NYHEDSBREV. Februar 2010 blad 906. Efter Marienborgmøderne

Transkript

1 Februar 2010 blad 906 Efter Marienborgmøderne Nyt partnerskab mellem stat og kommuner? Statsministeren indledte sit 360 graders eftersyn af folkeskolen med at mødes med folkeskolens interessenter på Marienborg i dagene januar. Også BKF var inviteret, og vi bidrog med oplægget Fremtidens folkeskole (finde det på På Marienborg fremsatte statsministeren et ønske om at etablere et ægte partnerskab om folkeskolens udvikling. Et partnerskab, som skal samle stat, kommuner, elever, forældre, medarbejdere og ledere om en række langsigtede mål med 2020 som horisont. Med det afsæt bad statsministeren om forslag til redskaber for et sådant samarbejde. BKF har tilkendegivet tilfredshed med, at der nu lægges op til en mere langsigtet og grundig dialog om folkeskolens udvikling. Forud for Marienborgmøderne havde regeringen fremsat forskellige, mere enkeltstående forslag (om test og offentlig rangordning af skolerne). Nu ser det ud til, at der er chancer for en grundig diskussion, hvordan vi videreudvikler folkeskolens, så den ruster eleverne til at klare sig i et videns- og innovationssamfund. BKF s fire anbefalinger BKF har givet statsministeren fire anbefalinger: 1. Fasthold fokus på målet om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi skal måle skolens resultat på, om eleverne er uddannelsesparate, når de forlader skolen. 2. Skab en rød tråd, øget sammenhæng, koordinering og synergi i reguleringen af dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Vi skal sikre en sammenhæng i børnenes læringsforløb, og vi må ikke lade sektorskel og forskellige traditioner for regulering stå i vejen for dette. Vi foreslår etablering af et Børne- og Ungeministerium. 3. Skab et nyt partnerskab mellem stat og kommuner. Vi skal skabe en ny generation af kvalitetsfællesskaber, hvor vi udvikler rammebetingelserne for udviklingen af fremtidens læringsmiljøer, inklusionsstrategier, lærerkompetencer, nærdemokrati, overgang og ledelsespraksis. 4. Opbyg viden-trekanter. Ny forskning skal gøres målrettet og anvendelig gennem partnerskaber mellem forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og kommuner. Men vi venter på rejseholdet I de kommende måneder skal et rejsehold indsamle viden og erfaringer fra skoleudvikling og præsentere et oplæg for regeringens

2 Februar 2010 blad 907 Vækstforum i starten af juni. BKF anbefaler, at rejseholdet bygger videre på den gedigne viden, som er opbygget gennem talrige projekter. Det er ikke nok at tage på en besøgsrunde og komme begejstret hjem og foreslå positivt oplevede enkelt-eksempler udbredt til hele landet. Arbejdet kræver grundighed og må lægge et solidt fundament for det videre arbejde med at opbygge et nyt nationalt partnerskab om folkeskolen. Lovgivning om madordninger i dagtilbud ændret Valgfrihed på institutionsniveau Omkostningsdækning Efter pres fra mange forældre er lovgivningen, som sikrer alle børn et dagligt frokostmåltid i daginstitutioner nu ændret, således at der gives mulighed for større fleksibilitet for forældrene og bedre sammenhæng mellem kvalitet og pris. Aftalen er indgået den 27. januar mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Kommunalbestyrelsen har fortsat pligt til at tilbyde et sundt fælles frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner, men den enkelte daginstitution har mulighed for at vælge ordningen fra via en beslutning i institutionens bestyrelse. Bestyrelsen skal have mulighed for at foretage valget minimum hvert andet år og ikke oftere end hvert år. Under særlige omstændigheder kan kommunalbestyrelsen af sociale grunde vælge at fastholde en madordning i en institution, selv om den ikke har opbakning i bestyrelsen. Den maksimale forældrebetaling nedsættes fra 30 til 25 pct. Derudover betaler forældrene de budgetterede udgifter for måltidet. Det er op til kommunalbestyrelsen, om forældrene skal betale den fulde udgift. Der ydes fortsat økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt tilskud, socialpædagogisk fripladstilskud og søskendetilskud til forældrenes betaling af måltidet og det må forudsættes, at udgiften lægges oven i prisen. BKF vil arbejde for, at der hurtigt kommer klarhed over den nøjagtige udformning af denne finansieringsordning. Loven træder efter forslaget i kraft 1. august 2011 med mulighed for at igangsætte ordningen fra 1. januar 2011, hvor også finansieringsmodellen træder i kraft. BKF: Tung administration og tvivlsom valgfrihed BKF finder det tilfredsstillende, at det fortsat er lovens intention at sikre alle børn et sundt fælles frokostmåltid ud fra både et sundhedsmæssigt og socialt perspektiv. En mere fleksibel ordning, som den aftalen lægger op til, vil give kommunerne øgede administrative opgaver, som det forudsættes, at kommunerne kompenseres for. Ligeledes vil mange kommuner have foretaget investeringer i køkkenfaciliteter, som kan være spildte, hvis forældrebestyrelsen vælger ordningen fra, og hvis institutionen løbende vælger til og fra med forholdsvis korte mellemrum.

