Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Tårnborg Skole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 9 Elevtal... 9 Elev-lærer ratio...10 Anvendelse af lærernes arbejdstid...10 Elevfravær...11 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...16 Afholdelse af læsekonferencer...16 Læsetest...17 De nationale test...19 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...20 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...21 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...22 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...24 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...25 Undervisningskompetencer / linjefag...26 Kompetencer i specialpædagogik...26 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...29 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...29 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...31 Lektiehjælp...32 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...32 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...34 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...35

3 3 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...36 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It og medier i skolen...38 Hardware...38 It-infrastruktur...38 Anvendelse af it og medier...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...41 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...42 Sundhedsfremmende initiativer...42 Fysisk aktivitet i skole/sfo...43 Elevernes trivsel...43 Anvendelse af naturskolearrangementer...44 Uderummet som læringsmiljø...44 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...45 Kapitel 9: Høringssvar...46

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Tårnborg skole ligger i Halseby 5 km fra Korsør mod Slagelse. Skolen er oprindelig en landskole, men eleverne kommer nu primært fra områdets parcelhuskvarterer. Skolen blev tilført 140 elever fra byen ved skolesammenlægningen i Korsør i 2003, således at elevtallet blev på 470, men det faldende børnetal har dog ramt Korsør hårdt, og der er i dag kun 260 elever. Skolen er organiseret i tre trin, trin 1: indskoling fra klasse, trin 2: mellembygning fra klasse og trin 3: udskoling fra klasse. I skolestrukturdebatten har Tårnborg skole været lukningstruet begge gange, og det har påvirket lærernes og ledelsens tryghed i arbejdssituationen. De økonomiske konsekvenser af den nye budgettildelingsmode blev således, at 10 lærere måtte afskediges. Lukningstruslerne skabte endvidere utryghed blandt områdets børn og forældre. I forbindelse med skolestrukturdebatten mistede skolen en del elever, specielt som konsekvens af, at der var sket en teknisk fejl mht. opdeling af de nye skoledistrikter i forslaget om lukning af Tårnborg skole således, at langt størstedelen af Tårnborg skoles elever skulle til Broskolen og kun en lille del til Vemmelev skole. Mange forældre i området ønsker ikke, at deres børn skal gå på Broskolen, og som følge deraf foregik en del skoleflytninger nærmest panikagtigt, indtil det stod klart, at der var sket en fejl. Traditionelt går en del af distriktets elever på Forlev friskole og endvidere vælger Motalavejsforældrene i stigende grad Tårnborg skole fra, og sender deres børn til Broskolen, som ligger tættere på. Fakta er, at Tårnborg skole kun modtager ca. 42 % af distriktets elever. Skolen arbejder på at optimere brobygningsarbejdet med henblik på at tiltrække elever til skolen. Desuden er der sat en udviklingsproces i gang på skolen, som skal danne basis for dels branding af skolen og dels en optimering af kerneydelsen. Da skolen har 1-1 ½ spor på årgangene, er det en økonomisk tung byrde at drifte en del klasser. I skoleåret 11/12 var skolen tvunget til at samlæse en del lektioner, hvor en lærer havde to klasser, og dette fungerede ikke. Tårnborg skole har i skoleåret igangsat en udviklingsproces, for at skolen kan leve op til kommunens visionstemaer, højne det faglige niveau og tiltrække flere elever. Som konsekvens af den klassemæssige udfordring og som en del af skolens udvikling blev der valgt en struktur i skoleåret 12/13, hvor der arbejdes med årgangsgrupper. Der oprettes to klasser og arbejdes med undervisning i årgangsgrupper med to-lærerordning og udstrakt brug af holddeling efter varierende kriterier blandt andet med henblik på undervisningsdifferentiering og udvikling af sociale relationer.

