Professionsstrategier i konkurrencestaten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsstrategier i konkurrencestaten"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Professionsstrategier i konkurrencestaten Skrevet af: Annegrethe Ahrenkiel Offentliggjort: 01. december 2008 Sygeplejerskerne oplever en tæt sammenhæng mellem deres egne arbejdsvilkår og kvaliteten af plejen. Men denne sammenhæng adskilles strukturelt, idet de politiske mål, der lægges ind over sektoren, retter fokus mod det kvantitative "output" og skjuler den indholdsmæssige kvalitet af det sygeplejefaglige arbejde, der (ikke) bliver udført under indlæggelsen. De seneste år er der lagt stor vægt på udvikling af professionerne, både fra statens side, fra arbejdspladser, uddannelser, fagforeninger, fra de professionelle selv og også fra brugere af de professionelles ydelser. Statsligt er der blevet etableret "professionshøjskoler", som uddanner "professionsbachelorer", arbejdspladser ønsker at opgaver bliver varetaget af folk med professionel ekspertise, fagforeningerne ønsker at tilbyde medlemmer de bedste muligheder for at udvikle sig og påvirke udviklingen på arbejdspladserne, de professionelle ønsker fortsat at kvalificere sig til varetagelsen af gamle og nye opgaver, og borgerne ønsker at velfærdsstatens frontmedarbejdere varetager deres opgaver professionelt. Der er således fra mange sider et ønske om til stadighed at professionalisere velfærdsstaten på mange forskellige niveauer. Men trods den store enighed på det retoriske niveau om at "professionalisering" er godt, så kan der lægges mange forskellige betydninger bag brugen af samme udtryk, ligesom professionalisering kan rumme mange forskellige dimensioner. Katrin Hjort (2006) skelner mellem tre grundlæggende forskellige opfattelser af, hvad professionalitet vil sige: En hverdagssproglig opfattelse, hvor professionalisme bruges i betydningen "følelsesmæssig distance" og at undgå personlig involvering, da det kan skade muligheden for at gå til opgaven ud fra ens viden og med fare for at handle uetisk. En bureaukratisk opfattelse, hvor det at handle professionelt forstås i betydningen at handle i overensstemmelse med organisationens interesser og arbejde på at fremme organisationens målsætninger, og endelig den sociologiske tilgang, hvor man trods uenigheder mellem magtkritiske og funktionalistiske forståelser synes at være enige om, at professioner er kendetegnet ved et specialiseret vidensgrundlag, en særlig handlekompetence, og en særlig etik i udførelsen af de opgaver, de professionelle har fået betroet i forhold til borgerne (Schmidt 2007). Pointen er at det at være professionel i én forståelse, kan være det modsatte af at være professionel i en anden forståelse, som når det at yde den bedst mulige pleje og behandling af patienten strider mod den professionelles loyalitet mod organisationens økonomiske målsætninger osv. Der er således mange forskellige forståelser af hvad professionalisme betyder og 1 / 8

