DRAGØR KOMMUNES INKLUSIONSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRAGØR KOMMUNES INKLUSIONSSTRATEGI"

Transkript

1 DRAGØR KOMMUNES INKLUSIONSSTRATEGI AT HØRE TIL I ET FÆLLESSKAB,,, DRAGØR KOMMUNE

2 Indhold INKLUSION I DRAGØR KOMMUNE HVORFOR INKLUSION? HVAD ER INKLUSION? HVORDAN INKLUSION? STYREGRUPPEN FAGLIGHED INITIATIVER MÅL FOR OMRÅDET ORGANISATION INITIATIVER MÅL FOR OMRÅDET RESSOURCER MÅL FOR OMRÅDET FORÆLDRESAMARBEJDE INITIATIVER MÅL FOR OMRÅDET TIDLIG INDSATS INITIATIVER MÅL FOR OMRÅDET EVALUERING AF INKLUSIONSINDSATSEN

3 Inklusion i Dragør Kommune Hvorfor inklusion? I Dragør Kommune mener vi, at børn og unge skal have mulighed for at indgå aktivt i faglige og sociale fællesskaber, hvor de bliver hørt og anerkendt. Der er i samfundet generelt en tendens til, at normalitetsbegrebet bliver smallere. Det er uheldigt, da børn skal have mulighed for at lære at håndtere, forholde sig til og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Fællesskabet skal kort sagt i videst mulig omfang være i stand til at rumme og værdsætte børns mangfoldighed og forskelligheder. Alle har lige ret til at definere fællesskabet, og alle har en lige ret til at være deltagere i fællesskabet 1 under forudsætning af gensidig respekt. I denne rapport skelnes mellem inklusion og rummelighed. Inklusion kan i forhold til rummelighed siges at have et deltagende og handlende aspekt. Der skal noget mere til, når inklusion er målet 2. Med Dragør Kommunes inklusionsstrategi at høre til i et fællesskab ønsker vi, at færre børn og unge ekskluderes til specialtilbud. Vi ønsker gennem en ændret pædagogisk praksis, at vores lokale fællesskaber i dagtilbud, skole og fritidstilbud har et lærende og udviklende tilbud til alle børnene. Dette kan gøres ved at: Sikre, at børn, der har behov for hjælp, opdages tidligt gennem et godt samarbejde mellem skoler, institutioner og kommunens konsulenter. Det er ofte sådan, at jo tidligere børn med vanskeligheder opdages, jo lettere er det at udvikle et lokalt inkluderende tilbud, der hvor barnet er indmeldt. Anlægge et 360 graders helhedssyn på barnet. Det betyder, at børn, der har behov for støtte, ikke blot modtager den i skole og dagtilbud, men også kan modtage den hjemme 1 EVA 2011-indsatser for inklusion i Folkeskolen 2 Vibeke Kristensen specialafhandling, DPU 2008, side

4 igennem en generel støtte til familien. En sådan støtte sker altid i en tæt dialog med forældrene. På denne måde sikres, at alle børn får den nødvendige støtte i alle dele af deres liv. De ressourcer, der er til rådighed i form af medarbejdere, økonomi og fysiske rammer anvendes med fokus på at sikre barnets aktive deltagelse i almenmiljøet. Det skal bl.a. realiseres gennem en differentieret pædagogik og undervisning 3, der er tilpasset det enkelte barn i fællesskabet, ligesom udviklingen af det tværfaglige samarbejde skal sikre den bedst mulige indsats for barnet og familien. Der anvendes en pædagogik, der lægger op til, at børnene og de unge lærer af hinandens forskelligheder. Det stiller krav til de professionelle om at være bevidste om deres egen rolle i dagligdagen. Dragør Kommunes inklusionsstrategi skal være med til at sikre, at de ansatte kan håndtere den differentierede pædagogik. Der indføres en fælles model for arbejdet med inklusion i Dragør Kommune, og der sættes en fælles standard for evalueringen af indsatsen. Det sikres, at alle ansatte i Dragør Kommunes institutioner, skoler og forvaltning har den samme opfattelse af inklusionsbegrebet. Dette opnås gennem et generelt kompetenceløft af samtlige medarbejdere, samtidig med, at en række nøglepersoner gennemfører en inklusionsuddannelse, der gør dem til særlige ressourcepersoner på området. Hvad er inklusion? I Dragør Kommune anser vi ikke inklusion som en bestemt metode, men derimod som en værdimæssig tilgang til relationer mellem mennesker: Mennesker skal ikke blot rummes i fællesskabet, men have mulighed for at være en aktiv del af det uafhængig af, om de har særlige 3 Tilpasning af undervisningen og den pædagogiske indsats til individuelle forudsætninger og behov hos eleverne