7 7 Der er etableret fast mødestruktur for alle områder, hvilket har optimeret samarbejdsmulighederne. Der er etableret et pædagogisk udvalg, som sammen med ledelsen planlægger og drøfter skolens udvikling. Skolebestyrelsen deltager ligeledes i denne proces og giver sparring til arbejdet. Skolen har sat fokus på kompetenceudvikling af lærernes samarbejdsevne i form af internt kursus i teamsamarbejde, og gennem skoleåret er der fulgt op på teamsamarbejdet som basis for at udvikle en god skole og opfylde kerneydelsen. Der har internt været drøftelser af skolens opgave, elevens alsidige udvikling osv. Direkte kompetenceløft i forhold til læringsstrategier er sket via kurser i cooperative learning, klasserumsledelse og aktionslæring i idræt. Skolen er i en proces, hvor mange lærere har taget de nye tiltag til sig, og hele tiden udvikler nye idéer. Andre lærere har været i en modstandsfase, men er nu ved at kunne se fordelene, og er så småt ved at afprøve idéerne selv. Skolen er udfordret på inklusion af elever med forskellige vanskeligheder, blandt andet af faglig, adfærdsmæssig og sproglig art. Der er ved at ske en holdnings- og adfærdsmæssig ændring blandt lærerne, som skal sikre, at alle elever kan rummes uanset deres udfordringer. Den kommende skolereforms intention om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, er dog stadig væsentlig at arbejde med på skolen. Afgangsprøverne viste med al tydelighed, at nogle elever kan guides til at klare sig bedre end forventet, men de viste også, at der stadig er potentiale for at styrke de faglige læringsmiljøer, så alle elever kan blive så dygtige som de kan. Der skal fortsat arbejdes på de igangsatte tiltag i næste skoleår, og forhåbentlig vil disse tiltag og det nye fokus på relationer, inklusion, socialitet og forældresamarbejde samt de kommunale indsatser være med til at højne det faglige niveau og trivslen på Tårnborg skole.

8 8 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Tårnborg skole har i skoleåret igangsat en udviklingsproces, for at skolen kan leve op til kommunens visionstemaer, højne det faglige niveau og tiltrække flere elever. Udviklingsprocessen er kendetegnende for Tårnborg skole i disse år, og er som følge deraf beskrevet under skolens profil. Skolen er nu i en proces, hvor nye idéer og dynamik præger dagligdagen, men hvor også stabilitet og tradition håndhæves. Sammenfattende er der sket en klar optimering af samarbejdet på skolen både blandt eleverne og lærerne, hvilket har skabt basis for en bedre kerneydelse og dermed en bedre læring blandt eleverne. Endvidere har interne drøftelser af emner som tidlig indsats og elevens alsidige udvikling givet et bredere perspektiv på lærerrollen. Udviklingsprocessen på Tårnborg skole fortsætter og danner en fornuftig basis for indførelsen af den kommende folkeskolereform. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Tårnborg skole arbejder videre med tiltagene fra skoleåret som beskrevet i skolens profil og skolens sammenfattende helhedsvurdering, men derudover vil der blive arbejdet med vision og kerneydelse, internt kursus med fokus på relationer, inklusion og socialitet og temadrøftelser af, hvordan skole/hjem-samarbejdet kan forbedres. I dette arbejde vil der også være fokus på udviklingsaftalens hovedområder, som skolen er godt i gang med: Inklusion, kreativitet og innovation og faglige læringsmiljøer. Skolebestyrelsen vil i næste skoleår endvidere intensivere arbejdet med at brande skolen, og i den forbindelse har skolen tildelt ressourcer til en pr-funktion til en lærer. Der skal fremadrettet arbejdes på at sikre alle elever trivsel og et optimalt udbytte af deres skolegang på Tårnborg skole.

9 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,0 22, ,0 19, ,0 22, ,0 21, ,0 23, ,0 23, ,0 23, ,0 23, ,0 22, ,0 20,9 I alt ,9 22,4 Special 1 4 4,0 6,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

10 10 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/ ,9 12,3 13,2 13,3 10,2 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Skoleledelsens kommentar: I forhold til elev/lærerratio skal det nævnes, at der i antallet af arbejdstimer indgår både AKT-timer, inklusionstimer, timer til tidlig indsats osv. Endelig indgår visiterede timer til enkeltelever og for vores vedkommende også timer til vores funktionsklasse, som med kun 4 elever og 2 lærerstillinger er medvirkende til at forrykke indtrykket af det reelle billede af elev/lærer ratio. I opgørelsen for skoleåret 11/12 indgår en del timer, som er finansieret af projektet "Dialog - vejen til bedre integration". I øvrigt henvises til beskrivelsen af skolens struktur under "Skolens profil". Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.

