Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Transkript

1 Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

2 Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed i sundhed? Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed? Omfang: Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?

3 Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed i sundhed? Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed? Omfang: Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?

4 Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed i sundhed? Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed? Omfang: Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?

5 Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

6 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

7 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom

8 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel

9 Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed i sundhed? Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed? Omfang: Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?

10 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

11 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

12 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

13 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling

14 Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed i sundhed? Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed? Omfang: Hvor stor er den sociale ulighed i sundhed?

15

16 40 35 Dagligrygere Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

17 40 35 Dagligrygere Svært overvægtige (BMI 30+) Pct Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

18 40 35 Dagligrygere Svært overvægtige (BMI 30+) Pct Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Højt stressniveau (PSS 17+) Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

19 40 35 Dagligrygere Svært overvægtige (BMI 30+) Pct Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Højt stressniveau (PSS 17+) Oplever at arbejdet slider fysisk Pct 13 Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

20 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

21 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Kronisk bronkitis, emfysem, KOL Pct Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

22 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Kronisk bronkitis, emfysem, KOL Pct Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Fire kroniske sygdomme eller mere 8 8 Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

23 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Kronisk bronkitis, emfysem, KOL Pct Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Fire kroniske sygdomme eller mere Sygehuskontakter på 12 månder (ambulante + indlæggelser) Pct Gennemsnit Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Note: Der er justeret for forskelle i køn og alder Hvordan har du det? Region Midtjylland 2006

24 Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner (Brønnum-Hansen 2005) Syge år Raske år 0 Lang Middel Kort

25 Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner (Brønnum-Hansen 2005) Syge år Raske år 0 Lang Middel Kort

26 Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner (Brønnum-Hansen 2005) Syge år Raske år 0 Lang Middel Kort

27 Lang uddannelse giver 12 ekstra raske år for en 30-årig københavner (Brønnum-Hansen 2005) Syge år Raske år 0 Lang Middel Kort

28 Sundhedsvæsnet som arena for forebyggelse med fokus på social ulighed

29 Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter Knogeskørhed 40% Grå stær 38% Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36% Blodprop i hjertet 36% Hjertekrampe 34% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34% Diabetes 33% Vedvarende psykisk sygdom 30% Slidgigt, leddegigt 29% Forhøjet blodtryk 27% Kræft 26% Astma 22% Forbigående psykisk lidelse 21% Tinnitus 20% Diskusprolaps, rygsygdom 20% Migræne eller hyppig hovedpine 19% Hele befolkningen 17% Allergi 12% 0% 10% 20% 30% 40% Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen

30 Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter Knogeskørhed 40% Grå stær 38% Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36% Blodprop i hjertet 36% Hjertekrampe 34% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34% Diabetes 33% Vedvarende psykisk sygdom 30% Slidgigt, leddegigt 29% Forhøjet blodtryk 27% Kræft 26% Astma 22% Forbigående psykisk lidelse 21% Tinnitus 20% Diskusprolaps, rygsygdom 20% Migræne eller hyppig hovedpine 19% Hele befolkningen 17% Allergi 12% 0% 10% 20% 30% 40% Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen

31 Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter Knogeskørhed 40% Grå stær 38% Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36% Blodprop i hjertet 36% Hjertekrampe 34% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34% Diabetes 33% Vedvarende psykisk sygdom 30% Slidgigt, leddegigt 29% Forhøjet blodtryk 27% Kræft 26% Astma 22% Forbigående psykisk lidelse 21% Tinnitus 20% Diskusprolaps, rygsygdom 20% Migræne eller hyppig hovedpine 19% Hele befolkningen 17% Allergi 12% 0% 10% 20% 30% 40% Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen

32 Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter Knogeskørhed 40% Grå stær 38% Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36% Blodprop i hjertet 36% Hjertekrampe 34% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34% Diabetes 33% Vedvarende psykisk sygdom 30% Slidgigt, leddegigt 29% Forhøjet blodtryk 27% Kræft 26% Astma 22% Forbigående psykisk lidelse 21% Tinnitus 20% Diskusprolaps, rygsygdom 20% Migræne eller hyppig hovedpine 19% Hele befolkningen 17% Allergi 12% 0% 10% 20% 30% 40% Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen

33 Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter Knogeskørhed 40% Grå stær 38% Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36% Blodprop i hjertet 36% Hjertekrampe 34% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34% Diabetes 33% Vedvarende psykisk sygdom 30% Slidgigt, leddegigt 29% Forhøjet blodtryk 27% Kræft 26% Astma 22% Forbigående psykisk lidelse 21% Tinnitus 20% Diskusprolaps, rygsygdom 20% Migræne eller hyppig hovedpine 19% Hele befolkningen 17% Allergi 12% 0% 10% 20% 30% 40% Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen

34 Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter Knogeskørhed 40% Grå stær 38% Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36% Blodprop i hjertet 36% Hjertekrampe 34% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34% Diabetes 33% Vedvarende psykisk sygdom 30% Slidgigt, leddegigt 29% Forhøjet blodtryk 27% Kræft 26% Astma 22% Forbigående psykisk lidelse 21% Tinnitus 20% Diskusprolaps, rygsygdom 20% Migræne eller hyppig hovedpine 19% Hele befolkningen 17% Allergi 12% 0% 10% 20% 30% 40% Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen

35 Andel af lavtuddannede blandt kroniske patienter Knogeskørhed 40% Grå stær 38% Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 36% Blodprop i hjertet 36% Hjertekrampe 34% Hjerneblødning, blodprop i hjernen 34% Diabetes 33% Vedvarende psykisk sygdom 30% Slidgigt, leddegigt 29% Forhøjet blodtryk 27% Kræft 26% Astma 22% Forbigående psykisk lidelse 21% Tinnitus 20% Diskusprolaps, rygsygdom 20% Migræne eller hyppig hovedpine 19% Hele befolkningen 17% Allergi 12% 0% 10% 20% 30% 40% Signifikant flere end i hele befolknigen Signifikant færre end i hele befolknigen

36 Ryger dagligt Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt KOL 57% 58% 35% Blodprop i hjertet 25% 32% 18% Hjertekrampe 30% 29% 30% Diabetes 27% 23% 19%

37 Fysisk sygdom hos psykisk syge

38 Hvor mange har en psykisk sygdom? Aktuel sygdom eller eftervirkninger af sygdom: Forbigående psykisk lidelse: 10% personer Vedvarende psykisk lidelse: 2% personer Hvor mange har begge sygdomme? 18% med forbigående psykisk lidelse har også en vedvarende psykisk lidelse 74% med vedvarende psykisk lidelse har også en forbigående psykisk lidelse

39 Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? Psykisk syge har generelt flere kroniske sygdomme end resten af befolkningen Mange af de kroniske sygdomme er livsstilsrelaterede

40 Potentielt livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Forhøjet blodtryk Test Hjertekrampe 3 2 Blodprop i hjertet 2 1 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 4 1 Kræft 2 1 Sukkersyge 5 4 Kronisk bronkitis, rygerlunger, emfysem 11 4 Mindst én potentielt livstruende sygdom 29 21

41 Ikke-livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Astma 10 6 Allergi Gigt Knogleskørhed 3 2 Diskusprolaps, anden rygsygdom Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 4 2

42 Rygning % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Ryger dagligt Ryger 15+ cigaretter pr. dag Vil gerne holde op med at ryge Har forsøgt at stoppe 3+ gange Vil gerne have hjælp til rygeophør 67 60

43 Kost og motion % % Psykisk syge Øvrige befolkning Usundt kostmønster Test 30 min fysisk aktivitet 0-1 dag pr. uge Dyrker idræt eller motion i fritiden Vurderer sin form som mindre god/dårlig Vil gerne være mere fysisk aktiv 69 65

44 Overvægt % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Normal vægt (BMI<25) Moderat overvægt (BMI ) Svær overvægt (BMI 30+) Vejer alt for meget (moderat overvægt) 18 8 Vejer alt for meget (svær overvægt) Vil gerne tabe sig (moderat overvægt) Vil gerne tabe sig (svær overvægt) 65 52

45 Alkohol % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Drikker over genstandsgrænserne 13 6 Drikker ofte store mængder pr. gang Tegn på alkoholafhængighed Mindst én form for risikabelt forbrug Vil gerne nedsætte forbruget 1 form Vil gerne nedsætte forbruget 2 former Vil gerne nedsætte forbruget 3 former 62 50

46 Ressourceprofil % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Gift? Børn? Boglig uddannelse? Erhvervsindkomst? Indkomst på kr.? Funktionær/selvstændig? Lederjob? 3 16 Ejerbolig? 45 78

47 Indeksværdi Ressourceprofil % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test 1 59% %

48 Netværksressourcer Psykisk syge: Har mindre kontakt med familie og venner Har færre at spørge til råds om personlige problemer Bliver sjældnere inviteret ud Er oftere uønsket alene Har færre til at hjælpe sig ved sygdom Har færre der kan se efter deres bolig ved bortrejse

49