5 behov eller ej. Inklusion er pædagogisk og ikke økonomisk funderet. Indførelsen af en inklusionsstrategi i Dragør Kommune er ikke en spareøvelse. I det følgende opsummeres Dragør Kommunes tilgang til inklusion: Børn skal have mulighed for at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, de indgår i. Inkluderende fællesskaber har spilleregler, aktiviteter og samværsformer, der omfatter og er til gavn for alle børn i gruppen. Forældre er de professionelles vigtigste samarbejdspartnere og ressourcepersoner. Forskelligheder ses som en styrke for udviklingen af dynamiske og udviklende fællesskaber for alle børn i gruppen. Børns adfærd ses som en invitation til dialog frem for konflikt. De inkluderende fællesskaber er børnenes øvepladser for det videre liv. Børn har adgang til forskellige fællesskaber, der tager udgangspunkt i barnets trivsel og udviklingsmuligheder. Medarbejdere arbejder ud fra et fælles ansvar for alle børn i gruppen, med fokus på børnenes udvikling og lyst til at inddrage dem selv og deres praksis i et lærende fællesskab. Dragør Kommunens inklusionsstrategi tager udgangspunkt i Salamanca-erklæringens principper 4, der blandt andet fastslår, at et inkluderende skole- og uddannelsessystem er grundlaget for opbygningen af et inkluderende og demokratisk samfund for alle borgere og på alle niveauer og områder i samfundet. Inklusionsstrategien bygger endvidere på de intentioner, der er formuleret i kommunens arbejdsgrundlag; Børne- og Unge Politikken, Sundhedspolitikken, Kultur- og Fritidspolitikken, samt nationale love og regler

6 Hvordan inklusion? I Dragør Kommune har vi valgt at arbejde med ovenstående værdigrundlag igennem fem indsatsområder. Henholdsvis faglighed, organisation, ressourcer, forældresamarbejde og tidlig indsats. Faglighed Det er kommunens opgave at indrette fællesskaberne, så børn og unge ikke marginaliseres fagligt, socialt eller etnisk. Dette gør vi konkret ved, at fagpersonalet i arbejdet flytter fokus fra det, børn ikke mestrer, til deres styrkesider og potentialer. For at sikre, at personalet har de rette værktøjer til dette arbejde, giver vi med inklusionsstrategien mulighed for efteruddannelse samt mulighed for sparring med særligt uddannede medarbejdere (undervisningsvejledere, AKT 5 - og SSP 6 -lærere, speciallærere, specialpædagoger og inklusionsressourcenøglepersoner) på den enkelte institution, der kan fungere som coaches i praksisfeltet. Ressourcer De organisationsmæssige rammer og ressourcer skal understøtte det faglige personale i deres arbejde, og derfor vil vi i Dragør Kommune bl.a. arbejde for at indføre en ny ressourceallokeringsmodel, der flytter ressourcerne fra den videregående specialundervisning til det almene tilbud. Organisation Arbejdet med organisation er opdelt i tre fokusområder, henholdsvis ledelsens rolle, betydningen af tværfagligt samarbejde og fleksibilitet både i de forskellige organisationsformer, og i den fysiske indretning af institutionerne. 5 AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. En AKT-lærer beskæftiger sig med børn, der har problemer inden for disse områder. 6 SSP står for skole, socialforvaltning og politi, og medarbejderne i kommunens SSP-netværk arbejder med kriminalitet og misbrug blandt børn og unge

