturudviklingskontoret. Administrativ praksis følger en traditionel administrativ cyklus med formidling om tilskudsmuligheden, ansøgningsfasen, journalisering, sagsbehandling og afgørelse, udbetaling af tilskud, samt efterfølgende kontrol. Ansøgningsfristen er hvert år den 21. april. DFFE udsender hvert år den 15. marts fortrykte ansøgningsskemaer til ansøgere, der har modtaget støtte det forudgående år. Således er det kun ændringer af oplysninger i forhold til det tidligere ansøgningsår, der skal påfyldes af ansøger. Nye ansøgere udfylder hele skemaet. Der er imidlertid ganske få nye ansøgere hvert år (9 i 2002 ifølge DFFE), og der er ikke tale om en stigning i antallet af ansøgere, men typisk at de pågældende bedrifter har skiftet ejer/forpagter. Modtagelsen af ansøgningen bekræftes inden en uge. Modtages ansøgningen for sent, nedsættes tilskuddet med 1 pct. for hver arbejdsdag ansøgningen er forsinket. Er forsinkelsen på mere end 25 kalenderdage, udbetales tilskuddet ikke. De indkomne ansøgninger indtastes i en Access-database (der oprettes en database for hvert tilskudsår), bliver behandlet af sagsbehandler 1 og 2 i tråd med EU-forvaltningskrav, og de angivne oplysninger sammenholdes med data i GLR-registret (ejerforhold, hektarstøttedata mv.) med henblik på at kontrollere de angivne arealer. Det undersøges også, om der har været overtrædelsessager vedrørende god landbrugspraksis. Såfremt ansøger opfylder alle krav, modtager ansøger et advis om, at støtten udbetales til hans pengeinstitut. Støtten udbetales 10

11 inden den 31. januar det følgende år. Tilskuddet er for ét år ad gangen. Således skal ansøgerne søge om fornyet tilskud hvert år. Hvert år udtages mindst 5 pct. af de jordbrug, der har modtaget støtte, til fysisk kontrol. Der er for Ø-støtteordningen tale om før-udbetalingskontrol. Den fysiske kontrol foretages af Plantedirektoratet. Fysisk kontrol af god landbrugspraksis iværksattes i Endelig kontrolleres tilskudsmodtagerens adresse via registre fem år efter udbetalingen af støtte Information om ordningen DFFE udsender som nævnt hvert år fortrykte spørgeskemaer til de jordbrugere, der har modtaget støtte året før, samt til andre relevante interessenter, fx udvalgte konsulenter på øerne og de relevante kommuner. Derudover annonceres den nye ansøgningsrunde på DFFE s hjemmeside. Endelig formidler konsulenter samt Sammenslutningen af Danske Småøer information om ordningen og ansøgningsrunderne. Generelt er der begrænset behov for information om ordningen, da ordningen er kendt blandt målgruppen Ø-støtte ordningen i nøgletal I den periode, der indgår i nærværende evaluering, har der årligt været afsat 10,2 mio. kr. til udbetaling under Ø-støtteordningen (inkl. EU-refusion). EU refunderede i 2000 og pct. af tilskuddet. Fra 2002 forhøjedes refusionen ved en programændring til 50 pct. Omfanget af ordningen i form af antal ansøgere, afslag og tilsagn fremgår af tabel 4. Tabel 4: Ansøgere, afslag og tilsagn År Antal ansøgere Antal afslag Antal tilskud Som det fremgår, har antallet af ansøgere været næsten konstant fra 2000 til 2001, men fra 2001 til 2002 er der et fald i antallet af ansøgere på næsten 50 jordbrugere. Der er tale om et fald på 8 pct. i antallet af ansøgere fra 2000 til Opdeles antallet af ansøgere på de forskellige øer lader det til, at der generelt er en svagt faldende tendens i antallet af ansøgninger. Der forekommer dog forholdsvist store fald på Fur, Læsø, Samsø og Ærø. På Fur og Læsø er der hovedsageligt tale om fald i antallet af ansøgere fra 1999 til 2000, hvor Ø-støtten revideredes og kom ind under Landdistriktsprogrammet. På Fur er antallet af ansøgere faldet 21 pct. fra 1999 til 2000, og på Læsø er det faldet 16 pct. fra 1999 til På Samsø er antallet af ansøgere faldet i hele perioden. Der tale om et fald på 15 pct. fra 1999 til 2000 og et samlet fald i hele perioden på 23 pct. Endelig er antallet af ansøgere på Ærø blot to år efter, at øen kom med ind under ø-støtteordningen, faldet med 10 pct. (fra 2001 til 2002). 11