2 professionaliseringsstrategier kan lægge vægten på forskellige forståelser. I det følgende vil jeg fra udrede forskellige dimensioner af professionalisme, som beskrevet i professionssociologien. Derefter vil jeg med et eksempel fra sundhedssektoren belyse, hvordan forandringer af velfærdsstaten tenderer mod en reel deprofessionalisering på trods af den massive politiske satsning på og enighed om professionalisering på det retoriske niveau. For samtidig med at staten har understøttet udviklingen af professionerne, så har moderniseringen af velfærdsstaten også haft som formuleret mål at bryde professionernes magt og monopol bl.a. ved at indsætte andre kvalitetsparametre for arbejdet end professionernes egne. Spørgsmålet er derfor hvordan en ny professionaliseringsstrategi kunne se ud, en strategi, der ikke blot sigter mod at tilbagevinde professionernes magt, men som sigter på at styrke den reelle kvalitet i arbejdet for de professionelle og den reelle kvalitet af arbejdet til gavn for borgerne. I artiklen vil jeg især trække på resultater fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt om nye udfordringer for sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter, baseret på bl.a. observationer af sygeplejerskers og tillidsrepræsentanters daglige arbejde og på forskningsværksteder, hvor tillidsrepræsentanterne bearbejdede kritiker og visioner for det fremtidige arbejde. En af hovedkonklusionerne i denne undersøgelse var, at sygeplejerskerne har en forventning til deres tillidsrepræsentanter om, at de især arbejder på at sikre medarbejderne ordentlige muligheder for at udføres deres arbejde professionelt, idet medarbejderne oplever et massivt pres på professionen. Dimensioner af en profession Som refereret ovenfor så beskriver professionssociologien flere dimensioner, der kendetegner en profession: De bygger deres professionalitet på en særlig viden, som er opnået gennem uddannelser. Denne uddannelse giver ofte monopol på udførslen af en række opgaver, f.eks. de klassiske professioner som læge, præst, jurist og ingeniør, men også de nye professioner har fået autorisation, f.eks. sygeplejersker og nu også social- og sundhedsassistenter. I autorisationen ligger en anerkendelse af at de professionelle besidder en særlig faglig ekspertise, og de får derfor uddelegeret et særligt ansvar for en vigtig samfundsmæssig opgave, hvad en-ten den består i at helbrede, yde omsorg for og pleje de syge, eller passe og undervise børn. Den professionelle kan udføre sine opgaver på en særlig måde, som beror på evnen til at kunne anvende deres viden i virkelighedens komplekse situationer. Denne professionalitet så vi bl.a. udtrykt i projektet, da en sygeplejerske under en operation opdagede, at en patients puls var lavere end forventet, men straks efter fandt ud af at dette skyldes at pulsmåleren ikke var ordentligt tilsluttet. Det fandt hun ud af alene ved at kigge på patienten. Denne særlige egenskab består i en blanding af teoretisk viden og praksis-erfaring: Den professionelle formår at aflæse de praktiske udfordringer og omsætte den teoretiske viden, så den kommer til udfoldelse i den 2 / 8

3 professionelles praksis. Dette omtales ofte bredt med begrebet om evnen til at "udøve et professionelt skøn". Den professionelle har en særlig etik i udførelsen af sine opgaver, en etik der især går på at handle for borgernes bedste, herunder ikke at pleje særinteresser hvad enten det er egne eller enkelte borgere, men tværtimod er der en forventning om at professionelle også fungerer som talerør for de svageste grupper af borgere, som de ud fra deres daglige arbejde har et særligt kendskab til. Hjort opsummerer dette som, at de professionelle har en særlig viden, kunnen og villen med dertilhørende autorisation, autoritet og autenticitet. Hvis vi ser på udviklingen over de seneste årtier, så har professionaliseringsbestræbelserne især fokuseret på at udbygge "viden"-dimensionen, hvilket også bredt bliver omtalt som "akademisering" af de mellemlange uddannelser. Sygeplejerskeuddannelsen er f.eks. udbygget teoretisk og særligt har teorier om omsorg, ligesom bredere teorier om samfundsudvikling m.m. vundet indpas på sygeplejestudiet, hvilket bl.a. har udløst massiv kritik i medierne af, at dette er sket på bekostning af de praktiske færdigheder i sygeplejen. Samtidig har der været eksempler på, hvordan nyuddannede sygeplejersker med deres viden om samfundsforhold m.m. har kunnet bidrage til udfordring af selvforståelser og indlejrede rutiner hos mere erfarne sygeplejersker, bl.a. i deres stereotypisering af alkoholpatienter med stor forskelsbehandling til følge. Teoriopskrivningen har således også tendentielt betydet en opskrivning af den etiske dimension i arbejdet. Mange af sygeplejens egne folk er da også enige om, at de praktiske færdigheder nok kan indhentes efterfølgende i afdelingerne, hvor de nyuddannede også kan bidrage til den faglige udvikling. Imidlertid er det ikke altid, at det potentiale til udvikling af praksis, som de nyuddannede besidder, får mulighed for at udfolde sig. For projekter, der følger nyuddannede sygeplejersker, viser også en generel tendens til, at arbejdspladserne er så pressede, at fokus ofte alene bliver på at få den daglige drift til at fungere og leve op til politisk fastsatte mål for arbejdet, at den interne udvikling af arbejdet har meget trange kår (Holm Pedersen et al. 2006). Fagforeningernes professionsstrategier Opskrivningen af de teoretiske dimensioner har spillet godt sammen med fagforeningernes professionaliseringsbestræbelser. Disse har været kendetegnet ved, at fagforeningerne ønsker at profilere sig på deres fag, frem for mere traditionelle fagforeningsspørgsmål om løn og arbejdsforhold. Profileringen af fagene er f.eks. kommet til udtryk i ønsker om at sætte ord på de professionelles særlige kvalifikationer og dermed ønsker om at opnå anerkendelse for den særlige viden, som professionen besidder (og dermed på længere sigt også opnå højere status og højere løn). Fagforeningernes professionaliseringsbestræbelser er på mange måder et modtræk til de tendenser til tiltagende politisk regulering af arbejdet, som sætter 3 / 8

