AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi."

August Christiansen
5 år siden
Visninger:

1 Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø

2 Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold. Der er også tendens til frigørelse af jordens ler partikler under våde forhold med deraf følgende risiko for skorpe-dannelse og problem med såbedstilberedning. Har betydning for: risiko for pakning, hvor bekvem jorden er krummestabilitet i vand Mogens H. Greve,, 2012

3 3

4 Hvad sker der når ler kommer i overskud?? Jordens organisk stof binder mineralpartiklerne (ler og sand) sammen. Ved lavt indhold af organisk stof og nedbør frigives lerpartikler (A). Hvis leret bliver i jorden kan det efterfølgende danne flokke af lerpartikler og organisk materiale (B) eller en cementering (C) som giver skorpe og/eller hårde knolde. A B C 4

5 Er der grund til bekymring?? En analyse af data fra Landsforsøgene viser, at det ikke er muligt at vise nogle positive effekter af øget organisk materiale i jorden på hverken udbyttepotentiale eller kvælstofoptagelseseffektivitet (Sander Bruun, KU, Plantekongressen 2012). Lavt organisk kulstofindhold kan medføre: Mindre humusdannelse Dårlig struktur Større risiko for udvaskning af næringsstoffer Ringere vandholdende evne Dårligere luftskifte Ringere fremspiring Ringere plantevækst 5

6 Er der grund til bekymring?? En analyse af data fra Landsforsøgene viser, at det ikke er muligt at vise nogle positive effekter af øget organisk materiale i jorden på hverken udbyttepotentiale eller kvælstofoptagelseseffektivitet (Sander Bruun, KU, Plantekongressen 2012). Lavt organisk kulstofindhold kan medføre: Mindre humusdannelse Dårlig struktur Større risiko for udvaskning af næringsstoffer Ringere vandholdende evne Dårligere luftskifte Ringere fremspiring Ringere plantevækst 6

7 Jordkvalitet - jordfrugtbarhed Jordens fysiske egenskaber (JB typer) Struktur, vandholdende evne og CO 2 Jordens kemiske egenskaber (Frugtbarhed) Frigivelse og binding af næringsstoffer, tilgængelighed af mikronæringsstoffer Jordens biologiske egenskaber (Frugtbarhed) Mikrober Sabine Ravnskov

8 Hvad er jordens kulstof indhold? Jorden indeholder ca. 150 tons kulstof ha -1 (0-100 cm), hvor langt størstedelen er bundet i organisk stof 30% er omsætteligt indenfor år, resten tager ~100 år For afgrøderester tilbageholdes ca. 15% af den tilførte kulstof mængde Eksempel for frøgræs: 6 tons halm ha -1 med 40% kulstof = 2,4 tons C ha % omsættes = 0,7 tons kulstof ha -1 over år ~30 kg C ha -1 En efterafgrøde vil øge kulstofindlejringen med ca. 200 kg C ha -1 8

9 Hvad skal indholdet af kulstof minimum være? Lerholdige jorde bliver vanskelige at bearbejde, når indholdet af organisk kulstof kommer under ca. 1%, svarende til ca. 1,7% organisk stof (Schjønning, 2004) Den kritiske grænse for organisk kulstof er 1 til 2,5% (Vågen, 2000) Der findes ikke nogen eksakt skala for betydning af kulstof for jordens dyrkningskvalitet, da andre faktorer også spiller ind (Kristensen og Jørgensen, 2012) 9

10 Ændring i C indhold fra 1987/88 til 1998/99(13 til 93 målepunkter pr JB) 10

11 Hvorfor er kulstof indholdet faldet? Ensidig korndyrkning med fjernelse af halmen udpiner jorden 1.5 Organisk C (%) Halm nedmuldet Halm afbrændt Halm fjernet LSD År fra start af nedmuldning 0-20 cm, Rønhave (JB7) Per Schjønning, 2004

12 Hvorfor er kulstof indholdet faldet? Ensidig korndyrkning med fjernelse af halmen udpiner jorden 1.5 Organisk C (%) Halm nedmuldet Halm afbrændt Halm fjernet LSD.05 50% af halmen i region Sjælland anvendtes til fyring i År fra start af nedmuldning 0-20 cm, Rønhave (JB7) Per Schjønning, 2004

13 Ensidig dyrkning af vårbyg Ved anlæg Efter høst Halm fjernet Halm nedmuldet %C (0-25 cm) 1,98 1,77 1,86 Relativt Ni forskellige forsøgssteder over 10 år, Videnscentret for Landbrug 1984 Selv ikke hvis vi nedmulder alt halmen kan vi opretholde jordens %C 13

14 Vi skal ikke glemme gødningsværdien af halmen!! Afgrøde Vårbyg Vinterhvede Frøgræs Kg./kr. pr.ha Kvælstof Fosfor 2,7 3,4 14,9 Kalium Gødningsværdi pr. ha* Gødningsværdi pr ha. kg halm 0,11 0,13 0,24 *50% udnyttelse af kvælstof og 100% udnyttelse af fosfor og kalium. Efter Nørgaard og Yding, Tidsskrift for Frøavl nr

15 Der er rift om landbrugets kulstof 30% vedvarende energi i 2020 kræver mere biomasse fra landbruget. 50% af halmen i region Sjælland anvendes til fyring. Jorden er det andet største CO 2 lager Pas på med at sælge biomassen for billigt!! Husk gødningsværdien af halmen 15

16 Kvælstofretention 16

17 Hvad skal I tage med hjem? Ændringer i jordens kulstofpulje sker over lang tid og ændringer i dyrkningspraksis viser sig først efter mange år Jordens indhold af ler har betydning for hvilket niveau af kulstof der kan anses som kritisk lavt Med kornrige sædskifter er det vanskeligt at fastholde jordens kulstofindhold Nedmuldning af halm og efterafgrøder har en positiv effekt på jordens indhold af kulstof, mens nedmuldning af halmen kan ikke gøre det alene Vi har ingen resultater der viser en positiv sammenhæng mellem jordens kulstofindhold og udbytte 17

18 Tid til spørgsmål Bedre dræning Reduceret trækkraftbehov Frugtbar jord Reduceret udvaskning Mere mikrobiel aktivitet 18

Relaterede dokumenter

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi