14 dages eventyrrejse til Iran med Politiken Plus og Viktors Farmor. Dagsprogram

Transkript

1 14 dages eventyrrejse til Iran med Politiken Plus og Viktors Farmor Dagsprogram 19. oktober: Afrejse Afrejse fra København via Istanbul til Shiraz. Indkvartering i Shiraz, hvor vi bor i fire nætter. 20. oktober: Shiraz Shiraz ligger som en grøn oase ved foden af bjergene i det sydvestlige Iran. I mere end 1000 år har her været handelscenter, og byen er en af de ældste i det gamle Persien. Her krydsedes flere af de gamle karavaneruter. Shiraz, the town of roses, of nightingales of love and poetry, blev i det 13. århundrede hele Persiens litterære og kulturelle centrum. De to mest berømte poeter, Saadi og Hafez, er født i Shiraz, og vi skal besøge deres maleriske gravsteder. Byen har også tradition for malerkunst, og bazarerne skulle være de smukkeste i landet. Vi besøger en af de berømte haver, Bagh-e Eram, der ligger i udkanten af byen. Haven er kendt for sine cyprestræer og for sit palads, Qajar Palace fra forrige århundrede, der er smukt dekoreret med dyremotiver. Vi besøger det lille Pars Museum, en arkitektonisk perle, oprindelig bygget som modtagelsessalon for Karim Khan, når der var officielle receptioner. Denne lille oktagonale bygning ligger i en smuk have og er en af de fineste i Shiraz. Udvendigt er den beklædt med farvestrålende kakler. Vi besøger også Vakil Bazar, en af de ældste bazarer i verden. Her er arkitekturen enestående med hvælvinger, smukke gårdhaver, karavanserais og badehuse. Bazarens små butikker er et godt sted at handle, når det gælder krydderier, kobbervarer og antikviteter, og atmosfæren er som at befinde sig i et eventyr fra 1001 nat. Et farverigt indslag er de mange nomader, der gør holdt for at handle i Shiraz på vej til deres vinterkvarter. 21. oktober: Shiraz Persepolis Shiraz Denne dag byder på et af rejsens højdepunkter, Persepolis, der ligger ca. 60 km nord for Shiraz. Persepolis blev påbegyndt i det 5. århundrede f.kr. under Kong Darius I. Persepolis skulle være stedet, hvor de vigtigste religiøse ceremonier fandt sted i tre uger omkring Navruz (nytår) ved forårsjævndøgn den 21. marts. Desuden blev udsendinge fra de 28 vasalstater med skatter og gaver modtaget ved samme lejlighed. Kostbarhederne blev opbevaret i skatkammeret, og til at passe på det hele havde man de udødelige (soldater). Persepolis blev altså kun brugt tre uger om året, og hvad angår byggeriet og hvilke ting, der foregik, har man utrolig mange oplysninger fra de lertavler, som er fundet på Persepolis og endnu ikke er færdigbehandlet. Persepolis var ikke kendt i Mellemøsten, så ingen af de kendte historiefortællere fra samtiden omtaler stedet. Derfor er det udgravet så sent i historien. Vi ved at Xerxes og Artaxerxes tilføjede flere bygninger. Bygningshistorien er veldokumenteret i de talrige kileskriftfund på stedet. Alexander den Store indtog Persepolis i 331 f.kr., og byen blev plyndret og delvis ødelagt under en brand. Derefter blev den forladt, og den blev først genopdaget i begyndelsen af det 17. århundrede, da rejsende hjembragte beskrivelser af ruinerne.