7 Forældre I Dragør Kommune tror vi på, at en vellykket inklusion kræver et godt samarbejde med alle forældre sådan, at de kan understøtte den indsats, der ydes i skole og institution. Det er vigtigt, at der eksisterer en åben og tillidsfuld kommunikation mellem kommunens medarbejdere og forældrene. Tidlig indsats Jo tidligere et barn, der har det svært, opdages, jo bedre mulighed er der ofte for at bibeholde barnet i et lokalt tilbud. Dette sikrer vi gennem en god kommunikation mellem kommunens institutioner og konsulenter. Fremover åbnes der ligeledes for en mulighed for, at institutionen ad hoc kan rekvirere støtte og vejledning fra kommunens familievejledere, således at den tidlige indsats bliver yderligere styrket. Nationale Initiativer Regeringen planlægger at fremsætte et lovforslag om inklusion på folkeskoleområdet, der i stor udstrækning understøtter tankegangen i indeværende strategi. Kort opsummeret vil regeringen blandt andet etablere et ressourcecenter, der skal samle viden inden for specialundervisning, lave en fælles forebyggelsesstrategi på børneområdet, hvor der blandt andet er afsat 100 mio. kr. til opkvalificering af medarbejdere - samt foretage en generel ændring af specialundervisningstilbudet. Styregruppen Til at implementere inklusionsstrategien i Dragør Kommune nedsættes en styregruppe fra forvaltningen, hvis opgave det er at tilse, at inklusionsstrategien implementeres på alle niveauer i kommunen. Styregruppen består af repræsentanter fra Borger og Social, Børn og Pædagogik samt Skole, Kultur og Fritid

8 Faglighed Det er afgørende for Dragør Kommunes inklusionsstrategi, at den enkelte medarbejder besidder den nødvendige faglighed for at gennemføre inklusionsarbejdet i praksis. Kommunen vil derfor i de kommende år sikre medarbejdernes faglighed gennem efteruddannelse. Faglighed er dog ikke alene knyttet til den enkelte medarbejder, men handler i lige så høj grad om ledelse: Fagligheden udvikles i praksis af de professionelle fællesskaber, som medarbejderen er en del af, og ledelsen skal give plads til denne nytænkning. Faglighed skal derfor både opbygges gennem kompetenceudvikling, organisering af medarbejderressourcerne og ændrede tilgange til opgaveløsningen. Det er vigtigt, at samtlige medarbejdere opnår en forståelse for de grundlæggende tanker bag inklusionsstrategien og vil være i stand til at overføre dem til deres daglige praksis. Dragør Kommunes medarbejdere skal, samtidig med, at deres egne kompetencer øges, have mulighed for at søge råd og vejledning hos specialister i form af særligt uddannede inklusionsressourcepersoner blandt deres kolleger, psykologer mv., i det omfang der er behov for dette. Det er ønsket, at det tværfaglige samarbejde skal bevæge sig hen mod en mere konsultativ samarbejdsform, hvor ekspertisen ikke kun retter sig mod barnets særlige behov, men også mod en udvikling og kvalificering af den pædagogiske praksis. Der vil stadig være børn, som har behov for direkte hjælp, og denne hjælp vil selvfølgelig fortsat være tilgængelig, men vil ikke udgøre det generelle billede. Princippet faglighed kan opsummeres på følgende vis: at de specialfaglige ressourcer organiseres, så de bringes så tæt på normalmiljøet som muligt. Lokale ressourcepersoner på de enkelte institutioner skal organisere og koordinere indsatsen. at fagligheden udvikles og fastholdes gennem målrettet efteruddannelse og praksisnær kompetenceudvikling

