Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
|
|
- Lærke Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden Se 'European Agricultural Fund for Rural Development' (EAFRD) Promilleafgiftsfonden for landbrug
2 NorFor Fodevurderingssystem - Så vi forstår koen endnu bedre KU-life 30. November 2010 Konsulent Henrik Martinussen hnm@vfl.dk Team Foderkæden
3 Målbeskrivelse Viden Skal kunne demonstrere kendskab til de fodervurderingssystemer, der anvendes ved planlægning og vurdering af fodertildeling til kvæg, svin/hest og fjerkræ/familiedyr Skal kunne demonstrere kendskab til de egenskaber ved fodermidler der bestemmer deres ernæringsmæssige egenskaber Skal kunne demonstrere kendskab til de fysiologiske processer, der ligger til grund for vækst, reproduktion, laktation og ægproduktionog den regulering, der ligger til grund for livsytringernes størrelse Skal kunne demonstrere kendskab til hvordan næringsstoffer fordøjes og omsættes i organismen hos drøvtyggere, enmavede huspattedyr og fjerkræ/familiedyr Skal kunne definere behov for næringsstoffer og energi til forskellige livsytringer
4 NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet mellem fodermidler, foderniveau og dyr Vurderer hele foderrationens værdi FE erstattes af Mega Joule (MJ) Ny AAT og PBV
5 NorFor-digestion model Feed Large particles Small particles Rumen fluid Small intestine NDF Protein Starch Residual CHO mm Fermentproduct Microorganism Crude fat CH 4 + CO 2 Absorbed nutrients: SCFA,AS,FA,Glucose Large intestine Faces indigest P. Nørgaard, 2008
6 FODERETS FRAKTIONERING
7 Fraktionering af foderet Tidligere system Aske Råprotein Råfedt Stivelse Sukker Rest (Cellevægge) NorFor Aske Råprotein Råfedt Stivelse Restfraktion Gæringsprodukter NDF
8 Fraktionering af foderet i NorFor Nye analyser Opløselig Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Aske Råprotein Råfedt NDF Stivelse Gæringsprodukter Rest fraktion Fedtsyrer Glycerol Opløselig Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig
9 Nedbrydning over tid i vommen Nedbrydningshastighed (kd)
10 Større nedbrydning af protein i dårlig græsensilage Råprotein
11 Analyse for opløselig råprotein viser nedbrudt protein i ensilage Råprotein Opløselig råprotein
12 Stivelse nedbrydningskarakteristika Stivelsens tilgængelighed Lav (vomnedbrydelig stivelse 65-70) Eksempler på fodergrupper Nogle tropiske kornarter og biprodukter samt nogle knolde Eksempler på fodermidler Majs, milo, ris, de fleste biprodukter fra (majs, milo, ris) kartofler, ærter Middel (vomnedbrydelig stivelse 75-80) Høj (vomnedbrydelig stivelse 85-90) Nogle frø og knolde Nordiske kornarter og biprodukter, alt majs- og helsædsensilage Sojabønner, tapioka, majsglutenfoder Havre, byg, hvede, rug, alle biprodukter af (havre, byg, hvede, rug). Helsædsensilage af majs og korn Kilde: Weisbjerg, M., DJF Foulum
13 Stivelse nedbrydningskarakteristika Vomnedbrydelighed Opløselig Potentielt nedbrydelig Ufordøjelig Nedbrydnings -hastighed Kraftfoder v. 6 % pass. Stivelse, g/kg stivelse % pr. time Vom- / unedbrudt, g/kg stivelse Lav / 325 Middel / 206 Høj / 102 Kilde: Weisbjerg, M., DJF Foulum
