AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Kan gødning afhjælpe manganmangel?

Transkript

1 AfgrødeNyt NR september 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Kan gødning afhjælpe manganmangel? Aktuelt i marken Det ser ud til, at sommeren har forladt os, og temperaturerne bliver lidt mere normale for årstiden. Men endnu er der ikke kommet regn, og mange steder er jorden meget tør. Effekten af at udbringe jordmidler er derfor ikke optimal. Problemet er, at effekten på større ukrudt vil være endnu ringere. Derfor kan det være problematisk at udsætte sprøjtningen, til der kommer regn. Derfor anbefaler vi at køre med jordmidlerne som planlagt, men gør det om aftenen, kør gerne med l vand pr. ha og store dråber. Hvis du ikke har fået ukrudtssprøjtet med Boxer og DFF til planlagt tid, kan det være, at du skal skifte til andre ukrudtsmidler eller supplere det allerede planlagte. Det gælder f.eks. hvis der er spildraps med mere end 2 løvblade. Her kan det blive nødvendigt at supplere med f.eks. 3-4 g Lexus pr. ha. Hvis det f.eks. er rajgræs, der har fået mere end 1½ blad, så skal Boxer suppleres med f.eks. Othello eller Atlantis. Selv om vi har haft det tørt, så husk at kigge efter snegle i vintersæden især med forfrugt vinterraps, frøgræs eller hvor der har været meget grønt i bunden af forfrugten. Sneglene kan ikke bare æde det nyfremspirede korn, men også kernerne, så de ikke spirer. Der er stor forskel på, hvor mange rapsjordlopper vi fanger i de gule fangbakker. Generelt forventer vi dog relativt mange rapsjordlopper i dette efterår. Derfor anbefaler vi en sprøjtning mod rapsjordloppens larve fra omkring 1. oktober i alle rapsmarker, bortset fra de marker, hvor der er fangbakker og ikke er fanget over skadetærsklen. Hvis du skal køre gylle på vinterrapsen, så er fristen for udbringningen 30. september. Men du skal være opmærksom på, at rapsen bør have 3-4 løvblade for at undgå svidningsskader. I de tidligst såede vintersædsmarker kan der være behov for at sprøjte med mangan. Den tørre jord giver en større risiko for manganmangel

2 end normalt. Hvis du har marker/ områder, hvor der hvert år optræder udbredt manganmangel, så kan det også være en god idé at udsprede en mindre mængde svovlsur ammoniak eller eventuelt DAPgødning. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Vi finder en del bladlus i de tidligt såede vintersædsmarker. Her anbefaler vi at bekæmpe bladlusene, når kornet har 3-4 blade. Det vil sige, at det er for tidligt at medtage lusemiddel, når markerne ukrudtssprøjtes. Du kan stadig tilmelde dig lusetjek, hvor vi holder øje med bladlus i din vintersæd for dig. Kan gødning afhjælpe manganmangel? Siden efteråret 2012 har vi flere gange udført forsøj, for at afklare, hvordan vi med kvælstoftilførsel nedsætter risikoen for manganmangel i vintersæd på erfaringsmæssige manganfølsomme områder. Når vi kalder dem forsøj, er det fordi det ikke er egentlige forsøg med f.eks. gentagelser. På trods af det, så tør vi godt komme med en række anbefalinger. Mangansprøjtning Du skal fortsætte med mangan sprøjtninger, som du plejer. Kvælstoftilførsel skal supplere sprøjtningen med mangan og ikke erstatte den. Kvælstof Det er meget små kvælstofmængder, der skal til for at gøre en forskel. Vi har set en positiv effekt af 10 kg kvælstof pr. ha, men når vi gøder de kendte manganfølsomme områder, hvor vintersæden erfaringsmæssigt lider under manganmangel, bør der bruges kg kvælstof pr. ha. Kvælstoftyper Vi har set god virkning af den almindelige N 27 og NPK , men også set at svovlsur ammoniak er bedre, så vi er ikke i tvivl om, at det lønner sig at købe svovlsur ammoniak, selvom maskinhuset er fyldt med N 27. Hvor fosfortallene er meget lave, kan kvælstof tildeles i diammoniumfosfat (DAP), der ligesom svovlsur ammoniak virker meget forsurende. I efteråret 2012 tildelte vi N 27 og diammoniumfosfat til vinterbyg i forsøgsmarken. Der var ikke manganmangel i forsøget, men væksten var synligt hurtigere, hvor der var tildelt diammoniumfosfat. Tidspunkt for tilførsel af kvælstof Vi har udelukkende tildelt kvælstof efter såning. Tilførslen er sket fra begyndelsen til slutningen af oktober. Det giver stof til eftertanke, at vi så lang tid efter såning har set positive resultater. Normalt vil vi tilråde små kvælstofmængder placeret ved såning, hvis muligheden er der eller bredspredning umiddelbart efter. Det gælder marker sået til normal tid. I de tidligt såede marker, anbefaler vi ikke at gøde i forbindelse med såningen, da vi frygter for kraftig vækst. I de tidligt såede marker, bør en tildeling af en lille mængde kvælstof derfor vente til oktober. Vores forsøj de foregående år kan altså ikke afklare, hvilket tidspunkt der er bedst, men trøste de langsommelige med, at der også er god virkning i oktober måned. I år vil vi i vores forsøj kigge på tidspunktet for tildelingen. Kvælstoftilførsel, hvor der ikke er risiko for manganmangel Efter frøgræs, hvor der er nedarbejdet meget organisk materiale, har gamle forsøg vist merudbytter. I en periode, for måske 20 år siden, gav vi derfor nogen gange kvælstofgødning om efteråret til hvede efter frøgræs, men denne praksis ophørte, sandsynligvis pga. kvælstofkvoterne. Men det må stadig være rigtigt, at hvis der er nedarbejdet meget organisk materiale i jorden, er der mindre tilgængeligt kvælstof i jorden om efteråret, så det ved sen såning kan være aktuelt at give lidt kvælstof. I sent sået hybrid vinterrug på sandjord, og det er vel efter d. 25. september i år, vil kg kvælstof pr. ha styrke buskningen. Ellers kan det kun undtagelsesvis være på erfaringsmæssigt meget næringsfattige jorder uden husdyrgødning i sædskiftet, hvor det kan være aktuelt at give lidt kvælstof om efteråret. Hvor der ikke er risiko for manganmangel, er kvælstoftypen ikke afgørende, så en almindelig N 27 gødning, hvor halvdelen er kvælstoffet er på nitratform, vil være udmærket. I alle tilfælde, hvor der efterårsgødes, vil det være en god ide at undlade et par kørespor, så der kan samles erfaringer til følgende år. 2

