1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
|
|
- Martin Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse 1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Usikkerhed på O2 målingen Problemer med målingernes detektionsgrænser Diskussion og anbefaling Forslag til fastsættelse af grænseværdier Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Måling af Emissioner til Luften FORCE Technology, Park Alle 345, 2605 Brøndby Web: info@ref-lab.dk Telefon:
2 1 Indledning Luftvejledningen omfatter ikke emissionsgrænseværdier for NOX og CO fra energianlæg, som anvendes til direkte tørring. Ved direkte tørring er der ofte iblandet så meget ekstra tørreluft, at O2 koncentrationen kan være i området Vol. % O2. Ved så høj O2 koncentration er det problematisk at korrigere målte emissioner til en reference O2 %, fordi korrektionen indebærer, at der divideres med forskellen mellem luftens og tørreluftens indhold af O2, hvorved korrektionen bliver meget stor og usikker (pga. usikkerheden på iltmålingen). Fremstilling af fødevarer, som sukker, kartoffelstivelse, animalsk protein og blodprodukter er eksempler på produktioner, som anvender direkte tørring. For ikke at ødelægge eller ændre produkterne ved varmepåvirkningen i tørringen, anvendes en relativ lav tørretemperatur, og derved opblandes røggassen med en stor mængde tørreluft, således at det fordampede vand kan bæres væk. Den store andel af tørreluft betyder, at O2 koncentrationen bliver høj, og i nogle tilfælde kommer meget tæt på luftens indhold på 20,94 Vol. %. Asfaltanlæg anvender også direkte tørring til at tørre og opvarme stenmaterialer, før de blandes med bitumen, men her er formålet primært opvarmning af stenmaterialerne til over 100 C, hvorved vandindholdet fordamper og ledes væk. På grund af den ønskede høje temperatur på stenmaterialerne og den begrænsede mængde vand, der skal fjernes, så blandes der kun en moderat mængde frisk luft ind i røggassen, så O2 indholdet normalt ikke vil være højere end omkring Vol. % på disse anlæg. Der findes generelt ingen regulering eller grænseværdier for forbrændingsparametre for tørreanlæg, hvor der anvendes direkte tørring, ligesom krav til fyringsanlæg ikke omfatter anlæg til direkte tørring. Eneste undtagelse er asfaltanlæg, som reguleres efter standardvilkårene C202 i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 1. Dette projekt vedrører udelukkende emission af forbrændingsparametrene CO og NOX fra anlæg til direkte tørring. Formålet med projektet er at give Miljøstyrelsen et kvalificeret grundlag til at fastsætte vejledende emissionsgrænseværdier for CO og NOX for energianlæg, der anvendes til direkte tørring. 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr.682 af 18.juni 2014 Side 2 af 14
3 2 Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Miljøstyrelsen har udleveret en række målerapporter fra målinger på anlæg til direkte tørring. Måleresultaterne, som kun omfatter O2 og NOX og ikke CO, er vist i Tabel 1. Det er et relativt beskedent udsnit af det samlede anlæg til direkte tørring, der formodes at findes i Danmark. Tabel 1. Målinger på anlæg til direkte tørring Anlæg størrelse MW Fyringsmedie O2 Vol. % NOx ved aktuel O2 mg/m 3 (n,t) NOx ved 10 Vol. % O2 mg/m 3 (n,t) NOX GV for energianlæg mg/m 3 (n,t,10%o2) 0,54 Naturgas 20,5 < 10 < ,0 Naturgas 19, ,2 Naturgas 19,9 3, ,3 Naturgas 20,3 5, ,2 Naturgas 20,1 < 10 < ,6 Naturgas 19,9 < 10 < >10 Fuelolie 1 16, >10 Kul 1 16, Der er røggasrensning på anlæggene Det ses tydeligt, at flere anlæg kører med meget høj O2 koncentration, og at der ved nogle af målingerne dels angives en detektionsgrænse for NOX på 10 mg/m³(n,t) og ved tre målinger er de målte værdier fra 3 til 5,5 mg/m³(n,t). Der findes ikke nogen samlet viden om, hvilke brændsler der anvendes i anlæg til direkte tørring, men ud fra de anvendte brændsler i de kendte målerapporter, er der lavet en oversigt over brændslernes emissionsgrænseværdier for energianlæg, som er vist i Tabel 2. Der er dog ikke kendskab til nogen anlæg til direkte tørring, der fyres med biomasse, men biomasse er medtaget for at få yderpunkter for de relativt høje grænseværdier for CO og NOX. Tabel 2. Grænseværdier ved referencen 10 Vol. % O2 for energianlæg i standardvilkårene G201 og G202 Brændsel Indfyret effekt CO mg/m³(n,t) NO X mg/m³(n,t) Naturgas 120 kw 50 MW Gasolie 120 kw 50 MW Fuelolie 2 MW 50 MW Kul 5 MW 50 MW Biomasseaffald 120 kw 1 MW 1 MW 5 MW 5 MW 50 MW Side 3 af 14