12 Tabel 5: Antal ansøgere pr. år fordelt på øerne Ø-navn Agersø Anholt 1 1 Askø Avernakø Barsø Birkholm Bjørnø Bågø Drejø Egholm Endelave Fanø Fejø Femø Fur Hjarnø Hjortø Lyø Læsø Mandø Nekselø Omø Orø Samsø Sejerø Skarø Strynø Tunø Venø Ærø Aarø Det samlede jordbrugsmæssigt drevne areal på de ansøgende bedrifter er imidlertid steget betydeligt i perioden, om end med et mindre fald fra 2001 til Samtidig stiger det gennemsnitlige jordbrugsmæssige drevne areal med 4 ha fra 2000 til 2001 pr. bedrift, mens det forbliver nogenlunde konstant (med en svag stigning) fra 2001 til 2002, jf. tabel 6. Tabel 6: Arealer på de støtteberettigede bedrifter År Samlet antal ha. på bedrifterne Gns. antal ha. på bedrifterne Samlet antal jordbrugsmæssigt drevne ha Gns. antal jordbrugsmæssig drevne ha , , , , , ,6 Modsat er der sket et fald i det samlede antal støttede ha. fra 2001 til 2002, der er større end stigningen fra 2000 til 2001, jf. tabel 7. Det betyder, at det samlede antal støttede ha er faldet 12

13 med 3 pct. i programperioden. Det gennemsnitlige antal støttede ha. pr. bedrift falder imidlertid kun med 1 pct. fra 2001 til 2002 og stiger i alt med 3 pct. i hele perioden. Det samlede udbetalte tilskud er faldet med 3 pct. i perioden. Det gennemsnitlige tilskud pr. bedrift er imidlertid nogenlunde konstant og ligger på mellem og kr. pr. bedrift pr. år. Tabel 7: Støttede arealer og tilskud År Samlet antal støttede ha. Gns. antal støttede ha. pr. bedrift Samlet tilskud Samlet udbetalte tilskud Gns. tilskud pr. bedrift , kr kr kr , kr kr kr , kr kr kr. Stigningen i antallet af store bedrifter 1 i programperioden er på 18 pct. Samtidig stiger disse bedrifters samlede areal med 20 pct. i perioden. Således udgjorde de store bedrifter i pct. af det samlede antal ansøgere og deres jordbrugsmæssigt drevne jord udgjorde 35 pct. af ansøgernes samlede jordbrugsmæssigt drevne jord. I 2002 var 11 pct. af bedrifterne store bedrifter og deres jordbrugsmæssigt drevne jord udgjorde 42 pct. af ansøgernes samlede jordbrugsmæssigt drevne jord. Tabel 8: Bedrifter med mere end 100 ha. Tilskudsår Antal brug Samlet jordbrugsmæssigt drevne areal Gns. jordbrugsmæssigt drevne areal pr. bedrift , , ,9 Ovenstående beskrivende nøgletal for Ø-støtteordningen anvendes i kapitel 3 i forbindelse med besvarelsen af evalueringsspørgsmålene. 1 Med store bedrifter forstås bedrifter, der har over 100 ha. jordbrugsmæssigt drevet land. Denne grænse er valgt på baggrund af tilskudsloftet i Ø-støtte ordningen. 13

14 3. Midtvejsevaluering af Ø-støtteordningen I dette kapitel foretages en vurdering af Ø-støtteordningen. Besvarelsen af evalueringsspørgsmålene struktureres omkring de tre evalueringskriterier, der er anvendelige i forhold til Ø-støtteordningen: Relevans, effekter og målopfyldelse. Fire ud af de fem evalueringsspørgsmål behandles under effekter, men de har alle fire betydning for vurderingen af ordningens målopfyldelse. Der samles derfor op på vurderingen under målopfyldelse. Det sidste evalueringsspørgsmål behandles under relevans. Afslutningsvis vurderes det administrative set-up Relevans og sammenhæng Ordningen vurderes at være særdeles relevant for øer uden broforbindelse i lyset af målsætningen om at sikre fortsat landbrugsvirksomhed og opretholde bæredygtige landdistrikter. Ordningens relevans er uændret i forhold til programstart. Dataindsamlingen har vist en udbredt opfattelse af høj grad af relevans af ordningen. Jordbrugerne på øerne oplever en række ulemper ved jordbrugsdrift, der retfærdiggør et tilskud, såfremt man fra statsligt side ønsker at sikre fortsat jordbrugsdrift og levedygtige landbosamfund på øerne. Ulemperne for jordbrugerne på øerne er følgende: Højere transportomkostninger Dårligere forudsætninger for stordrift og derfor svagere konkurrenceevne Ringere muligheder for planlægning af landbrugsdriften på grund af afstand til fastlandet, bl.a. i forbindelse med høst Mindre grad af erfaringsudveksling og dermed mindre grad af innovation og udvikling Selvom den primære årsag til ordningen er ønsket om at kompensere de højere transportudgifter, er der flere besværligheder ved at drive jordbrug på