Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere

Transkript

1 NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler. Der er for eksempel indført særlige regler for mange specifikke målgrupper. Ændringerne har hver især haft et klart formål, men tilsammen har de med tiden skabt et kompliceret system, der er svært for de ledige at forstå og svært for medarbejderne i jobcentrene at administrere. For at skabe større sammenhæng mellem det politiske mål at få de ledige hurtigt i job og dagligdagen i jobcentrene lancerede regeringen i begyndelsen af 2007 et projekt, der skal forenkle reglerne og mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeriet indledte projektet med at spørge medarbejderne i jobcentrene, hvor der er størst behov for at forenkle reglerne og afbureaukratisere. Beskæftigelsesministeriet fik 169 forslag fra medarbejderne, og mange af dem er allerede ført ud i livet. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan man læse om status på de forskellige forslag. Derefter udarbejdede konsulentfirmaet Deloitte analyser på fire områder som har et stort forenklingspotentiale: ungeområdet, sanktionsområdet, sygedagpengeområdet og jobcentrenes modtagelse af borgere. Baggrund for afbureaukratiseringen på sanktionsområdet De gældende sanktionsregler for kontant- og starthjælpsmodtagere har været genstand for en række ændringer igennem de seneste år. Ændringerne har hver især haft et klart formål, men samlet set er reglerne for svære at forstå for borgerne og for svære at anvende for medarbejderne i jobcentrene og de kommunale ydelseskontorer. Den tunge administration skyldes især, at den indbyrdes sammenhæng mellem sanktionsbestemmelserne og sammenhængen til rådighedsreglerne er svær at gennemskue. I det følgende bruges begrebet kontanthjælpsmodtagere om både kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere for at lette læsningen. Intentionen med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Såvel sagsbehandlere som kontanthjælpsmodtagere har svært ved at forstå reglerne. Sagsbehandleren bruger meget af sin tid på at finde ud af, om der skal gives en sanktion og i så fald hvilken. Samtidig har kontanthjælpsmodtageren svært ved at gennemskue, hvorfor han/hun får en sanktion, hvor længe den varer, og hvor meget han/hun mister i kontanthjælp. Det kan betyde, at reglerne ikke har den adfærdsregulerende effekt, som de er tiltænkt.

2 Der er overordnet set ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem den politiske målsætning og den faktiske opgaveløsning. Regeringen foreslår derfor en række forenklinger af sanktionsreglerne. Forslaget På baggrund af medarbejdernes og Deloittes anbefalinger fremlægger regeringen dette forslag til afbureaukratisering af sanktionsreglerne for kontanthjælpsmodtagere. Hovedformålet med forslaget er at forbedre sammenhængen mellem det politiske mål med sanktionsreglerne (at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet) og den praktiske opgaveløsning i jobcentrene. En større gennemskuelighed i sanktionssystemet skal fremme rådigheden ved: At sanktionerne gives så tæt som muligt på den hændelse, som udløser sanktionen. At modtageren af ydelsen i højere grad forstår, hvorfor han/hun har fået en sanktion og dermed også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd. At reglerne bliver lettere at forstå og administrere for sagsbehandlerne i kommunerne, så de anvender sanktionsreglerne mere konsekvent. Forslagets hovedelementer Det foreslås, at de nye regler bliver udformet på følgende måde: Sanktionstyperne reduceres til 3 sanktionstyper: periode-, punkt-, og tilbagebetalingssanktioner. Kommunerne sanktionerer som hovedregel med en periodesanktion. Det vil sige, at ydelsen bortfalder, så længe borgeren ikke gør, hvad han er pålagt af kommunen. Processen ved tildelingen af periodesanktioner forenkles. Hvis kommunen ikke kan give en periodesanktion, fordi forseelsen er en en gang for alle -forseelse og dermed ikke løber over tid, skal den give en punktsanktion, hvor størrelsen på forhånd er fastsat til et bestemt beløb. Ved gentagne overtrædelser af rådighedspligten vil der være mulighed for at supplere sanktionen med et krav om tilbagebetaling af ydelsen. Forseelser giver den samme sanktion hver gang. Alle målgrupper bliver sanktioneret efter ens regler. Kommunen giver kun en sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten. Der ændres ikke ved de begivenheder, der udløser en sanktion. Samtlige overtrædelser af rådighedspligten lige fra at man ikke møder op i jobcentret, til at man afviser et job skal fortsat sanktioneres. Kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed, og så mange som muligt skal i job. Forbedringen af systemet består i at tydeliggøre sammenhængen mellem forseelse og sanktion over for borgeren, så sanktionerne bliver mere adfærdsregulerende, end de er i dag. Samtidig bliver det lettere for sagsbehandleren at vurdere, hvilken sanktion der skal anvendes i en konkret situation. 2

3 De enkelte forslag Forslag om periodesanktioner Alle forseelser skal sanktioneres med en periodesanktion, hvor det er muligt. En periodesanktion medfører, at ydelsen bortfalder, så længe udeblivelsen, afvisningen eller undladelsen varer. Dette gælder både ved første og eventuelt efterfølgende udeblivelser. Periodesanktionen bliver iværksat fra det tidspunkt, hvor borgeren ikke opfylder forpligtelsen til at stå til rådighed. Den ophører, når borgeren igen opfylder sin rådighedsforpligtelse. Det er altså på borgerens eget initiativ, at sanktionen kan bringes til ophør. Det er derfor en forudsætning for at kunne give en periodesanktion, at kontanthjælpsmodtageren selv kan tage initiativ til at stå til rådighed igen. Eksempler på periodesanktioner Eksempel 1. Per Jensen er 32 år, far til to og på kontanthjælp. Han modtager med posten et brev fra jobcentret om, at han skal komme til jobsamtale i jobcentret. Per dukker aldrig op til samtalen, og han er hverken syg eller har en anden god grund til ikke at komme. I denne situation får Per en periodesanktion, der består i, at han mister hjælpen fra han skulle være mødt til samtalen i jobcenteret, og indtil han tager kontakt til jobcentret og aftaler en ny tid til en jobsamtale. Eksempel 2. Hans Petersen er 51 år, far til en teenager og to voksne børn og på kontanthjælp. Han begynder efter aftale med jobcentret i et aktiveringstilbud med to ugers virksomhedspraktik på fuld tid. Han kommer til aktiveringen de første par dage, men derefter bliver han væk 3 dage uden begrundelse. Virksomheden meddeler fraværet til jobcentret, som hurtigst muligt herefter giver Hans en periodesanktion for fraværet. Sanktionen svarer til 3 dages kontanthjælp, hvilket er ca kr. Processen ved tildeling af periodesanktioner forenkles Kommunen skal partshøre og træffe afgørelse om en sanktion hver gang, borgeren udebliver fra et tilbud. Hvis borgeren har en række udeblivelser i løbet af en måned, skal kommunen derfor foretage partshøring og træffe afgørelser mange gange i den måned. Efter forslaget kan kommunen fremover samle partshøringerne og afgørelserne, så kommunen kun partshører en gang om måneden og træffer afgørelse om alle udeblivelserne på én gang. Det foreslås endvidere, at det fremover i de tilfælde, hvor der er tale om en række udeblivelser, bliver muligt at lade sanktionen virke fra det tidspunkt, personen udebliver, i stedet for det tidspunkt, hvor kommunen træffer en afgørelse. Forslag om punktsanktioner Kommunen skal give en punktsanktion, hvis det ikke er muligt at give en periodesanktion. Punktsanktionen gives for en konkret hændelse, der ikke løber over tid. Det kan være ved afvisning af formidlet arbejde, manglende fremmøde til en ansættelsessamtale hos en arbejdsgiver eller manglende søgning af job, man er blevet pålagt af jobcentret at søge. 3

