3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune

Transkript

1 3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune SAG NR.: abk/afp Baggrund Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september 2012 regeringens oplæg til en tilsynsreform: Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne. Herefter er der den 25. oktober 2012 indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om en godke n- delses- og tilsynsreform. Den politiske aftale mellem Folketingets partier følger i det store og hele oplægget fra regeringen. Det betyder, at myndighedsansvaret for at godkende og føre tilsyn med plejefamilier, private opholdssteder, døgninstitutioner og botilbud til voksne fastholdes i kommunalt regi, men fremover skal samles i fem tilsynskommuner. Der skal udpeges én tilsynskommune i hvert KKR-område. Der opstilles centrale krav til kvaliteten i tilbuddene, der skal indgå i godkendelsen og tilsynet. Der forventes fremsat lovforslag i begyndelsen af 2013, og de nye tilsynskommuner skal træde i kraft den 1. november Første fase af udmøntningen af reformen er, at kommunerne i hvert KKR-område har mulighed for frem til udgangen af året at opnå enighed om at anbefale en tilsynskommune. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne, vil ministeren udpege den kommune, der skal være tilsynskommune i det pågældende KKR-område. Indstilling Det indstilles: at KKR Hovedstaden drøfter oplægget til tilsynsreform og den videre proces at KKR Hovedstaden drøfter og godkender de fremlagte kriterier som udgangspunkt for udpegning af tilsynskommune at KKR s formandskab formidler og koordinerer drøftelserne på tværs af kommunerne at der på ekstraordinært KKR-møde i december peges på en kommune som tilsynskommune ud fra forudgående indstilling fra formanden. Sagsfremstilling Hovedformålet med tilsynsreformen er at løfte kvaliteten i godkendelsen af og tilsynet med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud til udsatte børn og voksne. Regeringens oplæg bygger på en forudsætning om, at tilsynskommunen skal have myndighedsansvaret for et tilstrækkeligt antal sager vedrørende godkendelse og tilsyn til at kunne SIDE 19

2 opbygge den nødvendige socialfaglige ekspertise og de nødvendige økonomiske og juridiske kompetencer. Endvidere er det vigtigt for regeringen, at ingen kommune fremover fører tilsyn med egne sociale tilbud. Derfor lægges der op til, at en anden tilsynskommune skal føre tilsyn med de i tilsynskommune beliggende tilbud, dvs. alle kommunale, regionale og private tilbud beliggende i tilsynskommunen../. Den politiske aftale fra den 25. oktober 2012 mellem alle Folketingets partier (vedlagt) indeholder en beskrivelse af tilsynskommunernes opgaver samt en række krav til, hvad tilsynsarbejdet skal omfatte. Det fremgår her bl.a.: at der skal udpeges en tilsynskommune, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven at tilsynskommunen kan etablere maksimalt ét afdelingskontor inden for tilsynets geografiske dækningsområde at der oprettes en central funktion i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen, herunder foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer m.v../. Efter indgåelsen af den politiske aftale er det et samlet Folketing, der står bag modellen med én tilsynskommune i hver region. I en kommentar til den politiske aftale (vedlagt) noterer KL sig dette. Men KL beklager samtidig, at man har valgt en centralistisk model med fem meget store administrative enheder og frygter, at det vil gå ud over nærheden og kvaliteten. KL forventer dog, at kommunerne nu går aktivt ind i arbejdet med at opbygge de nye tilsynsenheder../. KL har henholdsvis den 4. og den 26. oktober 2012 (vedlagt) orienteret om regeringens tilsynsreform og processen i de fem KKR-områder for anbefaling af, hvilken kommune der skal være tilsynskommune. Kommunerne har perioden frem til den 1. januar 2013 til at anbefale, hvilken kommuner der skal være tilsynskommuner. Drøftelserne mellem kommunerne herom er allerede i gang. Da der er tale om at anbefale én tilsynskommune i hvert KKR-område, vil det være naturligt, at drøftelserne mellem kommunerne foregår i KKR-regi../. Det er derfor vigtigt at få drøftet i KKR, hvordan den politiske proces kan håndteres. Det gælder både, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af processen, og når det gælder de hensyn og opmærksomhedspunkter, der kan indgå i drøftelserne om anbefaling af tilsynskommune. Der vedlæg- SIDE 20

