Udvikling af vinterhvedesorter over 30 år i Danmark ( )

Transkript

1 Udvikling af vinterhvedesorter over 30 år i Danmark ( ) Development of winter wheat cultivars in Denmark over the last 30 years ( ) Ann Britt Værge [Date]

2 Abstract Data fra Landsforsøgenes udbytteforsøg og udtræk fra de supplerende forsøg, er blevet brugt til at undersøge, hvordan vinterhvedesorter og vinterhvedeproduktionen har udviklet sig over de sidste 30 år i Danmark, med udgangspunkt i udvalgte sorter fra perioden. Arealet er fordoblet siden 1984, der er sket nedreguleringer af kvælstofnormer, som har betydning for udbytte og kvalitet og dyrkningspraksis er blevet intensiveret (Petersen et al., 2010). Siden 1984 er udbyttet i målesortsblandingen fra udbytteforsøgene steget med ca. 0,65hkg/ha/år(***) svarende til 20 %, men de sidste 20 år er der set en stagnation i udbytte. Sorterne i Landsforsøgene, gav i 1980 erne et udbytte på omkring 77 hkg/ha, og i dag er udbytteniveauet på ca. 94 hkg/ha. På JB5-8 havde sorterne et merudbytte på 8-10% sammenlignet med JB2+4. Ingen sorter skilte sig ud ved at give højere udbytte på den ene jordtype frem for den anden. Mellem landsdelene, var der stor udbytteforskel og i Vestjylland var udbytteniveauet signifikant lavere end i resten af Danmark. Proteinindholdet(**) i vinterhvede har været signifikant faldende med 1-2% de seneste 20 år, dog med store årsvariationer. Der er set en fortyndingseffekt over årene, men sorterne er også blevet bedre til at optage kvælstof(tybirk, 2012). Septoria var et stigende problem fra starten af 1990 erne, og er nu den mest tabsvoldende svampesygdom i vinterhvede i Danmark(Jørgensen and Nielsen, 1999). Ingen sorter udviste fuld resistens mod septoria, og for de fleste sorter steg modtageligheden med tiden. Flere sorter udviste god resistens mod gulrust, men Sleipner og Ambition var eksempler på, hvordan nedbrud af specifik resistens, kan betyde kraftige angreb fra det ene år til det andet (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen). Ritmo var et eksempel på en god sort, og skilte sig ud ved at give et stabilt udbytte i 10 år, men ligesom de andre sorter blev den mere modtagelig for svampesygdomme med tiden (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen). Kommende udfordringer i vinterhvedeproduktionen er relateret til det faldende proteinindhold og udbyttestagnation. Der vil derfor være øget fokus på forædling af sorter, som har en endnu mere effektiv kvælstofoptagelse under reducerede kvælstofnormer. Og der vil være større fokus på pyramidisering i forædling, som vil kunne stabilisere sorternes resistens(andersen et al., 2012). 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Problemformulering... 3 Sortsafprøvning og Landsforsøgene... 3 Lovbestemt sortsafprøvning... 3 Landsforsøgene... 4 Udbytte... 5 Udvikling af udbyttet over 30 år i Danmark... 6 Målesortsblanding som reference... 6 Udbytte i sorterne... 7 Udbytte på forskellige jordtyper Udbytte for Ritmo fordelt på landsdele Kvalitet Proteinindhold i målesortsblandingen Proteinindhold i sorterne Sygdom og resistens Septoria Forhistorie Årsvariationer Septoria i sorterne Septoria i Ritmo og Hereford i landsdelene Gulrust Årsvariationer Gulrust i sorterne Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 Problemformulering Vinterhvede er den anden mest dyrkede kornafgrøde i verden og dyrkningsarealet i Danmark er fordoblet siden 1984, til ha i 2014, hvilket svarer til 25 % af det samlede dyrkningsareal (Danmarks statistik). Det er derfor interessant at se på, hvordan vinterhvedesorter har udviklet sig frem til i dag, og hvilke tendenser, der er for den videre udvikling af vinterhvedesorter. For at undersøge dette, vil det i denne opgave blive belyst, hvad der karakteriserer en god vinterhvedesort. Hvordan sorterne har ændret sig over tid med hensyn til udbytte, stabilitet, resistens og kvalitet. Det vil også blive belyst, hvilke variationer der ses mellem de forskellige år, landsdele og jordtyper for nogle udvalgte sorter. Disse undersøgelser vil tage udgangspunkt i resultater fra Landsforsøgene. Sortsafprøvning og Landsforsøgene Lovbestemt sortsafprøvning Den danske sortsliste blev oprettet i 1973, da Danmark blev en del af EF (senere EU), hvor der blev stillet krav om at lave sortsafprøvning, før sorter kunne godkendes og certificeres til salg på markedet. Sortsafprøvningen består af to dele; SES-afprøvning og værdiafprøvning. Forskningscentret i Tystofte blev en del af NaturErhvervstyrelsens Afdeling for sortsafprøvning og udvalgt til at stå for værdiafprøvningen fra 1988 (Anonym, 2013a). I løbet af 2015 overgår værdiafprøvningen til den privatejede TystofteFonden, som er et nystartet samarbejde mellem den private sektor og NaturErhvervstyrelsen (Anonym, 2014b). Der stilles nogle krav fra EU s side, som en sort skal opfylde, før den kan optages i EU s sortskatalog og dermed også på den officielle danske sortsliste. Disse krav er implementeret i den danske lovgivning ved Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (Sortslisten). I kapitel 2, 2 angives det, hvilke kriterier en sort skal opfylde for at blive godkendt. En sort skal være selvstændig, ensartet og stabil (Anonym, 2010a), hvilket testes i SES-afprøvningen (Anonym, 2013a). Derudover skal den have en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi i forhold til sorter, som allerede er på sortslisten (Anonym, 2010a), hvilket testes i værdiafprøvningen(anonym, 2013a). Kravene har grundlæggende været de samme siden 1972 (Deneken, 2015). Før en anmelder (forædler) kan få en sort optaget på den officielle sortsliste, skal sorten igennem den lovbestemte værdiafprøvning eller A-afprøvning, som varer to år (Figur 1). Efter denne periode, vurderes sorten af Afdeling for sortsafprøvning, og i sidste ende er det NaturErhvervstyrelsen, som beslutter om en sort kan godkendes (Anonym, 2013a). Siden 1995 har sortsafprøvning foregået på cirka fem fastlagte lokaliteter fordelt i landet (Haastrup, 2010) og bliver udført under normal dyrkningspraksis, som enfaktorielle forsøg, med en anbefaling til maksimal anvendelse af fungicider (Anonym, 2010b). 3

