Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Dalmose Centralskole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 9 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...10 Elevtal...10 Elev-lærer ratio...11 Anvendelse af lærernes arbejdstid...11 Elevfravær...12 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...17 Anvendelse af læsehandleplaner...17 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...17 Afholdelse af læsekonferencer...18 Læsetest...18 De nationale Test...21 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...22 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...26 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...26 Kompetencegivende lederuddannelse...26 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...27 Undervisningskompetencer / linjefag...27 Specialpædagogiske kompetencer...28

3 3 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...29 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...30 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...30 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...30 Vejledere og særlige ressourcepersoner...31 Anvendelse af konsulenter...31 Lektiehjælp...32 Elevernes trivsel...33 LP-modellen...33 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...34 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...36 Skole-hjem-samarbejde...36 Anvendelse af Skole-Intra...36 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...37 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...37 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...38 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...39 Kapitel 7: It i undervisningen...40 Antal elever pr. nyere computer...40 Antal elever pr interaktiv tavle...40 Anvendelse af it i daglig undervisning...40 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...41 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...42 Fysisk aktivitet i skole/sfo...42 Rusmiddelpolitik...43 Anvendelse af naturskolearrangementer...43 Uderummet som læringsmiljø...43 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...44 Kapitel 9: Høringssvar...45 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklings-aftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.

7 7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil Dalmose Centralskole er en skole med 277 elever, 19 lærere (18,7 fuldtidsstillinger), 1 børnehaveklasseleder samt 2 ledere (1,4 ledelsestid). Vi har 14 normalklasser fordelt med 1-2 spor fra Klasse og en aldersintegreret specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der modtager elever fra 7.-9.klasse. Vi modtager desuden elever fra Flakkebjerg Skole efter 6. klasse. Dalmose Centralskoles værdigrundlag Værdigrundlaget er et udtryk for, hvad vi er enige om, er det overordnede mål for alle ved Dalmose Centralskole. Det er et udtryk for, hvordan vi ønsker at være, og hvad vi forventer af hinanden. Det er målet, at dette værdigrundlag vil få sin konkrete udformning i dagligdagen uanset person og arbejdsopgaver, og det vil altid kunne genkendes på det overordnede plan. Med Folkeskolelovens 2, stk. 2, Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse, vil skolebestyrelsen med dette værdigrundlag forsøge at sikre kvaliteten ved Dalmose Centralskole. Tryghed og glæde Vi arbejder for at skabe tryghed og glæde for det enkelte barn i vores skole. Dette er de vigtigste forudsætninger at skabe gensidig inspiration og lærelyst. Vi arbejder for at fremme tolerance og respekt for det enkelte menneske. Vi skal drage omsorg for hinanden. Tryghed og trivsel skal kendetegne skolens virke. Gennem samarbejdet mellem institutioner, skoler og ungdomsuddannelser forsøger vi at opnå en glidende og tryg overgang for børnene. De og deres forældre skal opleve en fælles holdning og pædagogik i hverdagen en rød tråd i børnenes liv. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj

8 8 Samarbejde og fællesskab Et positivt, åbent og ligeværdigt samarbejde mellem elever, forældre og medarbejdere er grundlag for udvikling og dermed for et fremadskridende læringsmiljø. Vi vil arbejde målrettet med elevernes alsidige personlige udvikling. I denne proces opøves de sociale kompetencer, således at skolen bliver grobund for fællesskabsfølelse, samt giver den enkelte et netværk som eleven kan trække på i fremtiden. Det er grundlaget for et godt arbejdsmiljø, at alle ved, hvordan der skal ageres i relationer mennesker i mellem. Opdragelse er et område, hvor forældre og skole ligeledes har et fælles ansvar. Ved at påtage sig dette ansvar i et forpligtende samarbejde sikres muligheden for læring, trivsel, tryghed og glæde for alle ved vores skole. Faglige kompetencer Elevernes grundlæggende kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder skal fremmes gennem en målrettet indsats på mange felter og fra mange sider, således at elevernes fortsatte progressive udvikling sikres. Afgørende er skolens og hjemmets gensidigt forpligtende samarbejde, hvor vi vil arbejde for en kontinuerlig faglig udvikling ved skolen. Vi vil arbejde for, at alle børnene får mulighed for faglig fordybelse, overblik og sammenhæng med afsæt i den enkeltes standpunkt i de humanistiske, de naturfaglige og de praktisk/musiske fag. Den kreative dimension skal indgå naturligt i alle skolens fag. Eleverne skal arbejde med indhold og metoder fag for fag og gennem samarbejde mellem fagene i tværfaglige emner og problemstillinger. It skal integreres i fagene på alle trin og alle niveauer, hvor det er naturligt. It-undervisningen skal sikre, at børnene udvikler viden og holdninger om de digitale værktøjer for kritisk at kunne tage stilling til, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge dem. Frihed og ansvar Vi vil efterstræbe at give alle frihed under ansvar - herunder børnenes medansvar for egen læring. Meningen med frihed under ansvar er at give mennesker mulighed for at leve deres liv på den måde, som de selv anser for et godt liv. Gennem dialog vil vi skabe mulighederne for at eleverne kan afprøve deres aktuelle idéer om livet gennem mødet med kulturens mangfoldighed (fx billeder, musik, digte, teater, film mv.). Dalmose Centralskole har som formål at bidrage til en alsidig udvikling hos børn og unge. Begrebet om en alsidig udvikling skal forstås, som en udvikling, der lægger grunden til, at de kan blive de livsduelige mennesker, der som selvstændige individer formår at deltage i udviklingen af fremtidens samfund. Vi vil forpligte hinanden (elever, forældre og medarbejdere) på, at den enkelte elev tager del i denne udvikling. Det hele handler om værdier, som skal gøres tydelige, holdes levende og diskuteres mellem mennesker, som selv på hver deres måde er i gang med livet. Børn skal have at vide, at de ikke alene skal passe deres skole, så de kan få en uddannelse, så de kan blive til noget. I stedet skal de forstå, at skolen primært er til for at hjælpe dem til at blive til nogen og ikke bare til noget her i livet men til at skabe sig et meningsfuldt, hæderligt og værdigt liv som menneske blandt mennesker. Med mennesket i centrum vil vi ved Dalmose Centralskole til stadighed bestræbe os på at skabe fundamentet for et godt liv.

9 9 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Jeg vil understrege, at jeg kun har været skoleleder på Dalmose Centralskole siden 15.maj 2011, hvilket både giver fordele og ulemper, når delområderne vurderes og der laves sammenfattende helhedsvurdering til kvalitetsrapporten 2010/11. Som ny skoleleder oplever jeg Dalmose Centralskole som en skole med rigtig mange gode menneskelige ressourcer i form af velkvalificerede lærere, der hver dag yder deres bedste for at uddanne de elever, som er i vores varetægt. Lærere, der har ønske om og vilje til at videreuddanne sig og samarbejde, så de kan matche de stadig større krav, der stilles til en lærer i den danske folkeskole. Samtidig bærer skolehverdagen præg af en fælles stålsat vilje og evne til at løfte i flok, og til at fastholde og videreudvikle det gode arbejds- og læringsmiljø for alle på skolen. Og dette er vel at mærke fortsat til stede efter et meget svært skoleår i , hvor vi måtte tage afsked med en stor procentdel af skolens lærere samt andre medarbejdere, hvor de økonomiske rammer har været og stadig er beskedne, fordi der skulle arbejdes på at nedbringe et stort underskud, som var oparbejdet gennem flere år, og fremtiden har været og stadig er en noget uforudsigelig størrelse for alle medarbejdere. Det er vanskeligt for mig at vurdere konkret på indsatsområder og målsætninger, fordi der i høj grad er tale om, at resultaterne skulle vurderes i dialog ved MUS-samtaler, teamsamtaler mv. hvor jeg ikke har deltaget. Men alt i alt er det det min vurdering, at der har været og stadig bliver arbejdet målrettet på de indsatsområder, som er beskrevet i virksomhedsaftalen, som den blev indgået mellem skolens daværende leder Bettina Kallenbach og Lena Lund CFS. Jeg ser at: - Hverdagen bærer præg af at LP-modellen er under indfasning. - Anderledes læringsmiljøer indtænkes ved indretning af klasserum/grupperum. - Kantinen har et prisbilligt, sundt, dagligt frokosttilbud. - It anvendes i undervisningen, og der sker fælles læring bl.a. med afsæt i de gode faciliteter vores moderne mediecenter/bibliotek kan byde på - De solide faglige kompetencer skolens vejlederkorps besidder bringes i spil i blandt andet korte kurser og oplæg for skolens lærere. - Lærerne trækker på vejlederkorpset og de tager selv initiativer. - Testresultater og nationale tests danner grundlag for undervisningsindsatsen. Med venlig hilsen Gitte Hansen Skoleleder. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser En skolestruktur, der giver lige gode vilkår for alle børn i Slagelse Kommune.