øerne, og ordningen fremstår derfor fortsat som yderst relevant. Det skal nævnes, at enkelte konsulenter har fremhævet, at ordningen ikke nødvendigvis understøtter en markedsmæssig rationel udvikling, fordi de producerede landbrugsvarer kan produceres billigere og mere effektivt på fastlandet eller de store øer. Dette kan i sig selv være en relevant argumentation, men i lyset af den eksplicitte målsætning om at bibeholde jordbrugsdrift på de pågældende øer fremstår tilskuddet som et relevant instrument Er ordningen attraktiv som økonomisk supplement i forhold til de øvrige ordninger under landdistriktsprogrammet? Ordningen er attraktiv som indkomstkompensation, men den betragtes generelt som en selvstændig ordning uden sammenhæng til landdistriktsprogrammet. Evalueringen har dokumenteret, at ordningen isoleret set er attraktiv for jordbrugerne på de mindre øer. Generelt er det opfattelsen blandt de forskellige interviewpersoner, at langt de fleste tilskudsberettigede rent faktisk søger og får tilskud, inklusiv de store jordbrugere. Derimod opfatter repræsentanter for Sammenslutningen af Danske Småøer, konsulenter og landmænd ordningen som en selvstændig ordning uden sammenhæng til de andre tilskuds- 14

15 ordninger i Landdistriktsprogrammet, og en stor andel kender ikke Landdistriktsprogrammet. En enkelt konsulent mener eksempelvis, at målsætningerne med Ø-støtten og MVJ-ordningen er modsatrettede, og at dette er uhensigtsmæssigt. Ø-støtten opfattes som en kompensation snarere end som et tilskud og anses i højere grad som svarende til ha-støtten end andre tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. Der udtrykkes også af flere ønske om, at ansøgningerne om ha-støtte og Ø-støtte blev integrerede, idet det er nøjagtig de samme oplysninger, der indgår i ansøgningsskemaerne. En enkelt interviewperson giver dog udtryk for, at ordningen indgår som ét instrument i den samlede indsats (sammen med Leader+, Landdistriktspuljen, artikel 33 mv.) i forhold til at fastholde befolkningen på småøerne. I DFFE er det heller ikke oplevelsen, at Ø-støtten spiller aktivt og direkte sammen med de andre støtteordninger under Landdistriktsprogrammet. En hypotese kunne dog være, at Ø- støtten forbedrer jordbrugernes situation så meget, at jordbrugerne muligvis bliver mere risiko- og investeringsvillige. Evalueringen af nærværende ordning har imidlertid ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at konkludere, om dette er tilfældet Effekter Effekter kan være såvel positive og negative, og de kan være tilsigtede eller utilsigtede. I forbindelse med Ø-støtteordningen er de forventede effekter af udligningsgodtgørelsen imidlertid ligetil, da de er givet af de målsætninger, som er opstillet med ordningen I hvilket omfang har ordningen bidraget til at opveje de naturbetingede handicap? Ordningen bidrager til at opveje de naturbetingede handicap, men der er sandsynligvis ikke tale om fuld kompensation. Således er omdriftsarealet og svineproduktionen, og dermed den økonomiske omsætning og indkomst i landbruget, lavere på øerne end i det øvrige land. Modsat er kvæg- og især kødkvægholdet betydeligt, og på visse øer dyrkes relativt mange højværdiafgrøder såsom grøntsager og kartofler. I landdistriktsprogrammet anføres det, at Ø-støtten gives som kompensation for merudgifter, og begrebet udligningsgodtgørelse signalerer tillige, at jordbrugerne skal kompenseres fuldt ud for de naturbetingede ulemper. Dette indtryk blev bekræftet ved interview med DFFE, hvor det blev fastslået, at det udregnede gennemsnit for meromkostningerne ved landbrugsdrift på øerne modsvares af tilskuddet. Der er dog meget store forskelle på fragtomkostningerne (og øvrige forhold) på de forskellige øer, og derfor er der meget stor forskel på, hvor stor en andel af omkostningerne, tilskuddet dækker. Der er imidlertid valgt en model, hvor man ikke differentierer støtten efter fragtudgifter. Telefonrundspørgen har vist, at hovedparten af konsulenterne og landmændene mener, at støtten er for lille til at kompensere for de samlede merudgifter ved at drive landbrug på øerne. Ø-støtten er således ikke nok i sig selv til at sikre fortsat landbrugsvirksomhed, da andre 15