2 I 1765 besøgte Carsten Niebuhr Persepolis. Han boede i en landsby i nærheden i næsten en måned, og hver morgen red han på sit æsel over til ruinerne, hvor han så arbejdede til sent om eftermiddagen med at opmåle grundplaner, aftegne relieffer og kopiere kileindskrifter. Det var Niebuhrs minutiøse aftegninger, der skabte grundlag for tydningen af kileskriften. Persepolis ligger på en 15 meter høj mur eller faktisk en slags kunstig terrasse, hvorpå paladserne blev bygget. Persepolis rummer nogle af verdens allerfineste og bedst bevarede arkæologiske levn. I de forskellige bygningsdele er der et væld af interessante og fine detaljer. Apadana var den store audienshal, hvor perserkongen modtog delegationer fra vasalstaterne. Her har været 36 høje søjler. To monumentale trapper fører op til Apadana, og begge er dekoreret med meget velbevarede relieffer. Deres fine stand skyldes, at de i århundreder har været begravet under sandmasserne. Her kan man bl.a. se relieffer, der viser processioner af tributbærere fra andre lande. Der er skytere (fra området ved Sortehavet), der er kydiere (fra Vesttyrkiet) samt en delegation fra Indus Dalen. Man ser hvordan forskellige genstande som tæpper og stole bæres frem på ryggen af tjenere, og der er et væld af detaljer i f.eks. klædedragter og hovedbeklædninger. Også en kamp mellem en løve og en tyr er skildret i relief. Også i kongegravene i Naqsh-i Rustam foretog Niebuhr opmålinger og aftegninger. Disse klippegrave fire km nord for Persepolis skal vi se. 22. oktober: Shiraz Vi følger op med mere sightseeing i Shiraz, og skal bl.a. se den smukke lyserøde moské, Nasir el Molk samt haven Naranjastan, der har et fint lille palads, der også kan ses indefra. Der bliver tid på egen hånd. 23. oktober: Shiraz Yazd Vi kører fra Shiraz til Yazd og undervejs gør vi holdt i oasen Abarkuh. Denne dag er Ashura, en religiøs helligdag til minde om drabet på profetens barnebarn Hussein. Hvis der er åbent for besøg i Pasargadae denne dag, ser vi stedet. Pasargadae har været hovedstad, indtil Cambyses III flyttede hovedstaden til Susa. Det er i dag et stort arkæologisk område. Det imponerende gravmæle for Cyrus den Store er det vigtigste monument på stedet. Hele området er på Unescos liste over verdens kulturarv. Yazd er kendt for silke, tekstiler og tæpper, og var en vigtig station på karavanevejen til Centralasien og Indien. Byen ligger mellem to ørkener og er omgivet af saltsøer. Den er nu universitetsby med over 1/4 million indbyggere. Bygningerne i Yazd har flade eller kuplede tage, hvorpå der er vindtårne. Det er firkantede tårne med huller i, så vinden kan føres ind i huset, et meget effektivt ventilationssystem. Vindtårnene afkøler ikke blot husene, men også vandet. Vandet føres fra højdedragene og ned til byen via et kompliceret system af qanats. Vi har to overnatninger i Yazd. 24. oktober: Yazd Yazd er en af verdens ældste byer og den lerklinede gamle bydel er på Unescos liste over verdens kulturarv. Bygningen midt i Yazd, som er i tre arkader, hedder Amir Chakhmaq og var oprindelig