4 Til sammenligning er grænseværdierne for tørreprocessen på asfaltanlæg i standardvilkårene C202 i bekendtgørelsen om standardvilkår vist i Tabel 3. Tabel 3. Emissionsgrænseværdier for asfaltanlæg ved 17 Vol. % O2 og omregnet til 10 Vol. % O2. Brændsel mg/m 3 (n,t) ved 17 Vol. % O 2 mg/m 3 (n,t) ved 10 Vol. % O 2 CO NO X Støv CO NO X Støv Naturgas, LPG og gasolie ,6 Fuelolie ,6 Dette tolkes således, at emissionsgrænseværdier for anlæg til direkte tørring ikke behøver at svare til de grænseværdier, der gælder for de samme brændsler i almindelige energianlæg. Et tørreri kan ikke betegnes som et energianlæg, men da det er en forbrænding af et velkendt brændsel, der er energikilden i anlægget, er det nærliggende at tage udgangspunkt i de grænseværdier, der gælder for energianlæg men med hensyntagen til de væsentlige forskelle, der er i anlæggets opbygning og virkemåde. Det er nødvendigt at tage højde for de problemer, der er med at bestemme emissionen ved en reference O2 % samtidig med den høje O2 koncentration, der ofte er i anlæg med direkte tørring. Endvidere ses der også på de regler, der findes i Luftvejledningen. Side 4 af 14
5 3 Referencetilstand Baggrunden for, at grænseværdierne for energianlæg angives ved en reference O2 %, som målte emissioner skal omregnes til, er dels at grænseværdien skal være ens for alle, uanset hvilken O2 koncentration anlægget drives ved, og dels for at sikre, at man ikke kan overholde grænseværdien, ved at køre ved en højere O2 koncentration, hvilket svarer til at fortynde røggassen med luft. Fortynding kan også forekomme pga. utætheder, hvor der suges luft ind i røggassystemet, hvilket omregningen til referencen også tager højde for. Det er almindelig praksis, at reference-o2 er fastsat til en værdi, der er i nærheden af anlægstypens normale drifts-o2, så referencen nogenlunde afspejler den normale drift på denne type anlæg. Denne praksis er dog ikke helt fulgt i Danmark, hvor der i Luftvejledningen er indført en generel reference på 10 Vol. % O2 for alle typer brændsel. Herudover er der i diverse bekendtgørelser, f.eks. gasmotor- og store fyr bekendtgørelserne, en række forskellige reference O2 procenter, fra 3 Vol. % til 15 Vol. %. Det har dog ikke nogen praktisk betydning for vurderingen af målingerne i forhold til grænseværdien, hvilken reference O2 % der anvendes, bare der er taget hensyn til omregningen ved fastsættelse af grænseværdien. Hvis en grænseværdi med referencen 10 % O2 omregnes til 3 Vol. % O2, vil det give nøjagtigt samme vilkår for dem, der er underlagt grænseværdien, uanset om reference er 10 eller 3 Vol. % O2 og fra hvilken O2 koncentration, de skal lave omregningen så længe anlægget ikke drives ved en O2 koncentration, der er i nærheden af luftens indhold af O2. Ved korrektion af målte emissioner til den reference O2 %, der gælder for grænseværdien, anvendes formlen i punkt 9.2 på side 101 i Luftvejledningen, som er vist i Formel 1. Formel 1. Omregning til reference O2 % C C C O O ref. ref. målt 2 2 % % 21 O2 % 21 O % ( ref ) ( målt) 2 ( ref ) ( målt) målt koncentration målt O % Vol % 2 C 2, hvor koncentration ved reference O % mg / norm. m³ målt reference O % Vol % 2 mg / norm. m³ ( målt) ( ref.) Det kan ses i formlen, at man dividerer med differencen mellem luftens O2 koncentration (21 Vol. %) 2 og den målte O2 koncentration, og jo tættere den målte O2 koncentration er på luftens koncentration, jo mindre er det tal, man dividerer med, og jo større vil korrektionen være. Korrektionen bliver uforholdsmæssig stor ved høje O2 koncentrationer, hvilket er vist i nedenstående graf, som viser korrektion af en måling på 1 mg/m³ til 11 Vol. % O2 ved stigende O2 koncentration op til 20,9 Vol. %. 2 Atmosfærens ilt indhold er 20,94 Vol %, men i mange sammenhænge, bl.a. luftvejledningen, anvendes 21 Vol %. Side 5 af 14