14 Nedbrydningshastigheder Fraktion Potentiel nedbrydelig råprotein Potentiel nedbrydelig NDF Potentiel nedbrydelig stivelse Opløseligt råprotein, opløseligt stivelse Rest kulhydrater Nedbrydningshastigheder kdcp (variabel) kdndf (variabel) kdst (variabel) Konstant (150%/t) Ensilage (10-75%/t) Øvrige (150%/t)
15 Forgæringsprodukter i NorFor Mælkesyre* Eddikesyre* Propionsyre Smørsyre Alkohol Myresyre Total syre Forgæringsprodukter * Disse analyseres på Eurofins & Blgg
16 Mælkesyre + eddikesyre udgør i gennemsnit 90% af forgæringsprodukterne Gram/kg tørstof 250 Forgæringsprodukter total 200 Mælkesyre + eddikesyre Tørstofprocent
17 Behandling definerer partikelstørrelse Behandling Partikelstørrelse (mm) Standard Minimum Maximum Grovfoder/ kraftfoder Væske Kraftfoder Fint formalet 2 > 0 2 Kraftfoder Groft formalet 4 > 2 4 Kraftfoder Valset 6 > 4 6 Kraftfoder Finsnittet (TSL*) 20 > 6 40 Grovfoder Usnittet 50 > 40 - Grovfoder * Teoretisk snitlængde
18 Standardfoderværdier beregnes for at kunne vurdere udbytter og priser Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed 40% kløver Foderniveau 8 kg TS 20 kg TS AAT, g/kg tørstof PBV, g/kg tørstof NEL, MJ/kg tørstof 6,79 5,97
19
20
21 FODERETS FORDØJELSE OG OMSÆTNING
22 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal og intermediær omsætning Beregning af koens næringsstofftilførsel Foderoptagelse (Foderets fyldeværdi) Output Foderrationens næringsværdi (energi, protein etc), beregnet mælke- og proteinproduktion, foderets opholdstid i vommen, næringsstoffbalancen i vom; PBV, NDF og stivelse m.m.
23 Effektiv vomnedbrydningsgrad af en foderration Effektiv vomnedbrydningsgrad beregnes for opløselige og potentielt nedbrydelige foderfraktioner Bestemmes ud fra: Hvor stor andel af foderrationen der er potentielt nedbrydeligt Nedbrydningshastigheden af den potentielt nedbrydelige foderfraktion Passagehastigheden ud af vommen af den potentielt nedbrydelige foderfraktion
24 Bestemmelse af effektiv nedbrydningsgrad i vommen Effektiv nedbrydnin gsgrad Hvor pn pn i = potentielt nedbrydelig foderfraktion i * nhi nhi ph i nh i = nedbrydningshastighed i vommen for pn i ph i = passagehastigheden ud af vommen for pn i Anvendes ikke til NDF i grovfoder (partikler > 6 mm), hvor et to-pool system gælder
25 Nedbrydning af NDF fra grovfoder kd kd MRT 1 40 % Store partikler kp 1 MRT 2 kp 2 60 % Små partikler EFD = pd NDF(kd NDF/(kd NDF + kp 1 ))*(1+(kp 1 /(kd NDF + kp 2 )))
26 Hvad påvirker passagehastigheden? Størrelsen af foderrationen, kg tørstof pr. dag Reelt er det kg tørstof pr. kg vægt NDF i rationen, g pr. dag Reelt er det g NDF pr. kg vægt Andel grovfoder i foderrationen Dyrets vægt
27 Passagehastighed og foderoptagelse Opholdstid i vommen, timer
28 Hvad påvirker passagehastigheden? Størrelsen af foderrationen, kg tørstof pr. dag Reelt er det kg tørstof pr. kg vægt NDF i rationen, g pr. dag Reelt er det g NDF pr. kg vægt Andel grovfoder i foderrationen Dyrets vægt (Kun NDF i grovfoder) (Bortset fra NDF i grovfoder)
29 Ny skal vi have kombineret nedbrydnings- og passagehastighed Vomnedbrudt sst ST sst r_kpl Vomnedbrudt pnst ST pnst 1000 kdst kdst r_kp Vomnedbrudt ST vomnedbrudt sst vomnedbrudt pnst
30 Sukker og stivelse i rationen Påvirker vommiljøet og de cellulolytiske mikrober Vomnedbrydeligheden af NDF
31 Virkning af stivelse og restcho på fordøjeligheden af NDF Lav vombelastning Høj vombelastning
32 Beregning af vombelastning Vombelastning = Pektin Vomnedbrudt stivelse + vomnedbrudt restcho (restcho sukker) NDF optag + (restcho sukker) Pektin RestCHO kan udover pektin & sukker indeholde fruktaner & β-glucaner
33 Beregning af vombelastning Vombelastning = Vomnedbrudt stivelse & sukker NDFoptag
34 Korrigeringsfaktor nhndf VBT omregnes til korrigeringsfaktor for kdndf 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, ,2 0,4 0,6 0,8 1,0
35 Eksempel på virkningen af at bytte roepiller med byg på VBT og forskellige NDF parametre NEL20: Byg 7,43 MJ Roepiller 6,26 MJ +1,3 Forskel i energi i 2,5 kg ts = 2,9 MJ
36 Mikrobiel proteinsyntese i NorFor Plan I AAT/PBV-systemet syntetiseres 179 g mikrobielt protein pr. kg fordøjet CHO I NorFor Plan beregnes mikrobielt protein ud fra vomfordøjet organisk stof Yderligere justeres for: Foderniveau Foderrationens sammensætning Forskellige energibidrag fra næringsstofferne
37 Mikrobiel proteinsyntese Øget foderniveau øger passagehastigheden Øget passagehastighed øger syntesen af mikrobielt protein, fordi: Der er mindre energitab til vedligehold af vommens mikroorganismer Færre mikroorganismer fordøjes af protozoer
38 Mikrobiel proteinsyntese Stigende andel af let omsætteligt CHO reducerer syntesen af mikrobielt protein, fordi: Amylolytiske bakterier har et højt vedligeholdsniveau Cellulolytiske bakterier har et lavere vedligeholdsniveau
39 Mikrobiel proteinsyntese Samme foderration Forskellene skyldes foderniveauet
40 Varierende mikrobiel effektivitet
41 Betydning af forgæringsprodukter God græsensilage 15,4 kg tørstof græsensilage 34 g. forgæringsprodukter pr. kg tørstof Dårlig græsensilage 15,4 kg tørstof græsensilage 137 g. forgæringsprodukter pr. kg tørstof
42 Aminosyrer i unedbrudt foderprotein
43 AAT i rationen = mikrobielle aminosyrer (1400 g/dag) + unedbrudte foderaminosyrer (600 g/dag) + endogene aminosyrer (90 g/dag) Standard ration med kl.græsensilage, majsensilage samt byg, rapskage og sojaskrå Husk at anvende AAT i alt eller pr. kg tørstof og ikke AAT/NEL når i skal sammenligne AAT-forsyning med det gamle system
44 Varierende AAT værdi
45 Beregning af PBV i NorFor PBV beregnes som forskellen mellem nedbrydning af protein og den mikrobielle proteinsyntese NorFor Plan har 3 betydelige ændringer Nedbrydningsgraden afhænger af foderniveau Den mikrobielle proteinsyntese varierer Recirkuleringen er fast 4,6% af proteinet i foderet PBV = vomnedbrudt CP + recirkulering mikrobielt protein Input til vom Output fra vom
46 Varierende PBV værdi
47 Fordøjelighed af protein og stivelse i tyndtarm Protein og stivelse som for AAT/PBV-systemet, dvs. der skal angives ufordøjeligt protein og stivelse Protein foder = CP_optag - rd_cp icp AAT foder = AA-andel*(CP_optag - rd_cp icp) AAT mikrobiel = mikrobiel_cp * 0,73 * 0,85 AAT endogen = r_outom * 0,03 * 0,5 * 0,6 Stivelse foder = ST_optag rd_st - ist Stivelse mikrobiel = mikrobiel_st * 0,9
48 Varierende fedtsyrefordøjelighed
49 NDF og stivelse fordøjes i tyktarm Der antages 6 timers opholdstid i tyktarm og dermed 1/6 = 16,7 % kp for NDF og 4% i kd: NDFtyktarm ikke_v omnedbrudt_ndf * ,7 Stivelse tyktarm = (ST_optag - rd_st - jed_st)*0,9 Dvs. praktisk talt alt stivelse fordøjes, inkl. 90% af det ufordøjelige! Husk: fordøjelse af stivelse giver SCFA i tyktarm!