9 at der sker coaching med interne eller eksterne proceskonsulenter. at medarbejderne har adgang til samarbejde, sparring og rådgivning fra interne eller eksterne ressourcepersoner med indsigt i inkluderende praksis og som besidder specialviden. at der opbygges faglige fællesskaber lokalt og på tværs af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. at professionsforståelser, organisationsformer og fremgangsmåder skal understøtte praksislæring og udviklingen af en professionskultur, der er nysgerrig på egen praksis og dens betydning for børnene. at de professionelle er bevidste om, hvad der er ekskluderende i de pædagogiske miljøer, herunder i læringsmiljøet, og hvad der fremmer inklusionen. at alle er opmærksomme på, at tilpasningen af egen praksis er det første skridt, når de ser et barn i en udsat position at der opbygges en fælles metode at arbejde med inklusion på i Dragør Kommune og etableres en fællesstandard for evaluering af indsatsen. Initiativer Indsatsområdet faglighed skal sætte fokus på tre områder: Generelle kompetencer, specialkompetencer og ledelsens rolle. Generelle kompetencer Medarbejdernes generelle kompetencer vil blive udviklet igennem efteruddannelse og der vil løbende arbejdes på, at medarbejderne har den rette viden til at arbejde med en differentieret pædagogik. Efteruddannelsen af medarbejderne vil have fokus på: 1) de voksnes rolle i forhold til at understøtte børn og deres samspil med andre, 2) de voksnes samarbejde og kommunikation, 3) de faglige og metodiske kompetencer hos medarbejderne. Der planlægges følgende forløb:

10 Der afholdes kick-off arrangement for skolelærere og pædagoger. Formålet med arrangementet er at give en introduktion til begrebet inklusion. Dragørs ledere på skole- og institutionsområdet deltager i et informationsmøde arrangeret af Ministeriet for Børne- og Undervisning og skolelederforeningen. Medarbejdere, der ikke tidligere har beskæftiget sig med inklusion, vil modtage en grundig introduktion via en række temadage Der afholdes efteruddannelsesforløb for kommunens pædagoger og lærere (indledningsvis lærere for de små klasser). Derudover vil der i 2013 og årene derefter blive uddannet ressourcepersoner med en særlig viden om inklusion på alle institutioner og skoler. Disse ressourcepersoner skal fungere som vejledere og coaches for deres øvrige kolleger. Specialkompetencer Vi vil arbejde på, at de gode specialist-kompetencer, der allerede findes i dag, kommer tættere på institutionernes dagligdag og lettere kan tages i brug. Se mere under afsnittet om organisation og tidlig indsats. AKT-, SSP-lærere, samt yderligere nøglepersoner vil modtage et særligt diplommodul i inklusion. Diplommodulet udvikles i samarbejde med Borgmestersekretariatet, IT og Udvikling, i samråd med skolernes ledelse. Ledelsens rolle Ledelsen har en afgørende rolle i forbindelse med udviklingen og forankringen af institutionens/skolens inklusionsforståelse, organiseringen af medarbejderne samt rammesætningen af medarbejdernes kompetenceudvikling og professionelle samarbejde. Det

11 forventes, at lederen sætter inklusion på dagsordenen i sin institution/skole og sikrer en løbende evaluering af arbejdet, evt. med udgangspunkt i SIP-modellen 7. Mål for området. 1. Etablering af kursusforløb for pædagoger og lærere i samarbejde med deres ledere. 2. Opkvalificering af specialmedarbejderne i kommunen, det gælder både opkvalificering og vejledningskompetence. 3. Ændring af PPR s rolle, så psykologerne fremadrettet får en mere konsultativ rolle i forhold til inklusionsindsatsen i institutioner og på skoler. 4. Ændring af Børneteamets rolle (Borger og Social). Det skal være tydeligt for lærere og pædagoger, hvor de kan få sparring og hente støtte til familien hjemme. 7 SIP-analyse står for Socialt Inkluderende Praksis analyse og er udviklet til at analysere situationer, hvor et barn af en eller anden grund ekskluderes for fællesskabet. Analysen har til formål at afdække forskellige inkluderende strategier, man kunne have anvendt i situationen

