Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi

Transkript

1 Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi

2 Energipolitiske udfordringer Energisystem under forandring kraftvarmeproduktion under pres. Behov for investeringer og tilpasninger fra både producenter og forbrugere. Usikkerhed om fremtidig regulering betyder usikre investeringer mange producenter afventer signaler fra Christiansborg. Markedsaktørerne har brug for Stabilitet Realistiske og troværdige løsninger!

3 To temaer i investerings-diskussionen 1. Forsyningssikkerhed 2. Selskabs- og samfundsøkonomi

4 Kraftværker spiller nøglerolle i fleksibelt energisystem - Ikke kun på elsiden Kraft(varme)- værker Vind Udlandsforbindelser Elleverandør Ja Ja Afhængig af situation i udland Eloverskud Nej Delvist Afhængig af situation i udland Elunderskud Ja Nej Afhængig af situation i udland Stejlere ramper Ja Nej Ja Ja Forbrug (kræver særlig fokus af få fleksibilitet i forbruget) Nej, kan kun flytte elforbrugstidspunktet Ja Ja Behov for balancering Systembærende egenskaber Ja Nej Ja Ja Ja Nej Delvist Nej Varmeleverandør Ja Ikke direkte, men i fremtiden via el til varme Nej, ikke direkte -

5 kr/mw/år Priserne på elmarkedet er nedadgående - pres på indtjeningen Udvikling i dækningsbidrag 1,200,000 1,000, , , ,000 Bio Kul 200, Dækningsbidrag vist før finansielle poster og faste omkostninger frem til 2019 for kul- og biomassekraftvarmeværker med variabelt varmegrundlag på timer. Kilde: Dansk Energi Heraf skal de faste omkostninger dækkes. Er i omegnen mio. kr. for biomassekonverteret kraftvarmeværk afhængig af varmegrundlag og fordelingen mellem el- og varmesiden. Fortjeneste går i nul eller er negativ særlig for kraftvarmeværker med lille varmegrundlag.

6 Stort skred i indenlandsk kraftværkskapacitet Central kapacitet ned 35% siden 2008 Fremskrivning mod 2025 viser yderligere fald Kilde: Energistyrelsens præsentation ved midtvejsworkshop omkring energiaftalens analyser, 23. august 2013

7 Tilsvarende fald i kraftværkskapacitet i EU 10 GW Oveskydende kapacitet Scenarie Conservative FR AT BE DE DK FI GB NL NO PL SE Kilde: ENTSO-E

8 Udlandet har indført eller er på vej med tiltag Kapacitetsmarked i Tyskland betyder sandsynligvis færre prisspidser og lavere indtjeningsmulighed for danske værker. Bedre rammevilkår i Tyskland betyder at nye værker placeres i Flensborg og ikke Sønderborg. Vigtigt at Danmark følger udviklingen i udlandet nøje og forbereder løsningsmodel.

9 kr/mwh Usikkert investeringsklima - skæve incitamentsstrukturer Stor forskel på god selskabsøkonomi og god samfundsøkonomi. Stiller selskaber i et dilemma: Enten dårligere løsninger for selskabet eller for samfundet. Energistyrelsens fjernvarmerapport belyser, at dette særligt er tilfældet udenfor de centrale varmeområder. Varmepris i 2020 inkl. faste omkostninger Selskabsøkonomisk "Samfundsøkonomisk" (Ekskl. afgift og støtte, samfundsøk. gaspris) 0 Kilde: Dansk Energi. Note: Uden FSA.

10 Et decentralt gaskraftvarmeværks dilemma - et eksempel Lave elpriser presses kraftvarmeproduktion ud. Kedeldrift på gas overtager varmeproduktion. Pres på investeringsbeslutning om en billigere løsning. Bortfald af grundbeløb har ændret business casen. Den samfundsøkonomiske løsning - Gaskraftvarme Den selskabsøkonomiske løsning: 1. prioritet - Fliskraftvarme. Kan ikke konkurrere samfundsøkonomisk med gaskraftvarme. Krav i projektbekendtgørelsen. Stor usikkerhed ift. regulatoriske forhold pga. stor investering. 2. prioritet - Varmekedel på biomasse. Ej lovlig som grundlast jf. projektbekendtgørelsen. Konklusion Gaskraftvarme beholdes med høje varmepriser til følge. Varmepumpeløsning undersøges mht. god samfundsøkonomi i det konkrete tilfælde. Økonomien i varmepumper er dog forringet (for meget?) ved bortfald af forsyningssikkerhedsafgift.

11 Energipolitiske fokuspunkter Stabilitet Realistiske og troværdige løsninger Og hvad kan så give det mere konkret. Politisk stillingtagen til niveauet for dansk selvforsyning vil vise, hvad vej vi vil i Danmark. Der er behov for en præcis definition af forsyningssikkerhedsbegrebet og indsigt i forudsætninger og beregningsparametre. Nyt marked for fleksibilitets/kapacitetsbetaling skal udvikles. Selskabsøkonomi og samfundsøkonomi har bevæget sig (for) langt væk fra hinanden. Godkendelsessystemet udfordres. Måske tiden er inde til at værdisætte forsyningssikkerhed og klimamålsætninger? Måske tiden er inden til at vælge central godkendelse fremfor lokal?

12 Læs mere og tilmeld dig på

13 Tak for opmærksomheden Charlotte Søndergren