6 Korrektionsfaktor Rapport nr. 72 Princippet for reference O2 % er, at koncentrationen ved den målte O2 % omregnes til koncentrationen ved referencen, og da masseemissionen er uændret, svarer det til en tilsvarende omregning af røggasflowet. Det vil sige, at hvis koncentrationen bliver større, så bliver røggasflowet ved referencen tilsvarende mindre, så koncentration gange flow giver den samme masse. Det betyder også, at når den målte O2 koncentration går mod luftens O2 koncentration, går den korrigerede koncentration ved reference O2 % mod uendeligt, og beregnes røggasmængden ved referencen, går den mod 0. Den samlede masseemission er derved konstant. Formel 2. Korrektionsfaktor for omregning til referencen 10 Vol. % O Korrektionsfaktor for omregning til 10 % O 2 9,9 10,9 11,9 12,9 13,9 14,9 15,9 16,9 17,9 18,9 19,9 20,9 Målt O 2 koncentration i % Korrektionsfaktoren er den faktor, der kan beregnes efter Luftvejledningens formel for omregning til referencetilstanden ved at anvende værdien 1 for Cmålt. Det ses tydeligt, at korrektionsfaktoren stiger meget voldsomt, når den målte O2 koncentration kommer op over Vol. %, og det giver en uforholdsmæssig stor korrektion i forhold til korrektionen ved lavere O2 koncentration. Hvis den målte O2 koncentration nærmer sig til luftens koncentration, bliver korrektionsfaktoren uendelig stor, fordi det tal, der skal divideres med, nærmer sig 0. På kurven er den højeste værdi 110 for en O2 koncentration på 20,9 Vol. %, når der anvendes 21 Vol. % for luftens indhold af O2. Når korrektionsfaktoren stiger så voldsomt ved høj O2 koncentration, betyder det også, at der er nogle specielle problemer forbundet med målinger ved så høj O2 koncentration og efterfølgende omregning til en lavere reference O2 %. Problemet illustreres bedst ved at se på en grænseværdi og omregne den til højere reference-o2 %. I nedenstående diagram er vist en grænseværdi på 20 mg/m³(n,t) ved 10 Vol. % O2, der er omregnet til en stigende reference O2 %. Grænseværdien falder, fordi der fortyndes med mere og mere luft, men masseemissionen er stadig den samme. Side 6 af 14
7 Figur 1. Samme grænseværdi ved forskellige reference O2 % mg/m³(ref) 20 Omregning af GV på 20 mg/m³(n,t) ved 10 % O 2 til stigende ref. O 2 % Reference O 2 % Grænseværdien ved 21 Vol. % O2 er nul, hvilket naturligvis ikke er operativt, men det kan i princippet heller ikke lade sig gøre et drive en direkte tørring med en forbrænding, uden at der er brugt noget af luftens O2 til forbrændingen. I praksis kan det dog godt lade sig gøre, at der ikke kan måles noget iltforbrug til en forbrænding, fordi der er usikkerhed på måling af O2 koncentration. Grænseværdierne for CO og NOX for energianlæg fra standardvilkårene i G201 er i de næste to tabeller vist omregnet til reference O2 % fra 16 til 20 Vol. %. Tabel 4. CO grænseværdierne for energianlæg omregnet til høje reference O2 %. mg/m³(n,t) ved O 2 %: 10 Vol. % 16 Vol. % 17 Vol. % 18 Vol. % 19 Vol. % 20 Vol. % Naturgas (> 120 kw) Gasolie (> 120 kw) Fuelolie (> 2 MW) Kul (> 5 MW) Biomasse (> 5 MW) Tabel 5. NOX grænseværdierne for energianlæg omregnet til høje reference O2 %. mg/m³(n,t) ved O 2 %: 10 Vol. % 16 Vol. % 17 Vol. % 18 Vol. % 19 Vol. % 20 Vol. % Naturgas (> 120 kw) Gasolie (> 120 kw) Fuelolie (> 2 MW) Kul (> 5 MW) Biomasse (> 5 MW) Side 7 af 14
8 Betydning for korrektion i % Rapport nr. 72 Ud fra omregningerne i tabellerne kunne man bare finde de grænseværdier, der passer med den O2 % et givent anlæg kører ved, men når O2 koncentration stiger, er der stigende problemerne med usikkerheden på O2 målingen og med detektionsgrænserne for CO og NOX målerne, som det vises i de to næste afsnit. 4 Usikkerhed på O2 målingen Den samlede usikkerhed på O2 målingen er i CEN standarden for måling af O2 beregnet til ± 0,69 Vol. %, men da O2 målere normalt er bedre end dette, regnes her med en usikkerhed på det halve, dvs. ± 0,35 Vol. %. Det betyder, at et O2 måleinstrument kan vise fra 20,15 Vol. % og op til 20,85 Vol. % O2, selvom den sande værdi er 20,5 Vol. %. Dette er illustreret i Figur 2, der viser hvilken betydning en usikkerhed på ± 0,35 Vol. % på målingen af O2 har for omregningen til en referencetilstand. Figuren viser kun området fra 18 til 21 Vol. % O2, fordi betydningen bliver mindre, jo lavere den målte O2 koncentration er. Figur 2. Betydning af O2 målingens usikkerhed på korrektion til en referencetilstand Betydning af O 2 målingens usikkerhed Sand O2 er 0,35 Vol % højere end målt værdi Sand O2 er 0,35 Vol % lavere end målt værdi O2 måling = Sand værdi , , ,5 21 O 2 concentration Hvis O2 målingen svarer til den sande værdi, er der ingen afvigelse fra den korrekte omregnede værdi til en reference O2 %, hvilket vises med den røde streg gennem 0, dvs. at der er 0 % afvigelse på omregningen. Hvis den sande O2 koncentration er 0,35 Vol. % højere end den målte værdi (dvs. inden for den angivne usikkerhed på O2 målingen), bliver den omregnede værdi for lav, hvilket de positive værdier for den mørkeblå kurve viser, dvs. den målte og korrigerede værdi skal tillægges det antal %, der kan aflæses på kurven for at svare til den sande værdi. Eksempel: Ved 20 Vol. % O2 aflæses betydningen for korrektion i Figur 2 til 54 % på den mørkeblå kurve øverst. Hvis den beregnede værdi ved f.eks. 18 Vol. % O2 er 20 mg/m³(n,t), er den sande værdi: 20 mg/m³(n,t) +54 % af 20 mg/m³(n,t) = 30,8 mg/m³(n,t). Side 8 af 14