12 Organisation Ledelse, tværfaglighed og fleksibilitet er styrende principper for fremtidige organisationsformer til understøttelse af inklusionsarbejdet. For at gennemføre intentionerne i Dragør Kommunes inklusionsstrategi er det nødvendigt at se på, hvordan institutionernes, skolernes, fritidsforeningers og forvaltningens organiseringer og samarbejde kan medvirke til at løse de opgaver, der er forbundet med at implementere inklusionstanken på alle niveauer i Dragør Kommune. Principperne opremses nedenfor i punktform: Ledelse ledere på alle niveauer er opmærksomme på at iværksætte og støtte op om alle relevante tiltag, der kan fremme inklusion, ligesom alle ledere aktivt skal bidrage til at skabe en inkluderende kultur. inklusion indgår som et centralt fokusområde for al ledelse både strategisk, personalemæssigt, pædagogisk og organisatorisk. Tværfagligt samarbejde indsatsen er tværfaglig forstået på den måde, at der er mulighed for at inddrage forskellige faggrupper fleksibelt i den konkrete indsats. specialistressourcer skal være organiseret, så de er tilgængelige for rådgivning og samarbejde lokalt. PPR skal fungere i en mere konsultativ rolle ude på de enkelte institutioner og skoler. almen- og specialistressourcer er organiseret i mere formaliserede samarbejdsfora samtidig med, at der er den nødvendige fleksibilitet i forhold til mere ad hoc prægede samarbejdsrelationer

13 alle overgange mellem og indenfor forskellige tilbud kommer alle børn og deres forældre i møde og kan på den måde skabe det bedst mulige udgangspunkt for et professionelt arbejde i fx en ny institution eller afdeling. Lærere og pædagogers samarbejde skal baseres på en forståelse for hinandens faglighed og særlige kompetencer, for at sikre barnets læring, trivsel og udvikling. Ledelsen og forvaltningen fremmer og understøtter samarbejdet. alle fremgangsmåder og formelle procedurer (fx visitation) bygger på et helhedssyn i forhold til det enkelte barns situation og de handlemuligheder, det giver. Fleksibilitet Der skal udvikles fleksible organisationsformer, der kan medvirke til, at videns- og støtteressourcer anvendes målrettet, hvor, hvornår og hvordan, der er mest behov for dem. der sikres fleksibilitet mellem tilbuddene, så overgange og grænseflader mellem normalog specialtilbud bliver mere glidende og børnene i nogle sammenhænge kan indgå i forskellige tilbud, der giver dem mulighed for at være specielle i det almindelige og almindelige i det specielle. gruppe- og klassedannelse er fleksibel og opbrydelig, så det gøres muligt i højere grad i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og undervisningstemaer at tilgodese de enkelte børns behov. Initiativer Udformning af kommunale handleplaner for inklusion: Der udarbejdes en overordnet kommunal metode for, hvorledes inklusionsstrategien skal implementeres i institutioner og skoler i Dragør Kommune og fastlægger de overordnede principper, herunder den valgte model, for evalueringen af inklusionsindsatsen. Ledelse og medarbejdere udarbejder konkrete handleplaner for den kommende periode, der skal vise, at sådan gør vi her hos os. Disse handleplaner kan integreres med øvrige

14 dokumenter om inklusionsarbejdet. Forældrene inkluderes i dette arbejde i videst mulig omfang. Inklusionsstrategien og de centralt formulerede metode- og evalueringsprincipper drøftes, vurderes og justeres hvert andet år med henblik på fortsat at kunne understøtte inklusionsarbejdet. De lokale handleplaner udarbejdes, så de kan evalueres i forbindelse med det øvrige evalueringsarbejde, som foregår løbende i dagpleje, daginstitutioner, SFO-er, skoler og klubber. Etablering af lokale kompetencegrupper: Skolernes egne ressourcemedarbejdere, (som fx undervisningsvejledere, læsevejledere, AKT og speciallærere, specialpædagoger, samt særlig uddannede inklusionsnøglepersoner) organiseres i et tværfagligt ressourcecenter for skolens og SFO ens medarbejdere og ledelse, og vil bl.a. have til opgave at rådgive omkring skolens og SFO ens inklusionsarbejde. Skolerne skal dokumentere dette arbejde via handleplaner. Der etableres samarbejdsstrukturer mellem specialpædagogiske ressourcepersoner og det pædagogiske personale i dagpleje, daginstitutioner, SFO-er, skoler og klubber. Samarbejdet skal sikre, at børn og de unge støttes bedst muligt, og at der løbende arbejdes med at identificere og nyttiggøre de specialpædagogiske redskaber og metoder, der kan integreres i almenmiljøet. Dette samarbejde dokumenteres i institutionernes handleplaner og evalueringsrapporter. Samarbejde mellem skoler, institutioner, PPR og børneteam 8 : PPR og børneteamets fremtidige rolle i forhold til inklusion vil være konsultativ og foregå ude på de enkelte institutioner og skoler. PPR indgår i et tæt samarbejde med ledelserne i dagpleje, daginstitution, i SFO-er, på skoler og i klubber i forhold til planlægning og prioritering af ressourcer, samt til metodeog kompetenceudvikling. 8 PPR har en rolle i forhold til barnets individuelle forhold som indlæringsvanskeligheder m.m. Børneteamet har en rolle, hvor barnets vanskeligheder er psykosociale og skyldes forhold i familien

