AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Transkript

1 AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016

2 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2015 Beskæftigelsen i RAR Sjællands område målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har været svagt stigende det seneste år. Fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 er beskæftigelsen steget med 0,4%, svarende til en stigning på 862 fuldtidsbeskæftigede. Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 15 Der er relativt store forskelle i udviklingen for de forskellige RAR-områder. De fleste har dog stigende beskæftigelse. I RAR Sjællands område er stigningen i beskæftigelsen på 0,4%, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 0,8%. RAR- Hovedstaden tegner sig for den største stigning på 1,8%. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 3. kvartal kvartal 2015 Branche 3. kvartal kvartal 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent Bygge og anlæg ,6% Ejendomshandel mm ,8% Erhvervsservice ,5% Finansiering og forsikring ,3% Handel og transport mv ,7% Industri mm ,3% Information og kommunikation ,1% Kultur og anden service ,9% Landbrug mm ,2% Offentlige erhverv ,5% Uoplyst Alle erhverv ,4% Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Opdelt på brancher har RAR Sjællands område flest beskæftigede inden for Offentlige erhverv, Handel og transport samt Industri i 3. kvartal Fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 er den største relative stigning (+5,1%) sket inden for Information og kommunikation, svarende til 144 flere i beskæftigelse. Blandt de større brancher og målt i absolutte tal har Bygge og anlæg, Handel og transport samt Erhvervsservice haft de største stigninger i beskæftigelsen med hhv. 495 (+2,6 %), 373 (+0,7 %) og 314 (+1,5 %) flere i beskæftigelse. Offentlige erhverv har haft et fald, målt i absolutte tal, på 471 beskæftigede. 2

3 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem og jobåbninger. I RAR Sjællands område er jobomsætningen steget støt gennem de sidste 5 år, dog med et mindre fald i Stigningen udgør i alt fra 2009 til 2014, svarende til en stigning på 11,3 %. Stigningen har været særlig markant fra 2013 til Jobomsætningen udgør i 2014 ca jobs. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Jobomsætningen viser i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner (seneste 12 måneder), fra september 2013 august 2014 til september 2014 august 2015 De fleste kommuner har haft en stigende jobomsætning de seneste 12 måneder (rullende år frem til august 2015). Den største stigning ses i Ringsted og Næstved med stigninger på hhv. 12,9 % og 12,7 %. Lolland, har haft et beskedent fald i jobomsætningen. Kilde: Særkørsel Star Fig.5: Jobomsætningen fordelt på brancher udviklingen fra september 2013 august 2014 til september 2014 august 2015 Sundhed og socialvæsen har den største jobomsætning, og der er samtidig sket en stor stigning på 9,8 %. Handel samt Bygge og anlæg har ligeledes en stor jobomsætning og samtidig stigninger på hhv. 5,9 % og 6,9 %. Blandt de øvrige brancher er det Finansiering og forsikring (+35,4 %) og Undervisning (20,7 %), der har haft de relativt største stigninger i jobomsætningen. Kilde: Særkørsel Star 3

4 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap i 2007 til i perioden Antallet af forgæves rekrutteringen er siden 2012 steget fra ca til ca i 2. halvår Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2015 I RAR Sjællands område har der samlet været forgæves rekrutteringer, hvilket svarer til 0,9 pct. af de beskæftigede og 17,3 pct. af de ledige. Virksomheder indenfor nogle erhvervsgrupper har sværere ved at rekruttere end andre. Relativt set er det inden for Hotel og restauration, der har været forholdsvis flest forgæves rekrutteringer (227), svarende til 2,3 % af de beskæftigede. I absolutte tal er der flest forgæves rekrutteringer inden for Bygge- og anlæg samt Handel. Kilde: Star rekrutteringssurvey,efterår 2015 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 På tværs af RAR-områder i Østdanmark viser Arbejdsmarkedsbalancen, at Arbejdsmarkedssituationen i RAR Sjællands område ligner situationen på landsplan. Sammenlignes RAR Sjællands område med Hovedstaden er der forskelle. Niveauet for gode beskæftigelsesmuligheder i RAR Sjællands område ligger lidt lavere (50,6 % mod 53,6 %) og niveauet for mindre gode beskæftigelsesmuligheder lidt højere (40,8 % mod 33,7 %). I RAR Sjællands område er der fortsat et relativt lavt niveau af mangelområder (4,1 %) og paradoksområder (1,9 %). Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 4