4 Punktsanktionen udgøres af et engangsbeløb, der bliver udløst én gang for alle for én konkret forseelse. Det foreslås, at udmøntning af punktsanktionen sker med et fast beløb. Sanktionen er fastsat på tre niveauer afhængigt af ydelsestype og ydelsesniveau. Ved fastsættelse af niveauerne er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare satser. Der er tillige taget hensyn til skatteværdien, det vil sige, hvordan sanktionen virker efter skat. Endelig er der taget hensyn til, at alle grupper skal sanktioneres ens. Det betyder, at også personer på de laveste ydelser fremover kan få nedsat hjælpen med en punktsanktion. Ved fastsættelsen af størrelsen af punktsanktionerne er der taget hensyn til, at personerne fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere på ungesats og starthjælpsmodtagere ikke kan få punktsanktioner med samme andel af ydelsen som de øvrige målgrupper. Se også tabel 1. Sanktionsbeløbene er beregnet, så de svarer til, at modtageren af hjælpen mister 1/3 af hjælpen i tre uger. Beløbet er fastsat ud fra en betragtning om, at sanktionen skal være mærkbar, men at hjælpen fortsat skal udgøre et varigt forsørgelsesgrundlag. Personer på de laveste ydelser (unge og starthjælpsmodtagere) får derfor en punktsanktion, som udgør en mindre andel af ydelsen, end det er tilfældet for voksne kontanthjælpsmodtagere. Tabel 1 Oversigt over ydelsestyper og sanktioner Ydelsestype Ydelse i kr. pr. måned (2008-niveau) niveau) Sanktion i kr. (2008- Kontanthjælp voksen med børn m.fl Kontanthjælp voksen uden børn m.fl Starthjælp voksen enlig Starthjælp voksen gift Starthjælp unge udeboende Kontanthjælp unge udeboende Kontanthjælp unge hjemmeboende Starthjælp - unge hjemmeboende Eksempel på en punktsanktion Eva Hansen er 45 år, mor til en teenagedatter og på kontanthjælp. Jobcentret har fundet et relevant job til Eva og beder hende møde op på virksomheden til en jobsamtale. Eva afviser at tage jobbet uden begrundelse. Da der nu ikke længere findes et jobtilbud til Eva, som hun kan vende tilbage til, kan kommunen ikke give hende en periodesanktion. Eva bliver derfor tildelt en punktsanktion på godt kr., som fratrækkes i hendes kontanthjælp. Tilbagebetalingssanktioner For at gøre sanktionerne mere mærkbare i særlige situationer foreslås det, at kommunerne kan få mulighed for at bruge tilbagebetalingssanktioner. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager gentagne gange har overtrådt rådighedspligten. I dag forhøjes sanktionen i visse gentagelsestilfælde. Kom- 4

5 munerne har i dag meget administrativt arbejde med at hente oplysninger om tidligere forseelser frem, og der er derfor risiko for, at de gældende gentagelsessanktioner ikke bliver brugt efter hensigten. Der er samtidig risiko for, at sanktionen bliver givet så sent, at kontanthjælpsmodtageren ikke længere kan se sammenhængen mellem sanktionen og sin forseelse. I stedet foreslås det, at kommunen kan beslutte at yde hjælp med pligt til at betale den tilbage i gentagelsestilfælde. Forseelser giver den samme sanktion hver gang Det foreslås, at kommunen sanktionerer på samme måde hver gang, uanset hvor mange gange der begås forseelser. Det betyder, at der ikke gives hårdere sanktioner ved gentagne forseelser. Kommunen kan dermed håndtere alle forseelser efter samme skabelon og samme fremgangsmåde og derfor sanktionere mere konsekvent. En undtagelse fra denne regel er reglerne om bekræftelse af jobsøgning en gang om ugen, der blev indført med Velfærdsaftalen. Det foreslås, at de gældende sanktionsregler for at undlade at bekræfte jobsøgning opretholdes. Det betyder, at kommunen ikke sanktionerer første og anden gang, kontanthjælpsmodtageren undlader at bekræfte sin jobsøgning som arbejdssøgende. Herefter bliver undladelser sanktioneret med en periodesanktion, så ydelsen bortfalder, indtil kontanthjælpsmodtageren igen har bekræftet sin tilmelding. Alle målgrupper sanktioneres efter ens regler Det foreslås, at personer på lave ydelser og personer med andre problemer end ledighed sanktioneres efter samme regler som de øvrige modtagere af hjælp. Personer på de lave ydelser er hidtil ikke blevet sanktioneret for forseelser, som de efter forslaget fremover skal have en punktsanktion for. For eksempel kan unge uden børn på kontanthjælp ikke i dag få en sanktion ved afvisning af job. Fremover vil de med forslaget kunne få en punktsanktion. En punktsanktion vil fremme rådigheden hos de nye grupper, der bliver omfattet af forslaget, herunder unge uden børn på kontanthjælp. Samtidig vil ens regler for alle kontanthjælpsmodtagere betyde en administrativ lettelse for kommunerne. Kun en sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten Det foreslås, at der kun skal være én sanktion pr. forseelse, det vil sige ingen dobbeltsanktioner. I dag kan en person blive sanktioneret med først en periodesanktion og dernæst med en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen, når hjælpen bliver genoptaget. Ophævelse af dobbeltsanktioner betyder, at det bliver lettere for kontanthjælpsmodtageren at gennemskue, hvorfor han/hun har fået en sanktion, og hvorfor han/hun netop har fået den pågældende type sanktion. Dette øger sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtageren vil reagere på sanktionen. Samtidig forenkler ophævelsen af dobbeltsanktioner sagsbehandlerens arbejde, da sagsbehandleren ikke skal forholde sig til historiske oplysninger. 5