50 Beregning af rationens energiværdi Baseret på nettoenergi til laktation (NEL, MJ) efter Van Es, 1975 og 1977, dvs. det hollandske system Omsættelig energi (ME) beregnes ud fra rationens tilsyneladende totalfordøjelighed af næringsstofferne råprotein, råfedt, stivelse, NDF, restcho og forgæringsprodukter bestemt i NorFor Plan
51 Beregning af bruttoenergi BE = (24,1*CP + 36,6*CFat + 18,5*CHO)/1000 Hvor: BE = bruttoenergi, MJ/kg ts CP = råprotein, g/kg ts CFat = råfedt, g/kg ts CHO = kulhydrater, g/kg ts. Beregnet som organisk stof - (råprotein+råfedt)
52 Beregning af omsættelig energi ME = (18,0*tdCP + 37,7*tdCFat + 14,5*(tdCHOsukker) + 13,9*sukker)/1000 Hvor: ME = omsættelig energi, MJ/kg ts tdcp = total fordøjet råprotein, g/kg ts tdcfat = total fordøjet råfedt, g/kg ts tdcho = total fordøjet kulhydrat, g/kg ts
53 Beregning af nettoenergi Nettoenergi til laktation: NEL = 0,60*[1+0,004*(q-57)]*ME Hvor: NEL = Nettoenergi til laktation (MJ/kg TS) q = energikoncentration i rationen (ME/BE) Udnyttelsen af den omsættelige energi øges med 0,24% for hver %-enhed q overstiger 57%
54 Virkning af øget foderniveau Goldko Produktionsniveau
55 BEHOV OG NORMER
56 Mobilisering og deponering I NorFor regnes der med mobilisering og deponering gennem laktationen 0-28 dage efter kælv. = -0,90 kg kropsvægt/dag dage efter kælv. = -0,39 kg kropsvægt/dag dage efter kælv. = 0 kg >91 dage efter kælv. = +0,145 kg kropsvægt/dag 1 kg kropsvægt = 31 MJ (udnyttes med 80% ved mobilisering)
57 Energibehov 620 kg ko, 27,9 kg EKM/dag, 200 dage i laktation, 100 dage drægtig Vedligehold 40,0 MJ Tilvækst (1, kalvskøer) Huldændring (deponering) Drægtighed Mælkeproduktion (3,14 MJ/kg EKM) I alt 0,0 MJ 4,5 MJ 1,3 MJ 87,6 MJ 133,4 MJ Energibalance 100%
58 Energibehov 620 kg ko, 36,8 kg EKM/dag, 14 dage i laktation, 0 dage drægtig Vedligehold 40,0 MJ Tilvækst (1. kalvskøer) Huldændring (mobilisering) Drægtighed Mælkeproduktion (3,14 MJ/kg EKM) I alt 0,0 MJ -22,3 MJ 0,0 MJ 115,1 MJ 133,4 MJ Energibalance 100%
59 Aminosyrebehov Behovet for AAT fastsættes faktorielt Vedligehold (fast udnyttelse) Tilvækst (1. kalvskøer) (fast udnyttelse) Drægtighed (fast udnyttelse) Mælkeproduktion (g AAT/ MJ NEL til mælk) (variabel udnyttelse)
60 AAT behov til mælkeproduktion AAT mælk = Mælkeproteinproduktion (g/dag) Udnyttelsen af AAT til mælkeproduktion
61 Respons i mælkeproteinproduktion er bestemt af: Hvor meget AAT der er til rådighed til mælkeproteinproduktion = AAT mælk = AAT foder - AAT vedl. - AAT tilv. - AAT foster ± AAT dep./mob. Udnyttelsen af AAT til rådighed til mælkeproteinproduktion (AAT mælk ) Som er variabel
62 Variabel udnyttelse af AAT til mælkeproteinproduktion Minimum 15,0 g AAT/MJ NEL
63 AAT behov til mælkeproduktion Ved beregning af AAT behovet til malkende køer tages der hensyn til den variable udnyttelse af AAT til mælkeproduktion AAT mælk = Mælkeproteinproduktion (g/dag) * ,4 11,14 *AAT/MJ NEL + 0,215 *AAT/MJ NEL Ved at benytte denne ligning beregnes AAT behovet ved rationens aktuelle forhold mellem AAT og energi (AAT/MJ NEL)
64 AAT balance Til goldkøer kan der ikke beregnes en værdi for AAT/MJ NEL Derfor beregnes der en AAT balance AAT balance = AAT * 100 AAT vedligehold + AAT foster
65 AAT balance Rationens AAT/MJ NEL kan afvige fra det som giver maksimal mælkeproteinproduktion og derfor korrigeres AAT balancen for malkende køer (R = relativ marginalrespons) AAT balance = AAT * 100 AAT basis + AAT mælk * R Den korrigeret AAT balance fortælle hvor langt man er fra den maksimale respons i mælkeproteinproduktion