15 Styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige organisationer. Der opbygges formaliserede fora og fremgangsmåder imellem dagtilbud og skole Der etableres et tæt samarbejde mellem forvaltningens afdelinger: Børneteam i Borger og Social, 0-6 års området og skoleafdelingen. Formålet med dette arbejde er blandt andet at godkende de enkelte inklusionshandleplaner og bevillige ressourcer til deres gennemførelse. Samarbejdet organiseres gennem faste møder. Mål for området 1. Alle institutioner og skoler har handleplaner for det videre arbejde med inklusion, som følger en centralt fastlagt model for den anvendte metode i forhold til inklusion og de valgte evalueringsprincipper til at bedømme effekten af den gennemførte inklusionsindsats. 2. Der etableres faste samarbejdsfora for arbejdet med inklusion i forvaltningen. 3. Der etableres faste samarbejdsfora mellem dagtilbud og skole

16 Ressourcer Der skal udvikles en ny økonomisk tildelingsmodel, der understøtter en inkluderende praksis. Modellen skal følge 'pengene følger barnet'-princippet, hvilket i praksis betyder, at når et barn med særligt hensynstagende behov tilbydes undervisning i almenmiljøet (skoler), udformes lokalt en handleplan for inklusionsindsatsen. Handleplanen skal medvirke til udvikling af inkluderende læringsmiljøer og skal indeholde indsatser for den samlede børnegruppe, som barnet er en del af. Handleplanen med medfølgende budget sendes til det centrale visitationsudvalg i forvaltningen, der på dette grundlag allokerer ressourcer til inklusionsprojektet fra den centrale inklusionspulje i Dragør Kommune. Den centrale inklusionspulje etableres ved hjælp økonomiske ressourcer, der tilvejebringes, når Dragør elever hjemtages fra segregerede tilbud (specialklasser, eller specialskoler) til lokale inklusionsforanstaltninger, suppleret med særligt afsatte midler i budget 2012 ( kr.) og i overslagsårene ( kr. pr. år). Det forventes, at inklusionsindsatsen i Dragør Kommune fremadrettet vil blive 100% selvfinansieret ved hjælp af de midler, der nu benyttes på segregerede tilbud. Hovedparten af de midler, som fremadrettet vil kunne indgå i den centrale kommunale inklusionspulje må formodes at komme fra en gradvis udfasning af de 25 specialklassepladser, som Dragør Kommune pt. har tilkøbt sig i Tårnby, svarende til kr. i budget Udfasningen vil hovedsagligt ske i takt med, at de nuværende elever forlader folkeskolen, og at der samtidig ikke visiteres nye elever til specialklasserækken i Tårnby. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udfasningen af specialklassepladser indgår i det forpligtende samarbejde med Tårnby, og skal aftales i overensstemmelse med de eksisterende årlige aftalefrister. Derimod vil det formodentlig kun i begrænset omfang være muligt at hjemtage elever fra de segregerede heldagsskoler. Denne elevgruppe er generelt så udfordret, at der kun undtagelsesvis vil kunne etableres tilstrækkeligt professionelle lokale tilbud

17 Mål for området Inklusionsmodellen med den indbyggede løbende omfordeling af økonomiske ressourcer fra det segregerede område til normalområdet via den centrale inklusionspulje vil træde i kraft fra skoleåret , og forventes fuldt implementeret fra starten af skoleåret

