Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Transkript

1 Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur. Der er skrevet mange gode bøger, som uddyber emnerne. Her vil vi blot henvise til to bøger om den kristne tro og det kristne liv. Bøgerne er skrevet i et letlæseligt sprog og kan læses uden forudgående kendskab. Forfatteren er pastor Robert Bladt. Da bøgerne ikke har den samme inddeling som Kristendomskursus.dk, bliver der nogle gange henvist til forskellige tekster. Til nogle af emnerne er der en del læsestof, men forsøg alligevel at tage hul på emnet og indstil læsningen, hvis du ikke kan rumme mere. Kristustro. Credo Forlag sider. 175,- kr. Kristusliv. Credo Forlag sider. 220,- kr. Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Hvad ved vi om Gud? 1 kapitel 1 til 4 Hvem var Jesus? 1 kapitel 6 til 8 Hvad er et menneske værd? 1 kapitel 5 Hvad betyder dåben? 1 side 152 til kapitel 2 og side 127 til 131. Er der liv efter døden? 1 kapitel 14 Hvad gør Helligånden? 1 kapitel side 164 til 210 Hvordan skal jeg tro? 2 kapitel 3 Gør bøn en forskel? 1 side 17 og side 131 til 150 Er Bibelen til at forstå? 1 side 150 til side 115 til 126 og 150 til 151 Hvordan skal jeg leve 2 kapitel 5 og 6

2 Bibelstudier Bibelen har flere tekster, som kan underbygge det emne, der er gennemgået. Nedenunder finder du forslag til tekster, du kan læse. Ingen af teksterne dækker emnet helt. De er blot en vinkel af en mangfoldighed af sider, men alligevel en central del. Teksterne kan vække mange nye spørgsmål. Det gør de selv for garvede bibellæsere. Det viser blot, at Bibelens budskab er som at begive sig ud i et landskab, man aldrig bliver færdig med at udforske. Har du mulighed for at læse en bibelkommentar, vil det kunne støtte læsningen. Nedunder finder du en lille øjenåbner for teksten. Du kan også prøve, om det er muligt at samle en lille gruppe, hvor I kan samtale og diskutere teksterne. Læsningen af Bibelen kan være mere tilgængelig, hvis du bruger Bibelen på hverdagsdansk. Forlaget Scandinavia. 3. udgave Den første sidehenvisning er fra denne udgave. Anden sideangivelse i parentes er udgaven fra Det Danske Bibelselskab Hvad ved vi om Gud? Salme 139 vers 1 til 18 side (558). I flere salmer fra Salmernes Bog læser vi om Guds storhed. I denne salme finder vi først og fremmest denne storhed i Guds skabelse af mennesket og hans tanker for det. Han ved alt om os, og ser os også, når vi føler os helt alene. Selv før vi blev født, har han kendt os. Selv om Gud ved alt om os, er denne salme ikke fyldt med frygt for Guds dom. Han har derimod så mange forunderlige og fuldkomne tanker om os, at de er umulige at tælle (vers 17 og 18). Overvej på hvilken måde du mener, at Gud har vist os, at vi er dyrebare for ham. 2. Hvem var Jesus? Lukasevangeliet kapitel 10,vers 25 til 37 side (935). (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner) Normalt ville jøderne (og vel også os) først og fremmest mene, at min næste er en af mine nærmeste, nemlig familie og venner. Ud fra denne betragtning skulle præsten og tempeltjeneren være de første til at hjælpe. Jesus lader derimod en person, der tilhører en gruppe, som jøderne ikke regnede for noget, være ham der viste barmhjertighed. Hermed viser Jesus, at min næste er enhver, vi møder på vor vej. Når det er sådan, hvem er da i stand til at gøre det, vi burde? Vi ligner måske mere røverne, præsten og tempeltjeneren end samaritaneren. Den rette samaritaner finder vi derimod hos Jesus selv. Han gik aldrig forbi nogen, der led nød. Overvej på hvilke måder Jesus har vist, at han ikke går forbi os.