10 10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Dalmose Centralskole Normal-klasse Fuld årgangsdelt Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,0 22, ,0 18, ,0 19, ,0 19, ,0 20, ,0 19, ,0 18, ,5 21, ,0 20, ,0 19,9 I alt ,1 20,0 Specialklasse ,7 Dalmose Centralskole Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

11 11 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Dalmose Centralskole Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 10,7 11,9 8,5 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.

12 12 Tabel 3 Dalmose Centralskole Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 38,1 % 38,4 % 38,4 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 48,2 % 48,2 % 49,9 % 48,2 % Andre opgaver 13,7 % 13,4 % 11,7 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Dalmose Centralskole Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 4,0 % 1,0 % 1,5 % 6,5 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 4,0 % 1,6 % 1,4 % 7,0 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og Tabel 5 Dalmose Centralskole Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/ ,3 % 89,2 % 74,0 % 85,5 %

13 13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt Planlagt timetal timetal 2008/ /2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 7, ,5 7, ,5 37, ,5-22, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning

14 14 (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Dalmose Centralskole klasse 4-6. klasse klasse Kommunegennemsnit Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 85,01 % 91,35 % 92,53 % 92,15 % 14,99 % 8,65 % 6,11 % 7,12 % 0 % 0 % 1,30 % 0,21 % 0 % 0 % 0,07 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Ja I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Principperne bliver oftest fulgt. Principperne er underskrevet af TR og skoleledelse og indeholder enighed om, at læreren lægger vikarbesked/materiale mv. Hvis læreren er syg kan vikarmateriale afhentes på skoleledelsens kontor. Indhold af vikarbeskeden indeholder forslag til aktiviteter/undervisningsforløb fra den fraværende.

15 15 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler i kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Dalmose Centralskole Skolen 2010 Gns. almenskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almenskoler Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Tidligere tiders klassetalsbaserede ressourcetildelingsmodel har været en fordel for Dalmose Centralskole, hvor hovedparten af klasserne har en lav klassekvotient. I forbindelse med implementering af den elevtalsbaserede ressourcetildeling - rygsækmodellen - ser vi tydeligt, at vores elevfordeling er uheldig. På de klassetrin, hvor vi har mulighed for at sammenlægge klasser, bliver klasserne på elever, og der er stort set ikke andre klasser, der udløser ekstra ressourcer til holddeling mv. Hvis den nuværende skolestruktur fortsætter uændret, er en elevtalsbaseret ressourcetildelingsmodel uholdbar, fordi den giver uforholdsmæssigt store forskelle i skoletilbuddet til børn på kommunens forskellige skoler. Vi modtager ingen/få tosprogede elever. Elev-lærer-ratioen er lavere end kommunens gennemsnit, hvilket blandt andet hænger sammen med at Dalmose Centralskole har færre lærere til at varetage de mange andre opgaver, som skal løses. Her tænker jeg på vejlederopgaver, bibliotek, tillids- og sikkerhedsopgaver, udvalg, repræsentation i netværk og lignende. Dog kan jeg konstatere, at der er sket en udvikling fra , så elev-lærer-ratioen i 2010/11 er kommet meget nærmere det kommunale gennemsnit. Elevfraværet på Dalmose Centralskole ligger stabilt lidt under det gennemsnitlige elevfravær i Slagelse Kommune. Specielt vil jeg fremhæve, at der på skolen har været et pænt fald i det ulovlige fravær i perioden fra til 2010/11. På Dalmose Centralskole er sket en svag stigning i procenten af elever, der går i Fritidshjem, men procenten er stadig en del lavere end kommunens gennemsnit. Er en medvirkende faktor, at Fritidshjem og skole ligger fysisk adskilt? I tabel 6 vedrørende planlagte undervisningstimetal for 4. og 5.klasse skyldes forskellen på hhv. 4. og 5.klassetrin at idræt samlæses. Derved figurerer undervisningen som 4 lektioner i 4.klasse og 2 lektioner i 5.klasse. Begge klassetrin har 3 lektioner svarende til det vejledende timetal.

