Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR EJSTRUPHOLM SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED EJSTRUPHOLM SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Ejstrupholm Skole 32 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Ejstrupholm Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR EJSTRUPHOLM SKOLE Ejstrupholm Skole er beliggende i Ejstrupholm som er en mindre by omkring 10 km. øst for Brande. Skolen har adresse på grønningen, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Ejstrupholm Skole Ejstrupholm Skole har 357 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 261 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 73 %, se tabel 1. 8

9 Ejstrupholm Skole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Alle klasser undtagen 1. klasse er repræsenteret i undersøgelsen. 0. klasse har en svarprocent på over 100 % hvilket er bemærkelsesværdigt. Således må en elev have svaret på undersøgelsen to gange. Den laveste svarprocent er i 2. klasse på 3 % hvor kun en elev har svaret på undersøgelsen. Det vurderes at undersøgelsen er repræsentativt for skolen, da mange klasser har en høj svarprocent, dog er der to klasser i de mindste årgange som ikke har svaret eller kun en besvarelse og dermed er undersøgelsen lidt mangelfuld når der ses på de mindste klasser. Den samlede svarprocent for skolen er på 73 %. 9

10 Transport til skole Der er 35 % af eleverne som kommer i skole på cykel/knallert og der er 30 % som bliver kørt i bil. 19 % går i skole og 15 % er med bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 54 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 3 8% 2 5% 4 10% 30 77% % 1.klasse klasse 0 0% 1 100% 0 0% 0 0% 1 100% 3.klasse 4 17% 9 38% 2 8% 9 38% % 4.klasse 5 16% 8 26% 3 10% 15 48% % 5.klasse 9 27% 13 39% 5 15% 6 18% % 6.klasse 9 25% 16 44% 5 14% 6 17% % 7.klasse 8 22% 14 39% 8 22% 6 17% % 8.klasse 6 17% 19 53% 8 22% 3 8% % 9.klasse 6 24% 10 40% 5 20% 4 16% % I alt 50 19% 92 35% 40 15% 79 30% % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 32 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 62 % og 68 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 3 % og 0 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 26 % af de yngste elever. 42 % af de yngste elever følges med en kammarat og et ca. ligeligt antal på hhv. 35 % og 32 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene og at de ældre elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Af de elever, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har 69% mulighed for at gå eller cykle i stedet for. Af eleverne i klasse er der 60% som har mulighed for at skifte transportmiddel, i klasse er det 78% og i klasse er det 71%, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 119 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 25 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 52 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 23 % har angivet andre årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 45 % af eleverne, der er gående fra skole, 20 % er på cykel/knallert, 24 % bliver kørt i bil og 11 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 65 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 17 74% 0 0% 0 0% 6 26% % 1. klasse klasse klasse 8 62% 0 0% 0 0% 5 38% % 4. klasse 5 71% 2 29% 0 0% 0 0% 7 100% 5. klasse 5 42% 1 8% 0 0% 6 50% % 6. klasse 4 44% 4 44% 0 0% 1 11% 9 100% 7. klasse 1 8% 5 42% 5 42% 1 8% % 8. klasse 0 0% 4 44% 4 44% 1 11% 9 100% 9. klasse 1 17% 2 33% 1 17% 2 33% 6 100% I alt 41 45% 18 20% 10 11% 22 24% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 28 % af de yngste elever går eller cykler alene, 43 % af de mellemste elever går eller cykler alene og 62 % ældste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 8 % og 5 % af de yngste og mellemste elever følges med deres forældre, mens ingen af de ældste elever gør det. 64 % af de yngste elever følges med en kammerat, hvor hhv. 52 % og 38 % af de mellemste og ældste elever gør det, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 36 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i klasse er dette tal kun 27 % og for eleverne i klasse er det 43 %. Samlet set har 38 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 10 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 13 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 75 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 13 % har angivet andre årsager. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem kører 33 % på cykel/knallert og 27 % bliver kørt i bil. 24 % går og 16 % kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 57 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 6 15% 2 5% 1 3% 30 77% % 1.klasse klasse 0 0% 1 100% 0 0% 0 0% 1 100% 3.klasse 6 25% 9 38% 1 4% 8 33% % 4.klasse 10 32% 8 26% 4 13% 9 29% % 5.klasse 7 21% 10 30% 5 15% 11 33% % 6.klasse 12 33% 17 47% 7 19% 0 0% % 7.klasse 7 19% 14 39% 12 33% 3 8% % 8.klasse 6 17% 18 50% 6 17% 6 17% % 9.klasse 8 32% 8 32% 5 20% 4 16% % I alt 62 24% 87 33% 41 16% 71 27% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 75 % af de mellemste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 29 % og 54 % af de yngste og ældste elever går eller cykler alene. 2 % af de mellemste og ingen af de ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 21 % af de yngste elever. 50 % af de yngste elever følges med en kammarat og hhv. 23 % og 46 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene end de yngste elever, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 55 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt lavere på 50 % og for de ældste er det oppe på 56% som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 54 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 112 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 24 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 60 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 16 % har angivet andre årsager. 22