6 Fortsat mulighed for skøn i konkrete tilfælde Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion. Derfor skal det fortsat være muligt for kommunen at vurdere, om personer, der for eksempel har misbrugsproblemer eller alvorlige psykiske problemer, i det konkrete tilfælde ikke skal have en sanktion for ikke at stå til rådighed. Oversigt over forslaget Forslaget indebærer samlet en markant forenkling af sanktionsreglerne. Figur 1 viser antal og eksempler på de nuværende sanktionstyper, og hvordan alle disse sanktionstyper samles i forslagets tre sanktionstyper punkt-, periode- og tilbagebetalingssanktioner. Forenklingen vil medføre større gennemsigtighed for kontanthjælpsmodtageren, og den vil være en lettelse for medarbejderne i jobcentrene. Tallene i figuren viser, hvordan de gældende sanktioner forenkles med forslaget. Som det ses af tallene i sidste kolonne, vil langt de fleste sanktioner i fremtiden være periodesanktioner. Det skyldes, at der skal gives en periodesanktion, hvor det er muligt. Hvis det ikke er muligt at give en periodesanktion, skal der gives en punktsanktion. Figur 1 Oversigt over nuværende sanktioner og forslagets sanktionstyper Eksempler på anvendelsesområder Antal Nuværende sanktioner Forslagets sanktionstyper Antal Undlader at give meddelelse om sygdom i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiver ifm. tilbud eller jobsamtale /3 sanktion i 3 uger 2 eller flere gange inden for 12 måneder undlader efter krav fra jobcenteret eller kommunen at søge konkrete åbne jobordrer 251 1/3 sanktion i 20 uger Punktsanktion Udebliver 2. gang indenfor 2 måneder fra jobsamtale, CVsamtale eller rådighedsvurdering 235 1/3 sanktion i 2 uger Udebliver fra aktiveringstilbud Afviser formidlet tilbud om arbejde eller aktiveringstilbud Forholdsmæssig nedsættelse Ophør af ydelse Periodesanktion Udebliver fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering Midlertidig afbrydelse Opsiger ubegrundet et arbejde eller ophører ubegrundet med et aktiveringstilbud Tilbagebetaling Tilbagebetaling 913 Konklusion Med forslaget forventes det, at kommunerne får administrative lettelser, samtidig med at sigtet med rådighedsreglerne opretholdes. Kommunerne vil få lettere ved at administrere reglerne efter hensigten, og det forventes, at kommunerne dermed vil administrere reglerne mere korrekt og ensartet. Det forventes, at den forbedrede administration vil have en positiv effekt på rådigheden og arbejdsudbuddet. 6

7 Samtidig vil reglerne blive mere gennemskuelige for borgerne, så sammenhængen mellem forseelse og sanktion bliver lettere at forstå. Også på den måde vil reglerne få en adfærdsregulerende effekt. 7