Forståelsesnotat vedr. tilsyn fra Socialtilsyn Midt 1 Handicap og Socialpsykiatriområdet

Transkript

1 Sag: 15/22013 Forståelsesnotat vedr. tilsyn fra Socialtilsyn Midt 1 Handicap og Socialpsykiatriområdet Formål med dette notat. Nærværende notat har til formål at beskrive hvilke af Skanderborg Kommunes tilbud, der er omfattet af socialtilsynet? Hvad er socialtilsynets opgaver? Hvad er socialtilsynets vurderingsgrundlag? Hvad er en godkendelse og hvad er et driftsorienteret tilsyn? Og hvordan følges der op på rapporterne i Skanderborg Kommune? Notatet er bygget op omkring en række spørgsmål, der skal bidrage til en besvarelse af ovenstående spørgsmål. Baggrund Socialtilsynet fører med de fleste bo- og aktivitetstilbud på handicap og socialpsykiatriområdet i Skanderborg Kommune. Tilsynet i Region Midtjylland varetages af Socialtilsyn Midt, som ligger i Silkeborg, der er en af de 5 kommuner, som har fået ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne i Danmark 2. I praksis udføres tilsynet således af tilsynsførende, som har udgangspunkt i Silkeborg. I forlængelse af tilsynet udarbejder de tilsynsførende en rapport, som konkluderer på besøget. Rapporten bliver sendt til det enkelte tilbud, som har mulighed for at kommentere rapporten inden den endeligt godkendes. Efterfølgende fremsendes den endelige rapport til tilbuddet og administrationen, ligesom en opsummering af rapportens konklusioner offentliggøres på Tilbudsportalen. Socialtilsynets årsrapport Socialtilsyn Midt skal hvert år udarbejde en årsrapport for hele Region Midtjylland. Rapporten skal fungere som en årlig afrapportering til Social og Indenrigsministeriet om socialtilsynets virke og resultater i forhold til de opgaver og rammer, som er stillet i Lov om socialtilsyn. Herudover skal årsrapporten medvirke til: At fungere som centrale oplysninger til socialstyrelsens auditfunktion og samtidig muliggøre sammenligning på tværs af de fem socialtilsyn. At kunne fungere som input til de regionale drøftelser i forhold til rammeaftalerne. At kunne anvendes som ledelsesinformation internt i de enkelte socialtilsyn. At øvrige interessenter får mulighed for at følge socialtilsynets arbejde. Årsrapporten skal senest 1. juli året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører, sendes til Socialstyrelsens auditfunktion og til sekretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen. Årsrapporten offentliggøres på socialtilsynets hjemmeside. Der laves ikke en særskilt årsrapport for og til de enkelte kommuner. 1 Oplysningerne i dette notat er primært hentet fra Socialstyrelsens hjemmeside, hvor der ligger oplysninger om de rammer og retningslinjer, der er for socialtilsynet. For mere herom se: 2 Socialtilsynet fører tilsyn med både voksen - og børn og ungeområdet. Den samlede gruppe af tilbud og plejefamilier, som tilsynet omfatter, kan ses i 4 i lov om socialtilsyn. Se 1

2 Hvilke af Skanderborg Kommunes tilbud er underlagt henholdsvis Socialtilsynet og det kommunale tilsyn? Socialtilsynet: På handicap og socialpsykiatriområdet (voksenområdet) fører socialtilsynet tilsyn med Skanderborg Kommunes midlertidige botilbud(servicelovens 107) og længerevarende botilbud (servicelovens 108) og de indsatser, som leveres her. Hertil kommer botilbud efter almenboliglovens 105, hvor der leveres socialpædagogisk støtte (servicelovens 85). Endvidere føres tilsyn med aktivitets og beskæftigelsestilbud (servicelovens 103 og 104), der ligger som en integreret del af botilbud (på samme fysiske lokalitet). Helt specifikt drejer det sig om følgende tilbud: Landsbyen Sølund Bavnebjerg Bo og Aktivitetscenter Bostederne Skanderborg, Solsikken Bostederne Skanderborg, Bofællesskabet Brunhøj Bostederne Skanderborg, Pensionat Skanderborg Øst og Kilden Bostederne Skanderborg, Galten Bofællesskaber Bostederne Skanderborg, Bofællesskabet Toftegårdsvej Bostederne Skanderborg, Støttecenter Skanderborg (tidligere Skrænten og Poul La Cours Vej) Socialpsykiatrien, Kjærsholm Socialpsykiatrien, Bofællesskabet Vestervang Det kommunale tilsyn: På handicap og socialpsykiatriområdet fører kommunen tilsyn med de aktivitets og beskæftigelsestilbud (efter servicelovens 103 og 104), der ikke er omfattet af socialtilsynets tilsyn. Endvidere har den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i det enkelte tilbud, fortsat ansvaret for det personrettede tilsyn. Udgangspunktet for det personrettede tilsyn er i modsætning til det driftsorienterede tilsyn den enkelte borgers situation. Hvad er Socialtilsynets opgaver? Overordnet har socialtilsynet to opgaver: At godkende sociale tilbud som generelt egnede At føre driftsorienterede tilsyn. Til dette hører også, at tilsynet er myndighed i forhold til at godkende tilbuddenes optagelse og oplysninger på Tilbudsportalen. 3 Hvad vurderer socialtilsynet? 4 Lov om socialtilsyn fastlægger 7 temaer, som tilbuddenes kvalitet skal vurderes ud fra: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer. 3 Tilbudsportalen er et landsdækkende system, som indsamler og formidler oplysninger om plejefamilier og tilbud til mennesker med en funktionsnedsættelse eller socialt problem. Registrering på portalen er lovpligtig. 4 Kvalitetsmodel for Socialtilsyn temaer, kriterier og indikatorer er vedlagt som bilag til notatet. 2

3 De 7 temaer er samlet i en kvalitetsmodel for socialtilsynet. For hvert tema er der en række kriterier og indikatorer på kvalitet, som socialtilsynet skal anvende i bedømmelsen af, om et tilbud har den fornødne kvalitet. Kvalitetsmodellen omfatter særskilte kriterier og indikatorer for henholdsvis sociale tilbud og plejefamilier. Kvalitetsmodellen gælder samtlige sociale tilbud, som er omfattet af tilsynet, dog med enkelte variationer mellem forskellige typer af tilbud. Der er med andre ord et enslydende grundlag for kvalitetsbedømmelsen på tværs af alle tilbud. Yderligere oplysninger om kvalitetsmodellen kan findes her: Hvad er en godkendelse? Socialtilsynet skal godkende alle tilbud, som er omfattet af tilsynet. I forhold til de kommunale tilbud i Skanderborg Kommune betyder det, at de alle skal re-godkendes. Denne re-godkendelse skal være gennemført senest 1. januar Der er følgende trin og elementer i en godkendelsesproces: Indhentning af oplysninger Godkendelsesforløbet tager afsæt i en ansøgning om generel godkendelse indsendt til socialtilsynet af ansøger eller af en kommune på vegne af ansøger samt en indberetning på Tilbudsportalen. Selvom ansøgningen indeholder en række oplysninger om ansøger, vil der være behov for at indhente flere oplysninger for at skabe et tilstrækkeligt grundlag for de faglige vurderinger. Det sker blandt andet gennem møder med ansøger og besigtigelse af de fysiske rammer. Kvalitetsvurdering Ved godkendelse vurderer socialtilsynet ansøgers forudsætninger for og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellen. Vurderingen foretages ud fra en bestemt systematik. Kvalitetsvurderingen bidrager til en vurdering af, om det er sandsynligt, at ansøger vil kunne levere fornøden kvalitet. Økonomi og organisering Socialtilsynet vurderer tilbuddenes organisatoriske og økonomiske forhold som led i godkendelsen. Det sker til dels ved, at organisation og ledelse samt økonomi er temaer i kvalitetsmodellen. Og til dels ved vurderingen af, om tilbuddet opfylder kravene til budget, som gælder for alle tilbud, og kravene til vedtægter og bestyrelsessammensætning, som gælder for private tilbud efter lov og bekendtgørelse om socialtilsyn. Bekendtgørelse om socialtilsyn fremhæver nogle særlige krav, som socialtilsynet skal forholde sig til ved budgetgodkendelsen. Tilbuddene indberetter på eget initiativ budgetoplysninger i et budgetskema på Tilbudsportalen, hvor oplysningerne er tilgængelige for socialtilsynet. Øvrige oplysninger sendes ind sammen med ansøgningen eller indhentes af socialtilsynet. Samlet vurdering Socialtilsynet skal vurdere, om ansøger samlet set opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse. Det er op til socialtilsynet, efter en konkret vurdering, at afgøre, hvilke yderligere oplysninger der skal indhentes for at kunne træffe en afgørelse. Tilbudsportalen Socialtilsynet er ansvarlig for, at ansøger er registreret på Tilbudsportalen med oplysninger, der stemmer overens med de faktiske forhold. 3