16 faktorer har betydning og sandsynligvis er mere afgørende. Dog giver flere udtryk for, at støtten bidrager til en forbedret økonomi. Registeranalysen af landbrugets produktionsomfang i 2002 viser, at husdyrproduktionen målt i dyreenheder per ha er væsentlig mindre på de ø-støtteberettigede øer end i det øvrige Danmark (figur 1). Figur 1: Husdyrproduktionens omfang per arealenhed i år % af landbrugsarealet Ø-støtteberettigede øer Øvrige Danmark 0 >=0 og < 0,5 >=0,5 og < 1,0 >=1,0 og < 1,25 >=1,25 og <1,5 >=1,5 og <1,75 >=1,75 dyreenheder per ha Dette indikerer en mindre økonomisk omsætning, et mindre arbejdstidsforbrug og en mindre indtjening i landbruget (Kilde: Regnskabsstatistik fra Fødevareøkonomisk Institut, 2002). Specielt er svineproduktionen (jf. tabel 10) og omdriftsarealet (jf. tabel 9), hvor der bl.a. dyrkes korn til svinene, mindre på øerne end i resten af landet. Derimod er kvægproduktionen bedre repræsenteret, idet især de små øer har en forholdsvis stor kødkvægsproduktion (tabel 10). Denne produktion bidrager positivt til indtjeningen, men ikke i så høj grad som malkekvægsproduktion, idet 1 dyreenhed (DE) kødkvæg har et standard dækningsbidrag på ca kr./de mod kr./de malkekvæg (Kilde: Håndbog til driftsplanlægning fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2002). Arealet med vedvarende græs (som ikke kan opnå ø-støtte) er større på øerne end i resten af landet (tabel 9). Dette kan hænge sammen med, at der på øerne er større naturbetingede, udyrkede arealer såsom strandenge og overdrev. Der er således antageligt en sammenhæng mellem de store arealer med vedvarende græs og den forholdsvis store kødkvægsproduktion. Desuden kan der gennem øvrige landdistriktsordninger (MVJ) fortsat opnås støtte til denne produktionsform, og den tidligere ø-støtte ordning gjaldt også kreaturer. Derimod er der ikke noget, der tyder på en egentlig marginalisering og udtagning af eksisterende omdriftsarealer 16

17 på øerne, idet dette antageligt ville have betydet et større brakareal på øerne end i resten af landet, hvilket ikke er tilfældet (tabel 9). Specielt på Samsø, og visse andre øer, ses en tendens til større arealer med højværdi specialafgrøder såsom kartofler, grøntsager og frugt (tabel 9). Dette bidrager givetvis væsentligt til den økonomiske omsætning og indtjening på øen, og kunne tillige med husdyrproduktion, der generelt set også skaber større økonomisk omsætning og indtjening end andre produktionsgrene, tilgodeses gennem ø-støtteordningen. Dette er imidlertid ikke tilfældet med den nuværende ordning. Tabel 9: Arealanvendelsen 2002 vist som %-fordelingen af landbrugsarealet på hver af de støtteberettigede øer (nederst), og for samlekategorien Samsø og Ærø og øvrige øer ) sammenlignet med resten af Danmark (øverst) Ø-navn Grøntsager & frugt Kartofler Anden omdrift Græsbrak Vedvarende græs Samsø og Ærø Øvrige øer Resten af Danmark Agersø Anholt Askeø Avernakø Bågø Barsø Bjørnø Drejø Egholm Endelave Fanø Fejø Femø Fur Hjarnø Hjortø Læsø Lyø Mandø Nekselø Omø Orø Samsø Sejerø Skarø Strynø Tunø Venø Ærø Årø

18 Tabel 10: Husdyrproduktionen 2002 vist som %-fordelingen af dyreenheder på hver af de støtteberettigede øer (nederst), og for samlekategorien Samsø og Ærø og øvrige øer sammenlignet med resten af Danmark (øverst) Ø-navn Malkekvæg Kødkvæg Svin Andet Samsø og Ærø Øvrige øer Resten af Danmark Agersø Anholt Askeø Avernakø Bågø Barsø Bjørnø Drejø Egholm Endelave Fanø Fejø Femø Fur Hjarnø Hjortø Læsø Lyø Mandø Nekselø Omø Orø Samsø Sejerø Skarø Strynø Tunø Venø Ærø Årø I hvilket omfang har godtgørelsen bidraget til fortsat anvendelse af jorden til landbrugsformål? Ordningen bidrager i et vist omfang til at sikre fortsat jordbrugsvirksomhed på de danske småøer, men der må generelt tages forbehold for de tilgængelige data. Det er et vigtigt mål med ordningen at sikre fortsat jordbrugsvirksomhed på de pågældende øer på grund af jordbrugserhvervets vitale betydning for indkomstdannelse, beskæftigelse og levevilkårene generelt på de mindre øer. 18