3 Februar 2010 blad 908 Spørgsmålet er, om der er tale om en reel valgfrihed for forældrene. Dels kan ordningen blive en dyr løsning for forældrene, som kan føre til, at mange institutioner vælger ordningen fra, således at det er ret få børn, der omfattes af ordningen, dels er det ikke muligt at have kapacitet til at forældre vil kunne få tilbudt plads i en institution med madordninger og endelig er mange institutioner beliggende i mindre bysamfund, hvor forældrene vil få store praktiske problemer med at vælge en anden institution. Der er rigtig mange spørgsmål til ordningen, og BKF er i dialog med KL og ministeriet om udformning af lovforslaget. EVA-rapport om sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Behov for særlig indsats varierer med køn og forældrenes uddannelsesniveau EVA har nu udgivet sin tredje rapport, som følger op på kommunernes arbejde med at implementere Dagtilbudslovens krav om sprogvurderinger af treårige. Undersøgelsen viser, at 83 pct. af børnene har en alderssvarende sprogudvikling og skal have en generel sprogindsats, 8 pct. har behov for en fokuseret indsats og 9 pct. har behov for en særlig indsats. Drenge har større sandsynlighed end piger for at have behov for sprogstimulering, og der er større sandsynlighed for at have behov for stimulering, hvis forældrene har lavt uddannelsesniveau og mindre fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Af de børn, der har behov for sprogstimulering, tager de fleste forældre imod tilbuddet kun 8 pct. takker nej. I 96 pct. af kommunerne bliver alle treårige tilbudt sprogvurderinger, mens de sidste 9 kommuner er i gang med implementeringen. BKF: Brug for systematik i sprogvurderinger og -indsats Inden for de nærmeste måneder skal Folketinget som led i regeringens afbureaukratiseringsprogram tage stilling til, om sprogvurderingerne skal målrettes de børn, der har behov for en særlig indsats og til børn, der ikke er i dagtilbud. Det er tilfredsstillende, at alle kommuner nu allerede har eller er i færd med at implementere dagtilbudslovens krav om sprogvurderinger BKF finder, at sprogvurderinger af treårige fortsat er et væsentligt led i både det generelle, forebyggende pædagogiske arbejde og indsatsen over for børn med særlige behov, som finder sted i dagtilbud. BKF bakker fortsat op om sprogvurderinger til alle børn. Det må forventes, at hvis loven ændres, skal det som minimum bygge på en evaluering af resultaterne af sprogvurderingerne og ikke på et skøn før loven er ordentligt implementeret og evalueret.

4 Februar 2010 blad 909 Barnets reform Høring er netop afsluttet BKF har netop afgivet høringssvar i forbindelse med det opfattende lovforslag, ministeriet har udarbejdet med udgangspunkt i tankerne omkring Barnets reform. BKF har kvitteret for intensionerne i Barnets reform omkring nærhed og omsorg, tidlig indsats samt kvalitet i indsatsen samt de væsentlige principper, som understøtter nære og omsorgsfulde relationer, barnets bedste i centrum for indsatsen, som er målrettet barnets trivsel og udvikling. Et par highlights fra lovforslaget - Oprettelse af kommunale plejefamilier, hvor der stilles særlige krav til uddannelse samt ansættelsesform. - Klageadgangen nedsættes fra 15 år til 12 år. - Ankestyrelsen får udvidede muligheder for at tage sager op. - Kravet om de tværfaglige grupper ophæves. - Der kan udveksles oplysninger uden forældrenes samtykke. - Der kan iværksættes foranstaltninger parallelt med, at der er igangsat en 50 undersøgelse vedrørende barnet/den unge. - Der kan ydes konsulentbistand uden en 50 undersøgelse. - Der skal følges op på barnets handleplan 2 gange årligt, og kravene til handleplanens indhold forenkles. - Der sættes ekstra fokus på handleplaner og koordinering i forbindelse med efterværn. - Der ændres i sammensætningen af Børn og Ungeudvalgets sammensætning. Lovforslaget kan ses i sin fulde længde på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside. BKF: Brug for kvalitetsmål med mindre bureaukrati Lovgivningen lægger op til afbureaukratiseringer, som foreningen støtter. Reformen indeholder også en del øgede krav til den kommunale sagsbehandling, og dermed det socialfaglige arbejde i den enkelte kommune. Der skal i arbejdet med implementeringen af reformen være opmærksomhed omkring balancegangen mellem kvaliteten i det socialfaglige arbejde og afbureaukratiseringerne. Der skal samtidig i implementeringen af reformen være opmærksomhed omkring dokumentation, når denne stadig fremhæves som et led i at kvalitetssikre. Der er behov for at tænke nye former for dokumentation for at sikre kvaliteten i det socialfaglige arbejde. Endelig er det væsentligt i forhold til dokumentation at tænke retssikkerhedshensynet, som reelt betyder, at dokumentationen ikke i væsentligt omfang kan mindskes. Høringssvaret kan i sin fulde længde findes på foreningens hjemme-