66 10 g PBVp = 0 g PBV Recirkulering giver ca. 150 g g råprotein * 4,6% = 138 g PBV Passagehastighed i AAT/PBV systemet er konstant 5% pr. time Passagehastigheden i NorFor er afhængig af foderrationens sammensætning og foderniveauet og er typisk på 6-7% pr. timer Det betyder mindre vomnedbrudt protein og dermed mindre PBV
67 Minimumsgrænse for PBV
68 Minimumsgrænse for fedtsyrer
69 Vombelastningstal og tyggetid Udtryk for påvirkningen af vomomsætningen, specielt påvirkningen af nedbrydningshastigheden af NDF Max-grænse 0,6 Vombelastningstal og tyggetid bør ses i relation til hinanden Anbefalingen for tyggetid er minutter pr. kg tørstof afhængig af fodringsprincip og vombelastningstal
70 Mineraler og vitaminer Ikke de store forandringer i forhold det seneste nye i DK Behov bestemmes faktorielt Behov angives i gram/dag eller mg/kg ts. NorFor er forberedt til at kunne anvende udnyttelseskoefficienter fra de enkelte fodermidler
71 FODEROPTAGELSE OG FYLDEVÆRDI
72 NorFor bruger det danske fyldesystem Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde Hvor: TS i * FF i K TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af foder i - dog med modifikationer K = Foderoptagelses kapacitet Antager tildeling efter ædelyst og fysisk regulering af foderoptagelsen
73 Hvon bestemmes fylden af fodermidler? Fast værdi for kraftfoder (partikelstørrelse < 6 mm): FF = 0,22 pr. kg TS Variabel værdi for grovfoder: FF = 0,74 0,32*FE/kg TS (FE systemet) FF = 0,86 0,005*FK org. stof ( original ) Hidtil har der været korrigeret for TS% (<30) og bælgplante%
74 Mål: Én ligning for alt grovfoder Udgangspunkt i ligning fra DJF rap. 53: FF k = 0,86 0,005 x FK organisk stof Forskel til bælgplanter og helsæd udtrykkes ved lavere NDF indhold Ca. 50% NDF i græsensilage Ca. 10% enheder mindre NDF i majsensilage Nuværende system ca. 15% mindre fylde i majsensilage Ca. 1,5 % mindre fylde pr. % enhed mindre NDF
75 Den nye beregning af fylde! Grovfoder beregnes med én ligning, hvor FK organisk stof og NDF indgår FVL grov foder 0,94 0,86 FK_OS 0,56 exp 0,005 NDF 0, ,9
76 Korrektion for ensileringskvalitet Ikke kontinuerlig tørstofkorrektion (kun <30%) Vand er ikke problemet Nye analyseparametre for ensileringskvalitet Finsk ensilageoptagelsesindeks 100 0,00531(TA ) 4,765(ln(NH 3 -N) ln(50)) hvis TA > 80 g/kg TS og/eller NH 3 -N >50 g/kg total N korrigeres ensilageoptagelsen ned TA = mælkesyre + eddikesyre + propionsyre + smørsyre Bruges kun til grøn ensilage
77 Fyldeværdi Betydningen af syre indholdet for den korrigerede fyldeværdi 0,52 0,51 0,50 Græsensilage med en basisfylde på 0,47 0,49 0,48 Basisfylde 0,47 0,46 0, Total syre (g/kg TS)
78 Fyldeværdi Betydningen af ammoniak indholdet for den korrigerede fyldeværdi 0,50 Græsensilage med en basisfylde på 0,47 0,49 0,48 0,47 0,46 Basisfylde 0, NH3-N (g/kg N)
79 Fyldeværdien er ikke additiv! Der tages hensyn til: At den fysiologiske regulering slår til ved godt grovfoder og at NDF poolen i vommen øges ved dårligt grovfoder Dvs. at køerne mættes hurtigere med en ration med lav fylde I forsøg er det vist, at vompuljen af NDF stiger med stigende NDF-indhold i grovfoderet, dvs køernes kapacitet øges Ved basis-fylde <0,49 øges fylden og ved basisfylde >0,49 mindskes fylden
80 Eksempel på fyldeberegning Kl.græs Lav = 0,51 FV Kl.græs Høj = 0,43 FV 14,8 kg ts 1,2 FV Forskel i rationen 0,4 FV Ja, det er ulogisk, men det er fordi koens egenskaber flyttes over på foderets!