5 En anmelder har også mulighed for at få sin sort testet ved A+-afprøvning, som foregår på yderligere 5 lokaliteter fordelt i landet. A+-afprøvningen strækker sig over 1-2 år, og kan foretages sideløbende med den lovbestemte A-afprøvning. Denne afprøvningsform giver anmelderen mulighed for at få en større baggrund for at anbefale sorten, da den opnår samme datagrundlag, som sorter i Landsforsøgene. Hvis en sort godkendes til sortslisten, er der efterfølgende mulighed for B-afprøvning, som består af Landsforsøgene (Anonym, 2013a, Deneken, 2015). Den officielle danske sortsliste udgøres hovedsageligt af udenlandske sorter, og tidligere havde de danske sorter svært ved at være med i toppen. I de senere år er danske sorter blevet mere dominerende, fordi de er forædlet under danske forhold, som på flere måder adskiller sig fra dyrkningsforhold i andre lande (Tybirk, 2012). I Danmark findes der to forædlingsfirmaer; Sejet Planteforædling og Nordic Seed, som bidrager med sorter til sortslisten (Petersen et al., 2010). Figur 1 En ny hvedesorts vej fra forædleren(anmelderen) til værdiafprøvning og Landsforsøgene, *antallet af lokaliteter er typisk fem i A-afprøvningen og yderligere fem lokaliteter i A+afprøvningen, men kan variere. På de samme lokaliteter foretages udbytteforsøg i Landsforsøgene (Anonym, 2013a, Deneken, 2015). Landsforsøgene Landsforsøgene er et tilbud til anmelderen, hvor sorter forsat kan blive afprøvet i forsøg, efter godkendelse til den officielle sortsliste. Denne afprøvning foretages af Videncentret for Landbrug (SEGES)(Haastrup, 2010). Det er et tilbud til anmelderen, hvor sortens præstation kan følges år for år i forhold til udbytteniveau, kvalitet og modtagelighed af svampesygdomme (Anonym, 2013a). 4

6 Fra var der en heterogen fordeling af forsøgslokaliteter over hele landet, og det var uvist fra år til år, hvor stort forsøgsantallet var, da det afhang af hvor mange lokaliteter de enkelte landboforeninger meldte til. Antallet af lokaliteter svingede typisk mellem 60 og 80 forsøg i perioden På hver lokalitet blev der lavet en forsøgsserie med 10 sorter, hvor der ikke blev taget højde for jordtype og forfrugt. Nye sorter blev vurderet i forhold til en enkelt målesort, som indgik i hver forsøgsserie. Da der kun var 10 sorter på hver lokalitet var det ikke muligt at sammenlige alle sorter i Landsforsøgene på samme grundlag. Det høje antal forsøg på daværende tidspunkt kompenserede dog en smule for heterogeniteten (Deneken, 2015, Pedersen, 1984). Fra 1995 ændredes strukturen af sortsafprøvningen i Landsforsøgene. Værdiafprøvning og Landsforsøgene blev slået sammen til et forsøg, hvilket gjorde det muligt at sammenligne nye sorter med kendte sorter (Deneken, 2015). Sorterne bliver dyrket på de samme fastlagte lokalliter, som gør det muligt at sammenligne alle sorter indbyrdes, idet de blev dyrket under samme betingelser. Ved denne ændring blev forsøgsantallet væsentligt reduceret (Pedersen, 1995). Alpha-design blev indført i 2002, og var endnu et tiltag, som skulle styrke sammenligningsgrundlaget for sorterne. Baggrunden for at indføre Alpha-design, er, at der forventes varianshomogenitet i marken, hvilket aldrig er tilfældet. Ved at bruge Alpha-design korrigeres eventuelle forskelle i marken. Hver blok består af 8-12 delblokke, og hvis alle sorter i en enkelt blok under- eller overpræsterer, korrigeres der for dette i Alpha-design(Deneken, 2015, Pedersen, 2002). I Landsforsøgene indgår observationsparceller, hvor lejesæd, strålængde, overvintringsevne og dækningsgrad af svampesygdomme på planterne afrapporteres fra. Disse har været en del af Landsforsøgene alle 30 år. Observationsparcellerne er fordelt på ca. 20 fastlagte lokaliteter rundt i landet (Anonym, 2010b). Alle sorter, som indgår i Landsforsøgene og A-afprøvningen er repræsenteret i hver sin parcel (Anonym, 2013a). Den ene halvdel af parcellen behandles ikke med pesticider, og her observeres dækningsgrad af svampesygdomme. Den anden halvdel af parcellen sprøjtes med fungicider, og her observeres for lejesæd, samt aks- og stråegenskaber (Pedersen, 1994, Pedersen, 1993). Udbytte Udbytte er oftest den faktor, som landmanden lægger mest vægt på, når han skal vælge sort. I dette afsnit, vil udviklingen af udbytteniveauet over de sidste 30 år blive beskrevet med resultater fra Landsforsøgene. Målesortsblandingen i udbytteforsøgene vil blive brugt som reference til beskrivelse af den generelle 5

7 udvikling af vinterhvede, samt 12 udvalgte sorter, der har været dominerede i dansk vinterhvedeproduktion siden 1984 (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen). Udvikling af udbyttet over 30 år i Danmark Fra 1970 erne til 1990 erne var udbyttet i Danmark på højde med Hollands, som lå i toppen, men fra 1980 erne begyndte Danmark at falde bagud i udviklingen, og udbyttet har været stagnerede eller kun svagt stigende. Udbyttestagnationen er dog ikke kun et dansk fænomen, men ses også i de andre Vesteuropæiske lande, bare ikke i samme udstrækning (Petersen et al., 2010). Figur 2 Estimerede effekter fra miljø, genetik og management på hvedeudbytte for en periode på 17 år, Positive værdier indikerer øget udbytte og negative værdier indikerer udbyttetab(petersen et al., 2010). Der er mange faktorer, som har betydning for udbytteniveauet, såsom jordtype, sædskifte, miljø, forædling, gødning, plantebeskyttelse, jordbearbejdning og management (Figur 2). Forædling er den faktor, som er vurderet til at have den klart største positive effekt på hvedeudbytterne i Klima og ændrede kvælstofnormer er blandt de faktorer, der er vurderet til at have negativ indvirkning på udbytteniveauet (Petersen et al., 2010). Målesortsblanding som reference I Landsforsøgenes udbytteforsøg, indgår altid en målesort eller en målesortsblanding som referencegrundlag for de enkelte sorter. Fra og var henholdsvis Kraka og Sleipner målesorter i udbytteforsøgene. For at sikre kontinuitet i forsøgsarbejdet, blev målesorterne afløst af en målesortsblanding fra 1992 (Pedersen, 1991). Målesortsblandingen består af 4 højtydende sorter, som regelmæssigt udskiftes, for at få et nogenlunde konstant referencegrundlag gennem tiden (Deneken, 2015, Pedersen, 1991). Udbytte for Kraka og Sleipner er udregnet som vægtede gennemsnit efter forsøgsantal i 6

8 serierne(bilag). Data, som er anvendt kan findes i bilag (år, udbytte, forsøgsantal). I Figur 3 ses udbytte for målesorterne og målesortsblandingen i Udbytte, hkg/ha Målesort/målesortsblanding y = 0,6511x + 75,895 R² = 0,4395 Figur 3 Udbytteniveau for målesorten/målesortsblandingen : Kraka som målesort, : Sleipner som målesort, og 1992-: målesortblanding med fire højtydende sorter (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen, sortinfo ). Ved at beskrive udbytteniveauet med en lineær model for udbytte som funktion af år, fås en årlig udbyttestigning i målesort/målesortsblandingen på 0,65 hkg/ha/år siden 1984 (Figur 3). Sammenhængen mellem år og udbytte er stærkt signifikant med en p-værdi på 5, (***). R 2 =0,44 viser, at en stor del af variationen i udbyttet er forklaret ved årsvariationer. Udbyttestigningen har været signifikant siden 1990 (p=0,005) på 0,56 hkg/ha/år, men med en dårlig forklaringskraft (R 2 =0,28). Siden 2000 har der ikke været nogen signifikant udbyttestigning (p=0,386) (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen, sortinfo ). Udbytte i sorterne I det følgende afsnit vil 12 udvalgte vinterhvedesorter, som har været dominerende i perioden , blive beskrevet med hensyn til hvordan deres udbytteniveau har ændret sig over de år, sorterne har været en del af udbytteforsøgene i Landsforsøgene. Før forsøgsserierne i 1995 blev samlet, blev der lavet flere uafhængige serier med udbytteforsøg (se afsnittet: Landsforsøgene). Der skal derfor tages forbehold for, at udbytter for de enkelte sorter til og med 1994, ikke er direkte sammenlignelige. Beskrivelserne af de enkelte sorter tager udgangspunkt i Figur 4, som viser forholdstal, beregnet ud fra målesorten/målesortsblandingen og Figur 5, der viser gennemsnitsudbytte for sorterne. 7