4 Afgørelse En godkendelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Den skal derfor opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav til afgørelser med hensyn til begrundelse, partshøring og klagevejledning. Opfølgning og udvikling En væsentlig del af godkendelsesprocessen er en løbende kontakt mellem tilbud og Socialtilsyn med dialog og feedback, og at Socialtilsynet følger op på afgørelsen over for tilbuddet. Afgørelsestyper Der er 4 typer afgørelser: Godkendelse betyder at tilbuddet godkendes som generelt egnet til målgruppen, hvis ansøger, ud fra en samlet vurdering, har den fornødne faglige kvalitet og økonomiske og organisatoriske bæredygtighed. Godkendelse i yderligere 3 uger af tilbud i akutsituationer i henhold til serviceloven skal et tilbud være godkendt, før de kan anvendes af kommunerne. Det følger dog samtidig af serviceloven, at kommunalbestyrelsen i en periode på op til 3 uger kan benytte ikke-godkendte tilbud i akutsituationer. Borgeren skal herefter placeres i et godkendt tilbud. Socialtilsynet kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at ikke-godkendte tilbud kan benyttes i yderligere 3 uger. De særlige grunde kan fx være, at etablering af et egnet tilbud er i gang og kan tages i brug inden for højst 3 uger, eller at der med sikkerhed bliver plads i et egnet tilbud inden for 3 uger. Betinget godkendelse - Muligheden for betinget godkendelse er tiltænkt situationer, hvor der alene udstår formalia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag. Det kan fx dreje sig om nye tilbud, der endnu ikke har alle ansættelser på plads. Da det har vidtrækkende betydning for tilbuddet at vide, om og hvornår endelig godkendelse kan forventes, er det vigtigt, at vilkåret formuleres tilstrækkeligt klart, så ansøger ved, hvad der forudsættes for at blive endelig godkendt, og hvornår det forventes at ske. Afslag på godkendelse - hvis ansøger ud fra en samlet vurdering ikke har den fornødne faglige kvalitet og økonomiske og organisatoriske bæredygtighed. Hvad er driftsorienteret tilsyn? Det driftsorienterede tilsyn er en fortløbende proces, hvor det beror på det faglige skøn og en risikobaseret tilgang, hvorvidt tilsynet skal føres mere eller mindre intensivt. Tilrettelæggelsen af tilsynet tager altid udgangspunkt i de oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet er i besiddelse af. Tilsynsbesøg Socialtilsynet skal endvidere aflægge tilsynsbesøg minimum 1 gang årligt. Nogle af tilsynsbesøgene skal være uanmeldte. Det driftsorienterede tilsyn er således en dynamisk proces, hvor socialtilsynet - ud fra den konkrete risikovurdering - prioriterer, hvilke forhold der skal undersøges nærmere, og hvilke der skal tillægges mere eller mindre vægt i vurderingen af tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynet er til enhver tid ansvarlig for den samlede vurdering af tilbuddets kvalitet. Ofte vil tilsynsbesøget være omdrejningspunkt for tilsynsprocessen, men tilsynsbesøget er blot én af flere vigtige informationskilder. Andre kilder og forskellige metoder til indhentning af oplysninger er nødvendige for at føre tilsyn med, om tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfyl- 4

5 der betingelserne for godkendelse. Socialtilsynet har mulighed for at træffe afgørelser om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse. I det driftsorienterede tilsyn indgår 3 centrale elementer, der inkluderer og bygger videre på hinanden: Kvalitetsbedømmelse; socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Her bedømmes tilbuddet alene ud fra kriteriernes og indikatorernes ordlyd. Kvalitetsvurdering; socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens 7 temaer. I den samlede vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for kvalitetsmodellens 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Samlet vurdering af om tilbuddet fortsat er godkendt; for at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for en fortsat godkendelse, herunder øvrige faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser i lov om socialtilsyn, samt relaterede lovgivninger og regler som fx lov om social service, retssikkerhedsloven med mere Socialtilsynet