4 sig igennem i disse år. Men spørgsmålet er, om disse professionaliseringsstrategier rammer rigtigt i forhold til der, hvor medarbejdere og medlemmerne oplever problemerne eksisterer i forhold til at kunne handle professionelt. Professionaliseringsbestræbelserne har nemlig en tendens til at løsrive spørgsmålet, hvad de professionelle særligt ved og kan, fra spørgsmål om vil-kår for at udføre arbejdet. Desuden har sådanne bestræbelser på at tydeliggøre egne særlige kvalifikationer en tendens til at rette fokus mod professionen selv og at flytte fokus fra borgerne og fra diskussioner om velfærdsstatens udvikling i det hele taget. Det skyldes bl.a., at professionaliseringsbestræbelserne også indgår i kampe om faggrænser imellem forskellige professioner. Arbejdsvilkårene truer professionen I forskningsprojektet om tillidsrepræsentanternes udfordringer i et forandret sundhedsfelt var en af hovedkonklusionerne som sagt, at sygeplejerskerne oplever, at den politiske styring af feltet ændrer deres arbejdsvilkår i en sådan grad, at deres professionalisme trues. De dimensioner af professionalis-men, som især synes truet, er den etiske og praktisk udførende dimension. Sygeplejersker oplever således sjældent, at deres viden kommer til kort i det daglige arbejde, men til gengæld oplever de, at deres professionelle handlerum bliver stærkt begrænset af arbejdsvilkårene. Samtidig betyder den politiske styring af feltet, at de har svært ved at opretholde den orientering mod patienterne, som er et centralt element i deres professionalisme. Følgende uddrag er fra et personalemøde, som var indkaldt for at få diskuteret arbejdsforholdene på en medicinsk afdeling. Den umiddelbare anledning til mødet var imidlertid medarbejdernes dybe bekymring for den høje dødelighed blandt patienterne på afdelingen. "Fællestillidsrepræsentant: 'Vi er her jo, fordi der er arbejdsmiljøproblemer, stress og højt sygefravær... Men lad os høre, hvad problemerne er'. En sygeplejerske refererer til pressens omtale af høj dødelighed blandt patienterne, og hun refererer til hændelser omkring arbejdspres, som personalet har oplevet gennem flere måneder. 'Vi kan ikke længere stå ved den pleje, vi laver, vi sygeplejersker, vi når ikke de basale ting. Jeg kan ikke nå alle de ting jeg burde i sygeplejen, det må jeg håbe, at assistenterne gør - men I assistenter I er jo bare slaver efterhånden, I er trækdyr, der skal lave alt det tunge, plejemæssige i en uendelighed. I må handle på det! [...] Hvordan får vi dokumenteret overfor politikerne, at vi laver dårlig kvalitet, for det er jo ikke synligt?'. Fællestillidsrepræsentanten mener, at de bare skal indberette den dårlige kvalitet. Sygeplejerske: 'Nej, det vil vi ikke, der er kun 10 procent af det, vi kommer med, der bliver bragt videre op i systemet, det er bare deprimerende for os selv. Vi lever jo op 4 / 8

5 til alle succeskriterierne udadtil: Ventetider, afklaring til plejehjem og antal indlæggelser, så på den måde bliver det usynligt for dem højere oppe'." (Feltdagbog kombineret med lydoptagelser fra et sygehus.) Eksemplet her viser, at sygeplejerskerne har en stærk orientering mod patienterne. Når de skal tale om deres egne arbejdsforhold er det altid med et skarpt blik for, hvilke konsekvenser de forringede vilkår har for patienterne. Bekymringen for, hvordan den politiske styring af feltet påvirker den reelle kvalitet af arbejdet for patienterne, er således et centralt omdrejningspunkt i hverdagens professionalisme. I eksemplet omtales to forhold som presser professionen: Dels det store arbejdspres og dels de formelle kvalitetsmål. Der er et stort arbejdspres, som bevirker, at en række pleje- og omsorgsmæssige opgaver ikke bliver varetaget, men dette bliver usynligt, idet arbejdet samtidig lever op til de formelle kvalitetsmål. Det strider mod sygeplejerskernes opfattelse af, hvad der reelt er godt og nødvendigt for patienterne. Sygeplejerskerne oplever med andre ord, at den politiske styring gør det meget svært at opretholde professionalis-men; og hvis den opretholdes, så er det ikke noget som indgår i de officielle kvalitetsmålinger. Samtidig bevirker markedsgørelsen af sektoren, at arbejdet taylorisers, og der derfor reelt er et meget lille handlerum tilbage i hverdagen. Kombinationen af markedsgørelse og centralt politisk fastsatte kvalitetsparametre synes altså at medvirke til en deprofessionalisering. Sygeplejerskerne oplever en tæt sammenhæng mellem deres egne arbejdsvilkår og kvaliteten af plejen. Men denne sammenhæng adskilles strukturelt, idet de politiske mål, der lægges ind over sektoren, retter fokus mod det kvantitative "output" og skjuler den indholdsmæssige kvalitet af det sygeplejefaglige arbejde, der (ikke) bliver udført under indlæggelsen. En sygeplejerske siger under et interview: "Det, der så provokerer personalet rigtig, rigtig meget, det er, hvis direktøren siger: 'Det kan godt være, I synes, at der er noget her, der ikke foregår på betryggende vis, og I vil gøre det meget, meget bedre. Men det I laver, det er lige præcis den kvalitet, I skal. Jeg er tilfreds med det. Jeg ønsker ikke en højere kvalitet her. Det er fint, bare vi når at afhjælpe kriserne, de der ventetider, de der fokusområder, som vi bliver målt på. Og at der ikke er nogen klager, så har I gjort et godt stykke arbejde'. Så bliver sygeplejerskerne simpelthen dybt fornærmet på deres faglighed, for de synes ikke det er godt nok... Men ledelsen vil hellere have effektiviseret. De vil hellere have driftmålopfyldelse." (Interview med fællestillidsrepræsentant fra et sygehus.) Her fremgår det tydeligt, hvorledes de formelle kvalitetsmål ligger langt fra den kvalitet, de professionelle lægger vægt på. Og samtidig viser eksemplet, hvordan 5 / 8

6 ledelsens opfattelse af professionalitet strider mod medarbejdernes opfattelse af professionalitet, og at medarbejderne har meget svært ved at få en dialog om kvalitetsparametre for arbejdet, da de politisk fastsatte mål pri-mært har fokus på produktivitet. Når de dominerende økonomiske rationaler lægger vægten på produktivitet, betyder det også, at de potentialer til udvikling af praksis, som en viden-sopskrivning rummer, har svært ved at komme til udfoldelse i hverdagen. F.eks. siger en nyuddannet sygeplejerske i et interview: "Jeg er så træt af alle de sygeplejersker, der har siddet inde på højskolen en-gang og lært om Kari Martinsen, og så kommer de herud som afdelingssyge-plejersker og bruger al deres energi på personaleadministration, så vi snakker jo aldrig sygepleje. Hvis de ligesom begyndte at bruge deres energi på at bruge det, de ved, og analysere og få beskrevet sygeplejen, så var vi jo nået langt [...], vi skal da udvikle os, ellers synes jeg ikke, det er interessant at være medarbejder og ansat." Citatet illustrerer, hvorledes teori og viden under de nuværende vilkår bliver til abstrakte størrelser, der ikke bliver forbundet med det faktiske arbejde, der udføres i dagligdagen. Vidensudbygning opleves snarere at tjene som individuelle karrierestrategier og som profileringsstrategier for afdelingen - frem for som reelle udviklingsstrategier for sygeplejen. En anden professionsstrategi Som nævnt i indledningen har mange professionsfagforeninger i dag en professionsstrategi, hvis hovedorientering går i retning af at få styrket det vidensgrundlag, de professionelle handler ud fra og på at få sat ord på de kvalifikationer, de professionelle besidder. Men det er en strategi, der let risikerer at adskille spørgsmålet om, hvad den professionelle ved, kan og vil fra spørgsmål om vilkår for arbejdet. Ovenstående eksempler tyder på, at en sådan professionsstrategi har meget dårlige muligheder for at ramme ind i forhold til der, hvor medarbejderne oplever de centrale problemer opstår i konkurrencestaten. En sådan strategi lægger sig op af den strukturelle adskillelse af kvalitet og vilkår, som de nyliberale 1 styringsmekanismer installerer. Den professionalisme, som medarbejderne giver udtryk for i hverdagen, sætter fokus på sammenhængen mellem kvalitet i arbejdet og kvalitet af arbejdet, og det må en effektiv professionsstrategi også gøre. Det er en professionsstrategi, der samtidig har en stærk orientering mod borgerne i modsætning til kvalifikationsstrategier, som har en tendens til at rette fokus mod professionen selv. Den kritik, som kvalifikationsstrategien har været udsat for, har i høj grad handlet om, at teoriopskrivningen er sket på bekostning af den praktiske kunnen. Men måske er det 6 / 8