9 Er den sande O2 koncentration 0,35 Vol. % lavere end den målte værdi (også inden for den angivne usikkerhed), bliver de omregnede værdier for høje, hvilket er vist med de negative værdier med den lysere blå kurve, hvor den målte og korrigerede værdi skal fratrækkes det antal % der kan aflæses på kurven for at svare til den sande værdi. Eksempel: Ved 20,5 Vol. % O2 aflæses betydningen for korrektion i Figur 2 til -41 % på den lyseblå kurve nederst. Hvis den beregnede værdi ved f.eks. 18 Vol. % O2 er 20 mg/m³(n,t), er den sande værdi: 20 mg/m³(n,t) -41 % af 20 mg/m³(n,t) = 11,8 mg/m³(n,t). Den mørkeblå kurve er ikke vist for højere værdi end 20,3 Vol. % O2, fordi den går nærmest lodret opad. Ved målt værdi på 20,5 Vol. %, der svarer til en sand værdi på 20,85 Vol. %, er fejlen på den omregnede emission helt oppe på at være 700 % for høj. Fejlen på målinger, hvor den sande værdi er 0,35 Vol. % lavere end målt værdi, er betydelig mindre, hvilket er en naturlig følge af, at betydningen for omregningen stiger kraftigt, jo højere O2 koncentrationen er. Den mørkeblå kurve viser, at hvis man kan acceptere en usikkerhed på op til 50 % på omregningen til en lavere iltprocent og har den angive usikkerhed på O2 målingen på ±0,35 Vol. %, kan man kun korrigere fra målte værdier op til 20 Vol. % O2, og 19 Vol. % O2, hvis usikkerheden på omregningen kun må være 20 %. Dette er dog forudsat, at usikkerheden på O2 målingen er ±0,35 Vol. %. Bedre måleudstyr og specielle krav til kalibreringen kan reducere denne usikkerhed, men det vil ikke umiddelbart være omfattet af målefirmaernes akkreditering, og det er også uvist, hvor lav usikkerhed der kan opnås på den måde. 5 Problemer med målingernes detektionsgrænser Der kan også være problemer med detektionsgrænsen for målingen, som ifølge Luftvejledningen bør være mindst 10 gange lavere end grænseværdien. Detektionsgrænsen for CO og NOX med kontinuerte målere, skal ifølge standardernes performance kriterier være bedre end 2 % af måleområdet. Detektionsgrænsen vil typisk være væsentligt bedre end performancekravet og derfor ofte være mindre end 1 %. CO og NOX målere findes med forskellige måleområder, og nogle typer kan skifte mellem flere måleområder. Når der som her er tale om stærkt fortyndet røggas i direkte tørreprocesser, vil det også være meget lave koncentrationer, der skal måles, og derfor bør der anvendes målere med lave måleområder og tilsvarende lave kalibreringsgasser for at få lave detektionsgrænser. Tabel 6 viser måleområde og maksimum detektionsgrænse for CO og NOX målere med lave måleområder. Tabel 6. Eksempler på måleområder og detektionsgrænser for CO og NOX målere Måleområde Detektionsgrænse Parameter ppm mg/m³(n,t) ppm mg/m³(n,t) CO , ,2 0,3 NO X , ,2 0,4 Side 9 af 14
10 mg/m³(n,t) Rapport nr. 72 Det er muligt at anvende målere med endnu lavere måleområder, idet der findes måleudstyr på markedet til både CO og NOX med variable måleområder, hvor det laveste måleområde er 0 10 ppm eller 0 20 ppm, men det kan ikke forventes, at alle akkrediterede målefirmaer er i besiddelse af den type målere med så lave måleområder. Anlæg til direkte tørring kan anvende forskellige typer brændsel, som har forskellige grænseværdier for CO og NOX ved anvendelse i energianlæg. Nogen anlæg anvender endvidere brændsler, som medfører vilkår til andre parameter end CO og NOX, f.eks. tungmetaller. I det følgende ses der udelukkende på parametrene CO og NOX. I de følgende diagrammer vises kurver for emissionsgrænseværdierne for CO og NOX for fyring med naturgas, gasolie og biomasse, der er omregnet til reference O2 % op til 21 Vol. % O2, og de sammenlignes med detektionsgrænserne for CO og NOX målere med lave måleområder. Figur 3. Naturgas grænseværdier for CO og NOX omregnet til høj O2 koncentration og detektionsgrænserne for CO og NOX målere på ppm Naturgas GV for CO og NOx omregnet fra 10 og op til 20,9 Vol. % O 2 CO NOx CO detektionsgrænse 2,5 mg/m³ NOx Detektionsgrænse 4 