skal, som led i det driftsorienterede tilsyn, både føre kontrol med forholdene i tilbuddet, og indgå i dialog med tilbuddet med henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Tilsynsopgaven indeholder således både et kontrolperspektiv og et kvalitetsudviklingsperspektiv. Ansvaret for tilbuddets kvalitet og kvalitetsudvikling ligger fortsat hos tilbuddet og dennes driftsherre. Der er følgende trin og elementer i et driftsorienteret tilsyn: Indhentning af oplysninger I det driftsorienterede tilsyn indhenter socialtilsynet relevante oplysninger om tilbuddet. Oplysningerne indhentes blandet andet ved at: Aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Indhente oplysninger fra tilbuddet, blandt andet gennem tilbuddets seneste årsrapport. Indhente oplysninger om tilbuddet fra de kommuner, der har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet. Indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre relevante personer. En del af de relevante oplysninger kan indhentes fra tilbuddet ved hjælp af et oplysningsskema, som tilbuddet udfylder og indsender til socialtilsynet. Oplysningerne kan fx bruges i forberedelsen af et forestående anmeldt tilsynsbesøg og i samtaler med ledelse, ansatte og borgere med flere. Bedømmelse og vurdering af kvalitet Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmer socialtilsynet tilbuddets opfyldelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Denne bedømmelse foretages ud fra en bestemt systematik. Kvalitetsvurderingen bidrager til en vurdering af, hvorvidt tilbuddet fortsat har fornøden kvalitet. I denne vurdering kan inddrages forhold, der har relevans for kvaliteten inden for hvert af kvalitetsmodellens temaer. Økonomi og organisering Som led i det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om tilbuddenes organisatoriske og økonomiske forhold fortsat understøtter, at det enkelte tilbud har den fornødne kvalitet og økono- 5

6 miske bæredygtighed. I den forbindelse indhenter socialtilsynet oplysninger om tilbuddets daglige drift og godkender budgettet. I vurderingen kan socialtilsynet særligt støtte sig til tilbuddets budget og seneste årsrapport. Samlet vurdering Socialtilsynet skal vurdere, om tilbuddet fortsat opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse. Det er op til socialtilsynet, efter en konkret vurdering, at afgøre, hvilke yderligere oplysninger der skal indhentes for at kunne træffe en afgørelse. Tilbudsportalen Socialtilsynet er ansvarlig for, at oplysningerne om tilbuddet er opdaterede på Tilbudsportalen og stemmer overens med de faktiske forhold. Afgørelse Den samlede vurdering munder ud i en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Afgørelsen skal derfor opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav med hensyn til begrundelse, partshøring og klagevejledning. Et driftsorienteret tilsyn kan føre til forskellige afgørelser. Opfølgning og udvikling En vigtig del af godkendelsesprocessen er en løbende kontakt mellem tilbud og Socialtilsyn med dialog og feedback, og at socialtilsynet følger op på afgørelsen over for tilbuddet. Afgørelser om påbud, skærpet tilsyn, ophør af godkendelse og bortfald af godkendelse Hvis tilsynet konstaterer forhold, som har betydning for, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for godkendelse, har socialtilsynet mulighed for at træffe afgørelser om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse. Påbud Socialtilsynet kan udstede påbud, hvis overholdelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Udstedelse af påbud forudsætter, at der kan identificeres tiltag i tilbuddet, som, hvis de gennemføres, gør det acceptabelt, at tilbuddet fortsat er godkendt til målgruppen. Påbud skal have en karakter, som gør det muligt at efterkomme det. Hvis det ikke er muligt, bør det i stedet overvejes, om der skal træffes afgørelse om ophør af godkendelse. Skærpet tilsyn Socialtilsynet kan træffe afgørelse om skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor socialtilsynet er så bekymrede for indsatsen i tilbuddet, at der træffes afgørelse om skærpet tilsyn og iværksættes en proces, som kan føre til ophør af