7 ikke herfra truslen først og fremmest kommer, men fra selve arbejdsvilkårene, der er kraftigt ændret i konkurrencestaten. Her er fokus først og fremmest på produktivitet, og det underminerer arbejdet og kvalitetsdiskussioner i det hele taget. En professionaliseringsstrategi må satse på at give det professionelle råderum tilbage til medarbejderne i det daglige arbejde, og det medfører en kvalifikationsstrategi ikke i sig selv. Til gengæld kan en sådan ny professionaliseringsstrategi lægge sig op af de professionelles stærke orientering mod borgerne og ske i alliance med dem og forenes med ønsket om at styrke borgerindflydelsen ved at rette fokus på den reelle kvalitet af ydelserne. En sådan professionsstrategi, der fokuserer på forbedring af arbejdsvilkår og satser på at generobre råderummet i dagligdagen, står ikke i modsætning til kvalifikationsstrategier, men kan tværtimod medvirke til at den nye viden også kan forbindes med det daglige arbejde og bringes til udfoldelse her. En ny professionsstrategi må altså i højere grad gå på den etiske dimension af professionalisme: Mod professionens samfundsmæssigt uddelegerede ansvar for borgernes bedste - også de svage borgere. Hvis fagforeningerne i højere grad fokuserede på denne dimension, ville det styrke deres position som samfundspolitisk aktører, og profilere professionerne som nogle, der tager et medansvar for velfærdsstatens udvikling (og skal anerkendes herfor). Det sker f.eks. når Dansk Sygeplejeråd sætter fokus på "Ulighed i sundhed". Her er fokus først og fremmest på bekymringen for, hvilke konsekvenser konkurrencestatens udvikling har for borgerne og markerer professionen, som ansvarlig samfundspolitisk aktør. Litteratur Ahrenkiel, Annegrethe og Finn M. Sommer (2006): Tillidsrepræsentantunder-søgelser i Danmark - en delvist kommenteret bibliografi Roskilde Universitetscenter. Ahrenkiel, Annegrethe, Betina Dybbroe og Finn M. Sommer (2006): Dilemmaer i tillidsrepræsentant-arbejdet. Debatavis 06. Dansk Sygeplejeråd kongres Dansk Sygeplejeråd. Ahrenkiel, Annegrethe, Betina Dybbro og Finn M. Sommer (2007a): Tillidsrepræsentanter i DSR - udfordringer og svar. Rapport fra observationer, interview og forskningsværksteder. Dansk Sygeplejeråd, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter. Ahrenkiel, Annegrethe, Tage Bild, Betina Dybbro, Anne-Mette Hjalager, Morten Lassen og Finn M. Sommer (2007b): Tillidsrepræsentanter i et forandret sundhedsfelt. Fællesrapport. Dansk Sygeplejeråd, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter 7 / 8

8 Due, Jesper og Jørgen Steen Madsen (1990): "Man kan kun gå på to ben": lærerne mellem profession og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsrepræsentanter. Danmarks Lærerforening Hjort, Katrin (2006): Professionalisering af arbejdet med mennesker - honnet ambition eller demokratisk nødvendighed? FTF. København. Holm-Petersen, Christina et.al. (2006): Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger. DSI. København. Olesen, Henning Salling (2004): Professioner som (trold)spejl for arbejdet i den udfoldede modernitet. I: Tidsskrift for Arbejdsliv nr.1, København. Schmidt, Camilla (2007): Fra pædagogstuderende til pædagog. Livshistorien som potentiale til læring som subjektiv tilegnelse. Ph.d.-afhandling. Roskilde Universitetscenter. Weber, Kirsten (2004): Videnskab eller hverdagsbevidsthed? - et kritisk blik på professionsselvforståelser, i Katrin Hjort (red): De professionelle - forskning i professioner og professionsdannnelser. Frederiksberg C, Roskilde Universi-tetsforlag 2004 Noter 1 Med neoliberale styringsformer tænkes først og fremmest på kombinationen af markedsgørelse og central politisk styring, der i sundhedsfeltet f.eks. kommer til udtryk gennem tildeling af midler i forhold til produktivitet samtidig med nationale politiske beslutninger om f.eks. nedbringelse af ventelister. I forlængelse heraf indføres krav om måling og dokumentation af arbejdet i kvantitative termer. 8 / 8