11 11 Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 38,8 % 39,2 % 39,0 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 46,4 % 46,7 % 48,0 % 48,2 % Andre opgaver 14,8 % 14,1 % 13,0 % 13,4 % I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

12 12 Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 4,8 % 3,3 % 0,5 % 8,6 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 4,2 % 2,3 % 0,4 % 6,9 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledning til håndtering af bekymrende fravær Anvendes Skoleledelsens kommentar: Tårnborg skoles elevfravær ligger højere end gennemsnittet, hvilket skyldes en konsekvent holdning til registrering af ulovligt fravær. Fravær ved fridage, ferie etc. registreres som ulovligt, uanset om det er anmeldt af forældrene. En del af fraværet kan møntes på enkelte elever, idet en gruppe elever er såkaldte drop outere. Der er stor fokus på disse elever, og ved den kvartalsvise indberetning til kommunen indsendes også oplysninger om elever, som har ml % fravær, idet vi også anser et sådan fravær for meget bekymrende. Der handles på alle sager, og på de månedlige møder i Skolefora og åben rådgivning med SSP drøftes disse. I de fleste af fraværssagerne er en eller anden form for foranstaltning (f.eks. underretning)sat i gang. Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/ ,5 % 92,0 % 93,6 % 89,2 %

13 13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5 7, ,5 7, ,5 7, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.

14 14 Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen kl. Gns almenskoler/ Xclass kl. Skolen. Supplerende undervisning i DSA Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 97,5 % 99,2 % 89,2 % 0,1 % 0,2 % 0 % Lektioner, der aflyses 2,4 % 0,6 % 10,8 % Skoleledelsens kommentar: Tårnborg skole ligger højt i forhold til aflyste timer, men dette skal ses i lyset af, at der i dette relativt store tal indgår: Aflyst specialundervisning, tidlig indsats-timer, lektie-cafétimer, AKT-timer, samt to-lærertimer. Antal lektioner, hvor klasser har fået fri fra undervisning udgør i alt 49 lektioner. Skolen har udarbejdet principper for, hvordan lærerfravær håndteres. Da skolens struktur er opbygget således, at der i de fleste lektioner er to lærere tilknyttet en årgangsgruppe, så vil der i tilfælde af sygdom næsten altid være en kendt lærer til stede, som så kan afvikle undervisningen sammen med en vikar. Syge lærere skriver vikarbeskeder i Intra, som vikaren læser og følger, så vidt det er muligt. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Skolens elevtal har været faldende de sidste år. Da skolen har 1-1 ½ spor på årgangene, er det en økonomisk tung byrde at drifte en del klasser, og derfor har skolen valgt at arbejde med årgangsgrupper som beskrevet under skolens profil. Det giver dog udfordringer i forhold til forældre, som har svært ved at se de pædagogiske fordele i de store grupper med holddeling, men foretrækker traditionel klasseundervisning. Efter et års arbejde med årgangsgrupper og opsamling af empiri om klassetrivsel og ungdomsuddannelsernes erfaringer med behovet for sociale og relationelle kompetencer hos eleverne, er vi på skolen overbeviste om, at denne måde at organisere undervisningen på i langt højere grad end den traditionelle klasseundervisning forbereder eleverne på fremtidig udvikling og uddannelse, og som følge deraf fortsætter skolen med denne struktur. Vi har valgt at bruge mange ressourcer på pædagogisk udvikling af skolen, og derfor ligger lærernes undervisning kun på 38,8 %.