3 ges dels et faktapapir om tilsynskommunernes opgaver og dels en overordnet procesplan. KL vil facilitere processerne og bistå med rådgivning, afklaring af konkrete spørgsmål m.v. Når drøftelserne mellem kommunerne i regi af KKR er afsluttet, vil KL give ministeren en samlet tilbagemelding. Det vil sige enten navnene på de tilsynskommunerne, som de respektive KKR anbefaler eller meddelelse om, at der ikke er opnået enighed mellem kommunerne i et KKR-område om at anbefale en tilsynskommune. Kriterier for udpegning af tilsynskommune Det fremgår af aftalen, at forligspartierne opfordrer til, at KL og kommunerne tager højde for følgende hensyn i indstillingen af de kommuner i de fem regioner, der får ansvaret for socialtilsynet: De indstillede kommuner skal have et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. De indstillede kommuner skal afspejle landet som helhed. Det vil sige, at kommunerne skal variere både med hensyn til størrelse og geografisk beliggenhed inden for dækningsområdet. Fælleskommunalt sekretariat er blevet bedt om at opstille kriterier for udpegning af en tilsynskommune. Kriterierne er blevet til på baggrund af kommunernes indmeldinger af hensyn og perspektiver i forhold til udvælgelse og er efterfølgende drøftet og godkendt af Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Det betragtes som en fordel for kommunens etablering og varetagelse af det kommende socialtilsyn, såfremt kommunen kan opfylde flere eller alle af nedenstående kriterier. Det skal understreges, at de oplistede kriterier ikke præsenteres i en prioriteret rækkefølge: Kommunen bør gennem de seneste år have haft et særligt fokus på udvikling af tilsyn inden for fagområderne økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder på det specialiserede socialområde samt have haft særligt fokus på udvikling af inddragelse af brugere og pårørende i tilsynet. Kommunen bør allerede i dag have en samlet organisatorisk tilsynsenhed, som kan indgå i opbygningen af den kommende tilsynsenhed. Kommunen bør de seneste år have arbejdet med effektmåling, dokumentation og opfølgning på resultater, således at kommunen har bedst mulige forudsætninger for at imødekomme reformens krav om dokumentation af tilbuddenes indsatser med udgangspunkt i blandt andet faglige indikatorer for kvalitet. SIDE 21

4 Kommunen bør have erfaring med og viden om tilsyn og godkendelser af flere eller alle af følgende tilbudstyper: Plejefamilier til børn og unge ( 66, nr. 1 og 2) Opholdssteder til børn og unge ( 66, nr. 5) Døgninstitutioner til børn og unge ( 66, nr. 6) Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud ( 101) Midlertidige botilbud til voksne ( 107) Længerevarende botilbud til voksne ( 108) Kvindekrisecentre ( 109) og krisecentre for mænd ( 107 og 110) Forsorgshjem ( 110). Kommunen bør have et særligt kendskab til økonomien på tilbud, således at kommunen har bedst mulige forudsætninger for at imødekomme reformens særlige fokus på større gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Regional proces Der skal fastlægges en proces, der fører til anbefaling af en tilsynskommune. Følgende foreslås: Senest den 3. december 2012 meddeler den enkelte kommune, om de har interesse i at være tilsynskommune. Meldingen sker via skabelon med udgangspunkt i de fremlagte kriterier. På denne baggrund indstiller KKR s formand en kommune som tilsynskommune. Indstillingen behandles på et ekstraordinært møde i KKR i december 2012 og beslutning formidles til KL. Beslutning 3.9. Etablering af Børnehus SAG NR.: hgh/afp Baggrund Det er en del af regeringens overgrebspakke, at der skal oprettes Børnehuse. Social- og integrationsministeren lægger op til i satspuljeforhandlingerne, at der i kommunalt regi etableres et Børnehus i hver af de fem regioner. Afhængig af geografi og andre forhold lægges der op til, at det enkelte Børnehus kan råde over flere matrikler i regionen blandt andet for at sikre let tilgængelighed for barn og forældre. De nye Børnehuse forventes at skulle åbne 1. oktober Første fase af udmøntningen af aftalen om et Børnehus er, at kommunerne i hvert KKR-område har mulighed for at finde frem til den kom- SIDE 22