19 Tabel 6 i det beskrivende kapitel 2 viser, at de støttede bedrifters landbrugsmæssigt drevne areal er steget fra 2000 til 2001 (med 2334 ha) og faldet fra 2001 til 2002 (med 1233 ha) altså en samlet stigning på 4 pct. i programperioden. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, hvad disse udsving skyldes. Da der kun er tale om data på ansøgere til støtteordningen, kan udsvingene være baseret på, hvorvidt de enkelte landmænd søger støtte eller ej i det pågældende år. Følgende overvejelser er baseret på antagelsen om, at hovedparten af landmændene på øerne søger ø-støtte. Antallet af ansøgere er næsten konstant fra 2000 til 2001, hvorimod der er en klar stigning både i det gennemsnitlige antal jordbrugsmæssigt drevne ha. pr. bedrift (jf. tabel 6) og i antallet af ha. på de større brug fra 2000 til 2001 (jf. tabel 8). Følgelig kan stigningen i antallet af jordbrugsmæssigt drevne ha fra 2000 til 2001 formentlig forklares med, at strukturudviklingen fører til mere jord på de større brug. Det relative fald i det samlede jordbrugsmæssigt drevne areal fra 2001 til 2002 er på 1233 ha. Ud fra faldet i antallet af ansøgere og det gennemsnitlige antal jordbrugsmæssigt drevne ha. pr. bedrift i 2001 kunne det imidlertid forventes, at det samlede jordbrugsmæssigt drevne areal var faldet med ca ha. Dette relativt lille fald i det samlede jordbrugsmæssigt drevne areal sammenlignet med faldet i antallet af ansøgere kan igen forklares med strukturudviklingen, hvor mindre brug sammenlægges til større brug. Stigningen i antallet af større brug, der fra 2001 til 2002 er på 11 pct. (se tabel 8). Stigningen i den andel af det jordbrugsmæssigt drevne areal, der hører under de større bedrifter er dog kun på 54 ha. (se tabel 8). Der er tale om flere større bedrifter, der søger Ø-støtte, men deres gennemsnitlige størrelse falder fra 201,5 ha. pr. bedrift til 180,9 ha. pr. bedrift. Bedrifternes størrelse (målt i jordbrugsmæssigt drevne ha.) er næsten konstant fra 2001 til Følgelig må sammenlægninger på de mindre bedrifter også være med til at opretholde antallet af jordbrugsmæssigt drevne ha. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af ansøgere fra 2001 til 2002 falder mest på Samsø og Ærø. Dette tyder på, at strukturudviklingen går hurtigst på de større øer. Denne hypotese underbygges delvist, hvis man ser på den gennemsnitlige størrelse af de ansøgende bedrifter fordelt på øerne. 2 ud af fire store øer oplever en stigning i størrelsen af bedrifternes gennemsnitlige areal på over 8% mens 10 ud af 28 mindre øer gør det. Der er samtidig på fem af de mindre øer et direkte fald i den gennemsnitlige størrelse af øens brug. Der er imidlertid meget stor forskel på den gennemsnitlige størrelse af brug øerne imellem både for større og mindre øer. 19

20 Tabel 11: Den gennemsnitlige størrelse af ansøgende brug fordelt på øer Ø-navn Aarø 39,2 29,1 45,5 46,9 Ærø 31,3 33,4 35,3 Agersø 25,5 30,4 34,2 26,3 Anholt 7,3 7,3 Askø 41,1 43,2 45,0 52,0 Avernakø 35,7 35,4 32,5 32,5 Bågø 43,5 48,1 55,8 56,2 Barsø 76,1 73,2 73,2 73,5 Bjørnø 28,9 33,9 28,7 21,1 Drejø 37,6 51,7 55,6 57,6 Egholm 76,7 77,2 76,1 76,7 Endelave 46,3 48,5 49,4 49,5 Fanø 82,8 83,4 72,1 84,7 Fejø 54,0 47,5 59,5 61,7 Femø 67,2 78,8 81,6 81,0 Fur 29,8 35,0 37,8 40,1 Hjarnø 39,0 36,7 43,2 42,1 Hjortø 13,9 22,9 24,4 22,6 Læsø 45,4 48,2 53,2 53,4 Lyø 25,1 32,7 32,9 35,2 Mandø 53,6 59,3 62,7 60,5 Nekselø 44,2 44,7 52,8 52,8 Omø 22,1 21,8 22,4 26,1 Orø 48,5 40,0 60,7 61,7 Samsø 51,9 54,9 58,8 64,4 Sejrø 44,6 45,9 46,3 41,4 Skarø 33,7 25,0 21,6 23,9 Strynø 16,0 26,3 26,3 24,8 Tunø 17,9 18,8 17,9 17,2 Venø 43,4 32,7 33,5 28,1 Aarø 39,2 29,1 45,5 46,9 Der er relativ stor uenighed om støttens effekt på denne målsætning blandt interessenterne. Sammenslutningen af Danske Småøers repræsentanter formoder, at mindre jord ville være blevet dyrket uden støtten. Ligeledes er det DFFE s vurdering, at ordningen spiller ind på størrelsen af de dyrkede arealer på øerne, både fordi tilskuddet medfører en positiv økonomisk effekt, og fordi