mg/m³ ,0 11,0 12,0 13,0 14,0 15,0 16,0 17,0 18,0 19,0 20,0 21,0 % O2 Naturgas har de laveste grænseværdier for CO og NOX på henholdsvis 65 og 75 mg/m³(n,t) ved 10 Vol. % O2. Hvis målingerne på naturgasfyrede anlæg skal leve op til kravet om, at detektionsgrænsen skal være mindre end 10 % af grænseværdien, kan der med måleudstyr for både CO og NOX med måleområder på ppm kun udføres målinger op til ca. 14 Vol. % O2 for NOX og ca. 17 Vol. % O2 for CO, fordi GV er ca. 10 gange detektionsgrænsen ved disse O2 koncentrationer. Skal denne regel overholdes ved målinger ved højere O2 koncentration, skal der anvendes målere med måleområde 0 10 ppm (med mindre der er tale om store overskridelser af grænseværdien). Med måleområder på ppm kan det aflæses i diagrammet, at GV for CO og NOX kommer under detektionsgrænserne ved omkring 20,3 Vol. % O2 for CO og 20,6 Vol. % O2 for NOX. Side 10 af 14
11 mg/m³(n,t) mg/m³(n,t) Rapport nr. 72 Figur 4. Gasolie grænseværdier for CO og NOX omregnet til høj O2 koncentration og detektionsgrænserne for CO og NOX målere på ppm Gasolie GV for CO og NOx omregnet fra 10 og op til 20,9 Vol. % O 2 CO NOx CO Detektionsgrænse 2,5 mg/m³ NOx Detektionsgrænse 4 mg/m³ % O2 Gasolie har grænseværdier for CO og NOX på henholdsvis 100 og 110 mg/m³(n,t) ved 10 Vol. % O2. Hvis målingerne på gasoliefyrede anlæg skal leve op til kravet om, at detektionsgrænsen skal være mindre end 10 % af grænseværdien, kan der med måleudstyr for CO og NOX med måleområder på ppm kun udføres målinger op til ca. 17 Vol. % O2 for NOX og ca. 18 Vol. % O2 for CO, fordi GV er ca. 10 gange detektionsgrænsen ved disse O2 koncentrationer. Skal denne regel overholdes ved målinger ved højere O2 koncentration, skal der anvendelse målere med måleområde 0 10 ppm. Med måleområder på ppm kan det aflæses i diagrammet, at GV for CO og NOX kommer under detektionsgrænserne ved omkring 20,5 Vol. % O2. Figur 5. Biomasse grænseværdier for CO og NOX omregnet til høj O2 % og detektionsgrænserne for CO og NOX målere på ppm. Biomasse GV for CO og NOx omregnet fra 10 og op til 20,9 Vol. % O CO NOx CO Detektionsgrænse 2,5 mg/m³ NOx Detektionsgrænse 4 mg/m³ % O2 Side 11 af 14
12 Biomasse har meget højere grænseværdier for CO og NOX end naturgas og gasolie, henholdsvis 625 og 300 mg/m³(n,t) ved 10 Vol. % O2. Hvis målingerne på biomassefyrede anlæg skal leve op til kravet om, at detektionsgrænsen skal være mindre end 10 % af grænseværdien, kan der med måleudstyr for CO og NOX med måleområder på ppm kun udføres målinger op til ca. 19 Vol. % O2 for NOX og ca. 20 Vol. % O2 for CO, fordi GV er ca. 10 gange detektionsgrænsen ved disse O2 koncentrationer. Skal denne regel overholdes ved målinger ved højere O2 koncentration, skal der anvendes målere med måleområde 0 10 ppm. Med måleområder på ppm kan det aflæses i diagrammet, at GV for CO og NOX kommer under detektionsgrænserne ved omkring 20,7 Vol. % O2. 6 Diskussion og anbefaling Grænseværdierne for CO og NOX for anlæg til direkte tørring, bør som udgangspunkt svare til de grænseværdier, der gælder for energianlæg, fordi der grundlæggende anvendes den samme type forbrændingsteknologi til tørreanlæg, og derfor kan de som udgangspunkt også overholde de samme grænseværdier. Som omtalt, er det problemer med detektionsgrænser og usikkerheden på O2 målingen, der giver vanskelighederne, når røggassen fortyndes med meget luft. Hvis det er muligt at foretage emissionsmålinger, før røggassen blandes med ekstra luft og det materiale, der skal tørres i den direkte tørring, kan de almindeligt gældende grænseværdier anvendes, men det er sjældent muligt på anlæg til direkte tørring, fordi luften blandes ind umiddelbart omkring og efter forbrændingen. Derfor kan man som udgangspunkt kun kontrollere emissionen efter tørreprocessen, og efter at det tørrede materiale er separeret fra tørreluften. Det er i princippet ligegyldigt, hvilken reference-o2 % der anvendes, og ved hvilken aktuel O2 koncentration der måles, men der er en begrænsning i, hvor høj O2 koncentration der kan måles ved, og det der betyder mest er: Detektionsgrænsen for den komponent der skal måles Usikkerheden på O2 målingen Der er flere ting, der rent måleteknisk kan gøres for at reducere de negative effekter og forbedre målingerne ved høj O2 koncentration: 1. Høj kvalitet af måleudstyr med måleområder, der modsvarer de grænseværdier, der skal eftervises og de koncentrationer, der måles. For