5 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, januar 2007 november 2015 Ledigheden (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) har de seneste år været faldende i RAR Sjællands område. Såvel den sæsonkorrigerede som den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede) har været faldende siden efteråret Fra medio 2010 til medio 2012 var der stagnation i ledigheden, hvorefter ledigheden har været faldende i RAR Sjællands område. Fig. 9: Udvikling i bruttoledighed, november 2014 november 2015 Ledighedsfaldet i RAR Sjællands område på 9,3% det seneste år (november 2014 til november 2015) er på niveau med hele landet. På kommuneniveau er der store forskelle i ledighedsudviklingen fra et fald i Køge på 21,6%, svarende til 124 færre ledige, til en mindre stigning i Holbæk på 1,6%, svarende til 20 flere ledige. Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, november 2014 november 2015 Der har været et samlet fald i antallet af forsikrede ledige fra november 14 til november 15 på 14,2%. Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser relativt store forskelle. El-faget og Byggefagene har markante fald på hhv. 47,9% og 37,5%, svarende til hhv. 56 og 72 færre ledige. Lærere, Ledere, 3 F og Økonomer har alle et fald på over 20%. Børne- og ungdomspædagoger (BUPL-A) har den største stigning i ledigheden (9,4%), svarende til 30 flere ledige. Herudover er der 2 a-kasser med mindre stigninger i ledigheden - Fødevareforbundet (NNF) og Danske Sundhedsorganisationer (DSA). De ikke forsikrede ledige har haft en stigning i ledigheden på 7,8%. Ledighedsprocenten er i november 2015 på 4,3 %. 5

6 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen i RAR Sjællands område forventes at stige med fra 2015 til 2017, svarende til en stigning på 1,8%. Det dækker bl.a. over en kraftig stigning i Bygge og anlæg på 1.275, som svarer til en stigning 4,1% og Privat service med en stigning på svarende til en vækst på 3,1%. Også inden for industri forventes nu en fremgang på 625, svarende til en stigning på 1,6%. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, december Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Fremskrivning af ledigheden, Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. I perioden 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 1.383, svarende til et fald på 8,4 %. Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger, skyldes det, at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Gruppe 2015K4 2017K4 Udvikling 4-15 til 4-17 Selvstændige % Akademikere % Funktionærer og tjenestemænd % Handels- og Kontorfunkt. (HK) % Tekniske funktionærer % Byggefag % Metalarbejdere % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Nærings- og nydelsesmiddel % Fag og Arbejde % Øvrige A-kasser % Ikke forsikrede % I alt % Alle a-kasser forventes at få en faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald blandt Fag og Arbejde, Selvstændige, 3 F og Byggefag, Blandt Ikke forsikrede forventes ligeledes et mindre fald på 5 % Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 6

7 Udvikling i arbejdsstyrken Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl) Beskæftigelsen i RAR Sjællands område forventes at stige med fra ultimo 2015 til ultimo 2017, svarende til en stigning på 1,8 %. Arbejdsstyrken forventes i samme periode at stige med 5.059, svarende til en stigning på 1,4 %. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på kommuner, Der forventes en stigning i arbejdsstyrken i RAR Sjællands område på 1,4 % de kommende 2 år. Der er dog store forskelle blandt kommunerne, hvor primært den sydlige og vestlige del af regionen forventes at få en faldende arbejdsstyrke. Kommunerne tættest på København (Ringsted, Køge og Roskilde) forventes at få de største stigninger i arbejdsstyrken. 7

8 Uddannelse blandt ledige og beskæftigede Figur 15: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af ledige er steget med fra 2008 til 2013, svarende til en stigning på 107%. Alle uddannelsesgrupper har haft stigende ledighed i perioden med ufaglærte som den gruppe med den relativt mindste stigning. Målt i absolutte tal er det primært blandt faglærte at stigningen er sket. For faglærte er ledigheden steget med 5.478, svarende til en stigning på 147%. Ufaglærte har ligeledes haft en stigning svarende til flere ledige og en stigning på 65%. Figur 16: Beskæftigede fordelt på uddannelser Antallet af beskæftigede er faldet med fra 2008 til 2013, svarende til et fald på 8 %. Faldet er primært sket blandt ufaglærte og faglærte. Beskæftigede med en kortere videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og længerevarende videregående uddannelse har haft stagnation eller en lille stigning i beskæftigelsen. Der tegner sig således en udvikling med forholdsvis flere længevarende uddannede blandt de beskæftigede. Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, Hoveduddannelser Ledige Udvikling i antal Ledige Procentvis udvikling Beskæftigede Udvikling i antal Beskæftigede Procentvis udvikling Erhvervsuddannelser % % KVU % 60 0 % LVU % % MVU % % Ufaglærte % % Uoplyst % % Alle uddannelser % % Det skal bemærkes, at ovennævnte data er relativt gamle, og at situationen aktuelt kan være ændret. 8

9 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, som kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på hhv. kommuner og a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets fremskrivninger. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Ledige og beskæftigede fordelt på uddannelse (fig. 15 og 16): Med udgangspunkt i både den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS303) og ledighedsstatistikken (AUL07) er de ledige og beskæftigedes uddannelsesniveau samlet i de to tabeller. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik 9