ordningen har en psykologisk effekt landmændene på øerne føler, at de ikke bliver glemt. Der er imidlertid meget stor forskel på udsagn fra konsulenter og jordbrugere. Nogle mener, at landbrugene uden støtten ville blive lagt brak, eller at produktionen ville blive flyttet til fastlandet. De fleste jordbrugere mener imidlertid, at støtten har meget ringe effekt på størrelsen af det dyrkede areal. Begrundelser herfor er bl.a., at den økonomiske effekt af støtten er for lille, og at det i langt højere grad er andre faktorer, der spiller ind. Støtten kan derfor højst forsinke strukturudviklingen. Landbrugspligten på mange af gårdene kan også medføre, at støtten ikke har effekt på om jorden drives som landbrug. Det er vanskeligt at konkludere entydigt på dette evalueringsspørgsmål. Umiddelbart synes der at være en stabil (med visse udsving) udvikling i det samlede antal jordbrugsdrevne area- 20

21 ler på øerne, men data er udelukkende baseret på ansøgende bedrifter. Generelle data om jordbrugsdrift på øerne har ikke været tilgængelige for evaluator. I den sammenhæng synes der at være belæg for at konkludere, at Ø-støtteordningen i et vist og muligvis begrænset omfang bidrager til at sikre fortsat jordbrugsvirksomhed på småøerne. Ordningen fremstår som et middel til at bremse stukturudviklingen hen imod større, specialiserede jordbrug. Omvendt må det konstateres, at tilskuddet (gennemsnitligt kr. årligt) ikke synes at være det afgørende incitament for en jordbrugers beslutning om fortsat at drive jordbrug. Støtten er et signal fra statslig side, der viser et ønske om at støtte fortsat jordbrugsdrift, men det er sandsynligvis andre faktorer, der er udslagsgivende for, at jordbruget opretholdes som erhverv på de danske småøer I hvilket omfang har godtgørelsen bidraget til at vedligeholde levedygtige landbosamfund? Jordbrugserhvervet har stadig stor betydning for landbosamfundene på øerne, og ordningen har derfor en vis betydning i understøttelsen af erhvervenes eksistens på øerne. Antallet af ansøgere er faldet i programperioden. I 2000 var der 667 ansøgere, i ansøger, og i 2002 var der 615 ansøgere. Målt på antal ansøgere var der således tale om et fald på godt 7 pct. fra 2001 til Samtidig er antallet af større brug på over 100 ha steget jævnt (jf. tabel 8). Det lader følgelig til, at den generelle tendens til, at jorden koncentreres på større brug, også gør sig gældende på øerne. De større brug må formodes at være mere effektive. Imidlertid vil dette formentlig ikke bidrage positivt til beskæftigelsen i landbruget. Øget effektivitet og eventuelt øget indtjening kan dog eventuelt have en positiv afsmittende effekt på resten af ø-samfundet. Rundspørgen til konsulenter og landmænd viser, at ca. en tredjedel mener, at støtten bidrager til at holde liv i landbruget på øerne. Imidlertid er der også en mindre gruppe, der mener, at dette ikke er tilfældet, samt at andre faktorer er mere afgørende. Igen vil forskellige forhold og forskellige omkostningsniveauer på de forskellige øer formentlig kunne forklare forskellen på opfattelsen af støttens effekt. Der er imidlertid en hel del, der mener, at landbruget ikke ville fungere helt på sammen niveau uden støtten. Som nævnt bidrager støtten, men den opvejer ikke de naturbetingede handicap på øerne. Den bidrager imidlertid nok til, at ca. halvdelen mener, at landbruget uden støtten ville fungere på et lavere niveau eller kun indtil generationsskifte. Ifølge repræsentanter for Sammenslutningen af Danske Småøer har landbruget helt klart en stor betydning for de andre erhverv på øerne. Mange andre erhverv er direkte afhængige af efterspørgslen fra landbruget (f.eks. smed, tømrer mv.). Ø-støtten er vigtig som bidrag til at opretholde jordbrugserhvervet og dermed bidrager støtten til at opretholde beskæftigelsen på øerne. Støtten bidrager der ud over til at forbedre landmændenes økonomiske situation, hvilket også har en vis effekt på resten af ø-samfundet. Hovedparten af konsulenter og landmænd mener også, at ordningen bidrager til bedre økonomi for landmændene og ca. halvdelen mener, at -samfundene ville få ringere vilkår uden støt- 21