5 mune i regionen, der skal drive et Børnehus. Dette forventes at skulle ske inden den 8. februar Kommunerne skal samtidig finde frem til, hvor der eventuelt skal placeres en afdeling/satellit på en anden matrikel, hvis kommunerne finder, at der er behov for dette. Det forventes, at social- og integrationsministeren i sit lovforslag vil bemærke, at Børnehusene med fordel kan placeres i nærheden af de større sygehuse. Det forventes endvidere, at der er en dialog med også politiet om placeringen af børnehusene. Indstilling Det indstilles: at KKR Hovedstaden drøfter etableringen af et Børnehus og forslag til den videre proces at KKR Hovedstaden drøfter og godkender de fremlagte kriterier som udgangspunkt for drøftelsen om placering af Børnehus at KKR s formandskab formidler og koordinerer drøftelserne på tværs af kommunerne at der på det ekstraordinære KKR-møde i december peges på en kommune, der skal være fremtidig driftsherre for et Børnehus ud fra forudgående indstilling fra formandskabet. Sagsfremstilling Formålet med Børnehuse er at sikre koordinering og samarbejde om den samlede indsats mellem myndighedskommunen, politi og sundhedsvæsen over for børn, unge og deres familier i sager, hvor der er kendskab til eller mistanke om, at et barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. Der skal i hvert Børnehus ansættes en leder, en psykolog, en socialrådgiver og en sekretær med de nødvendige kompetencer, herunder socialfaglige og psykologiske kompetencer. Fagpersoner fra de sociale myndigheder, politiet og sundhedsvæsenet inddrages efter behov. Kommunerne har myndighedsansvaret vedrørende den sociale indsats i sagen, og den kommunale sagsbehandler deltager under hele forløbet i børnehuset samt træffer de nødvendige afgørelser om udredning og støtte til barnet. Børnehusenes opgave er at koordinere den samlede indsats over for børnene og deres familie. Den kommune, der udpeges til at drive et Børnehus med en evt. satellit, forventes at kunne søge om puljemidler til blandt andet en projektleder, etablering af de fysiske rammer og dækning af lønudgifter til leder og personale forud for åbning af Børnehuset den 1. oktober Kommunerne forventes at kunne søge om puljemidler fra primo februar til pri- SIDE 23

6 mo marts. Socialstyrelsen forventes efterfølgende at melde puljemidler ud til de fem kommuner primo april. For at øge muligheden for at kunne åbne de nye Børnehuse den 1. oktober 2013 foreslår ministeriet, at de fem kommuner samtidig med at de ansøger om midler til etablering af Børnehusene primo februar ansætter en projektleder. Derved kan kommunerne igangsætte etableringsprocessen på forventet efterbevilling af puljemidler primo april. Kriterier for placering af Børnehus Regeringen og satspuljepartierne lægger i forbindelse med placeringen vægt på, at de tre børnehuse i henholdsvis Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden med fordel kan placeres tæt ved og i samfunktion med de tre højtspecialiserede sygehusfunktioner, som af Sundhedsstyrelsen er godkendt til at varetage funktionen seksuelt misbrugte børn i samarbejde med de retsmedicinske institutter, der er beliggende de samme steder. Fælleskommunalt sekretariatet er blevet bedt om at opstille kriterier for udpegning af et børnehus. Kriterierne er blevet til på baggrund af kommunernes indmeldinger af hensyn og perspektiver i forhold til udvælgelse og er efterfølgende drøftet og godkendt af Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Det betragtes som en fordel, såfremt den fremtidige driftskommune for Børnehuset i hovedstadsregionen kan opfylde flere eller alle af nedenstående kriterier. Det skal understreges, at de oplistede kriterier ikke præsenteres i en prioriteret rækkefølge: Kommunen bør have viden om og erfaring med at håndtere sager i forhold til akutte kriser og behandling af børn og unge (til og med 17 år), der har været udsat for overgreb, herunder både seksuelle overgreb og vold, (eller hvor der er mistanke herom) samt deres familier. Kommunen bør i de seneste år have oparbejdet og udviklet en faglig ekspertise i forhold til seksuelle og voldelige overgreb på børn og unge. Kommunen bør de seneste år have arbejdet med effektmåling, dokumentation og opfølgning på resultater, således at kommunen har bedst mulige forudsætninger for at imødekomme overgrebspakkens krav om fælles registrering og dokumentation med henblik på at kunne opsamle erfaringerne og evaluere indsatserne. Kommunen bør være geografisk beliggende i relativ nærhed af Rigshospitalet og Retsmedicinsk Institut i København (hovedstadsregionens specialiserede børneafdeling og retsgentiske afdeling). SIDE 24

7 Kommunen bør være centralt beliggende i forhold til de tre politikredse i hovedstadsregionen (Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi eller Københavns Politi). Regional proces Der skal fastlægges en proces, der fører til anbefaling af en placering af et Børnehus. Følgende foreslås: Senest den 3. december 2012 meddeler den enkelte kommune om de har interesse i at etablere Børnehus. Meldingen sker via skabelon med udgangspunkt i de fremlagte kriterier. På denne baggrund indstiller KKR s formandskab en kommune til placering af Børnehus. Indstilling om behandles på et ekstraordinært møde i KKR i december Beslutning SIDE 25