23 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 87 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Til og med 6. klasse har ca. 96 % lys på cykel/knallert og i klasse har 78 % lys på cykel/knallert, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på 88 % af turene, mens det samme kun er gældende for 76 % af de mellemstes ture. Der er kun 14 % i de ældste klasser der benytter cykelhjelm. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 48 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 De yngste klasser benytter refleksvest på 21 % af deres cykelture, de mellemste klasser benytter refleksvest på 23 % af deres ture og de ældste klasser benytter kun refleksvest på 7 % af deres ture. Det er således de mellemste klasser der er bedst til at benytte refleksvest, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 185, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt / Ved ikke/ Ikke svaret I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Ejstrupholm Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Ejstrupholm Skole Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 50 19% % På cykel/knallert 92 35% % I bus/tog 40 15% 268 9% I bil 79 30% % Transportmiddel fra skole Gående % % På cykel/knallert 36 14% % I bus/tog 35 13% 49 4% I bil 20 8% % Transportmiddel til hjemmet Gående 62 24% % På cykel/knallert 87 33% % I bus/tog 41 16% % I bil 71 27% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen % % Cykel/knallert, brug af hjelm 94 48% % Cykel/knallert, brug af refleksvest 30 15% % I bus, mulighed for at gå eller cykle 55 60% % I bil, mulighed for at gå eller cykle 99 58% % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED EJSTRUPHOLM SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Ejstrupholm Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Ejstrupholm Skole 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Brandevej/Hedegårdsvej K Vestergade S Brogade/Søndergade K Vestergade S Vestergade/Indkørsel til lægehuset K Vestergade S Grønningen S Enghavevej/Birkevej K Grønningen K Brandevej/Ikastvej K Ikastvej/Søndergade K Hedegårdvej S Enghavevej S Vestergade S Vestergade S Vestergade S Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Ejstrupholm Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Ejstrupholm Skole tirsdag den 29. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 Brandevej / Hedegårdsvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 9 elever pga. høj hastighed, mange biler og svært sted at krydse vejen. Skolen oplyser, at Brandevej er en meget befærdet vej og overholdelse af hastigheden er en udfordring. Beskrivelse af kryds: Krydset Brandevej / Hedegårdsvej er et T kryds beliggende i landzone. Brandevej er skiltet med lokal hastighedsbegrænsning 70 km/t øst for krydset. Vejen er transportvej for særtransporter. Løsningsforslag: Idet Brandevej er så befærdet og benyttes af særtransporter vurderes en løsning med etablering af krydsningsheller ikke som en mulig løsning. Til sikring af cyklisters krydsning af vejen, vil en tunnelløsning være at foretrække om end det er en dyr løsning. Til markering af sidevejstrafik kan det foreslås at opsætte variable tavler, der lyser med en hastighedsangivelse, når der er trafik fra sidevejen. Tavlen vurderes at have en effekt på hastigheden omkring krydset, idet tavlen kun lyser, når der er sidevejstrafik. Krydset Brandevej / Hedegårdsvej set mod øst. Krydset Brandevej / Hedegårdsvej set mod vest. 29

30 Vestergade / Indkørsel til lægehuset Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 6 elever pga. mange biler, mange lastbiler, dårlige oversigtsforhold og andet. Skolen påpeger, at flere forældre kører ind og sætter deres børn af på parkeringspladsen ved lægehuset. Beskrivelse af kryds: Indkørslen til parkeringspladsen ved lægehuset er skiltet med P med underteksten Forbeholdt lægehuset. Vest for indkørslen er vejen indsnævret til et spor. Vejen er skiltet med 30 km/t zone. Løsningsforslag: Det foreslås at ændre den nuværende skiltning af parkeringspladsen til Privat parkering, Parkering kun tilladt for patienter til lægehuset, så uvedkommende parkering undgås. Skolen opfordres til igen at gøre opmærksom på parkeringsmulighederne ved Ejstrupholm Hallen. Indkørsel til lægehuset fra Vestergade. Vejindsnævring på Vestergade set mod vest. 30

31 Grønningen Problem: Strækningen er udpeget som utryg af 6 elever pga. mange biler og andet. Beskrivelse af strækning: Grønningen er en ca. 6 meter bred vej med fortov i begge sider af vejen. Der er standsningsforbud i den vestlige side af vejen. Flere elever bliver hentet i bus i den nordlige ende af Grønningen. Der er ikke skiltet med busstoppested. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere ordnede forhold for busserne, når de skal hente eleverne. Der etableres busstoppested, dog uden buslomme, da pladsforholdene er minimale. Ved etablering af busstoppested synliggøres det overfor de øvrige bilister, hvor bussen skal holde. Desuden foreslås det at forlænge standsningsforbuddet mod nord, så vejen friholdes for parkerede biler og de utrygge situationer med bilister og cyklister minimeres. Grønningen set mod nord. Grønningen set mod syd. 31

32 Kommentarer fra Ejstrupholm Skole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Ejstrupholm Skole. 32

33