81 Korrektion af grovfoderets basisfylde Partikellængde på 8 mm er grænsen
82 Fyldeværdi af grovfoder Der tages hensyn til at: dårligt vommiljø sænker kd og kp = højere fylde Øget foderniveau øger passagehastighed = mindre fylde Derfor en beregning som tager hensyn til dette, (sukker+stivelses andel og s+s mængde) Øget S+S andel (270 g/kg TS) FV øges ( dårligere vommiljø) Øget S+S-niveau (>5500 g) FV reduceres (øget passagehastighed)
83 Fylden er ikke additiv - Substitutionseffekt Substitutionseffekten bygger på hvad der sker med grovfoderoptagelsen når man ændrer kraftfodertildelingen Når krf-andel øges, så stiger grovfoderets fylde med ca. 2% ift. basisfylden
84 Foderrationens fylde Foderrationens samlede fylde = Kg tørstof kraftfoder * Fyldekraftfoder + Fyldegrovfoder * substitutionseffekten + Korrektion ud fra grovfoderets basisfylde FVL _ int ake i DMI i FVL i j DMI j FVL j FVL _ const FVL _ r _ exp ression
85 Foderoptagelseskapacitet og fylde Koen Foder Stald og miljø Genetisk kapacitet Race Vægt Huld Tilvækst Paritet Ydelse Laktationsstadie Drægtighed Passagehastighed Sygdom Kemisk sammensætning Fordøjelighed Nedbrydningshastighed Passagehastighed Fysisk form Ensileringskvalitet Lugt og smag Hæmmende substanser Grøn = indgår i NorFor Orange = indgår indirekte Adgang til foder og vand Udfodringsfrekvens Fuldfoder separat foder Bundet løsdrift Areal og indretning Stress og social aktivitet Dagslængden Temperatur Fugtighed Afgræsningssystem
86 Foderoptagelseskapacitet (ICL) Stor race, øvrige (malkende) ICL = 2,82 * DIM 0,134 * e -0,0006*DIM DIM -0,55 + 0,091 * EKM + (( ) * 0,006) Stor race, øvrige (gold, <260 dage drægtig) ICL = 5,0 + (( ) * 0,006) Hvor DIM = Days in milk = dage fra kælvning EKM = Dagsydelsen i kg EKM
87 Foderoptagelseskapacitet kg EKM
88 STRUKTURSYSTEMET
89 Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent
90 Nyt struktur/tyggetidsindeks Nuværende system Tyggetid (min. pr. kg tørstof) = F * 3 * % træstof hvor F = findelingsfaktor, udtrykker en partikelstørrelse Nyt system Tyggetid (CI) = Ædetid (EI) + Drøvtygningstid (RI) med udgangspunkt i NDF, partikelstørrelse og hårdhedsfaktor
91 F-faktorens betydning for EI og RI
92 Nyt struktur/tyggetidsindeks Ædetidsindeks EI = 0,05 * NDF (g pr. kg ts.) * SizeE SizeE = Findelingsfaktor for ædetid Drøvtygningsindeks RI = 0,1 * NDF (g pr. kg ts.) * SizeR * Hårdhedsfaktor SizeR = Findelingsfaktor for drøvtygning
93 Beregning af Hårdhedsfaktor Hårdhedsfaktor = 0,75 + indf/1000 Variation 0,75 1,25 Eksempel: Tidlig græs indf~ 0 Hårdhed = 0,75 Ældre græs 25% indf, indf/1000 = 0,25 Hårdhed = 0,75 + 0,25 = 1,0 Byghalm: indf/1000 = 0,32 Hårdhed 1,07 Lucerne: indf/1000 = 0,5 Hårdhed 1,25
94 Nyt struktur/tyggetidsindeks Type af behandling Fint formalet Grov formalet Valset Snittet Usnittet Partikelstørrelse Sold < 2 mm Sold >2-4 mm >4-6 mm TCL >6-40 mm TCL > 40 mm Eksempel på fodermidler Korn, pelleteret kraftfoder og Oliekager Græs, helsæd, majs og foderroer EI, Min./kg ts. RI, Min./kg ts. 4 0,05 * NDF * SizeE 0 0,1 * NDF * SizeR * Hårdhedsfaktor
95 Eksempel på tyggetider Byg, fin formalet Byg, groft Roepiller Kløvergræsensilage formalet / valset mid. FK Majsensilage mid. FK Vårbyghalm TCL 2 2, SizeE 0,56 0,56 0,62 0,89 0,76 0,99 SizeR 0,27 0,29 0,56 0,99 0,93 1,00 Hårdhedsfaktor 1,06 1,06 0,83 0,98 1,09 1,13 Ædetid (min kg/ts) Drøvtygningstid (min kg/ts) Tyggetid (min/kg ts) Tyggetid i det gamle system
96 Tyggetid (min/kg TS) TSL's betydning for tyggetiden af grovfodermidler 65 Majsensilage Græsensilage Byghelsædsensilage TSL (mm)
97 Hvordan forestiller vi os struktursystemet skal anvendes i NorFor Plan? Som foderplanskontrol Anbefaling for minimumstyggetid pr. kg tørstof (minimumværdi eller interval) Min. 32 minutter pr kg tørstof, men det bør ses som et interval, min. Afhængig af fodringsprincip og vombelastningstal Skal på sigt måske integreres i modellen
Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet
Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks
Læs mereFoderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereKonsekvenser af det nye fodervurderingssystem
Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Ole Aaes og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 41 - Indledning Kvægbrugets organisationer i 4 Nordiske lande (Island, Norge, Sverige og Danmark), er enige om at
Læs mereBeskrivelse af NorFor Plan
December 2006 Beskrivelse af NorFor Plan Version 1 Sammenfattet af NorFor projektgruppen Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 Modelstruktur... 3 2. Inddata... 4 Dyre- og managementoplysninger... 4
Læs mereNorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor
30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereNorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mereDrøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereFODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereStivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereFoderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Foderanalyser Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Foderanalyser Hvad er det relevant at analysere? I hvilke
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereUDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER
UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER M.R. Weisbjerg, Mogens Larsen, Peter Lund, Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum Nicolai I. Nielsen SEGES Fodringsdag 2018, tirsdag 11 september,
Læs mereAlternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve
Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 3 Slagtekalve Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg Milokorn (Sorghum bicolor L.) Små hårde frø (2-3 mm) Findeling nødvendig
Læs mereMajs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereNyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereSEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring
Sorø 6/1-017 Niels Bastian Kristensen KOENS VINKEL. GIV HENDE DEN BEDST MULIGE OVERGANG FRA GOLDPERIODE TIL LAKTATION. Succesfuld laktation er når vi lykkes med kritiske overgange og langvarig stabilitet
Læs mereMælkens klimaaftryk beregnet i DMS
Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Nicolaj I. Nielsen HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Foder og metan er centrale for klimaaftrykket Foderets klimaaftryk Metan fra omsætning af foderrationen DMS
Læs mereGOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereNettoudbytte og foderværdi
Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereFlere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereUdredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på
Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard
Læs mereOptimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereProteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereFodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs merePRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER
Fodringsdagen 1. september 2015 Herning Kongrescenter Niels Bastian Kristensen PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER TMR OG PMR ANALYSER I KMP-FULDFODER Variabel PMR TMR Antal analyser 755 574 Tørstof,
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereNorFor evaluering: Karoline-modellen
NorFor evaluering: Karoline-modellen ALLAN DANFÆR Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Sammendrag Karoline er en dynamisk, mekanistisk heldyrsmodel af lakterende køer. Modellen kan bl.a.
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereKERNEN I KORNOPBEVARING
Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereAfsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mere