Hedgefonde Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen

Transkript

1 Investor Danske Invest 2016 Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen En introduktion til aktivklassen Kan give mere stabilitet i en portefølje Mindre løbende kursudsving end aktier

2 Derfor kan hedgefonde styrke porteføljen er en lidt overset aktivklasse i mange investorers porteføljer, selv om fondene kan have interessante egenskaber både når det gælder risikospredning og afkastprofil. I bedste fald kan hedgefonde levere et positivt afkast uafhængigt af den overordnede udvikling på de finansielle markeder, og samtidig har hedgefonde historisk set en lavere risiko end aktier. Af Michael Petry, chef for hedgefonde i Danske Capital og chefporteføljerådgiver for flere hedgefonde i Danske Invest. I 1949 etablerede den amerikanske finansjournalist og sociolog Alfred Winslow Jones verdens første moderne hedgefond. Hans koncept gik i al sin enkelthed ud på at reducere risikoen i fondens aktieinvesteringer ved at kombinere lange og korte aktiepositioner. Hvor en lang position er et traditionelt aktiekøb, er en kort position modsat en investering i, at en aktie v il falde i kurs også betegnet at gå kort i en aktie eller at shorte. Og ved hjælp af korte positioner hedgede Alfred Winslow Jones sin risiko dvs. afdækkede sin portefølje mod generelle kursfald i aktiemarkedet. Hv is hele aktiemarkedet faldt over en bred kam, v ille han godt nok få et tab på sine lange aktiepositioner, men til gengæld v ille hans korte positioner give en gev inst. For verdens første hedgefond var målet dermed at reducere risiko, og det er stadig et v igtigt mål for de fleste hedgefonde. Samtidig har mange hedgefonde den egenskab, at deres afkast i større eller mindre grad udv ikler sig uafhængigt af den overordnede udv ikling på de finansielle markeder. En del hedgefonde stræber faktisk ef ter at være markedsneutrale, hv ilket er især velegnede for den langsigtede investor, der lægger vægt på et stabilt afkast gennem en stor spredning i porteføljen. v il sige, at de sigter mod at skabe positive afkast, uanset om de finansielle markeder stiger eller falder. Det er en attraktiv egenskab i en portefølje, for risikospredning handler i bund og grund om at sprede sine investeringer på forskellige aktiver, der ikke sædvanligv is bevæger sig i takt med hinanden. Med god spredning af porteføljen på tværs af aktiver kan den dygtige porteføljeforvalter i sidste ende få en stærkere og mere stabil porte følje, der har mindre løbende udsv ing i værdien og giver et højere risikojusteret afkast. Det er i den kontekst, man som investor skal se værdien af hedgefonde i en portefølje, hv is aktivklassen vel at mærke passer til ens investeringsprofil. Flere investeringsværktøjer i hedgefonde I dag er der på verdensplan flere end hedgefonde. Mange af dem kan i v id udstrækning sammenlignes med traditionelle investeringsforeninger, men hedgefondene har v idere rammer for deres investeringer f x når det gælder mulighederne for gearing af investeringer og brug af finansielle instrumenter som optioner og futures til at gå kort i værdipapirer. Når det er sagt, kan forskellige hedgefonde imidlertid være som dag og nat. Fondene kan have v idt forskellige strategier og med fokus på forskellige aktivklasser som aktier, obligationer, valuta, råvarer, kreditobligationer mv. Nogle fonde er forsigtige, andre er langt mere aggressive og risikov illige, og hvor nogle fonde hv iler på 2

3 EN SHORTHANDEL KORT FORTALT har mulighed for at gå kort i værdipapirer også betegnet at shorte og det er en vigtig del af deres investeringsunivers. En shorthandel er en investering i, at et aktiv vil falde i kurs, og det kan i princippet bedst forstås ved, at investor fx låner en aktie og sælger den i aktiemarkedet for senere at købe den tilbage igen. Er kursen faldet, så kan investor købe aktien tilbage til en lavere kurs og har dermed opnået en gevinst. Er kursen modsat steget, får investor et tab. en enkelt strategi, opererer andre fonde med en bred v if te af strategier. Muligheden for at gå kort i værdipapirer er dog en hjørnesten i de fleste hedgefonde. Dermed kan porteføljeforvaltere f x investere i, at nogle aktier eller obligationer relativt set v il klare sig bedre end andre uanset hvordan markedet i øvrigt udv ikler sig. ET EKSEMPEL: Vurderer en porteføljeforvalter, at medicinalaktier i en periode v il klare sig bedre end finansaktier, kan hedgefonden gå lang i medicinalaktier og gå kort i finansaktier. Holder porte føljeforvalterens forventning stik, v il fonden få en gev inst, uanset om aktiemarkedet generelt er steget eller faldet. Blot medicinalaktierne er steget mere end finansaktierne eller faldet mindre. Men går det modsat forventet, v il hedgefonden til gengæld indkassere et tab, så i dette eksempel afhænger fondens afkast altså alene af porteføljeforvalterens evner til at udvælge de rigtige sektorer og værdipapirer i forhold til hinanden. Lavere historisk risiko end for aktier Of te benytter porteføljeforvalterne i hedgefonde sig af ganske avancerede strategier i forsøget på at udnytte de skævheder og muligheder, som de løbende spotter i de finansielle markeder. Kombineret med fondenes større investeringsmæssige frihedsgrader herunder ikke mindst muligheden for at investere i faldende kurser har det på godt og ondt været med til at give hedgefonde et skær af mystik. Samtidig har hedgefonde i tidens løb været involveret i en række kontroversielle episoder, der fra tid til anden har kastet et negativt skær Ofte benytter porteføljeforvalterne i hedgefonde sig af ganske avancerede strategier i forsøget på at udnytte de skævheder og muligheder, som de løbende spotter i de finansielle markeder. over aktivklassen som da nogle hedgefonde under finanskrisen tjente milliarder af dollar på at spekulere mod de såkaldte subprimelån i USA, eller da den store amerikanske hedgefond, Long Term Capital Management, under dramatiske overskrif ter kollapsede i Hovedparten af de mange tusinde hedgefonde i verden er imidlertid hverken v ilde eller aggressive. De investerer blot anderledes end traditionelle fonde og kan på den måde bidrage til en attraktiv risikospredning i porteføljen. Ser man på afkastet fra hedgefonde over de seneste 10 år, har det brede Hedge Fund Index fra den schweiziske bank Credit Suisse fra 2005 til 2015 givet et gennemsnitligt årligt afkast på 4,27 pct., opgjort i euro. Til sammenligning har de globale aktier i indekset MSCI World All Countries i samme periode givet et gennemsnitligt årligt afkast på 6,18 pct. Endnu mere interessant er det imidlertid at 3

4 sammenligne risikoen i form af størrelsen af de løbende udsv ing i afkastet. Her har globale aktier i samme periode haf t en risiko (beregnet som annualiseret standardaf v igelse) på 13,44 pct., mens tallet blot er 5,83 pct. for Credit Suisse Hedge Fund Index. Altså en langt mindre risiko målt på størrelsen af de løbende udsv ing. Tallene for Credit Suisse Hedge Fund Index skal dog betragtes med det forbehold, at det er et overordnet indeks, der spænder over hedgefonde med v idt forskellige aktivklasser og strategier. Vil man et lag dybere, har Credit Suisse også indeks for enkelte strategier og aktivklasser, men det generelle billede er også her, at hedgefonde historisk har en lavere risiko end en traditionel investering i aktier. Men som alle andre investeringer kan hedgefonde naturligv is også opleve kortere eller længere perioder med negativt afkast, og det skal man være bev idst om som investor. I sidste ende er hedgefondene ikke bedre end porteføljeforvalternes strategier og deres evner til at udvælge de rigtige værdipapirer. En naturlig del af porteføljen I dag indgår hedgefonde som en naturlig del af porteføljen hos mange professionelle investorer. Det gælder blandt andet for de store amerikanske universitetsfonde de såkaldte endowment funds der traditionelt har mange alternative investeringer i deres porteføljer. Harvard og Yale University råder over de to største endowment funds med mere end 60 milliarder dollar under forvaltning tilsammen, og ved seneste årsopgørelse pr. 30. juni 2015 havde Harvard placeret 16 pct. af formuen i hedgefonde, mens tallet for Yale var 17,4 pct. I deres porteføljer går hedgefonde under betegnelsen absolute return-fonde, hv ilket netop afspejler fondenes mål om et positivt absolut afkast uanset udv iklingen på de f inansielle markeder. er især velegnede for den langsigtede investor, der lægger vægt på et stabilt afkast gennem en stor spredning i porteføljen. Den optimale andel af hedgefonde i en portefølje afhænger dog fuldstændigt af den enkelte investors investeringsprofil, herunder tidshorisont og risikov illighed, samt naturligv is det konkrete valg af hedgefonde. Og som med andre aktivklasser gælder det også om at sprede sin risiko på tværs af hedgefonde, for der kan være stor forskel på afkastet og risikoen fra fond til fond også for fonde, der umiddelbart følger den samme investeringsstrategi. AFKAST OG RISIKO FOR AKTIER VS. HEDGEFONDE ( ) Det globale aktiemarked har de seneste 10 år givet et gennemsnitligt årligt afkast, der ligger knapt 2 procentpoint over det gennemsnitlige afkast for hedgefonde men risikoen i form af de løbende udsving har til gengæld været langt højere. (Credit Suisse Hedge Fund Index) Globale aktier (MSCI World All Countries) 4,27 % Årligt gennemsnitligt afkast (annualiseret) 6,18 % 5,83 % KURSUDVIKLING FOR AKTIER VS. HEDGEFONDE ( ) Over de seneste 10 år har globale aktier givet et højere akkumuleret afkast end hedgefonde generelt, men med større udsving. Aktiekurserne faldt mere under finanskrisen, men er siden steget mere. (Credit Suisse Hedge Fund Index) Globale aktier (MSCI World All Countries) 13,44 % Risiko (standardaf v igelse) Fig % 12 % 10 % 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % Fig. 02 Index Kilder: Credit Suisse Hedge Fund Index og MSCI World All Countries, gross data, opgjort i EUR for perioden Risiko er beregnet som annualiserede standardafvigelser ud fra månedlige afkastdata. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, og afkast kan blive negative

5 Disclamer: Det er forbundet med risiko at investere i hedgefonde, og man kan i værste fald tabe hele sin investerede kapital. anvender gearing, og det kan være med til at accellerere tab. Tal altid med en rådgiver, inden du foretager en investering, og få afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil herunder din risikovillighed, tidshorisont og tabsevne. Danske Capital, en division af Danske Bank A/S, har udarbejdet dette materiale til orientering, og det udgør ikke investerings-rådgivning. Du opfordres til at drøfte eventuelle dispositioner på baggrund af materialet med din investeringsrådgiver. Danske Invest, en div ision af Danske Bank A/S Holmens Kanal København K CVR-nr