22 ten. Der er imidlertid også en tredjedel, der mener, at betydningen for andre erhverv er begrænset. Denne forskellige opfattelse skyldes formentlig, at Ø-samfundene og støttens betydning for landmændene varierer betydeligt fra ø til ø. En anden mulig indikator for godtgørelsens betydning for levedygtige landbosamfund ville være at sammenligne indkomstniveau i jordbrugserhvervet med det omkringliggende samfund. Data har imidlertid ikke være tilgængelige. Samlet er det vurderingen, at jordbrugserhvervet fortsat har stor betydning for levedygtigheden af Ø-samfundene. I den sammenhæng spiller udligningsgodtgørelsen en vis rolle som økonomisk indsprøjtning til et presset erhverv på øerne, men omvendt skal tilskuddets betydning for landbosamfundene i mere bred forstand ikke overfortolkes. Ø-støtten indgår i den samlede incitament-pakke, og den præcise betydning kan ikke bestemmes yderligere I hvilket omfang har ordningen haft betydning for leve- og erhvervsvilkår på øerne? Ø-støtten har en positiv om end begrænset - effekt på landmændenes levestandard. De mindre øer affolkes ikke, og ø-støtten bidrager begrænset til at modgå den generelle effekt til affolkning i udkantsområder. Evalueringen har hidtil vist, at ordningen er et (begrænset) bidrag til jordbrugserhvervets overlevelse, hvilket er af afgørende vigtighed på grund af erhvervets store betydning på øerne. Endvidere har den fortsatte landbrugsdrift på øerne ifølge repræsentanter for Sammenslutningen af danske Småøer, landbrugskonsulenter og landmænd en vis betydning for lokalsamfundene. En del andre erhverv er afhængige af efterspørgslen fra landbruget. Derudover er landbruget med til at trække turister til øerne. Der lader imidlertid til at være meget stor forskel på landbrugets betydning for resten af ø-samfundet fra ø til ø. Der er bred enighed om, at Ø-støtten medfører en bedre økonomi for selve jordbrugeren, hvilket i sig selv er indlysende. Dermed må det antages, at støtten har en positiv om end begrænset effekt på landmændenes levestandard. Bosætningen på øerne kan også indikere noget om udviklingen i levestandard og erhvervsvilkår på øerne. Det må forventes, at antallet af øboere falder, såfremt leve- og erhvervsvilkårene på øerne er meget ringere end i resten af landet. Hvad angår de mindre øer, der er omfattet af Ø-støtten, er der samlet tale om en meget lille stigning i antallet af øboere på 0,4 pct. fra 1990 til Det svarer til ca. 0,03 pct. vækst i befolkningen pr. år. Til sammenligning er befolkningstallet i udkantsområderne faldet med 0,1 pct. pr. år, og det samlede befolkningstal i landdistrikterne er steget med steget 0,14 pct. pr år og befolkningen i byerne er steget med 0,45 pct. pr. år i perioden fra 1992 til 2002 (se Landdistriktsredegørelse 2002). Som det fremgår af tabel 12, giver tallene for bosætning på de forskellige øer imidlertid et meget blandet billede. Seks øer (Drejø, Fejø, Femø, Fur, Mandø og Sejerø) har oplevet et relativt stort fald i befolkningen fra 1990 til 2003, og seks andre øer (Avernakø, Omø, Orø, Skarø, Tunø og Verø) har i samme periode en relativ stor stigning i befolkningen. At der således generelt ikke er tale om en affolkning på de små øer, der er omfattet af Ø-støtten, kan in- 22

23 dikere, at der ikke har været store udsving i forskellen på leve- og erhvervsvilkårene på disse øer og i resten af landet. Dette generelle billede dækker imidlertid over ret så store udsving i befolkningen på enkelte øer og befolkningstilvæksten er generelt mindre end i resten af landet. Ser man imidlertid på de større øer omfattet af ø-støtten (Ærø, Fanø, Læsø og Samsø), er det samlede befolkningstal faldet med 7 pct. fra 1990 til Dette svarer til et gennemsnitligt fald på 0,6 pct. pr. år. Fra 1990 til 2003 er befolkningen på Ærø, Læsø og Samsø således faldet med henholdsvis 10, 11 og 4 pct. Befolkningstallet er imidlertid kun faldet ca. ½ pct. på Fanø. Til sammenligning har faldet i befolkningstallet i udkantskommunerne været på 1,2 pct. over 10 år, hvilket svarer til 0,1 