18 Forældresamarbejde I dag er det almindelig praksis at tænke forældrene ind i arbejdet med at inkludere børn med vanskeligheder i fx en almindelig skoleklasse. Traditionelt har der dog været stort fokus på inklusionen af børn i vanskeligheder, mens børn, der indgår i de sociale og faglige fællesskaber med børn i vanskeligheder, har fyldt mindre i inklusionsindsatsen. Fokus ændres nu til et primært fokus på alle børn i gruppen og opnås ikke uden et godt samarbejde med og opbakning fra hele den pågældende forældregruppe. Dette nye fokus på inklusion kræver et øget fokus på kommunikationen mellem forældre og institution/ skole og på den eksterne formidling af, hvad kommunen gør hvornår og hvorfor. Forældrene skal ligeledes tage aktiv del i ansvaret for at skabe et godt fællesskab i de inkluderende faglige og sociale fællesskaber, som deres børn er en del af. Det betyder, at de for eksempel taler med deres børn om, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, og at forældrene er i dialog med hinanden og personalet for at finde mulige løsninger på eventuelle udfordringer eller problemer i fællesskabet i fx klassen. Det er vigtigt, at forældrene aldrig er i tvivl om, hvilke forventninger der er til dem, hvor de kan spørge, hvis de er i tvivl eller bekymrede, og at de føler sig imødekommet og forstået. Princippet om forældresamarbejde og tidlig indsats kan opsummeres på følgende vis: kommunens og den enkelte institutions værdigrundlag er rammen for den løbende dialog med forældrene om, hvad det vil sige, at deres barn er del af et inkluderende fællesskab forældre- og skolebestyrelserne deltager aktivt i at understøtte inklusionen forældrene inddrages i at skabe børnefællesskaber for alle børn på grundlag af klare aftaler om trivsel og samværsregler forældrene inddrages i løbende dialog om at skabe positive relationer mellem alle i et inkluderende fællesskab for både børn og voksne forældrene inddrages i at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, fra dagtilbud til skole og fra skole til fritidsliv og ungdomsuddannelse

19 Initiativer Forældresamarbejde skal sikres igennem konkrete initiativer: 1. Der skal være en klar kommunikation mellem institution, skole, forældre og forvaltning. Dette skal sikres gennem en overordnet kommunikationsplan for forældresamarbejde. Mål for området Forvaltningen udarbejder en kommunikationsplan for forældrekontakten vedrørende inklusion. Alle skoler og institutioner skal via deres handleplan dokumentere en strategi for implementeringen af kommunikationsplanen

20 Tidlig indsats Jo tidligere et barn med behov for støtte modtager den rette hjælp, jo lettere bliver det at inkludere barnet i et lokalt tilbud. Derfor prioriterer kommunen tidlig indsats højt. En tidlig indsats sikres gennem en tæt dialog mellem institution og kommunens konsulentteam, der består af socialrådgivere, psykologer, familievejledere, talepædagoger og sundhedsplejersker. Forældre til børn involveres helt tidligt i et tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde om en plan for inklusionen af barnet. Planen skal være tydelig og konkret, så hverken forældre eller medarbejdere er i tvivl om indsatsen eller om, hvad de hver især har ansvar for. Hvis forældrene og kommunen i samråd finder det nødvendigt, kan kommunen ligeledes tilbyde hjælp og vejledning til forældrene i hjemmet. Principper for indsatsen forældrene støttes i, hvordan de kan hjælpe og komme børn i vanskeligheder i møde. forældre til børn i vanskeligheder inddrages hurtigt i et koordineret, tværfagligt samarbejde med henblik på at understøtte barnets/den unges fortsatte trivsel og læring. Initiativer Fremover åbnes der op for mulighed for ad hoc støtte i institutionen igennem undervisning og vejledning fra kommunens familievejledere. Det kan eksempelvis dreje sig om vejledning i den svære forældresamtale, tegn på problemer i hjemmet etc. Det er ønsket hermed at skabe et mere fleksibelt konsulentteam, der lettere kan tilpasses institutionernes behov samtidig med, at den tidlige indsats sikres ved et fast besøg på alle institutioner. Mål for området Beskrivelse og formidling af de nye ad hoc tilbud fra kommunens familievejledere