5 Februar 2010 blad 910 side. Indsats mod ungdomskriminaliteten Som et led i opfølgningen på betænkningen fra kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet offentliggjorde regeringen sidste år et udspillet: Mere konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Der kommer nu lovforslag som et led i udmøntningen af dette regeringsudspil. I den forbindelse har Børne- og Kulturchefforening indsendt høringssvar omkring forslag til ændringer vedrørende lov om social service i forhold til både skærpelse af reaktionsmulighederne overfor kriminalitetstruede børn og unge samt styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge. Elementerne i lovforslagene - Indførelse af mulighed for elektronisk overvågning (elektronisk fodlænke) i tilknytning til et ungepålæg. - Kommunens foranstaltninger for at sikre overholdelsen af et ungepålæg og politiets eventuelle bistand hermed. - Lempelse af kriterierne på sikrede institutioner. - Kommunernes betaling for unges ophold på sikrede afdelinger og Kriminalforsorgens institutioner. - Øget rådgivning til kommunerne om kriminalitetsforebyggende indsatser og krav til kommunerne om udarbejdelse af planer for bekæmpelse af ungdomskriminalitet. - Kvalitetssikring af kommunernes indsats over for kriminelle børn og unge. - Ny institutionstype i form af delvist lukkede døgninstitutioner. - Forbedret udslusning og opfølgende støtte i forhold til løsladte unge. - Screening af børn og unge for psykiatriske problemer på sikrede afdelingen. - Adgang til at foretage brev og telefonkontrol på private opholdssteder. - Tilbageholdelse af børn og unge i op til 14 dage på døgninstitutioner og private opholdssteder. - Undersøgelse af personer og opholdsrum på døgninstitutioner og private opholdssteder. - Udvikling af SSP-samarbejdet. Lovforslagene kan ses i sin fulde længde på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside. BKF: Fasthold det pædagogiske perspektiv! De 2 forslag indeholder en række forslag om opstramninger, kontrol og sanktioner. Det er foreningens klare holdning, at disse skal ses i

6 Februar 2010 blad 911 sammenhæng med en fastholdelse af en pædagogisk tilgang med voksne, som vil de unge og, som arbejder med dialog og tillidsskabende relationer. Fodlænken har karakter af en straf, som ikke betragtes som et konstruktivt element i det forebyggende arbejde. Desuden mener foreningen ikke, at det bør være et arbejde, der udføres af socialrådgivere. Den forslåede nye institutionstype i form af delvist lukkede døgninstitutioner tænker foreningen kan udvikles til et godt alternativ til de sikrede afdelinger i de sager, hvor unge ikke kan fastholdes i et tilbud. Det er dog afgørende, hvordan den delvise lukning beskrives, og der skal holdes fast i, at den udmøntes individuelt i forhold til den enkelte unges behov og adfærd. Høringssvaret kan i sin fulde længde findes på foreningens hjemmeside. INVITATION FRA SKOLELEDERNE: Skoleledernes årsmøde 2010 Alle chefer og ansatte i skoleforvaltningerne indbydes hermed til at deltage på Skoleledernes Årsmøde, der afholdes: Torsdag den 25. marts og fredag den 26. marts 2010 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense På årsmødet vil der bl.a. være duel mellem undervisningsminister Bertel Haarder, KL's nye børne- og kulturudvalgsformand og skolelederformanden. Resultaterne fra det store projekt 'Det gode skolelederliv' bliver fremlagt og drøftet. Her medvirker blandt andre BKF s formand. Der er desuden en lang række andre indlæg på programmet samt underholdning og en meget stor udstilling. Se program for årsmødet her: rsm_deprogram 2.pdf På mødet deltager normalt 1500 skoleledere fra hele landet samt gæster, skolepolitikere og forvaltningsfolk m.fl., og det er en god lejlighed for kommunernes skoleledergruppe og forvaltning til at være sammen fagligt og socialt! OBS! Deltagelse i årsmødet er GRATIS, men bemærk at overnatning, medlemsfest torsdag aften 25/3-10 og/eller frokost kan bestilles ved henvendelse til OCC på tlf /

7 Februar 2010 blad 912 BKF s sekretariat: Ørbækvej Odense SØ. Tlf: Fax: bkf@bkchefer.dk