måling af CO og NOX betyder det, at hvis de målte koncentrationer er mindre end 10 ppm, skal der anvendes udstyr med måleområde 0 10 ppm, og hvis de målte værdier er mellem 10 og 100 ppm, skal måleområdet være ppm. 2. Måleudstyr kalibreres med kalibreringsgasser, der er tæt på de koncentrationer, der skal måles, og kalibrering skal foretages både før og efter målingen. a. O2 måleren kalibreres med luft som spangas, og med en kalibreringsgas med højt O2 indhold i N2, i området Vol. % O2. b. CO og NOX målere skal kalibreres med kalibreringsgasser, der udgør ca. 80 % af det anvendte måleområde, dvs. ca. 8 ppm for måleområdet 1 10 ppm og ca. 80 ppm for måleområdet ppm. Der er flere muligheder for at fastsættes grænseværdier for anlæg med direkte tørring: Side 12 af 14
13 1. Der fastsættes grænseværdier ved en fast høj O2 koncentration, som gælder for målinger ved højere O2 koncentration. Hvis der måles ved lavere O2 koncentration, korrigeres resultatet til referencen, mens der ikke foretages korrektion ved højere O2 koncentrationer. Grænseværdier fastsat på denne måde vil være afhængige af typen af brændsel, og reference O2 % kan dermed også være fastsat til forskellige værdier for hver brændselstype, selvom der kan være fordele ved at have den samme. 2. Grænseværdierne fastsættes som ved en fast høj O2 koncentration som under punkt 1, men der stilles også krav til målernes kvalitet, måleområde og kalibrering for at reducere detektionsgrænserne og betydningen af usikkerheden på O2 målingen. Her vil det være nødvendig at fastsætte øvre grænser for O2 målinger, som omregningen foretages med, f.eks. at der ikke anvendes højere værdier end f.eks. 19,5 Vol. %. 3. Der stilles krav om masseemission i forhold til mængden af brændsel, f.eks. i g/gj eller g/ton brændsel. Dette vil fjerne problemerne med den store usikkerhed på O2 målingen og omregningen til referencetilstand, men der vil stadig være problemer med målinger, der er mindre end målernes detektionsgrænser. Desuden forudsætter det nøjagtig måling af flow og forbrugt brændsel i måleperioden, hvilket introducerer usikkerhed på måling af disse to parametre, hvor specielt måling af forbrugt mængde brændsel kan være forbundet med meget stor usikkerhed. Ved at fastsætte en maksimal O2 koncentration under punkt 1 og 2, kan man fortynde sig ud af et problem, ved at tilføre mere tørreluft, men ifølge luftvejledningen må der ikke anvendes fortynding for at overholde emissionsgrænseværdier. Det anses dog også for vanskeligt i praksis, fordi mere tørreluft giver lavere temperatur og dårligere tørring, så den ønskede tørring ikke opnås. 6.1 Forslag til fastsættelse af grænseværdier Vi har følgende forslag til fastsættelse af grænseværdier og krav til målinger for anlæg til direkte tørring: For anlæg, hvor det er muligt at foretage emissionsmålinger i røggassen fra forbrændingen, før den blandes med ekstra tørreluft og anlæg, der kører med moderat O2 koncentration - f.eks. op til Vol. %, anvendes som udgangspunkt de almindeligt gældende grænseværdier for energianlæg i standardvilkårene G201 og G202 ved 10 Vol. % O2. For anlæg, der kører med en højere O2 koncentration, som kan være helt op i nærheden af luftens koncentration på 21 Vol. % O2, foreslås: Grænseværdien fastsættes ved en O2 reference i nærheden af det pågældende anlægs normale drifts O2 koncentration, f.eks. 18 eller 19 Vol. % O2 ud fra beregningerne i Tabel 4 og Tabel 5, hvor værdierne forøges med betydningen af O2 målingens usikkerhed på O2 korrektionen i Figur 2. Der fastsættes en maksimal O2 koncentration, og målinger op til denne værdi skal korrigeres til referencen for grænseværdien. Måles højere O2 koncentration, anvendes den maksimale O2 koncentration til korrektionen. Der stilles krav til målernes detektionsgrænse, måleområde og de kalibreringsgasser, der skal anvendes. Kravene fastsættes ud fra de fastsatte grænseværdier og den maksimale O2 koncentration. Side 13 af 14