15 15 Skolen har 97,5 % af eleverne i kl. indmeldt i SFO. En del elever, bl.a. tosprogede elever har ikke noget pasningsbehov, men lærerne gør et stort stykke arbejde for at informere forældrene om eftermiddagspasningens positive indvirkning på de sociale relationer og elevernes mulighed for integration og sproglig udvikling, og i de fleste tilfælde lykkes det, at få eleverne indmeldt i SFO. Tårnborg skole ligger højt i forhold til aflyste timer, men dette skal ses i lyset af, at der i dette relativt store tal indgår: Aflyst specialundervisning, tidlig indsats-timer, lektiecafétimer, AKT-timer, samt to-lærertimer. Antal lektioner, hvor klasser har fået fri fra undervisning udgør i alt 49 lektioner. Skolen har udarbejdet principper for, hvordan lærerfravær håndteres. Vikartimer læses dels af holdlærer og vikar, af én af skolens faste vikarer eller af skolens viceskoleleder. Fraværende lærere er ansvarlige for at indskrive vikarbesked i vikarplanen, så undervisningen så vidt muligt kan fortsættes trods fraværet.

16 16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Alle skolens lærere har været på det kommunale læsekursus, og det har givet en hel ny vinkel på læseudviklingen, som vi håber, vil kunne aflæses i læseresultaterne fremover. Skolens læsevejleder afholder læsekurser á ca. 10 ugers varighed for henholdsvis 1., 2., 3. og 4.kl. Læsekurserne afsluttes med en skole/hjemsamtale, afrapportering og aftale om videre handleplan med dansklæreren. Hvert år gennemføres nye projekter til understøttelse af læsningen bl.a. læsediplomer, dækkeservietter med de 120 vigtigste ord osv. Skolens kommunale testresultater er ikke optimale, men resultaterne fra OS 64 ser meget positive ud, og det er vores formodning, at den intensive fokus på læseindlæringen, og ikke mindst den faglige læsning de sidste år, vil give gode resultater fremadrettet. Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. X Skoleledelsens kommentar: Læsevejlederen deltager i læsekonferencer på alle klassetrin mindst en gang årligt, i 0.kl. dog to gange, og i øvrigt efter behov. Læsekonferencerne afholdes med udgangspunkt i dels de kommunale test og dels de nationale test.

17 17 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 10 % 13 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 4 % 8 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 37 % 10 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende

18 18 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 53 % 0 % 7 % Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 30 % 0 % 9 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 25 % 0 % 0 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 31 % 0 % 0 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 25 % 14 % 4 % Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 31 % 22 % 3 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 28 % 19 % 19 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 36 % 13 % 5 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende

19 19 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 21 % 25 % 14 % Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 22 % 47 % 9 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 31 % 13 % 22 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 33 % 21 % 23 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

20 20 Skoleledelsens kommentar: Der udføres såvel obligatoriske som frivillige nationale test. Lærerne udnytter i stigende grad resultaterne fra de nationale test i deres arbejde, og her konsulteres skolens dansk og matematikvejleder som rådgiver i forbindelse med planlægningen af den videre undervisning. Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11.1 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 8,24 7,00 9,00 7,15 6,90 7,13 Dansk - Retskrivning 5,56 5,81 5,46 5,68 6,29 5,45 Dansk - Læsning 5,79 5,88 5,54 5,88 6,16 5,31 Dansk - Orden - - 7,89 5,33 5,61 5,15 Dansk Skr. fremstilling 6,53 5,91 5,64 5,64 7,45 5,80 Engelsk Mundtlig 6,69 7,24 7,11 7,03 6,97 6,46 Engelsk - Skriftlig - 6,81-6,59-5,06 Tysk - Mundtlig - 5,63-5,21-6,00 Tysk Skriftlig - 7,20-6,34-5,51 Fransk - Mundtlig , Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,35 6,88-7,35 9,81 7,34 Historie - Mundtlig - 6,74-6,31 8,33 6,80 Samfundsfag - Mundtlig 8,21 6,49 8,41 6,39-6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 Hjemkundskab - Mundtlig 8,00 9,89-9,92 7,00 8,32 Matematik - Mundtlig 7,50 6, Matematik - Problem 5,72 5,27 5,39 5,36 6,33 5,26 Matematik - Færdighed 6,85 6,35 7,11 6,17 7,33 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,92 6,05 6,22 5,56 6,00 5,50 Geografi - Skriftlig 7,58 6,37-5,96 6,80 6,59 Biologi - Skriftlig - 6,23 6,21 6,03 6,81 6,95 Obligatorisk projektopgave 8,78 7,09 6,32 7,01 8,07 7,03