3 IPM FOREBYG RESISTENS MOD INSEKTMIDLER UDFORDRING Når skadedyrene udvikler resistens mod et skadedyrsmiddel, får du ikke længere effekt, når du sprøjter. Risikoen for resistens stiger, når midler med samme virkemekanisme bruges ofte. Skadedyrsmidlerne i dansk landbrug beror på få forskellige virkemekanismer, og hovedparten af sprøjtningerne udføres med midler med en og samme virkemekanisme, nemlig pyrethroider. Derfor er det ikke så let at forebygge resistens ved at skifte mellem midler eller blande midler med forskellig virkemekanisme. I Danmark ser vi i dag resistens hos glimmerbøsser og rapsjordlopper. GLIMMERBØSSER REV. AUG 2016 SÅDAN FOREBYGGER DU RESISTENS Sprøjt kun efter behov. Det vil sige, når de vejledende bekæmpelsestærskler er overskredet. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES OVERSIGT OVER GODKENDTE SKADEDYRSMIDLER INSEKTMIDDEL ANVENDES MOD CARBAMATER Pirimor ( pirimicarb) Bladlus i flere afgrøder NEONICOTINOIDER Mospilan (acetamiprid) Bladlus og coloradobiller i kartofler Mundus (clothianidin) Bejdsning mod skadedyr i roer Gaucho, Prestige (imidacloprid) Bejdsning mod skadedyr i roer og kartofler Biscaya (thiacloprid) Skadedyr i raps, mindre anvendelse mod bladlus i vinterbyg efterår Cruiser (thiamethoxam) Bejdsning mod skadedyr i vinterraps (dispensation i sæson 2017) PYRETHROIDER Fastac (alpha-cypermethrin) Mange forskellige skadedyr Cyperb (cypermethrin) Mange forskellige skadedyr Nexide (gamma-cyhalothrin) Mange forskellige skadedyr Karate og Kaiso Sorbie (lambda-cyhalothrin) Mange forskellige skadedyr Mavrik (tau-fluvalinat) Flere forskellige skadedyr PYRIDINCARBOXAMIDER Teppeki Bladlus i kartofler og korn PYRIDIN-AZOMETHINER Plenum Glimmerbøsser i raps ANDRE Avaunt (indoxacarb) Glimmerbøsser i raps VIDSTE DU? SENE SPRØJTNINGER GIVER FLERE GLIMMERBØSSER ÅRET EFTER Hvis du sprøjter mod glimmerbøsser fra begyndende blomstring, slår du også snyltehvepsene ihjel, som ellers dræber procent af glimmerbøssens larver. Dermed får glimmerbøsserne gode muligheder for at opformere sig til den kommende vækstsæson. Når du sprøjter inden begyndende blomstring, er der kun få snyltehvepse klækket, og dermed bevarer du glimmerbøssernes fjender i marken. I Danmark er resistens hos glimmerbøsser mod pyrethroider meget udbredt. Det gælder alle pyrethroider, men Mavrik virker lidt anderledes og har effekt. Pyrethroiderne, Mavrik undtaget, kan derfor ikke bruges mod glimmerbøsser. Behov for bekæmpelse i vinterraps Antal biller pr. plante: tidligt knopstadium 6-8 sent knopstadium 8-10 RAPSJORDLOPPER FOTO: ERIK PEDERSEN I Tyskland, og siden 2014 også i Danmark, er der fundet begyndende resistens mod pyrethroider hos rapsjordlopper. For at forebygge resistens er det vigtigt kun at sprøjte efter behov. Sæt gule fangbakker ud i marken, så får du den mest præcise information om behovet. Behov for bekæmpelse De voksne larver bekæmpes, hvis over 10 procent af bladarealet er bortgnavet. Gælder til og med 4-løvbladsstadiet. Der er behov for at bekæmpe larver, hvis der fanges mere end 25 rapsjordlopper pr. fangbakke indenfor tre uger. Anvend to fangbakker pr. 10 ha. KONTAKT Ghita Cordsen Nielsen, landskonsulent SEGES Planter & Miljø gcn@seges.dk / Læs mere: SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E info@seges.dk W seges.dk 3

4 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr vne@centrovice.dk

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 VIGTIGE DATOER 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5 6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 gælder forbuddet fra høst til 1. oktober og på JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. 1. oktober: der må ske jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder på JB oktober: ukrudt og spildfrø må nedvisnes på arealer med forbud mod jordbearbejdning. 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 28. september Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8