pct. pr. år (se Landdistriktsredegørelse 2002). Følgelig er der generelt tale om en forholdsvis stor befolkningsnedgang på de større øer. Der er dog igen tale om relativt store forskelle på størrelsen af tilbagegangen øerne imellem. Følgelig må det forventes, at såfremt Ø-støtten gennem forbedring af leve- og erhvervsvilkår har en effekt på bosætningen på øerne, er det en effekt, der hovedsageligt gør sig gældende på de mindre øer. Dette understøttes af kommentarer fra interview med konsulenter, landmænd og repræsentanter for Sammenslutningen af Danske Småøer. Tabel 12: Bosætning på øerne Ø-navn Agersø Anholt Askø Avernakø Barsø Birkholm Bjørnø Bågø Drejø Egholm Endelave Fanø * Fejø Femø Fur Hjarnø Hjortø Lyø Læsø * Mandø Nekselø Omø Orø Samsø * Sejerø Skarø Strynø Tunø Venø Ærø * Aarø

24 Kilde: Danmarks Statistik (* = data var kun tilgængelige for 1995) Samlet lader ordningen til at have en vis effekt på landmændenes indkomst, hvilket må formodes at fastholde deres levestandard i et eller andet omfang. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om dette smitter af på resten af ø-samfundene. Ordningen har eventuelt også en positiv effekt på udviklingen af bosætningen på de mindre øer. Det lader til at være på disse øer, at støtten har størst betydning og der er samlet set en lille vækst i befolkningen på de mindre øer. På de større øer derimod falder befolkningen langt hurtigere end i udkantskommunerne generelt. Dette kan bl.a. skyldes, at strukturudviklingen lader til at gå hurtigere på de større øer. Det er positivt, at der ikke sker affolkning på de mindre øer, og Ø-støtten bidrager sammen med en række øvrige faktorer til at modgå den generelle tendens til affolkning af udkantsområder. Evaluator vurderer imidlertid ikke, at Ø-støtten har afgørende betydning. Mange andre faktorer så som turisme etc. spiller ind på befolkningsudviklingen på de enkelte øer, hvilket de store variationer øerne imellem også tyder på. På de større øer, der er omfattet af ø-støtten, sker der imidlertid en affolkning, der er relativt stor sammenlignet med gennemsnittet for udkantsområderne bl.a. fordi strukturudviklingen lader til at gå hurtigere på disse øer. Følgelig vil landbrug og støtte til landbrug ikke alene kunne fastholde befolkningen på disse øer Målopfyldelse Ordningen bidrager i nogen grad til sikring af fortsat landbrugsvirksomhed og opretholdelse af bæredygtige landdistrikter på øerne, og lever dermed i et vist omfang op til egne mål og landdistriktsprogrammets mål. Ordningens mål er at sikre fortsat landbrugsvirksomhed og opretholde bæredygtige landdistrikter på øer uden broforbindelse. Ordningen har bidraget til udligning af de naturbetingede handicap for landbruget på øerne, ved i en vis grad at udligne landmandens meromkostningerne til transport. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere graden af ø-støttens indflydelse på den fortsatte anvendelse af jorden til landbrugsformål. Generelt lader det dog til, at støtten har nogen betydning, men at den er for lille til at have den afgørende effekt. Det fremhæves, at mange andre forhold så som strukturudviklingen, landbrugspligt og andre støtteformer spiller ind. Ø-støtte ordningen har dermed i et vist omfang levet op til sit eget mål om sikring af fortsat landbrugsvirksomhed på øerne. Jordbrugserhvervet har stadig stor betydning for landdistrikterne på øerne, og ordningens støtte til landbruget har derfor en positiv betydning for opretholdelse af de øvrige erhverv på øerne. Konsulenter og landmænd understreger, at støttens betydning i denne retning ikke skal undervurderes. Støtten har dermed i nogen grad bidraget til opfyldelse af sit mål om opretholdelse af bæredygtige landbosamfund. Følgelig lader det til, at ø-støtten i en vis grad bidrager til at opfylde de mål, der er sat for ugunstigt stillede områder i Landdistriktsprogrammet. Støtten kompenserer imidlertid ikke fuldt ud for meromkostningerne ved at drive landbrug på en ø, og andre faktorer er mere afgørende end Ø-støtte ordningen mht. den endelige udvikling af øernes landbrug og landbosamfund. 24