16 16 I 8. og 9.klasse har Dalmose Centralskole tilbudt lektiecafé 2x3 ugentlige lektioner i stedet for valgfag. Dette fremgår ikke af tallene i tabellen. Gennemsnitligt gennemføres undervisningen i klasserne på Dalmose Centralskole med planlagt lærer for 81 % vedkommende. Fraværet skyldes både efter-/videreuddannelse, feriefri, barns første sygedag, omsorgsdage samt sygdom. I Slagelse Kommune foregår en omfattende efter-/videreuddannelse af lærerkorpset, så en stor del af fraværet er planlagt. Når fravær ikke dækkes af en de øvrige teamlærere, afleverer fraværende lærer vikarmateriale, så undervisningen alligevel er relevant og vedkommende for eleverne. Udgiften til undervisningsmidler pr. elev ser uforholdsmæssig høj ud i forhold til Slagelse Kommunes øvrige skoler. Umiddelbart vil jeg vurdere, at denne forskel skyldes de kr., som vi årligt betaler for leje af Dalmosehallen til idrætsundervisningen. Dette beløb udgør 38 % af forbruget på kontoen for undervisningsmidler.

17 17 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Dalmose Centralskole I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Samtlige dansklærere og faglærere har været på efteruddannelse i læsning på Slagelse Kommunes særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i perioden Skolen har uddannet to læsevejledere, som har ressourcer afsat til at deltage i undervisningen og vejlede lærere og elever på samtlige klassetrin. Der afholdes læsekonference med fokus på bl.a. læseresultater og handleplaner samt evalueringsmøder, der tager udgangspunkt i læseresultater. Skolen har mange erfaringer med læsebånd for alle elever. Biblioteket og it understøtter i høj grad undervisningen i alle fag, herunder læsning. Skolens 10 it-rygsække visiteres til de ti elever, der har størst behov for dette. 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

18 18 Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel 10 Dalmose Centralskole 0. Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., og viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole 6 Slagelse kommunes læserapporter:

19 19 Tabel OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Dalmose Centralskole Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 13 % 13 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 6 % 18 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Skolen % 0 % 19 % Gns. Kommunen % 14 % 11 % Landsgennemsnit % 19 % 25 % Nyt landsgennemsnit % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Dalmose Centralskole Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 20 % 0 % 0 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 27 % 0 % 9 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Skolen % 13 % 0 % 7 % Gns. Kommunen % 14 % 2 % 4 % Landsgennemsnit % 18 % 3 % 7 % Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 83 % 11 % 6 %

20 20 Tabel Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen Dalmose Centralskole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 25 % 18 % 0 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 15 % 20 % 20 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Skolen % 25 % 17 % 17 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 44 % 30 % 18 % 7 % 60 % 26 % 11 % 3 % Malmbanen Dalmose Centralskole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 18 % 29 % 11 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 35 % 25 % 25 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Skolen % 19 % 22 % 28 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 27 % 28 % 29 % 16 % 43 % 25 % 19 % 13 %

21 21 De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 12 Dalmose Centralskole I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke

22 22 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel viser karaktererne fra Folkeskolens Afgangsprøve i juni 2009, 2010 og 2011 for skolen og gennemsnit for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex og Uni-C. Frivillige prøvefag(valgfag) er ikke medtaget. Specialklasser er ikke medregnet. Tabel Alle elever Dalmose Centralskole FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 5,13 5,44 5,00 5,7 4,22 4,7 Dansk - Retskrivning 5,17 5,62 5,25 5,9 4,79 5,3 Dansk - Skr. fremstilling 4,39 5,96 5,72 5,5 4,72 5,0 Dansk - Orden 4,19 5,29 3,56 4,6 4,40 4,8 Dansk - Mundtlig 6,20 7,23 5,54 7,2 6,88 6,8 Matematik - Færdighed 6,61 6,32 5,48 7,0 5,98 7,3 Matematik - Problem 5,75 5,54 4,80 6,3 5,33 6,1 Engelsk - Skriftlig - 5,06 4,71 5,9-6,0 Engelsk - Mundtlig 5,41 6,56 7,04 6,9 4,50 6,5 Tysk-skriftlig - 5, Tysk Mundtlig - 5,91-6,0 5,11 5,4 Fransk-skriftlig - 8, Fransk - Mundtlig ,6-6,3 Fysik/kemi Praktisk/mund. 6,29 5,58 4,00 5,5 4,45 5,3 Biologi Skriftlig 7,04 6,96 6,10 8,7 6,15 6,4 Geografi Skriftlig - 6,78 5,86 7,5 5,94 6,6 Historie - Mundtlig - 6,97-6,4 5,00 6,4 Samfundsfag - mundtlig - 6,62-6,1-5,6 6,96 7,34 7,80 7,2 3,24 6,2 Kristendomskundskab - Mundtlig Obligatorisk projektopgave 5,69 7,11 5,83 7,0 6,18 6,7 Gns. Total 5,7 6,2 5,3 6,3 5,1 6,0

23 23 Tabel To-sprogede elever Dalmose Centralskole FSA 9. kl. To-sprogede elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 4,00 3,59-3,71 7,00 3,56 Dansk - Retskrivning 4,00 4,07-4,32 12,00 4,80 Dansk - Skr. fremstilling 10,00 5,14-4,04 10,00 4,59 Dansk - Orden 7,00 5,04-4,10 4,00 4,41 Dansk - Mundtlig 7,00 6,66-6,83 7,00 5,33 Matematik - Færdighed 7,00 4,85-5,99 10,00 6,17 Matematik - Problem 7,00 4,08-5,12 7,00 4,47 Engelsk - Skriftlig - 4,50-6,40 Engelsk - Mundtlig 7,00 6,29-5,62 12,00 6,23 Tysk - Skriftlig - 7, Tysk - Mundlig - 7,67-2, Fransk - Skriftlig - 6, Fransk - Mundtlig , Fysik/kemi - praktisk/mund. 4,00 4,31-4,11 4,00 3,48 Biologi - Skriftlig 10,00 5,57-5,68 4,83 Geografi - Skriftlig - 4,06-6,52 7,00 5,06 Historie - Mundtlig - 4,51-5, Samfundsfag - Mundtlig - 4,40-4, Kristendomskundskab - Mundtlig 7,00 5,82-4,00 7,00 6,61 Obligatorisk projektopgave 7,00 6,11-6,50 10,00 5,66 Gns. Total 6,75 5,25-4,86 8,08 4,81

24 24 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2010 og I Første kolonne angår tallene elever fra skolen og i anden kolonne angår tallene alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU). Opgørelsen er fra 15. marts. Da UU, i 2011 og fremadrettet, opgør data anderledes end tidligere, vil den enkelte skoles tal ikke være så uspecificerede for 2010 og Tabel 14 FTU Dalmose Centralskole 9. klasse Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 51,6 % 66,7 % 53,0 % 53,0 % 48,2 % 52,4 % Erhvervsuddannelse 16,1 % 22,2 % 19,7 % 9,6 % 14,0 % 14,2 % Gymnasial uddannelse 29,0 % 7,4 % 18,2 % 30,1 % 32,0 % 27,1 % Individuel tilrettelagt Uddannelse (EGU/STU) 0,0 % - - 0,2 % 0,3 % 0,3 % Andet: 3,2 % 3,7 % 9,1 % 7,0 % 5,5 % 6,0 % - Andre uddannelser 0,0 % - - 0,1 % 0,1 % 0,1 % - Arbejde 0,0 % - - 0,1 % 0,0 % 0,0 % - Går ikke direkte i 0,0 % - - 0,5 % 0,8 % 1,1 % uddannelse - Produktionsskole 3,2 % - - 2,2 % 2,1 % 2,0 % - Tilmelding pågår/ikke tilmeldt - Uddannelsesophold i udlandet 0,0 % - - 2,4 % 1,3 % 1,8 % 0,0 % - - 1,8 % 1,3 % 0,9 %