3 3. Hvad er et menneske værd? Lukasevangeliet kapitel 15 vers 11 til 24 side (943). (Lignelsen om sønnen, der erkendte sin fortabthed - den fortabte søn) Denne lignelse er måske den mest kendte af alle. Det er tydeligt, at faderen er et billede på Gud og sønnen et billede på et menneske stor eller lille synder. Sønnen lader sin faders ejendom gå til spilde ved sin dårlige opførsel og til sidst ender han blandt svinene. Det værste, man kan forestille sig, er sket. Sønnen ville gerne gøre det godt igen, og det får ham til vende hjem til faderen. Ikke som søn, men med håb om at få job som daglejer. Faderen har imidlertid ventet ham hjem med længsel og modtager ham som sin kære søn, med den værdighed, der hører til det. Uanset hvordan sønnen har forkludret sin faders ejendom, bliver der fest og glæde. Overvej hvad denne lignelse siger om, hvor værdifulde mennesker er for Gud. 4. Hvad betyder dåben? Johannesevangeliet kapitel 3 vers 1 til 16 side (960). (Jesus og Nikodemus) Nikodemus kom til Jesus, fordi han ville vide, hvad han skulle gøre for at blive frelst. Jesus siger til ham, at sådan som vi er født, sådan vil vi dybest set altid være. Det betyder, at de onde egenskaber altid vil være en del af os, uanset hvor godt vi kan styre vore mindre heldige tilbøjeligheder. For at komme ind i Guds rige, må vi fødes igen, ikke af et menneske, men af Gud. For det, der er født af Gud, er rent. Denne fødsel sker ved vand og ånd. Fortællingen er en hentydning til dåben, som forener os med Gud. Lidt senere taler Jesus om kobberslangen, (læs om dette i 4. Mosebog kapitel 21 vers 9). Hermed hentyder han til troen, for det var troen, som fik israelitterne til at se på den slange, som kunne frelse dem fra den dødbringende gift. Overvej hvad det betyder, at Jesus først taler om dåben, som giver evigt liv og lidt senere troen. 5. Er der liv efter døden? Første Korintherbrev kapitel 15 vers 12 til 58 (eller 35 til 58) side (1049). (De dødes opstandelse) (Vers 12 34) Det var ikke usædvanligt at dø på et kors. Når Jesu korsdød blev anderledes, var det, fordi han opstod fra graven. Jesu opstandelse viser, at døden ikke er afslutningen for den, der tror på ham. Var der ingen opstandelse, ville det liv, vi lever her og nu, være det afgørende. Netop håbet om en opstandelse ændrer vores indstilling til livet og får os til at rette fokus mod dette. (At lade sig døbe for døde var en (u-)skik, som nogle i Korinth havde). (Vers 35 til 58) Det er naturligt at spørge, hvordan et menneske vil være efter opstandelsen. Paulus svarer ved at henvise til naturen. De frø, der lægges i jorden, får helt andre former end det, der vokser frem. På samme måde er det, når et menneske begraves. Det døde legeme er egentlig ingenting, men der opstår et nyt åndeligt legeme. Alle, der hører Kristus til, vil få samme slags himmelske legeme som han. Denne forvandling vil ske den dag, Jesus kommer igen.