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Oplæg DSR kreds hovedstaden d. 24. oktober 2011 Struktur for oplægget Konklusioner fra TR-projektet Forandringer i det fagprofessionelle arbejde Vores arbejde

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner

Læs mere

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Artiklen præsenterer en analyse af, hvad

Artiklen præsenterer en analyse af, hvad Sygeplejerskers MED-indflydelse på faglig kvalitet Annegrethe Ahrenkiel, Betina Dybbroe & Finn M. Sommer Hvordan fungerer MED-udvalg i sundhedsfeltet som kontekst for diskussion af påtrængende problemer

Læs mere

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2 Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018 Sammen kan vi forandre Sygeplejerskers arbejde er af uvurderlig betydning for den enkelte patient og borger, men også for samfundet som et hele. Vi skaber kvalitet i behandlingen og plejen, i sammenhæng

Læs mere

Professionen i professionen

Professionen i professionen Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER 5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer

Læs mere

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier v/ Thomas Nørby Dahl Jordemoderforeningen, Nyborg Strand 2007 Jordemødre i dag (Kilde: Casa Oktober 2006) Stærkt utilfredse med de arbejdsbetingelser

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi

Læs mere

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Læringsidentitet og orientering mod VEU

Læringsidentitet og orientering mod VEU Læringsidentitet og orientering mod VEU - Det ufaglærte arbejdsliv som ramme for udvikling af læringsidentitet Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Sundhedsfremmealternativer og sundhedsprofessioner under pres?

Sundhedsfremmealternativer og sundhedsprofessioner under pres? Sundhedsfremmealternativer og sundhedsprofessioner under pres? Historisk Sociologisk perspektivp Parson Funktionalisme High trust Weber Rationalisme - Low trust Katrin Hjort: At være professionel bygger

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 195.000 medlemmer

Læs mere

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

Velfærdsprofessioner

Velfærdsprofessioner Velfærdsprofessioner - oprør, opgør, opbrud, ombrud? Konference DPU Velfærdens professioner i oprør Torsdag den 19. april 2018 Jens Erik Kristensen Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

MotivationsAnalyse for

MotivationsAnalyse for www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor. Beskrivelse af hverv som politisk valgt i Kreds Midtjylland Dette dokument beskriver hvervene som hhv.: - Kredsbestyrelsesmedlem - Frikøbt kredsformand/kredsnæstformand Hvervet som kredsbestyrelsesmedlem

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse

11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 11 fakta-ark fra s spørgeskemaundersøgelse Introduktion og læsevejledning På de følgende 11 fakta-ark præsenteres i kortform 11 væsentlige historier fra s spørgeskemaundersøgelse. Historierne er suppleret

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Referat. Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december Gurli Petersen 19. december 2014

Referat. Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december Gurli Petersen 19. december 2014 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Danske Fysioterapeuters etiske råd 9. december 2014 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 19. december 2014 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, formand

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Fagforeningen. - hvad skal vi med den?

Fagforeningen. - hvad skal vi med den? Fagforeningen - hvad skal vi med den? www.bupl.dk/fyn Hvorfor skal du være medlem? Hvis du får problemer på din arbejdsplads, så er det helt afgørende for dig, at du har fagforeningen til at hjælpe dig.

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Måling: De unge tror mest på velfærden

Måling: De unge tror mest på velfærden 1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken

Læs mere

11.4 Strategisk kompetenceudvikling som implementeringsredskab

11.4 Strategisk kompetenceudvikling som implementeringsredskab Visionær Ledelse Forlaget Andersen A/S 11.4 Strategisk kompetenceudvikling som implementeringsredskab Af Michael Jensen, direktør i Colea Consult mj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold:

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca.

Læs mere