21 Evaluering af inklusionsindsatsen Evalueringen skal have fokus på børnenes oplevelse af inklusion, forældrenes oplevelse af børnenes muligheder for trivsel og udvikling, herunder læring, samt medarbejdernes oplevelse af mulighederne for at arbejde inkluderende. Evalueringen vil finde sted hvert andet år. Evalueringen er tænkt som et udviklingsværktøj og vil derfor ikke blive offentliggjort. Termometret Dragør Kommune har bl.a. valgt evalueringsværktøjet termometeret til evaluering af inklusionsindsatsen. Termometeret er et gratis elektronisk spørgeskema- og benchmarkingsystem, der kan bruges, når institutioner og skoler skal kortlægge børne- og undervisningsmiljøet. Termometeret kommer omkring både de fysiske, de æstetiske og de psykiske aspekter af undervisningsmiljøet set med elevernes øjne. Termometeret kan frit anvendes af alle skoler og institutioner. Målgruppen for Termometeret til grundskolen er elever på alle klassetrin samt børn i skolefritidsordning, SFO. Termometeret kan anvendes af den undersøgelsesansvarlige på skolen, lærere, pædagoger og elever uden forudgående træning eller uddannelse. SIP-analyse Der vil løbende blive foretaget evalueringer på den enkelte skole og institution, hvor man i medarbejdergruppen gennemgår forskellige situationer og hvordan man evt. kunne have handlet som professionel 9. 9 Tegn på deltagelse i fællesskaber, NVIE, Christian Jørgensen m.fl. juni

22 Spørgeskemaundersøgelse Alle forældre vil, som en del af evalueringen, inviteres til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet vil blive sendt til alle forældre, da inklusionsindsatsen er målrettet alle børn ikke blot børn med særlige udfordringer. Alle børn skal inkluderes i fællesskabet

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

STRATEGI FOR DEN GODE INKLUSION. Rudersdal Kommune, maj 2011

STRATEGI FOR DEN GODE INKLUSION. Rudersdal Kommune, maj 2011 STRATEGI FOR DEN GODE INKLUSION Rudersdal Kommune, maj 2011 2 Rudersdal Kommune Øverødvej 2 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 rudersdal@rudersdal.dk INDHOLD 1. INKLUSION i Rudersdal Kommune 4 Hvad er inklusion?

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: Navn: Maiken Pelby og Keld Hansen Status på inklusion, februar 2014

Noter vedrørende: Dato: Navn: Maiken Pelby og Keld Hansen Status på inklusion, februar 2014 Dragør Kommune Side nr. 1 Indledning: Den 21. juni 2012 vedtog Dragør Kommunes kommunalbestyrelse inklusionsstrategien at høre til i et fællesskab Med inklusionsstrategien ønsker Dragør Kommune at sikre:

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I 1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: Marts 2015 Navn: Maiken Pelby Status på inklusion, marts 2015

Noter vedrørende: Dato: Marts 2015 Navn: Maiken Pelby Status på inklusion, marts 2015 Dragør Kommune Side nr. 1 Indledning: Den 21. juni 2012 vedtog Dragør Kommunes kommunalbestyrelse inklusionsstrategien at høre til i et fællesskab Med inklusionsstrategien ønsker Dragør Kommune at sikre:

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal. Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

Inklusionsstrategi for område- distrikt Løgumkloster - udkast

Inklusionsstrategi for område- distrikt Løgumkloster - udkast Inklusionsstrategi for område- distrikt Løgumkloster - udkast Styregruppen består af: Afdelingsleder Gitte Lauesen, filialleder Pernille Brown, områdeleder Lenette Pedersen, distrikts SFO-leder Lone Eskildsen,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Handleplan for tosprogsområdet MFK Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med lukning af Egebækskolen

Notat om høringssvar i forbindelse med lukning af Egebækskolen Notat om høringssvar i forbindelse med lukning af Egebækskolen Sagen har været i høring i perioden fra den 19. februar til den 15. april 2015. Der er modtaget høringssvar fra: Egebækskolens skolebestyrelse

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere