Dilatationsfuger En nødvendighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dilatationsfuger En nødvendighed"

Transkript

1 Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner). Disse problemer kan dog relativt let undgås ved at sikre den nødvendige fleksibilitet i muren gennem dilatationsfuger og binderfri hjørner. Dilatationsfuger er ikke kønne og under projekteringen forsøges antallet derfor minimeret og i nogle tilfælde glemmes de helt, hvilket dog ikke er hensigtsmæssigt, da risikoen for skader og store omkostninger er høj. Hvad er en dilatationsfuge En dilatationsfuge er en gennemgående adskillelse i formuren, der sikrer, at væggene på hver side af fugen kan bevæge sig, uden at store kræfter og bevægelser videreføres i den hosliggende væg og på den måde hindres en opsummeret bevægelse. Dilatationsfugen udføres normalt med bagstop og udvendig gummifuge. Dilatationsfugen kan være lodret eller løbe zig-zag i fugerne (Dilatationsfuger kan også være vandrette, når murværket er ophængt i konsoller, men konsolophængt murværk er ikke behandlet i denne artikel) Figur 1. Dilatationsfuge

2 Mekanikken Formuren er isoleret og adskilt fra bagmuren, hvilket betyder at temperaturen over året i formuren kan variere fra -20 C til +50 C. På grund af temperaturudvidelseskoefficienten fremkommer der derfor rimelig store bevægelser i formuren (endvidere kan fugtindholdet variere, hvilket yderligere bidrager til bevægelserne). Normalt regnes i alt med en bevægelse på ± 0,21 mm/m. Det vil sige, at for et symmetrisk vægfelt, hvor afstanden til vægfeltets hjørne er 16 m, vil bevægelsen i enderne blive: 16 m 0,21 mm/m = ± 3,5 mm. Er væggen opført fx om vinteren startes i den sammentrukne tilstand og bevægelsen om sommeren bliver derved større. Såfremt der opstår revner, kan bevægelserne blive større, da revnerne har en tendens til at blive fyldt eller undergå en vis forskydning, som ikke muliggør en sammentrækning. Ved en senere påvirkning vil bevægelsen dermed fortsætte fra et udvidet niveau. Murværket har således en tendens til at vokse. Figur 2. Vægfelt Ved soklen vil væggen enten være fikseret gennem en stærk sokkelpuds mod 1. skifte eller der er søgt etableret en glidemulighed gennem fx murfolie i hele formurens tykkelse. Glidemuligheden med folie i hele tykkelsen giver færrest spændinger i konstruktionen og er dermed den bedste. Løsningen udføres dog sjældent, formodentlig fordi løsningen, hvor stenene i 1. skifte anvendes som stop for sokkelpudsen er den mest enkle at udføre. Bemærk, at den bedste glidemulighed opnås, når folien placeres på en plan, afrettet overflade. Placeres folien på en bølget letklinkerblok uden afretning forringes glidemuligheden.

3 Figur 3. Sokkelløsninger. Glidelag med folie giver færrest spændinger og er den anbefalede løsning Hvornår er revner dilatationsrevner Revner på grund af manglende dilatationsmulighed er nemme at kende i forhold til sætningsrevner, da de kun forekommer i formuren og ikke løber direkte videre ned i fundamentet (sætningsrevner forekommer også i bagmuren og løber direkte videre ned i fundamentet). Typiske skader og revneforløb Revner kan opstå på mange måder. I det følgende er angivet nogle eksempler: Lodrette revner ved hjørner Såfremt bindere er placeret for tæt på hjørnet kan bevægelser af formuren (og eventuelt svind i bagmuren) fremkalde lodrette revner 1 2 sten fra hjørnet.

4 Figur 4. Lodrette revner ved hjørne. Forkert løsning vist Såfremt binderne er placeret korrekt (dvs. 1,0 m fra hjørnet af bagvæggen) bliver hjørnet fleksibelt og kan regnes som værende en dilatationsfuge Lodrette revner i sokkel cirka ½ m fra hjørnet Når formuren bevæger sig oven på et stift fundament, kan sokkelstenene blive trukket over, såfremt der ikke er tilstrækkelig glidningsmulighed mellem væg og sokkel. Endvidere kan sokkelpuds være afskallet på begge sider af hjørnet. Mange andre brudmuligheder ved hjørnet kan også forekomme.

5 Figur 5. Revner i sokler som følge af bevægelser i vægfeltet Revner i lange vægflugter Typisk vil revnerne komme ved enderne af lange flugter og kan have mange forløb. For eksempel trækrevner startende fra vindueshjørne som illustreret på figur 6 eller forskydningsrevner ved øvre vindues fals som illustreret på figur 7. Figur 6. Revner i lange flugter

6 Figur 7. Revner i lange flugter Revner og knusning i et 45 hjørne Et 45 hjørne er ikke et fleksibelt 90 hjørne. I et 45 hjørne bliver trykket fra udvidelserne ført videre i væggen samtidig med, at væggen får en påvirkning ud af planen. De generelle afstande til de nærliggende dilatationsfuger skal derfor mindskes eller alternativt kan der lægges en dilatationsfuge i selve hjørnet Figur 8. Et 45 hjørne Revner i stive bjælker ved ender af lange vægfelter I stive bjælker over døre og porte ved enderne af lange vægfelter, kan der optræde spændinger, der langt overtiger murværkets brudstyrker. Optimale bjælkedimensioner mht. bevægelser er lange spænd og ringe

7 højde. Der kan eventuelt indlægges et armeringssystem i top og bund af bjælken til optagelse af revner såfremt bjælken vurderes at have en uheldig geometri. Figur 9. Bjælker ved enden af lange vægfelter Dilatationsfugen er ikke gennemgående i tykkelsen I nogle tilfælde er dilatationsfugen ikke oprenset for mørtelrester, hvilket medfører, at bevægelser og kræfter kan overføres mellem de 2 vægfelter, hvorved dilatationsfugen bliver en slags pyntedilatationsfuge. Nødvendigt tilsyn Bemærk, at mørtelrester på størrelse med én studsfuge kan overføre kræfter på cirka 5 tons, så der skal ikke være mange mørtelklatter glemt for at skabe revner i de 2 tilstødende vægdele. I forbindelse med tilsynet kan en enkel procedure eliminere ovenstående problem: En stålstang, skruetrækker eller lignende, med en fri længde på minimum 120 mm og en diameter på fx 5 mm, føres ned gennem dilatationsfugen (før gummifuge og bagstop er monteret forstås). Denne skal kunne føres uhindret igennem hele væghøjden til sikring af nødvendig bevægelsesmulighed.

8 Figur 10. Fejlagtig løsning. Ikke gennemgående dilatationsfuge Hvad siger normen Udenlandske normer er langt mere restriktive end danske normer. I den fælles europæiske norm angives den tilladelige afstand mellem dilatationsfuger til 6 12 m. I de danske normer angives, at afstanden mellem dilatationsfuger kan sættes til m for byggesten med større trækstyrke og m for byggesten med lille trækstyrke. Mindste afstande benyttes år der mures med stærke mørtler. Normalt betragtes værdier angivet i normen som konservative, der ydermere divideres med en sikkerhedskoefficient for alle eventualiteters skyld. Sådan er det ikke med de angivne afstande mellem dilatationsfuger. Disse skal betragtes som realistiske værdier uden nogen form for sikkerhedsmargin. Det vil sige, at anvendes en byggesten med f b > MPa i kombination med en KC 60/40/850 vådmørtel kan afstanden mellem dilatationsfuger komme op på 30 m. Her bør sokkel og væg adskilles med et glidelag som vist på figur 3. Såfremt formuren blot er en skalmur på en bærende betonbagvæg og miljøet ikke er aggressivt, er det ofte ikke nødvendig at anvende en stærk mørtel. En stærk mørtel vil blot kræve mindre afstand mellem dilatationsfugerne. Teoretiske beregninger Teoretiske beregninger af afstande mellem dilatationsfuger vil ofte kræve forudsætninger, der ikke er til stede i virkeligheden. For eksempel kan et vægfelt, der bliver fuldkommen ensartet opvarmet i alle dimensioner og som er placeret på en sokkel uden friktion og som i øvrigt kan bevæge sig uhindret, beregnes at have en længde væsentlig større end 30 m.

9 I virkelighedens verden er forholdene lidt anderledes. Opvarmningen er i høj grad uens i tykkelse og højde og sammenhængen til fundamentet er normalt betydelig, selvom fx glidelag er tilstræbt (pap kan vulkanisere og fastholde væggen til soklen). Derfor bør det erfaringsmateriale som normen angiver, gennem afstandene mellem dilatationsfuger, anvendes. I gamle dage I gamle dage kunne stort set alt lade sig gøre - også at udføre sammenbyggede fuldmurede rækkehuse med længder op til m uden dilatationsfuger. Det kan det også i dag. Der skal blot anvendes samme mørtel som dengang, dvs. en kalkmørtel som har lav trykstyrke og stort set ingen vedhæftningsstyrke. Herved bliver de kraftige dilatationsbevægelser optaget gennem glidning af de enkelte sten og eventuel knusning/sammentrykning af de lodrette fuger. Bemærk: Kalkmørtel er dog ikke velegnet i miljøer, der er hårdt belastet (Fx ved Vesterhavet) Konklusion Konklusionen er således den enkle: 1. Overhold normens grænser mellem dilatationsfuger på m 2. Udfør hjørnerne som binderfri, dvs første kolonne 1,0 m fra bagvæggens hjørne 3. Gås der til grænsen med afstandene, etableres glidelag mod sokkel (dvs sokkelpuds adskilles fra væg), bedst med murfolie på plan overflade Kommer revnerne alligevel: - Så få etableret de nødvendige dilatationsfuger og udbedret revner og knuste sten - Undgå alt for mange advokat- og konsulentomkostninger. Der kan laves en del meter dilatationsfuge for én konsulenttime

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye

Læs mere

Er dit hus stormfast?

