Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere"

Birgit Holmberg
8 år siden
Visninger:

1 Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere

2 Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen understøttes af en forholdsvis afdæmpet lønudvikling, der dog ikke opvejer det tab af lønkonkurrenceevne, som Danmark har opbygget over en årrække. Lønkonkurrenceevnen blev forbedret i 29-11, overvejende som følge af relativt højere konjunkturbetingede produktivitetsstigninger og en deprecierende kronekurs, men i perioden 2-11 er der samlet set fortsat tale om en betydelig svækkelse af lønkonkurrenceevnen, som vil hæmme genopretningen af dansk økonomi. August 213 De reviderede tal ændrer heller ikke ved, at lønkonkurrenceevnen i fremstillingserhvervene fortsat er udfordret, fordi relativt høje danske lønstigninger i hovedparten af sidste årti ikke var modsvaret af en tilsvarende større produktivitetsvækst. Over perioden 2-12 er produktivitetsvæksten i fremstillingserhvervene således samlet set fulgt med udlandets, men den skulle have været endnu stærkere for at opveje de højere lønstigninger i Danmark. Siden 28 er lønkonkurrenceevnen i fremstillingserhvervene væsentligt forbedret, men over halvdelen af tabet siden 2 står stadig tilbage. Samlet set står hovedudfordringerne for dansk økonomi i form af behovet for at øge arbejdsindsatsen og produktivitetsvæksten samt en svækket lønkonkurrenceevne stadig ved magt.

Lønkonkurrenceevnen blev forbedret i 29-11, overvejende som følge af relativt højere konjunkturbetingede produktivitetsstigninger og en deprecierende kronekurs, men i perioden 2-11 er der samlet set

3 Ministeriernes figur optisk analyse, del 1 -point point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -3 Anm.: Figuren viser den akkumulerede udvikling siden 2. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse august 213, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Lønkonkurrenceevne -3 Anm.: Figuren viser den akkumulerede udvikling siden 2.

4 Ministeriernes figur optisk analyse, del 2 -point 5 -point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -2 Anm.: Figuren viser den akkumulerede udvikling siden 23. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse august 213, Danmarks statistik og egne beregninger.

Anm.: Figuren viser den akkumulerede udvikling siden 23.

5 Statistikudvalgets rapport I 212 ligger lønkonkurrenceevnen på samme niveau som i 23, men er fortsat under niveauet i 2. Det afspejler en betydelig forringelse frem til 28, herunder som følge af svag produktivitetsudvikling, og en forbedring i årene efter. En del af forværringen af produktivitetsudviklingen over for udlandet frem til 28 vurderes til dels at være konjunkturbetinget, ligesom forbedringen siden 28 også overvejende afspejler en konjunkturmæssig genopretning. Isoleret set har tabet af lønkonkurrenceevne kostet arbejdspladser i den private sektor. Udviklingen skal dog også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, som har styrket den relative værdi af eksporten og købekraften i samfundet, samt en moderat inflation i gennemsnit. Samtidig har beskæftigelsen generelt været høj. Der har også været overskud på betalingsbalancen over perioden 2-12.

En del af forværringen af produktivitetsudviklingen over for udlandet frem til 28 vurderes til dels at være konjunkturbetinget, ligesom forbedringen siden 28 også overvejende afspejler en

6 Dansk velstand stadig i top Luxembourg Luxembourg Norge Schweiz Schweiz USA USA Norge Holland Japan Sverige Østrig Østrig Belgien Danmark Danmark Australien Island Tyskland Tyskland Canada Canada Belgien Holland Finland Sverige UK Italien Frankrig Australien USD USD Anm.: Figuren viser de 15 rigeste OECD-lande, som samtidigt er nogle af de rigeste lande i verden. BNI pr. indbygger, købekraftskorrigeret, værdier (løbende priser). Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken og egne beregninger.

Frankrig Australien 2 4 6 8 1. USD 2 4 6 8 1. USD Anm.

7 Dekomponering af BNI-udviklingen, I BNI real = BNP real købekraft + (nettoindkomst fra udland)/p M = BNP faste priser + (X/P M X/P X ) + (nettoindkomst fra udland)/p M = fy+bf+trow/p M Bidraget BF = (X/P M X/P X ) angiver udviklingen i bytteforholdets betydning for danskernes købekraft, og herunder virksomhedernes indtjening. Det er definitorisk lig i basisåret for de kædede prisindeks, for nærværende 25. X eksporten i løbende priser, P M importprisindekset (kædede prisindeks) og P X eksportprisindekset (kædede prisindeks). Trow angiver nettoaflønning af ansatte samt formueindkomst mv. fra udlandet. Jf. Nationalregnskabet 29.

virksomhedernes indtjening. Det er definitorisk lig i basisåret for de kædede prisindeks, for nærværende 25.

8 Sverige Finland UK Holland Danmark Tyskland Frankrig Belgien Italien Dekomponering af BNI-udviklingen, II -point 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Bytteforhold Timeproduktivitet Arbejdstimer Nettoindtægter BNI-vækst, h. akse Anm.: Dekomponering af velstandsudviklingen (års realvækst i BNI) pr. indbygger for perioden Nettoindtægter dækker over løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet. Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken og egne beregninger.

akse Anm.: Dekomponering af velstandsudviklingen (års realvækst i BNI) pr. indbygger for perioden 1995-211.