14 I Tabel 7 er vist et eksempel på, hvordan grænseværdier for direkte tørring for anlæg der kører ved mindst 19 Vol. % O2 kunne fastsættes. Tabel 7. Eksempel på grænseværdier for CO for anlæg til direkte tørring CO [mg/m³(n,t)] Grænseværdi Korrigeret til 19 Vol. % O 2 Korrigeret med +54 %* Afrunding Reference O2 %: Naturgas (> 120 kw) Gasolie (> 120 kw) Kul (> 5 MW) * Korrektion med betydningen af O2 målingens usikkerhed på O2 korrektionen aflæst i Figur 2 på den mørkeblå kurve ved 20 Vol. % O2 (den maksimale O2 koncentration til korrektion). Tabel 8. Eksempel på grænseværdier for NOX for anlæg til direkte tørring NO X [mg/m³(n,t)] Standardvilkår i G202 Korrigeret til 19 Vol. % O 2 Korrigeret med +54 %* Afrunding Reference O 2 %: 10 Vol. % 19 Vol. % Naturgas (> 120 kw) Gasolie (> 120 kw) Kul (> 5 MW) * Korrektion med betydningen af O2 målingens usikkerhed på O2 korrektionen aflæst i Figur 2 på den mørkeblå kurve ved 20 Vol. % O2 (den maksimale O2 koncentration til korrektion). Hvis den aktuelle O2 % måles til højere værdier end 20 Vol. %, anvendes 20 Vol. % til korrektionen af reference tilstanden. Der er tale om et eksempel, hvor principperne for fastsættelse af grænseværdien kan anvendes til andre reference O2 koncentrationer. Der kan også vælges en anden maksimal O2 koncentration til korrektion, som også anvendes til fastsættelse af korrektionsfaktoren. Endelig kan korrektionsfaktoren ændres, hvis usikkerheden på O2 målingen er større eller mindre end de forudsatte ± 0,35 Vol. %. Ved målingerne skal der anvendes måleudstyr med måleområder, der svarer til grænseværdierne og den aktuelle O2 koncentration, der skal måles ved. For både CO og NOX vil det være et måleområde på ppm ved reference O2 på 19 Vol. % samt mulighed for at skifte til et måleområde på 0 10 ppm, hvis måleresultatet er mindre end 10 ppm. Målerne skal kalibreres med kalibreringsgasser med koncentration på ca. 80 % af det anvendte måleområde, dvs. 8 ppm for området 0 10 ppm og 80 ppm for området ppm. O2 måleren skal være kalibreret med luft som spangas, og en kalibreringsgas med høj O2 koncentration (f.eks Vol. %), således at de målte værdier ligger imellem disse to kalibreringsgasser. Princippet kan også bruges på andre parametre, f.eks. tungmetaller. Som tidligere nævnt kan også emissionsgrænseværdier i f.eks. g/mj anvendes. Ved sådanne grænseværdier undgås problemerne med høj O2, men til gengæld skal der måles både volumenstrøm og brændselsflow med de dertil hørende usikkerheder og omkostninger. Side 14 af 14
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mere6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg
Miljøteknologi Ref. ANNJE Den 19. december 2017 6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1
J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereSkuldelev Energiselskab
Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009
Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs merePræstationsprøvning 2010
Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder
BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAnlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009
Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs merePåbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.
I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier
Læs mereAnlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 10 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG Målerapport 731-28-10 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 10 1/17 Anlæg # 10 Gasmotor: Wärtsilä 18V34SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereDirektiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen
Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes
Læs mereFÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA
FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO
Læs mereEmissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation
DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),
Læs mere1 Indledning Formål Test af DAHS Test af DAHS ved funktionstest Test af DAHS... 4
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Signalveje og beregninger af AMS data Forfatter(e) Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret,
Læs merePaamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER
Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mere1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Regler om kommunal anvisning 3. Anmeldelse 4. Indretning og drift 5. Emissionsgrænseværdier 6. Overvågning af emissioner
Læs mereDall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Læs mereRegulering af mellemstore fyringsanlæg
Regulering af mellemstore fyringsanlæg Til Dansk Fjernvarmes fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 10/10-2017 Anne Jensen Forbehold Oplægget tager udgangspunkt i det udkast
Læs mereMiljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.
Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt
Læs mereEnergiafgift opgjort efter røggasmetoden
FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereEmissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %
Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om
Læs mereKronospan ApS Fællesafkast fra pondorflinjer og 27 MW kraftcentral Måling af emissioner til luften Præstationskontrol af CO, NOx samt TVOC
Kronospan ApS Fællesafkast fra pondorflinjer og 27 MW kraftcentral Måling af emissioner til luften Præstationskontrol af CO, NOx samt TVOC Akkrediteret rapport 116-29729 B Målinger udført i oktober 2016
Læs mereTillæg til Miljøgodkendelse. Nye Luftvilkår for Køge Kraftvarmeværk. Tillæg til Miljøgodkendelse af VEKS, Køge Kraftvarmeværk Værftsvej 2, 4600 Køge
Tillæg til Miljøgodkendelse Nye Luftvilkår for Køge Kraftvarmeværk. Tillæg til Miljøgodkendelse af VEKS, Køge Kraftvarmeværk Værftsvej 2, 4600 Køge Natur og Miljø 12. november 2015 Returadresse: Natur
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 82 Titel Præstationsprøvning 2016 Undertitel TVOC og specifikke VOC er i strømmende gas (FID og adsorption) Forfatter(e) Arne Oxbøl,
Læs mereAnbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg
Rapport 40, februar 2007 Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Annemette Geertinger Lars K. Gram
Læs mereOvennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):
DuPont Nutrition Biosciences Aps Langebrogade 1 1411 København K Virksomheder J.nr. MST-1272-01658 Ref. hechr/sulvi Den 15. december 2015 Påbud om ændrede emissionsgrænser og kontrol af disse for kedel
Læs merePræstationsprøvning NO x, CO, O 2, H 2 O, HCl, HF, SO 2 og volumenstrøm i strømmende gas
Rapport nr. 35-6 Præstationsprøvning 6 NO x, CO, O, H O, HCl, HF, SO og volumenstrøm i strømmende gas Arne Oxbøl. juni 6 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Læs mereFortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.
Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereMed påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.
Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid (CO) i strømmende gas
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid () i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Kulmonoxid () Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Kontinuert bestemmelse efter
Læs mereOplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder
Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke
Læs mereIndregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode)
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-03:2014 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode) Parameter Anvendelsesområde Metode Kvælstofoxider,
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereEr du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)
Læs merePåbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima
Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense
Læs mereBEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mere1 Baggrund Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 014 Undertitel Ammoniak og saltsyre i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 014 Udgivelsesdato
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereFjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.
Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs mereRAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012
Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen
Læs mereAnlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Læs mereRapport nr.: 64. Indholdsfortegnelse
Rapport nr.: 64 Titel Præstationsprøvning 2012 Undertitel Gashastighed og volumenstrøm i vindtunnel Forfatter(e) Lars K. Gram, Steen Meldorf, Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2012 Udgivelsesdato 11 marts
Læs merePåbud om emissionsgrænseværdier for spidslastkedel og egenkontrol mv.
Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej 11 8500 Grenaa Kun sendt pr. e-mail til: alab@verdo.dk og dl@verdo.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-01535 Ref. dossu/ulsee Den 24. september 2014 Påbud
Læs mereAnlæg # 1. Dieselmotoranlæg, grundlastværk. Målerapport November 2009
Anlæg # 1 Dieselmotoranlæg, grundlastværk Målerapport 731-28-1 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 1 1/23 Anlæg # 1 Dieselmotor, grundlastværk Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs merecc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
Notat til Energistyrelsen Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Titel: Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereDansk Testcenter for Bioenergi
Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark
Læs mereIndregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet
Læs mereKim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert
Kim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert Erfaring inden for tørrerier - petfood - fiskefoder - korntørring (gennemløb og tromle) - tromletørrerier - Pondorff tørrere - Hammermølle - Skivetørrere
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler
Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet
Læs merePåbud om nye vilkår vedr. luftforurenende emissioner fra Asnæsværket
Dong Energy Thermal Power A/S Asnæsværket Asnæsvej 16 4400 Kalundborg Virksomheder J.nr. MST-1260-00015 Ref. vba/kabje Den 17. december 2015 Att: Kristian Milton Sendt til virksomhedens digitale postkasse
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs merePåbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima
Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot
Læs mereInformation om fastsættelse af KODENUMRE
Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.
Læs mereDGF Gastekniske dage 2008
DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen
Læs mereBAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk
BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,
Læs mereTILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE
Virksomheder J.nr. MST-1270-01734 Ref. dossu/marip TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Adresse Kalorievej 11 Postnummer by 8500 Grenaa Matrikel nr.:
Læs mereMILJØGODKENDELSE. For: HKScan Denmark A/S Elmegårdsvej 4, Skovsgård, 9460 Brovst
Virksomheder J.nr. MST-1270-01157 Ref. metho/tasme Den 4. april 2014 MILJØGODKENDELSE For: HKScan Denmark A/S Elmegårdsvej 4, Skovsgård, 9460 Brovst Matrikel nr.: 20 t Skovsgård CVR-nummer: 25177509 P-nummer:
Læs mereMiljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.
AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereHalmfyr og afstandskrav
Halmfyr og afstandskrav Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering:
Læs mereName: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering
Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...
Læs mereDONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej Jægerspris. Virksomheder J.nr. MST Ref. emibm/kabje Den 7.
DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris Virksomheder J.nr. MST-1271-00473 Ref. emibm/kabje Den 7.juni 2017 Att: Kasper Justesen Påbud om vilkårsændringer vedr. egenkontrol
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Spildevandsslam Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen ses i bilag A til
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mere