Er dit hus stormfast? Er dit hus stormfast? Undersøgelser har vist, at nyere parcelhuse kan have så alvorlige fejl og mangler, at en orkanagtig storm i værste fald kan medføre store skader. Det drejer sig om huse med let tag

Læs mere

Taganvisning. Flade varme tage

Taganvisning. Flade varme tage Taganvisning Flade varme tage Blad 320 Dato: Februar 2008. Erstatter: Taganvisning, Februar 2006 Projektering konstruktioner Indholdsfortegnelse Projektering - Tagkonstruktioner - - - - - - Anvendelse

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Vejledning om brandsikring ved renovering af tage DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00 Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk Udgivet

Læs mere

-gør det lettere at gøre det selv

-gør det lettere at gøre det selv Kan anvendes til alle opgaver Styrkeklasse 52,5 N 25 kg -gør det lettere at gøre det selv med beton og mørtel BASIS AALBORG CEMENT Fundament Betongulv Kældervæg Trappe Murværk Belægning Her finder du opgaven

Læs mere

Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer

Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger

Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger GUIDE Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 INDHOLD SÅDAN

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften

Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften Tandemankring to anker for at maksimere holdekraften Lidt om teorien og de praktiske aspekter af tandemankring Tandemankring er meget populær blandt cruisers. Kigger vi på internet debatsider, vrimler

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3. 2. Anvendelsesområde 5. 3. Planlægning og projektering 6

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 3. 2. Anvendelsesområde 5. 3. Planlægning og projektering 6 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Anvendelsesområde 5 3. Planlægning og projektering 6 3.1 Fastlæggelse af effektbehov 6 3.1.1 Rumvarme 6 3.1.2 Varmt brugsvand 8 3.2 Fastlæggelse af dimensioneringstemperatur

Læs mere

LÆGNING AF TRÆGULVE KÄHRS TRÆGULVE MED WOODLOC 5S OG TILBEHØR FLYDENDE LÆGNING

LÆGNING AF TRÆGULVE KÄHRS TRÆGULVE MED WOODLOC 5S OG TILBEHØR FLYDENDE LÆGNING LÆGNINGSANVISNING FOR KÄHRS TRÆGULVE 1 2014-05 DK LÆGNING AF TRÆGULVE KÄHRS TRÆGULVE MED WOODLOC 5S OG TILBEHØR FLYDENDE LÆGNING E-mail: infodanmark@kahrs.com www.kahrs.dk AB Gustaf Kähr Hamngatan 4 SE-211

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Super lavenergihuse uden problemer

Super lavenergihuse uden problemer Super lavenergihuse uden problemer -klimaskærm, installationer og indeklima PSO projekt nr.: 344-065 Ekolab UCN, act2learn Bjerg Arkitektur Nilan Develco Marts 2014 Superlavenergihuse uden problemer Side

Læs mere

Kompendium til sikkerhedskursus

Kompendium til sikkerhedskursus Kompendium til sikkerhedskursus Indhold 1 Indledning 1 2 Klatring med topsikring 4 2.1 Påtagning og tilspænding af klatresele................... 5 2.2 Syning af dobbelt ottetalsknude i selen...................

Læs mere

Weber GDS WEBER GDS GDS- HÅNDBOGEN. Guide til gør-det-selv opgaver inden for bl.a. opmuring, støbning, pudsning, vandskuring, fugning og maling.

Weber GDS WEBER GDS GDS- HÅNDBOGEN. Guide til gør-det-selv opgaver inden for bl.a. opmuring, støbning, pudsning, vandskuring, fugning og maling. Weber GDS WEBER GDS GDS- HÅNDBOGEN Guide til gør-det-selv opgaver inden for bl.a. opmuring, støbning, pudsning, vandskuring, fugning og maling. Weber GDS-Håndbogen Indholdsfortegnelse Godkendt af din håndværker...

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Sæt mineraluld uden på huset og få isolering i klasse A ++

Sæt mineraluld uden på huset og få isolering i klasse A ++ LeT Sværhedsgrad: Produkterne er nok lettere at arbejde med end traditionel puds, men begyndere med et pudsebræt har meget at lære. tidsforbrug: -4 uger, hvis du ikke laver andet og ikke løber tør for

Læs mere

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Anbefalinger...

Læs mere

Hvor længe holder en vindmølle?

Hvor længe holder en vindmølle? for mølleejere drift & vedligeholdelse Hvor længe holder en vindmølle? Af Strange Skriver Teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Hvor længe holder en vindmølle? Det korte svar er: Lige så længe

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård.

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Hørehandicap Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Høreproblemer Øret er et meget fintfølende og kompliceret organ - et komplekst system, hvor

Læs mere