25 25 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Dalmose Centralskole har som resten af kommunen fokus på læseindsatsen gennem hele skoleforløbet. Den sidste af vore to læsevejledere tager hul på sidste modul af uddannelsen nu og de har begge tildelt timer til vejledning af skolens øvrige lærere. Der er fokus på både læsning som danskaktivitet og læsning i alle fag. Læseresultaterne på Dalmose Centralskole ligger pænt over for de fleste klassetrins vedkommende, så alt i alt er resultaterne tilfredsstillende. Vi opmærksom på at resultaterne i læsetesten OS64 på 1.klassetrin viser en negativ udvikling i sikre og hurtige læsere, men heldigvis samtidig et pænt fald i usikre og opmærksomhedskrævende læsere. Læsevejlederne arbejder med problematikkerne. I De nationale Tests ligger skolen gennemsnitligt godt, men samtlige fag har opmærksomhedsfelter, som der arbejdes på. Også her er læsevejledere og matematikvejleder inde og bistå lærerne i arbejdet med problematikkerne. Karaktergennemsnittet for Dalmose Centralskole ligger lavt i forhold til Slagelse Kommune og landsgennemsnittet. Vi har en klar oplevelse af at vi flytter den enkelte elev langt i forhold til dennes potentiale, og det gælder gennem hele skoleforløbet samt i specialklassen, men det giver sig altså ikke udslag i gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens afgangsprøver, når der laves ranglister. Vi understøtter naturligvis specialklasseeleverne i at gå til afgangsprøve, men vi må også være ærlige at sige, at det vægter tungt i en statistik, når ca. 10 % af 9. Årgang, der går til afgangsprøve, er specialklasseelever (august 2011).

26 26 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Dalmose Centralskole Lærere 2010/2011 Lærere 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling 35,6 27,7 25,8 89, ,2 0 23,7 50,9 44 Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Dalmose Centralskole Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 100 % Gns. Almenskoler /-class 60 %

27 27 Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 7. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Dalmose Centralskole Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen 100 % Gns. Kommunen 50 % Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. 7 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis :

28 28 Tabel 18 Dalmose Centralskole Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 83 % 100% 38 % 33 % 50 % 67 % 50 % 17 % 0 % 63 % 67 % 50 % 33 % 50 % Ingen af delene 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Gns. Almenskoler og -class Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % Ingen af delene 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Medarbejdere, der varetager dansk som andetsprog, er ikke medtaget, da det fremgår af tabel 20. Tabel 19 Dalmose Centralskole Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Gns. kommunen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 11 % 29 % Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området 33 % 15 % Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) 11 % 32 % Ingen af delene 44 % 23 %

29 29 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog Succeskriterier ifølge udviklingsaftalen er, at alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog i efteråret 2010 og i foråret Desuden har minimum 2 lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret Alle efteruddannelsesforløb på området har været gennemført med det optimale antal deltagere Tabel 20 viser, i hvilket omfang undervisning af elever i dansk som andetsprog i den supplerende undervisning og/eller som basisundervisning varetages af lærere med uddannelse i dansk som andetsprog. Tabel 20 Skolen har ikke undervisning af elever i DSA som supplerende og/eller som basisundervisning Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling I Slagelse Kommune har ressourcerne til kompetenceudvikling været gode! På Dalmose Centralskole har været og er stadig et stort engagement og ønske om kompetenceudvikling. De ressourcer, der er stillet til rådighed er blevet udnyttet, og vi har således 2 læsevejledere, 1 matematikvejleder, 1 it-vejleder og en skolebibliotekar på vej med uddannelsen. Skolens lærere har enten liniefag eller tilsvarende kompetence i de fag, de underviser i. Fokus skal rettes mod efter-/videreuddannelse af lærere indenfor det specialpædagogiske område. Skolelederen har diplom i ledelse og den pædagogiske afdelingsleder er i gang med samme. I den årlige MUS-samtale er kompetenceudvikling et fast punkt.