21 21 Tabel 11.2 Tosprogede elever FSA 9. kl. Tosprogede elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 6,67 6,53 8,00 6,36 3,40 5,95 Dansk - Retskrivning 4,67 4,96 3,00 5,45 3,20 4,01 Dansk - Læsning 4,33 4,83 2,00 4,68 2,20 3,01 Dansk - Orden - - 7,00 4,53 4,00 4,22 Dansk Skr. fremstilling 4,67 4,25 5,33 4,55 6,00 4,32 Engelsk Mundtlig 5,33 6,46 4,33 6,12 4,60 5,47 Engelsk - Skriftlig - 5,25-6,79-6,33 Tysk - Mundtlig - 7,00-3,73-6,60 Tysk Skriftlig ,00-7,75 Fransk - Skriftlig - 4, Kristendomskundskab - Mundtlig - 7,92-6,94-5,20 Historie - Mundtlig - 5,23-4,33 5,00 4,42 Samfundsfag - Mundtlig - 5,71 8,00 5,00-4,52 Hjemkundskab - Mundtlig ,00 4,80 Matematik - Mundtlig - 5, Matematik - Problem 3,67 4,19 2,00 4,94 0,80 3,76 Matematik - Færdighed 5,00 5,62 4,00 5,59 1,60 4,47 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 4,00 5,10 5,33 4,64 2,50 4,32 Geografi - Skriftlig - 5,28-4,48 1,33 4,96 Biologi - Skriftlig - 4,45 4,33 4,26-5,13 Obligatorisk projektopgave - 6,58 3,67 6,49 4,33 6,31 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen.

22 22 I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse X X X X X Skoleledelsens kommentar: Skolens uddannelsesvejleder har et godt samarbejde med lærerne i udskolingsklasserne, og har i løbet af året også været brugt på de to andre trin, men der er først en gryende forståelse for, at UU også spiller en rolle i forhold til UEA på de mindre klassetrin. Handleplanerne er kendte og anvendes i større eller mindre grad af en del lærere. Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

23 23 Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort X Skoleledelsens kommentar: Samkøringen af elev- og uddannelsesplanerne har været nyttig, og vil på længere sigt lette og overskueliggøre arbejdet væsentligt. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 32,5 % 42,9 % 38,7 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 25 % 7,1 % 22,6 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 40 % 50 % 32,3 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 0 % 0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 2,5 % 0 % 6,5 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

24 24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Alle skolens lærere har været på det kommunale læsekursus, og det har alle været glade for. Vi håber, at lærernes kompetenceudvikling på dette felt vil optimere elevernes daglige udbytte i fagene og hæve læseresultaterne fremadrettet. Læsevejlederen deltager i læsekonferencer på alle klassetrin mindst en gang årligt, i 0.kl. dog to gange, og i øvrigt efter behov. Læsekonferencerne afholdes med udgangspunkt i dels de kommunale test og dels de nationale test. Matematikvejlederen deltager ligeledes i drøftelser med lærerne ud fra de kommunale og nationale test. Begge vejledere giver råd og vejledning til lærerne. Lærerne udnytter i stigende grad resultaterne fra de nationale test i deres arbejde, og ledelsen holder fokus på, at de anvendes. Afgangsprøverne på skolen er forløbet forventeligt med enkelte overraskelser. Der har været en tendens til, at de skriftlige karakterer har ligget dårligere end årskaraktererne, specielt i læsning og retskrivning. Nogle af de traditionelt stærke elever har fået dårligere karakterer end normalt til prøven, hvilket kan skyldes, at der er tale om pligtopfyldende piger, som er blevet stresset af prøvesituationen. I de mundtlige prøver har der i de fleste fag været en overvægt af karakterer i den høje ende af skalaen og i den lave ende af skalaen, og få karakterer i midten. I nogle fag er der givet uforholdsmæssigt mange 12 tal er, men gennemsnittet er trukket ned af nogle få elever med karakterer på 00 og 02, og et enkelt sted på -3. Vi havde tildelt nogle timer til prøveforberedende undervisning for nogle af disse elever, det har hjulpet dem igennem prøven, som ellers var uoverskuelig, og flere tilfælde har det givet et bedre resultat. Vi vil også i næste skoleår tildele ressourcer til dette, men vil også generelt arbejde med at alle elever skal løftes til et højere fagligt niveau. Skolens uddannelsesvejleder har et godt samarbejde med lærerne i udskolingsklasserne, og bruges som sparringspartner også i forhold til fagligt svage elever, som har svært ved at følge traditionel undervisning. I flere tilfælde er der truffet aftale om praktikforløb, som har givet eleven en bedre mening med skolegangen. Afgangseleverne fra Tårnborg skole går alle i gang med en ungdomsuddannelse eller foretager sig anden relevant beskæftigelse, bliver f.eks. udvekslingsstudent, når de forlader skolen. 40 % starter på en gymnasial uddannelse, 32, 5 % tager 10 kl., hvilket er en nedgang fra 2011, og til gengæld går 25 % i gang med en erhvervsuddannelse.