godkendelsen. Det kan fx være mistanke om strafbare forhold, fysiske eller psykiske overgreb, eller det kan være situationer, hvor det eneste uddannede personale i forhold til målgruppen er fratrådt, eller der har været uforholdsmæssig mange magtanvendelser inden for en kort periode. Det kan også være at socialtilsynet vurderer, at kvaliteten inden for de 7 kvalitetstemaer er så lav, at tilbuddet ikke længere opfylder kravene. I den situation skal socialtilsynet foretage en vurdering af, om det er sandsynligt, at tilbuddet inden for en rimelig periode vil kunne opfylde kravene, eller om der i stedet skal indledes en proces hen imod ophør af godkendelse. Forud for en afgørelse om skærpet tilsyn skal der være en dialog med tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med mindre afgørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået viden om bekymrende forhold. Afgørelse om skærpet tilsyn skal ledsages af en afgørelse om påbud. Påbuddet skal have indholdsmæssig sammenhæng til de forhold, der har medført skærpet tilsyn, og skal sikre, at tilbuddet ved, hvad der skal til, for at det skærpede tilsyn kan bortfalde, og tilbuddet kan beholde sin godkendelse. Afgørelser om skærpet tilsyn træffes for 3 måneder ad gangen og bortfalder automatisk, hvis ikke der forinden er truffet afgørelse om forlængelse. 6

7 Det skærpede tilsyn skal tilrettelægges efter de konkrete forhold og efter de forhold, der førte til afgørelsen om skærpet tilsyn. Skærpet tilsyn er et udtryk for et mere intensivt tilsyn og vil derfor medføre flere tilsynsbesøg og yderligere indhentning af oplysninger. Skærpet tilsyn medfører endvidere, at tilbuddet opkræves en højere tilsynstakst. Ophør af godkendelse Godkendelsen ophører, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse. Det kan efter en konkret vurdering fx være tilfældet, hvis aktuel bedste viden betyder, at en bestemt metode ikke længere anses for at være egnet til målgruppen. Tilbud, som er organiseret med flere afdelinger med fælles ledelse, skal samlet set opfylde de krav, der følger af loven. Såfremt forholdene på en afdeling ikke opfylder kravene for fortsat godkendelse, kan det således medføre, at det samlede tilbud får godkendelsen trukket tilbage. Forud for ophør af godkendelse skal der have været en forhandling og dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet om baggrunden for overvejelserne for ophøret. Tilbuddet skal have haft mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund herfor. Varsling om ophør skal ske med en rimelig tidsfrist, så både tilbuddet og de kommuner, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, kan indrette sig på det. Der kan dog være situationer, hvor godkendelsen bliver tilbagekaldt straks, fx som følge af overgreb. Bortfald af godkendelse Godkendelsen bortfalder, hvis der ikke har været anbragt borgere i tilbuddet i en sammenhængende periode på 2 år. Begrundelsen er, at der kan ske store ændringer i et tilbud, som kan betyde, at det grundlag, som den generelle godkendelse oprindelig blev givet baggrund af, er bortfaldet. Desuden er det mest hensigtsmæssigt, at ressourcerne bruges på at føre tilsyn med tilbud, der er i brug. Hvis tilbuddet ønsker at indgå i den kommunale forsyning igen, skal der ansøges om en ny godkendelse. Tilbuddet er forpligtet til, af egen drift, at meddele socialtilsynet, hvis der ikke opholder sig borgere i tilbuddet. Hvordan arbejder man med rapporterne fra socialtilsynet? På botilbuddene arbejdes der med rapporterne fra socialtilsynet på ledermøder, LMU, personalemøder og pårørendemøder. Hvilke udfordringer oplever man på bo- og aktivitetstilbuddene? Der er for begge parter tale om et nyt samarbejde, hvor man sammen og hver især skal finde sin rolle og sine opgaver. Og på den baggrund oplever tilbuddene dialogen og samarbejdet med socialtilsynet som rigtig godt. Indberetningerne til Tilbudsportalen opleves som tungt og omstændeligt (Bostederne) Der skal skaffes en omfattende mængde materiale op til besøget (Solsikken) Der er efter et samtidigt besøg af Ombudsmanden uoverensstemmelse mellem socialtilsynets og Ombudsmandens tolkning af regler (Landsbyen Sølund). 7