9 Enestående bytteforholdsforbedring siden Danmark Holland Frankrig Tyskland UK USA Sverige Finland -15 Anm.: Den akkumulerede forbedring i bytteforholdet mellem 2 og 212. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

10 Udlandsformue giver indkomst ud over produktionen Anm.: Procentvis forskel mellem BNI og BNP i værdier (løbende priser), Kilde: Danmarks Statistik.

11 Overskud på betalingsbalancen drevet af varehandel Mia. kr. Mia. kr Næringsmidler mv. Kemikalier mv. Varebalance (ekskl. bunkring) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1 1 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 25 26 27 28 29 21

12 Stabil bytteforholdsforbedring i 3 år Anm.: Punkterne viser den akkumulerede bytteforholdsforbedring i pct. siden 1981, hvor bytteforholdet beregnes som eksportpriser delt med importpriser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

13 Rangliste med timeproduktivitet Norge Luxembourg Luxembourg Belgien Irland USA USA Norge Belgien Danmark Holland Holland Danmark Frankrig Frankrig Tyskland Tyskland Italien Schweiz Østrig Sverige Schweiz Østrig Sverige Spanien Irland Finland Spanien Storbritannien Finland USD USD Anm: OECD top 15. Timeproduktiviteten er her opgjort for hele økonomien, som BNP pr. arbejdstime, købekraftskorrigeret og i værdier (løbende priser). Canada og Australien er ikke med i opgørelsen pga. manglende data. Kilde: OECD og egne beregninger.

Finland 2 4 6 8 1. USD 2 4 6 8 1. USD Anm: OECD top 15. Timeproduktiviteten er her opgjort for hele økonomien, som BNP pr.

14 Svag hjemlig efterspørgselsudvikling under krisen Indeks 1K 28 = Indeks 1K 28 = Danmark Tyskland Finland Sverige 9 Anm.: Tal for Danmark kan afvige fra Danmarks Statistiks seneste opgørelse, da Eurostat ikke nødvendigvis opdateres øjeblikkeligt. Kilde: Eurostat og egne beregninger.

15 Men dansk eksport hurtigt tilbage på sporet Indeks 1K 28 = Indeks 1K 28 = Danmark Tyskland Finland Sverige 7 Anm.: Tal for Danmark kan afvige fra Danmarks Statistiks seneste opgørelse, da Eurostat ikke nødvendigvis opdateres øjeblikkeligt. Kilde: Eurostat og egne beregninger.

16 Markedsandele i OECD-området steget 2 = = Danmark Tyskland Sverige Finland 7 Anm.: Markedsandele er her opgjort i løbende priser, importbaseret og vist som indeks. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS).

17 Udflytningen af arbejdspladser er faldet (lidt) Antal pr. år :6 29:11 Alle brancher Industri Antal pr. år Anm.: Man skal være opmærksom på, at data bygger på to undersøgelser med forskellig periodelængde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

: Man skal være opmærksom på, at data bygger på to undersøgelser med

18 Arbejdsløshed Meget lav lønstigning trods moderat arbejdsløshed 12 Frankrig Polen Sverige Finland USA England Danmark Belgien Tyskland Norge Holland Arbejdsløshed Lønstigning, pct. Anm.: Både arbejdsløshedsprocent og lønstigningstakten er fra 1. kvartal 213. Lønstigningen er fra industrien. Stregerne angiver gennemsnittet af de viste lande. Kilde: DA, OECD og Thomson Reuters.

Lønstigning, pct. Anm.: Både arbejdsløshedsprocent og lønstigningstakten er fra 1. kvartal 213.

19 Vigtigt at se på totale medarbejderomkostninger Danmark Norge Tyskland Finland Holland Sverige Belgien Løn Betalt ferie mv. Øvrige omkostninger Anm.: Omkostningsstrukturen i industrien. Opgørelsen viser Eurostats Labour Cost Survey fremskrevet til 212 med udviklingen i Labour Cost Index. Løn inkluderer gene-, overtids- og bonusbetalinger. Betalt ferie mv. inkluderer uregelmæssige betalinger. Arbejdsgivers pensionsbidrag og løn under sygdom indgår i øvrige omkostninger. I fremskrivningen antages, at stigningen i løn og ferie mv. er ens. For Norge er opdelingen baseret på BLS, og opdelingen på løn og ferie mv. er fra 27. Kilde: Eurostat, Bureau of Labour Statistics, LO-Norge samt egne beregninger.

Løn inkluderer gene-, overtids- og bonusbetalinger. Betalt ferie mv. inkluderer uregelmæssige betalinger.

20 Norge Sverige Belgien Danmark Frankrig Tyskland Finland Storbritannien Medarbejderomkostninger i industrien DKK DKK Kilde: DA på grundlag af Eurostat.

Medarbejderomkostninger i industrien DKK 4 35

21 Norge Sverige Danmark Belgien Finland Frankrig Tyskland Storbritannien Bygge- og anlæg DKK DKK Anm.: Oplysningerne for denne sektor stammer fra Eurostat, hvor der på hovedbrancher er lavet en sammenligning i niveau for 212. Kilde: Eurostat og Nationalbanken.

22 Sverige Belgien Danmark Frankrig Finland Tyskland Storbritannien I handel DKK DKK Kilde: DA på grundlag af Eurostat.

23 Polen Tyskland Holland Østrig Danmark Norge Belgien Frankrig Finland Sverige Hver anden ufaglært i Tyskland har lav løn hver 7. i DK Alle Grundskole Anm.: Lav løn er 67 pct. af medianlønnen. Grundskole dækker uddannelseskoder -2 (op til lower secondary school ). Kilde: Eurostat.

Relaterede dokumenter

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,