25 25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/ / / / / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 51, , Skoleledelsens kommentar: I skoleåret 12/13 har vi tildelt markant flere timer til kompetenceudvikling en stigning fra 20,01 til 51,19 i skoledelen. Dette skyldes et ønske om at udvikle skolen. Ud over de kommunale kurser har der har været internt kursus i teamsamarbejde á to dages varighed, kursus i cooperative learning, 5 timer med ekstern underviser og kursus i Klasserumsledelse med ekstern underviser, dette kursusforløb måtte dog reduceres pga. lockouten. Desuden er der oprettet et pædagogisk udvalg, som sammen med ledelsen drøfter og koordinerer indsatsen. Alle lærere og pædagoger har deltaget i "aktionslæring i idræt". Deltagelse i de kommunale netværk er ikke medregnet i kompetenceudviklingen.

26 26 Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget. Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 75 % 100 % 28,6 % 50 % 0 % 50 % 42,9 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 12,5 % 0 % 57,1 % 50 % 0 % 0 % 0 % 12,5 % 0 % 14,3 % 0 % 100 % 50 % 57,1 % Har linjefag 89 % 67 % 42 % 100 % 57 % 83 % 33 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 8 % 11 % 33 % 58 % 0 % 43 % 17 % 58 % Skoleledelsens kommentar: Tårnborg skole har i skoleåret 12/13 haft 23 lærere, dette betyder, at den enkelte lærer skal spænde over flere faglige områder. En del lærere underviser derfor i fag uden linjefag. De fleste har dog tilsvarende kompetencer, har f.eks. undervist i faget i 30 år eller lignende. I fysik er den ene lærer uddannet ingeniør og har desuden linjefag i matematik og biologi. I natur og teknik er det fysiklærere eller lærere med anden naturvidenskabelig baggrund, der læser faget. Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass).

27 27 Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. almenskoler/ Xclass 10,7 % 10,9 % 3,6 % 9,9 % 85,7 % 79,2 % Skoleledelsens kommentar: Skolen har ganske få lærere med specialpædagogiske kompetencer og kompetencer inden for DSA området, og da disse også må have andre vigtige funktioner for at dække skolens opgaver, så underviser enkelte lærere uden linjefagskompetencer også i disse fag, dog under vejledning af de linjefagsuddannede, heriblandt læsevejlederen, som både er speciallæreruddannet og DSA lærer. Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller kompetencer svarende hertil. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere grad indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere. Tabel 18 viser i procent andelen af alle lærere på skolen der har/ikke har kompetencer inden for DSA, samt det kommunale gennemsnit for skoler med mere end 10 % tosprogede elever. Tabel 18 Skolen Gns. skoler med mere end 10 % tosprogede Andel af alle lærere der har særlige kompetencer 13 % 7,5 % inden for DSA (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle lærere der har anden 0 % 14,1 % efteruddannelse inden for DSA af mindst 30 timers varighed Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene 87 % 78,4 %