9 Forholdstal Målesortsblanding Anja Kraka Sleipner Pepital Ritmo Hussar Stakado Solist Smuggler Ambition Hereford Mariboss Figur 4 Forholdstal for sorterne, beregnet ud fra målesorten/målesortsblandinges udbytte. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen, sortinfo( ). De danske sorter Anja og Kraka er begge fra Pajbjerg og har samme oprindelse (Pedersen, 1984). Kraka var blandt de højst ydende sorter i 1984 og fungerede som målesort i 10 år indtil Kraka havde et gennemsnitsudbytte på 76,5hkg/ha og Anja have et gennemsnitsudbytte på 78,3 hkg/ha, de år sorterne var med i Landsforsøgene. Der var intet signifikant fald i udbytte for Anja og Kraka over perioden. Sleipners udbytteniveau steg fra 1986 til 1989, hvor udbyttet nåede op på 94,9 hkg/ha, hvilket var næsten 20 % højere end målesorten Kraka. Efterfølgende var der større variation i udbyttet fra år til år. Sleipner havde et gennemsnitsudbytte på 84,5 hkg/ha i , hvor den var målesort, og på 81,0 hkg/ha over hele perioden. Der var intet signifikant fald i udbytte, men forholdstallet var faldende over perioden. Pepital havde et gennemsnitsudbytte på 81,2 hkg/ha. Der var intet signifikant fald i udbytte, men sorten havde faldende forholdstal. Ritmo var med i Landsforsøgene i 15 år, Sorten havde et gennemsnitsudbytte på 87,9 hkg/ha over perioden. Udbytteniveauet lå 14% over målesortsblandingen i startåret, og efterfølgende faldt forholdstallet forholdsvist jævn, men sorten holdt sit eget udbytteniveau gennem perioden. Fra 2002 gav den lavere udbytte end målesortsblandingen. 8

10 Hussar gav i startåret 1993 et højt udbytte på 92,1 hkg/ha, svarende til 15% mere end målesortsblandingens. De første 3 år gav sorten over forholdstal 100. Der var intet signifikant fald i udbyttet over perioden, men der kom andre sorter til, som gav højere udbytte. Sorten havde et gennemsnitsudbytte på 86,2 hkg/ha. Stakados udbytteniveau lå tæt op ad målesortsblandingens, men i startåret lidt højere på 95,1 hkg/ha og i slutåret lidt lavere. Gennem hele perioden svingede udbyttet omkring målesortsblandingen, og gennemsnitsudbyttet var 88,8 hkg/ha over hele perioden. Solist gav de første 3 år et højere udbytte end målesortsblandingen, og havde i de efterfølgende år et svingende udbytte. Gennemsnitsudbyttet var på 90,2 hkg/ha. Smuggler havde et udbytteniveau, som lå over målesortsblandingen de første 5 år, hvorefter udbytteniveauet faldt i forhold til målesortsblandingen. Sorten gav et gennemsnitsudbytte på 93,0 hkg/ha. Ambition havde et udbytte, der lå 6-7 % over målesortsblandingen de første 3 år, og efterfølgende lå udbyttet tæt op af målesortsblandingens. Sorten holdt sit eget udbytteniveau og gav et gennemsnitsudbytte på 93,4 hkg/ha. Først i sortens sidste år i Landsforsøgene gav den lavere udbytte end målesorten. Hereford havde forholdstal over 100 de første 6 år. Siden 2012 har udbytteniveauet ligget lidt under det for målesortsblandingen. Hereford har indtil videre haft et gennemsnitsudbytte på 94,6 hkg/ha. Mariboss er stadig med i Landsforsøgene og har alle år givet et udbytte, der ligger tæt op ad det for målesortsblandingen. Gennemsnitsudbyttet indtil videre er 93,4 hkg/ha. Gennemsnitsudbytte i Landsforsøgene Udbytte, hkg/ha Figur 5 Gennemsnitligt udbytte for den enkelte sorter i de år de har deltaget i Landsforsøgene. Sorterne står i rækkefølge efter hvornår de første gang var med i Landsforsøgene (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen, sortinfo ). 9

11 Udbytte på forskellige jordtyper I midten af 80 erne blev der kun dyrket vinterhvede på omkring 3 % af dyrkningsarealet, hvor 25 % i dag bliver dyrket med vinterhvede. Tidligere blev vinterhvede stort set kun dyrket i Østdanmark, hvor jorden er mere lerholdig (10-15% ler), men i takt med udvidelse af vinterhvedearealet, blev hvede også dyrket mere i det vestlige Danmark, hvor jorden er mere sandet. Dette ses i Figur 6 (Petersen et al., 2010, Olesen et al., 2000). Generelt opnås højere udbytte i Landsforsøgene sammenlignet med udbyttet på landsplan, hvilket skyldes, at der er en forskydning mellem andelen af lette og tunge jorde. I Landsforsøgene er en stor del af forsøgslokaliteterne placeret på steder med mere lerholdige jorde, og giver derfor ikke et direkte billede af udbytteniveauet på landsplan (Petersen et al., 2010). Figur 6 Jordtyper i Danmark(DJF Geodata). Jordtyperne JB 1+3 er ikke medtaget, da datagrundlaget var for svagt med kun én forsøgsserier pr. år eller slet ingen nogle år, og hvedearealet er heller ikke udbredt på disse jordtyper (Olesen et al., 2000). Det data, som er baggrund for Figur 7 og Figur 8, stammer fra de supplerende forsøg i Landsforsøgene (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen). Figur 7 bygger på i alt 129 forsøg fordelt på 2-18 lokaliteter og Figur 8 bygger på i alt 396 forsøg fordelt på 9-45 lokaliteter. På JB 2+4 er udbyttet på hkg/ha, mens de fleste sorter på JB 5-8, har et udbytte på hkg/ha. Som det kan ses af Figur 7, så er udbytteniveauet mere stabilt på de lerholdige jorde, i modsætning til de sandede jorde, hvor udbytteniveauet svinger mere. Dette kan dog skyldes et mindre datagrundlag. Fra 2007 og frem ses der udsving i udbytterne i begge jordtypegrupper. 10