4 Overvej hvad det betyder for dig, om der er en opstandelse eller der ikke er. 6. Hvad gør Helligånden? Johannesevangeliet kapitel 14 vers 16 til 31 side (977). (Løftet om en anden talsmand) Der var ikke noget at sige til, at Jesu disciple var kede af at høre, at han snart skulle forlade dem. Jesus trøster dem derimod ved at fortælle, at han ikke vil overlade dem til sig selv, men at han efter sin opstandelse vil komme og bo i dem, der tror på ham. Samtidig vil han sende en anden vejleder, nemlig Helligånden, som vil forklare Jesus for dem. Det betyder, at ingen kan tro på Jesus, uden at de får troen givet af Helligånden. Når Gud lever i os ved Helligånden, kan vi altid trøste os med, at vi aldrig er alene, selv om vi kommer ud for svære problemer. Overvej hvad det betyder for dig, at Gud lever i dig. 7. Hvordan skal jeg tro? Markusevangeliet kapitel 10 vers 17 til 31 side 70 - (908). (Hvordan man får det evige liv) Der er ikke mange, der kan sige som den rige mand, at han altid har overholdt samtlige af de 10 bud. Alligevel befaler Jesus ham at skille sig af med sin rigdom og give den til de fattige. Hurtigt afsløres det, at den rige mand ikke havde forstået, at kernen i de 10 bud er at vise en ubegrænset kærlighed. Når det er sådan, hvem kan så blive frelst? Det er ikke mærkeligt, at den rige mand skuffet forlod Jesus og at disciplene var forfærdede. Fortællingen viser os, at så længe vi tror, at vi kan selv, vil vi ikke lade Jesus frelse os. Havde den rige mand sagt til Jesus, at det var umuligt for ham at gøre det, som han burde, kunne Jesus have fået plads i hans liv. At tro på Jesus er opgive sig selv og lade ham, som kan gøre alt, komme til. Overvej hvilket forhold du har til, hvad du selv kan gøre og ikke gøre. 8. Gør bøn en forskel? Lukasevangeliet kapitel 18 vers 1 til 8 side (946). (Lignelsen om enken og den uretfærdige dommer) Denne lignelse vil ikke alene opmuntre os til at bede, men også til at at blive ved med at bede, selv om det ser håbløst ud. Jesus viser, hvordan Gud hører vores bønner ved at fortælle et eksempel med en dommer, som var ligeglad, og som modstykke til dette en enke, som ikke kan gøre andet end at plage ham om hjælp. Det ender med, at hun vinder sin sag. Gud er ikke en uretfærdig dommer, og vi er ikke fremmede for ham. Hvor meget mere vil Gud da ikke give os, sine børn, det, vi beder ham om? Det er troen på, at det nytter at bede, Jesus håber at finde, når han engang kommer igen. Overvej hvor meget bønnen betyder for dig, når du har det vanskeligt.

5 9. Er Bibelen til at forstå? Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 1 til 23 side 23 - (873). (Billedet med jordbunden - Lignelsen om sædemanden) Jesus underviste ofte i lignelser. En lignelse betyder en sammenligning. Nogle lignelser er meget korte, men de fleste er fortællinger. Der er altid én hovedtanke, som er det afgørende i lignelsen. I lignelsen om jordbunden afsløres det, at det ikke kun er et spørgsmål om at høre og forstå Guds ord, men også at tage imod det. Er vi modtagelige, får vi større og større indsigt og dermed bliver vi åndeligt rigere.modsat bliver vi åndeligt fattigere, hvis vi ikke regner med det, som Jesus vil sige os. Vi bliver tværtimod efterhånden mere og mere afvisende. Jesus sammenligner dette med, at landmandens korn falder på ufrugtbare steder. Modsat det, der falder i god jord. Overvej hvordan du forholder dig til Bibelens ord. 10. Hvordan skal jeg leve? Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 24 til 34 side 14 - (865). (Om ikke at bekymre sig) Gud sørger for os, og giver os hvad vi har brug for. Derfor kan vi også med glæde tage imod alle hans gode gaver. Problemet opstår først for os, når vi lader gaverne få større værdi for os end ham, der har givet os dem. Vi kender vel alle til at bekymre os for, om vi kan beholde standarden for det, som vi anser som et godt liv. Vores bestræbelser med at få ejendom, sundhed, oplevelser osv. kan nemt komme til at fylde så meget for os, at der ikke er plads til Gud og næsten. Jesus advarer mod dette med ordene: Ingen kan tjene to herrer. Jesus gør opmærksom på, at Gud sørger for fuglene og blomsterne, selv om de ikke er noget i sammenligning med et menneske. Hvor meget mere vil Gud da ikke sørge for os? Det er ikke alene nyttesløst at bekymre sig. Det er også skadeligt og dybest set udtryk for mistillid til Gud. Overvej hvor meget bekymringer for dagligdagen fylder i dit liv.