12 På JB 2+4 giver Smuggler et højere udbytte end Solist i , og på JB 5-8 giver Solist og Smuggler stort set det samme udbytte. Sorten Hereford skiller sig markant ud i 2008, hvor den i forhold til de andre sorter yder cirka 6% mere på JB 2+4 og cirka 21 % mere på JB 5+8 Udbytte, hkg/ha JB 2+4 Hussar Ritmo Stakado Solist Smuggler Ambition Hereford Mariboss Figur 7 Udvalgte sorters udbytte på JB 2 og JB 4, (NFTS, Pedersen, 1996, Pedersen, 1997, Pedersen, 1998). JB 5-8 Udbytte, hkg/ha Hussar Ritmo Stakado Solist Smuggler Ambition Hereford Mariboss Figur 8 Udvalgte sorters udbytte på JB 5-8, (NFTS, Pedersen, 1996, Pedersen, 1997, Pedersen, 1998). I Tabel 1 er angivet gennemsnitlige udbytter for sorterne, og der opnås i gennemsnit et merudbytte på ca. 13 hkg/ha på JB5-8. Hereford skiller sig ud ved at give er merudbytte på 24,8 hkg/ha på JB

13 Tabel 1 Sorternes gennemsnitlige udbytte på JB2+4, JB5-8, og forsøgsantal(nfts). Sort Gns. udbytte (hkg/ha), JB2+4 Forsøgsantal på JB2+4 Gns. udbytte (hkg/ha), JB5-8 Forsøgsantal på JB5-8 Hussar ( ) 78, ,5 121 Ritmo ( ) 78, ,5 255 Stakado ( ) 76, ,1 113 Solist ( ) 75, ,2 107 Smuggler ( ) 79, ,9 103 Ambition ( ) 76, ,8 103 Hereford ( ) 79, ,6 69 Mariboss ( ) 77, ,6 34 Udbytte for Ritmo fordelt på landsdele For at undersøge om der er forskel på udbytte i de forskellige landsdele og mellem årene, er der lavet en lineær model for udbyttet i Ritmo: Udbytte = år + landsdel. År og landsdel indgår som kategoriske variabler, (Adj. R 2 =0,62). Data, som er bearbejdet her, stammer fra de supplerende forsøg i Landsforsøgene, som foregår på andre lokaliteter end udbytteforsøgene. Data er udtrukket fra tabellerne Vinterhvedesorter sammenkørte efter regioner i NFTS (Tabellerne: E7(2003), B29(2002), B33(2001), B39(2000), B41(1999), B37(1998), B32(1997), B32(1996), B7(1995), B2(1994)) Udbytte i Ritmo Udbytte, Hkg/ha Sjælland Fyn Lolland-Falster Bornholm Østjylland Vestjylland Nordjylland Figur 9 Udbytte for Ritmo fordelt på landsdele, (NFTS). Figur 9 viser udbytte i Ritmo fordelt på de 7 landsdele i 10 år. Der er ingen år, som skiller sig ud ved at have et signifikant højere eller lavere udbytte en de resterende landsdele. Landsdele forklarer bedre udbyttevariationer end år. I Vestjylland var udbytteniveauet signifikant lavere end i resten af Danmark. Udbytteniveauet var højest på Lolland-Falster, Sjælland og Bornholm (Tabel 2). 12

14 Tabel 2 Udbytte, signifikansniveau, forsøgsantal og lokaliteter for sorten Ritmo i 7 landsdele (NFTS). Landsdel Udbyttegennemsnit, Signifikansniveau Forsøgsantal Lokaliteter hkg/ha Vestjylland 73,5 A Nordjylland 82,2 B Østjylland 85,6 BC Fyn 88,7 BCD Bornholm 90,3 BCD Sjælland 93,0 CD Lolland-Falster 95,2 D Kvalitet Inden for de sidste 20 år er kvælstofmængden blevet reguleret af flere omgange. Fra 1994 blev gødningsmængden beregnet efter det økonomiske optimum, derudover blev der indført en substitutionsrate for husdyrgødning, som løbende er blevet hævet. I forbindelse med implementeringen af Vandmiljøplan II (VMPII), blev gødningsmængderne reduceret til 10 % under det økonomiske optimum, gældende fra 1998 (Petersen et al., 2010), men beregninger viser, at der er blevet gødet ca. 15 % under økonomisk optimum (Vinther, 2013). Der er ingen tvivl om at proteinindholdet i korn er faldet, men selve faldets omfang hersker der tvivl omkring (Thomsen, 2014). Proteinindhold i målesortsblandingen Der blev først foretaget målinger af proteinindhold i udbytteforsøgene fra 1995, og derfor bygger analysen på data fra perioden efter 1995 (Tybirk, 2012). Data, som er behandlet i dette afsnit er for målesortsblandingen og stammer fra sortinfo (se bilag). %Protein i tørstof 12,00 11,50 11,00 10,50 10,00 9,50 9,00 8,50 Udbytte og kvalitet y =17,03-0,073x R² = 0,57 8, Udbytte, Hkg/ha Udbytte i forhold til %protein i tørstof Linear (Udbytte i forhold til %protein i tørstof) Figur 10 Relation mellem proteinindhold og udbytte, ***=0,001 (Knudsen, 2010, Sortinfo). 13

15 Figur 10 illustrerer fortyndingseffekten beskrevet med en lineær funktion, der viser sammenhængen mellem udbytte og proteinindhold. Der er signifikant sammenhæng mellem et stigende udbytte og et faldende proteinindhold(***). Proteinindholdet(**) i vinterhvede har været signifikant faldende de seneste 20 år, dog med store årsvariationer, som Figur 11 viser. Proteinindholdet var i gennemsnit 10,8 % i , og i var det nede på 9,6 %, hvilket svarer til et fald på 1-2 pct.point over 20 år ,5 Proteinindhold y =11,06-0,07x R² = 0,37 % Protein af tørstof 11 10,5 10 9,5 9 8,5 8 Figur 11 % protein af tørstof i målesortsblandingen fra , **=0,01 (Sortinfo). Høstet kg N/ha har også været svagt faldende over de 20 år til 145,5 kg N/ha, svarende til cirka 6 %. Faldet er dog ikke signifikant. Proteinindhold i sorterne Der ses en tendens til faldende proteinindhold for de enkelte sorter i perioden , men dette fald er ikke signifikant for nogle af de fem sorter, som ses i Figur 12. Data stammer fra udbytteforsøgene i Landsforsøgene (bilag). Hereward er en brødhvede, som har været med i Landsforsøgene fra 1991 (Pedersen, 1991). Figur 12 viser, at Hereward giver et proteinindhold, der ligger væsentligt over det for Ritmo, svarende til 1,2 pct.point. I modsætning til Ritmo giver Hereward et væsentligt lavere udbytte (Figur 13). Hereford, Ambition og Mariboss har nogenlunde ens proteinindhold. Den stiplede linje i Figur 12 illustrere en tendenslinje for proteinindhold i Ritmo og Ambition (krydsning af Ritmo)(Tybirk, 2012). 14

16 Proteinindhold %Protein af tørstof Ritmo Hereward Ambition Hereford Mariboss Linear (Ritmo+Ambition) Figur 12 Viser % råprotein i tørstof for sorterne Ritmo, Hereward, Ambition, Hereford og Mariboss. Den stiplede linje viser trenden for Ritmo og Ambition(krydsning fra Ritmo)(Tybirk, 2012, Sortinfo). Udbytte, hkg/ha Udbytte Ritmo Hereward Ambition Hereford Mariboss Figur 13 Udbytte af sorterne Ritmo, Hereward, Ambition, Hereford og Mariboss(Sortinfo). Sygdom og resistens I Danmark er pesticider stærkt beskattede, hvilket er en del af en strategi, som skal føre til reduceret brug. Dette betyder også, at det økonomiske optimum for landmanden ikke svarer til det udbyttemæssige optimum. Der er derfor et ekstra stort behov for resistente sorter i den danske hvedeproduktion for at opnå høje udbytter, da brugen af pesticider er reduceret (Jørgensen et al., 2008). Septoria og gulrust har været blandt de mest betydende svampesygdomme i vinterhvede de sidste 30 år. Især septoria er et stort problem i dansk hvededyrkning og kan give store udbyttetab (Petersen et al., 15

17 2010). Gulrust formodes at være den mest tabsvoldende svampesygdom i hvedeproduktion på globalt plan, da den kan forårsage store epidemier (Hovmøller et al., 2011). Septoria Septoria tritici eller hvedegråplet forårsages af den nekrotrofe svamp Mycosphaerella graminicola. Svampens kønnede sporer spredes med vinden over store afstande. Når en spore lander på en hvedeplante, inficerer den planten gennem stomata og danner pygnidier med omkring 5000 sporer, som spredes ved regnstænk til planterne omkring den inficerede plante, og på den måde kan septoria hurtigt spredes lokalt i marken (Jørgensen and Nielsen, 1999). De største udfordringer der er i forbindelse med septoria, er, at der sker kønnet formering hele året rundt, hvilket betyder konstant nye smitteracer med nye egenskaber. Ændringer i aggressivitet sker ikke ligeså hurtigt som for gulrust, men septoria har en lang latenstid, der gør den vanskelig at bekæmpe (Henze et al., 2007). I efteråret spredes septoria fra gamle til nye planter (Jørgensen and Nielsen, 1999). Septoria har en meget lang latenstid, hvilket gør det svært at overvåge og bekæmpe sygdommen i rette tid. I hvor høj grad septorias ukønnede sporer spredes, afhænger af fugtighed og nedbør. Inficeringsprocessen afhænger af temperaturen (Henze et al., 2007). Resistente sorter bliver mindre påvirket af fugtige forhold og temperatur end modtagelige sorter (Hess and Shaner, 1987), og Shaw og Royle (1993) fandt i deres forsøg, at modtagelige sorter blev kraftigt angrebet uafhængig af, om vejrforholdene er dårlige for svampen. Plantens fysiologisk vækst har også betydning for angreb. Høje sorter bliver eksempelvis mindre angrebet end lave sorter(jørgensen and Nielsen, 1999). Hvis en plante bliver inficeret på et tidligt stadie, er septoria svær at bekæmpe, da sporerne bliver transporteret med regnstænk til plantens nye blade under væksten (Shaw and Royle, 1993). Forhistorie Sygdomstrykket fra septoria har været fluktuerende de sidste 150 år viser DNA-prøver fra blad og stilk af hvedeplanter fra langtidsforsøgene i Rothamsted Broadbalk. Septoria nodorum (hvedebrunplet) er forårsaget af svampen Phaeosphaeria nodorum og var dominerende fra først i 1900-tallet frem til slutningen af 1990 erne. Septoria tritici (hvedegråplet) var et problem i vinterhvede tilbage i 1850 erne, men efterfølgende var sygdomstrykket så lavt, at svampesygdommen ikke have betydning i mange år, før den igen blev et problem fra starten af 1980 erne. Grunden til, at septoria tritici blev et problem igen, menes bl.a. at skyldes ændring i sortsforædlingen. I 1970 erne blev der introduceret nye gener, som skulle give hvedesorterne bedre egenskaber ift. stråstyrke, men det medførte også stor modtagelighed overfor septoria tritici, som siden har været en stor tabsvolder i vinterhvede i hele Europa, på trods af der er blevet 16

18 udviklet mere resistente sorter (Shaw et al., 2008). I Danmark ses den som den mest tabsvoldende svampesygdom i hvede (Jørgensen et al., 2008). Årsvariationer Fra 1984 frem til 1989 er der ikke foretaget registreringer af septoria i Landsforsøgene, og det var dog også først fra 1990 erne, at septoria for alvor blev et problem (Petersen et al., 2010). I 1990 blev der givet karakterer for 18 sorters modtagelighed af septoria i observationsparceller fordelt på 11 lokaliteter. Ingen sorter skilte sig væsentligt ud fra de andre. Gennemsnitskarateren for modtagelighed var 3 ud af 10 (Tabel 3). Dækningsgrad(%) Septoria tritici gennemsnit Figur 14 Septoriaangreb i de sidste 23 år, som gennemsnitlig dækningsgraden af sorterne fra observationsparcellerne fordelt på 1-22 lokaliteter. Dækningsgrad i den mest og den mindst angrebne sort er indlagt (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen, Sortinfo.dk). Angrebsgraden har fluktueret hen over årene, men septoria har været at se i en hvis udstrækning hvert år siden Figur 14 viser gennemsnitlig angrebsgrad af septoria i observationsparceller fra Angrebene var mindst i starten af 1990 erne, og der har ikke senere været angreb på samme lave niveau flere år i træk. Fra 1991 til 2000 var der en signifikant stigning i angrebsgraden på 1,3% om året (p=0,004), og R 2 =0,67 viser at en stor del er forklaret ved år som faktor. Hen over hele perioden var der ingen signifikant stigning i angrebsgraden. I 1998, 1999, 2000, 2006 og 2012 var der kraftige angreb af septoria på landsplan, hvilket skyldes lange og flere fugtige perioder i maj-juni, som øger septoriaangreb (Oversigt over Landsforsøgene , 2006, 2012, Pedersen). Laveste og højeste dækningsgrad i den mest og den 17

19 mindst angrebne sort, er også angivet i Figur 14, og giver en indikator af, at modtageligheden svinger meget fra sort til sort. Den største forskel i modtagelighed, ses de år med højt sygdomstryk. Septoria i sorterne Der er som tidligere nævnt ikke foretaget registreringer af septoriaangreb før Tabel 3 viser en oversigt over septoriaangreb i udvalgte sorter indtil I var sorterne mere eller mindre lige modtagelige, og i 1993 var Sleipner og Ritmo de mest modtagelige. Tabel 3 Septoria i sorterne fordelt på 1-10 lokaliteter (Oversigt over Landsforsøgene , Pedersen). År Anja Kraka Sleipner Pepital Hussar Ritmo Stakado 1990(1-10) 2,3 2,2 3,7 3, (1-10) 2,2 2,2 6,9 7, (1-10) - 0,0 0,6 0, (1-10) - 1,0 5,0 0,5 0,5 5, (%) - 2,5 12,0 4,2 2,6 3, (%) ,5 11,5 3,9 3,9 0, (%) ,8 7,1 10,9 7,2 2, (%) ,2 8,5 3,3 0, (%) ,0 14 3,8 Fra 1994 blev dækningsgraden opgivet, som % bladareal dækket med septoria (Tabel 3). Sleipner var blandt de mest modtagelige sorter alle år, den var med i Landsforsøgene. Hussar var kun lidt modtagelig fra mindten af 90 erne, men blev mere modtagelig med tiden, og i 1998 blev den kraftigt angrebet ligesom mange andre sorter. Angrebene på Pepital var svagt stigende. Der var middel dækningsgrad i Ritmo indtil 1997, og i 1998 blev den også kraftigt angrebet. Stakado viste mere stabil resistens med en dækningsgrad på 3,8 % i 1998, som var et kritisk år Der er stor forskel på, hvor kraftigt de forskellige hvedesorter er blevet angrebet af septoria. Figur 15 viser angrebsgraden på udvalgte sorter relativt til MS-septoria(1), som er fuldt modtagelig og herved korrigeres for årsvariationer. For alle sorterne er der tendens til, at de bliver gradvist mere modtagelige med årene, med undtagelse af sorterne Stakado og Solist, hvor der kun var en svag stigning i modtageligheden. For sorterne Ritmo, Hereford og Mariboss ses der tydelige stigninger i modtageligheden (Anonym, 2012). 18

20 Septoria tritici 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, MS Septoria Ritmo Hussar Stakado Solist Smuggler Ambition Hereford Mariboss Figur 15 Dækningsgrad af septoria i enkeltsorter relativt til MS-septoria i observationsparceller fordelt på 3-22 lokaliteter (sortsforsøg ). Septoria i Ritmo og Hereford i landsdelene Ritmo viste stigende modtagelighed for septoria i , hvilket kan ses i Tabel 3 og Figur 15. Figur 16 viser angreb i de forskellige landsdele fra Der er en signifikant forskel på sygdomstrykket i Ritmo på Bornholm, hvor sorten blev mindst angrebet, og i Østjylland og på Fyn, hvor der var størst sygdomstryk. Der er store forskelle på dækningsgraden mellem årene, og i 2000 var dækningsgraden signifikant større end de andre år (Figur 16). På Bornholm blev Ritmo kun svagt angrebet alle år med en gennemsnitlig dækningsgrad på 1,8%, sammenlignet med dækningsgraden i Ritmo i de andre landsdele. På Lolland-Falster blev Ritmo også mindre angrebet end i de andre landsdele. På Sjælland ses der stor variation i angrebsgraden fra år til år, især i 2000 er dækningsgraden i Ritmo stor. I Nordjylland ses samme mønster i angrebene som på Sjælland, dog var angrebsgraden minimal i På Fyn og i Østjylland blev Ritmo forholdsvist kraftigt angrebet alle år, med en gennemsnitlig dækningsgrad på 6,3 %. I Vestjylland blev Ritmo kraftigt angrebet hvert år, og i 2002 var dækningsgraden væsentligt større end i de andre landsdele. 19

21 Septoria i Ritmo Dækningsgrad % Sjælland Fyn Lolland-Falster Bornholm Østjylland Vestjylland Nordjylland Figur 16 Septoriaangreb i Ritmo fordelt på landsdele(nfts). Figur 17 viser dækningsgraden på sorten Hereford. Der er ikke signifikant forskel på dækningsgraden i de forskellige landsdele. I Østjylland og på Lolland-Falster ses generelt de største angreb, og de mindste på Sjælland og i Nordjylland. I Vestjylland blev sorten også kun svagt angrebet alle årene. I 2014(***) var dækningsgraden af septoria signifikant højere en i tidligere år, hvilket kan ses i Figur 17. Dækningsgraden steg væsentligt, fra at være 5 % eller under, til at dækningsgraden i Hereford var 24 % på Lolland-Falster og 17 % i Østjylland i I Nordjylland var dækningsgraden stadig lav Septoriaangreb i Hereford Dækningsgrad % Sjælland Lolland-Falster Østjylland Vestjylland Nordjylland Figur 17 Septoriaangreb i Hereford fordelt på landsdele, ***=0,001(NFTS). 20

22 Gulrust Gulrust skyldes svampen Puccinia striiformis, som er en obligat biotrof. Blandt dens primære værter er hvede, og berberis vulgaris fungere som mellemvært, hvor svampens kønnede formering kan fuldendes (Jin et al., 2010). Gulrust har en meget kompleks livscyklus med fem sporestadier. Svampens ukønnede sporer kan spredes over lange afstande og skabe epidemier i marken. Disse sporer vokser ind i bladenes væv og danner længdegående læsioner, hvor der dannes flere uredosporer (Hovmøller et al., 2011). Mange undersøgelser af isolater fra smitteracer i Nordvesteuropa, giver et billede af en lille genetisk diversitet, hvilket tyder på, at mutation er den primære måde hvorpå nye smitteracer opstår(hovmøller and Justesen, 2007). Rekombination er også en måde hvorpå nye smitteracer kan opstå, men der er ikke fundet smitteracer, der indikerer at de er opstået ved rekombination (Steele et al., 2001). Kønnet formering sker kun sjældent, og primært i områder i Asien (Hovmøller et al., 2011). Sporene fra P. striiformis spredes ikke kun lokalt, men alt efter vejr- og vindforhold kan sporene spredes mellem landene i Europa, og endda til helt andre kontinenter(hovmøller and Justesen, 2007). Sporene kan også transporteres mellem kontinenter med mennesker(hovmøller et al., 2008). Det er derfor vigtig, at der er en international overvågning, så det er muligt hele tiden at være et skridt foran i forædlingsprocessen og i plantebeskyttelsen. Det Internationale Rustcenter, som ligger i Flakkebjerg, er et sted hvor man opbevarer tidligere smitteracer og modtager nye, så både forædlingsvirksomhederne og landmænd hele tiden kan være et skridt foran og undgå store tab. (Hovmøller et al., 2011). Årsvariationer Gulrust er meget styret af klima- og vejrforhold, hvilket resultere sig i, at der er store variationer i sygdomstrykket fra år til år. Gennemsnitstemperaturen i januar og februar er en klimaparameter, som godt beskriver gulrusts tilstedeværelse den efterfølgende sommer. Der er en tendens til, at kolde vintre reducerer epidemier af gulrust i sorten Anja, som er fuldt modtagelig, hvilket kan ses på Figur 18 (Hovmøller et al., 2014). Sammenhængen mellem middeltemperatur i januar-februar og sygdomstryk i Anja er signifikant (p=0,002) i perioden (Hovmøller, 2001). 21

23 Figur 18 Angreb af gulrust i hvedesorten Anja foretaget i observationsparceller uden svampebekæmpelse, som gennemsnit over 6-12 lokaliteter pr. år fra (Hovmøller et al., 2014). Sporerne spredes med vinden, og vejrforhold har derfor meget at sige i forhold til udbredelsen af gulrust et givent år (Hovmøller and Henriksen, 2008). Ligesom alle andre svampe kræver den fugtige forhold for at inficere hvedeplantens blade, og længere perioder med fugtige forhold virker derfor gunstigt på svampens infektionsproces (Hovmøller et al., 2011). Gulrust er primært et problem i tempererede egne, da de bedste forhold for infektion er ved 5-12 C. Dog er der de senere år observeret nye aggressive smitteracer med et højere temperaturoptimum, og derfor er gulrust nu begyndt at vise sig i egne, hvor det ikke tidligere var et problem (Devallavieillepope et al., 1995). Gulrust i sorterne I Figur 19 ses septoriaangreb i udvalgte sorter , relativt til Anja(1). Kraka havde et meget specielt forløb ift. modtagelighed af gulrust. Den var forholdsvis resistent i , men i 89 og 90 blev den kraftigt angrebet. Efter 1990 udviste den igen forholdsvis god resistens. Sleipner var den næste store sort efter Kraka, og med et nyt resistensgen (Yr9), var den ikke modtagelig for gulrust de første år( ), men i 1989 blev Sleipner angrebet. Nogle år blev den endda angrebet 5 gange mere end den modtagelige referencesort Anja(Figur 19). I 1992, 1993, 1994 og 1995 var den blandt de sorter, som blev kraftigst angrebet, på trods af et generelt lavt sygdomstryk disse år. Pepital var med i Landsforsøgene fra 1990, og den adskilte sig på den måde, at den udover at have Yr32 som specifikt resistensgen, også havde god voksenplanteresistens (APR) (Hovmøller, 2001, Hovmøller, 2007). Dette viste sig ved, at den stort set ikke 22

24 blev angrebet af gulrust de år den var med i Landsforsøgene, hvorfor den heller ikke er at se i Figur 19 (Hovmøller, 2001). 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gulrust Anja Kraka Sleipner Hussar Ritmo Figur 19 Angreb af gulrust i udvalgte sorter relativt til sorten Anja, som er fuldt modtagelig. Data stammer fra observationsparcellerne fordelt på 1-16 lokaliteter (Hovmøller, 2001). Hussar var en del af Landsforsøgene fra , og var den første sort i Danmark med Yr17-resistens (Hovmøller, 2001). Hussars søsterlinje Brigandier i UK viste sig mere modtagelig og Yr17 blev nedbrudt i Der blev udvist stor virulens i UK, mens virulens for Yr17 var mindre i Danmark før Året 1996 var helt specielt, idet gulrust uddøde helt i Danmark. Genetisk var smitteracerne fra før og efter 1996 helt forskellige (Justesen et al. 2002), og i 1997 var virulensen mod Yr17 tilsvarende den i UK og det resulterede i, at Hussar blev angrebet i 1999 og årene efter (Figur 20) (Bayles et al., 2000). Med Ritmo blev resistensgenet Yr1 genindført, og sorten blev kun angrebet i 2001 og (Hovmøller, 2001). Stakado var med i Landsforsøgene i , og viste god resistens mod gulrust (Sortinfo). Solist udviste resistens indtil 2006, hvor den blev lidt angrebet, og i 2008 blev den kraftigt angrebet, hvilket tyder på, at dens resistens blev nedbrudt (Sortsforsøg, 2006, 2008). Smuggler udviste resistens mod gulrust alle år den var med i Landsforsøgene(Sortinfo). 23

25 Gulrust Dækningsgrad % Hussar Ritmo Solist Ambition Hereford Figur 20 Gulrust i udvalgte sorter i observationsparceller, 1-14 lokaliteter (Sortinfo). Hussar var resistent indtil 2000, hvor dækningsgraden steg markant. Det samme gjaldt for Solist, som var resistent indtil Ambition var kun lidt modtagelig da den først var med i Landsforsøgene, men fra 2011 til 2012 blev resistensen fuldstændig nedbrudt, hvilket resulterede i en dækningsgrad på omkring 30 % i 2012 (Figur 20). Hereford var stadig resistent i 2014 (Sortinfo). Diskussion I Oversigt over Landsforsøgene, rådes landmanden til at vælge en sort der blandt andet har givet et højt udbytte igennem flere år, og er resistent eller modstandsdygtig over for diverse svampesygdomme herunder gulrust og septoria (Pedersen, 2010). Det kan ikke forudsiges hvilke sorter, der kommer til at klare sig godt på landsplan, kun på baggrund af den Lovbestemte værdiafprøvning. Det er ofte først efter flere års forsøg, det blive tydeligt hvilke sorter, der er de mest stabile og klarer sig bedst. Ritmo er et eksempel på en sort, som ikke skilte sig væsentligt ud i den Lovbestemte værdiafprøvning, men til gengæld viste sig meget stabil i Landsforsøgene, hvor den var med i 15 år (Deneken, 2015), og på landsplan udgjorde den over 20 % af vinterhvedearealet 7 år i træk( )(pedersen, 2003, Pedersen, 1998). I en analyse foretaget af Petersen et al. (2010) fandt man, at udbytte for sorterne Kraka, Sleipner, Pepital, Ritmo og Smuggler hverken faldt eller steg signifikant, de år sorterne var en del af Landsforsøgene. Det samme var tilfældet for alle de undersøgte sorter, og generelt er der hverken set udbyttefald eller - stigninger for de enkelte sorter over tid. Det tyder derfor på, at en hyppigere grund til fravalg af sorter efter 24

26 5-10 år, ikke skyldes udbyttefald i den enkelte sort, men at sorten har øget modtagelighed af svampesygdomme og at der er kommet nye højtydende sorter. Ofte er det ikke nødvendigt med en resistens der holder mere end 5 år, da der alligevel vil være nye sorter som yder bedre. Problemet er, hvis en udbredt sort pludselig et år bliver kraftigt angrebet af en svampesygdom, hvilket kan få store konsekvenser (Andersen et al., 2012). Blandt sorter, der blev fravalgt i Landsforsøgene på grund af gulrust kan nævnes: Sleipner og Ambition, som blev kraftigt angrebet efter henholdsvis 4 og 7 år i Landsforsøgene. Anja var allerede modtagelig i Septoria var et stigende problem i de fleste sorter, kun Solist og Stakado havde dækningsgrad under 20% relativt til Anja gennem hele perioden. Ritmo er et eksempel på en sort der udviste god egenskaber. Ritmo blev en del af Landsforsøgene fra 1992, hvor den det første år gav forholdstal 112. Ritmo var udbyttemæssigt en meget stabil sort, som de fleste år gav et højere udbytte end målesortsblandingen de første 10 år. De sidste 5 år Ritmo var med i Landsforsøgene, havde den svært ved at følge med udbytteniveauet hos andre sorter, blandt andet Solist og Smuggler. Ritmo havde et gennemsnitsudbytte på 87,9 hkg/ha gennem perioden, hvilket var højere end for Hussar, der var med i Landsforsøgene i en kortere periode, samme tid som Ritmo. Ritmo har Yr1- resistens mod gulrust, og den udviste resistens stort set hele perioden i Landsforsøgene, kun i blev den angrebet, hvilket tyder på, at den også har en grad af voksenplanteresistens (Hovmøller, 2001). Med årene blev Ritmo gradvist kraftigere angrebet af septoria, og i 2006 havde den en dækningsgrad på 30%. Der er en tendens til, at sorterne i Landsforsøgene de senere år, oftere er blevet udskiftet end tidligere, hvor Kraka, Anja og Sleipner var med i over 10 år i midten af 80 erne og starten af 90 erne. I de senere år har sorterne været med i Landsforsøgene i 8-10 år. Den øgede udskiftning over perioden, kan både skyldes, at sorterne er blevet mindre stabile på grund af intensiveret dyrkningspraksis, og at forædlingsindustrien forædler flere sorter nu end tidligere, og der derfor er et større grundlag for at udvælge nye sorter, som yder bedre end ældre sorter(andersen et al., 2012). Igennem perioden, er udbytteniveauet også steget jævnt for de enkelte sorter. Anja og Kraka gav i 80 erne et gennemsnitligt udbytte på omkring 77 hkg/ha, hvor sorter som Hereford og Mariboss i dag giver et udbytte på omkring 94 hkg/ga i gennemsnit. Der er dog ingen af sorterne, hvis udbytte faldt signifikant over tid i Landsforsøgene, så det tyder mere på, at sorterne blev taget ud fordi andre sorter gav højere udbytte, eller at omkostning til plantebeskyttelse var blevet for stor. (Andersen et al., 2012). Ses der på udbytteniveauet for målesortsblandingen siden 1984, så er det i gennemsnit steget med 0,65 hkg/ha/år(***), hvilket svarer til en samlet udbyttestigning på cirka 20 hkg/ha, fra et udbytte på omkring 76 25

27 hkg/ha i 1984 til cirka 95 hkg/ha i 2014(Figur 3). En tilsvarende udbyttestigning ses for de enkelte sorter igennem tiden. Siden 2000, har udbyttestigningen ikke været signifikant i målesortsblandingen, og det tydeliggør, at det især er de senere år er sket en stagnation i vinterhvedeudbytte. Petersen et al. (2010) beskriver at udbyttestagnationen for vinterhvede allerede var et problem fra starten af 90 erne. Grunden til udbyttestagnationen, skyldes en blanding af mange faktorer. En udvidelse af dyrkningsarealet i starten af 90 erne, betød dyrkning på mere sandede jorde, der blandt andet har en dårligere vandholdningsevne og der er større risiko for udvaskning af næringsstoffer, som gør at der opnås lavere udbytte(olesen et al., 2000). I perioden , hvor nogle udvalgte sorter blev undersøgt mht. udbytteniveau på jordtyper (Figur 7, Figur 8), var udbyttet 8-10% højere på JB 5-8 end på JB2+4. Gennemsnitsudbyttet på JB5-8 var på 91,9 hkg/ha og på JB 2+4 var det 77,7 hkg/ha for alle sorterne over 13 år (Figur 7, Figur 8). Der var nogenlunde ens tendenser for sorternes udbytte i de to jordtypegrupper. Dog skiller Smuggler sig ud, ved at give et lidt højere udbytte end Solist på JB2+4, og Hereford gav i 2008 et udbytte der var 20 % højere end de andre sorters på JB5-8. Det giver en indikation af, at sortsforskelle, gør, at de klare sig forskelligt på de samme jordtyper. Sortsvalg kan have betydning i forhold til jordtype, da der kan opnås et merudbytte ved at vælge en sort, som yder bedre end andre sorter på den samme jordtype. Disse enkelte tilfælde her, hvor Smuggler og Hereford yder bedre end de andre sorter på henholdsvis JB2+4 og JB5-8, er ikke nok til at konkludere om disse sorter altid klarer sig bedre på den ene jordtype frem for den anden. Forsøgsantallet for JB2+4 var relativt lavt sammenlignet med forsøgsantallet for JB5-8, og der kræves flere undersøgelser for at belyse denne sammenhæng dybere. Det kunne blandt andet være i forhold til lokalitet (Olesen et al., 2000). Udbytteniveauet i landsdelene hænger tæt sammen med udbytteniveauet på jordtyperne. Der dyrkes mest vinterhvede i Østdanmark, hvor jorden er mere lerholdig. Udbytteniveauet for Ritmo i landsdelene, bekræfter dette, ved, at de største udbytter er opnået på Lolland-Falster, Sjælland og Bornholm, på ca. 93 hkg/ha (Figur 9). Der er et signifikant lavere udbytte i Vestjylland over perioden, hvor udbyttegennemsnittet var 73,5 hkg/ha. At udbytteniveauet i Vestjylland er lavere, skyldes primært de lettere jordtyper, at husdyrproduktionen er større, og at hvedeproduktion ikke er i fokus, på samme måde som i Østdanmark. Der er ikke signifikant forskel på udbyttet mellem årene. (Olesen et al., 2000). De seneste år, har der været fokus på faldende proteinindhold i korn, og en stor del af dette fald, tillægges ændrede kvælstofnormer (Thomsen, 2014). Blandt andet viser beregninger, at der er gødet 15 % under det økonomisk optimale (Petersen et al., 2010, Vinther, 2013). I målesortsblandingen er der sket et signifikant 26

28 fald i proteinindhold på 0,07 %/år(**) siden 1995 (Figur 11), og proteinindholdet er dermed nået under 10 % af tørstofindholdet, hvilket er kritisk, da det både betyder, at kvaliteten er for dårlig til eksport og en øget import af proteinfoder(thomsen, 2014). Ses der på høstet kg N/ha, for målesortsblandingen i perioden, så er der en tendens til et fald i høstet N, på 0,47 kg N/ha/år, men faldet er ikke signifikant. Dette er i forlængelse af, hvad Tybirk (2012) har vist. Høstet kg N/ha er faldende, men sorterne er også blevet bedre til at udnytte kvælstoffet. Top 5-sorter fra blev tildelt 30 kg N/ha mere end top 5-sorter fra , men der blev kun høstet 11 kg N/ha mindre, hvilket vil sige at de nye sorter optog 19 kg N/ha mere end de gamle. Det viser, at sorterne har fået en mere effektiv kvælstofudnyttelse (Tybirk, 2012). Ambition er en krydsning af Ritmo og i overlappede de to sorter i Landsforsøgene. De havde stort set samme proteinindhold, men Ambition gav et merudbytte på ca. 10 % i forhold til Ritmo. Dette antyder at Ambition er bedre end Ritmo til at udnytte det tildelte kvælstof (Knudsen, 2010). Denne forskel bekræftes ved Tybirk (2012), der ved beregninger af kvælstofudnyttelse i gamle og nye sorter under nutidige dyrkningsforhold, har fundet, at sorter fra opnår højere proteinindhold end nyere sorter fra , men at udbytteniveauet er lavere. De nye sorter optager 18 kg N/ha mere end de gamle(tybirk, 2012). Der er da også sket en ændring i forhold til oprindelse af sorterne i Danmark. Tidligere var de fleste højtydende sorter udenlandske, men de senere år er det primært danske forædlede sorter, som ligger i toppen. Dette skyldes, at de er dyrket under danske forhold med en mindre kvælstoftildeling (Tybirk, 2012, Andersen et al., 2012). Det er en signifikant sammenhæng mellem proteinindhold og udbytte(***), hvilket Knudsen (2010) også har vist(figur 10). Det er muligt at vælge en højtydende sort eller en sort, der giver et højt proteinindhold, men det er ikke muligt at opnå begge mål under nuværende kvælstofnormer (Knudsen, 2010). Valg af sort har betydning for proteinindhold og udbytte, og det var Hereward og Ritmo et godt eksempel på. I perioden fra have Hereward i gennemsnit et proteinindhold på 11,7 %, der var 1,2 pct.point højere end Ritmos (Figur 12), men Ritmo gav derimod et udbytte der var over 7 % større (Figur 13). Det viser, at proteinindholdet afhænger meget af sorten, men også at der er en klar sammenhæng mellem udbytte og proteinindhold (Figur 10). Dette hænger fint sammen med nogle analyser Knudsen (2010) har lavet af sammenhængen mellem proteinindhold, udbytte, jordtype, år og forfrugt for vinterhvede i Analysen er lavet på baggrund af data fra Landsforsøgene, med forsøg pr. år. Proteinindhold er signifikant afhængig af udbytte, år og jordtype, men ikke forfrugt (Knudsen, 2010). 27