3 bazar, men i dag er den hjemsted for forskellige ceremonier. Vi håber vi får lejlighed til at overvære en ceremoni i forbindelse med højtideligholdelsen af Ashura. I Yazd findes der en menighed på godt personer, der bekender sig til zoroastrismen (Zarathustras lære). Kvinderne af denne religion kendes på deres mønstrede tørklæder og broderede dragter i hvidt, beige og rødt. Vi kan besøge deres ildtempel, hvor den hellige ild brænder (den har brændt uafbrudt siden år 400). Templet er en moderne bygning, der er bygget specielt til at huse den hellige flamme. Der findes også en lille udstilling af håndskrifter. Iflg. zoroastrismen er jorden og ilden de elementer, der bliver associeret med guddommene, og de må ikke tilsmudses ved kontakt med døde mennesker. Da de døde hverken måtte begraves eller brændes, blev de i stedet lagt ud i nogle åbne cirkulære tårne, towers of silence. Her blev de døde anbragt på flade sten, og få timer efter var de spist af gribbe. Disse tårne er i Yazd bygget på bakketoppene udenfor byen. Man kan også se rester af de bygninger, der blev brugt under begravelsesceremonierne. Skikken med at anbringe de døde i tårnene ophørte sidst i 1970 erne. 25. oktober: Yazd Isfahan I den nordlige del af Yazd findes Fredags Moskéen (bygget i 14. århundrede), der har udsøgt fine dekorationer i farvede mosaikker, og selve arkitekturen i moskéen er ret enestående. Den har to minareter, som er de højeste i landet. Denne moské samt Chaha Suq Bazar skal vi se, før vi starter køreturen til Isfahan. Undervejs til Isfahan gør vi holdt i Nain, der er kendt for sine tæpper og sin smukke moské. Vi har fire overnatninger i Isfahan. 26. oktober: Isfahan Isfahan, en af verdens smukkeste byer, er en perle af islamisk arkitektur. Isfahan er den halve verden siger indbyggerne og digterne om byen. Isfahan har siden gammel tid været et vigtigt center på karavanevejen, men det var først da Shah Abbas den Store i 1598 gjorde byen til hovedstad, at dens glansperiode startede. De imponerende bygningsværker fra byens storhedstid taler til fantasien. Når man står på byens store plads, Emam Square, kan man forestille sig livet i det 17. århundrede, hvor ryttere med deres høje spidse hatte spillede polo, mens kongen iagttog sceneriet fra paladsets terrasse. Og i paladset med de 40 søjler (Chehel Sotun) kan man forestille sig monarken med hustruer, mens han slapper af fra de militære felttog. Byens overdådigt udsmykkede moskéer og paladser og de blomstrende parker med springvand og pavilloner bærer præg af, at en kraftfuld hersker har ønsket at gøre denne by til noget helt særligt. Man kan gå på opdagelse i Isfahan og hver dag finde nye spændende steder og betagende smukke bygningsværker. Byen har 169 moskéer, 28 koranskoler (madrassah), 13 kristne kirker, 12 synagoger og 142 karavanseraier... Formiddagen er afsat til besøg i tre bygningsværker i forbindelse med den store plads, Emam Square, en af de største pladser i verden. Det drejer sig om Ali Qapu Palace, Lotfollah Moskéen og Emam Moskéen.

4 I starten af det 17. århundrede, da Shah Abbas besluttede sig til at flytte hovedstaden til Isfahan, var der allerede en lille pavillon fra Timuridetiden. Denne blev ombygget til Ali Qapu, det store porttårn i paladskomplekset. Herfra havde kongen en fin udsigt over hele den imponerende plads, og han kunne iagttage de væddeløb og polokampe, der fandt sted på pladsen. Paladsets vægge har flotte bemalinger. Der er 6 etager. Hele den øverste etage er omdannet til en gruppe musikrum, hvis vægge er dekorerede med et netværk af nicher i træværket for at give den rette akustik. Lotfollah Moskéen, bygget under Shah Abbas I i 1619 regnes for at være et af verdens smukkeste bygningsværker. Kuplen har beige og pink farver og dertil en udsøgt dekoration med serier af arabesker og sorte og blå blomster. Denne lille moské har ikke nogen indre gård og heller ingen minaret, for den var ikke beregnet for offentligheden. Den var udelukkende bygget til kongen og hans familie. Der er kun en mindre bedehal, som man kommer til gennem en korridor. Mosaikkerne her er nogle af de fineste der findes, og i det hele taget udstråler bygningen og udsmykningen balance og harmoni. I sydsiden af Emam Square ligger Emam Moskéen, et andet af højdepunkterne indenfor islamisk arkitektur. Minareterne og den store kuppel dominerer pladsens arkader. Moskéen blev bygget under Shah Abbas I, som mente, at Lotfollah-Moskéen var for beskeden for hans hof, og som derfor ville bygge noget mere storslået. Indgangsportalen er imponerende, og overalt i moskéen er der fornemme kakler og mosaikudsmykninger i klare blå og turkis farver. Der er geometriske mønstre (rosetter, spiraler osv.) på stiliserede tæpper. Der er ligeledes stiliserede blade og blomster, påfuglefjer og lange friser med kalligrafi. Gården er helt i den klassiske stil: et firkantet bassin i midten og fire iwaner på de fire sider. Efter moskébesøget går vi til pladsens modsatte ende for at besøge bazarerne. Isfahans bazarer hører til de mest spændende i Iran, måske i hele Mellemøsten. De blev bygget efter ordre af Abbas I, og de udgør en sand labyrint af snævre gader dækket af høje stenhvælvinger. Flere steder udvider gaderne sig til pladser med kupler. I det 17. århundrede var Isfahans bazarer det centrum, hvor alverdens rigdom var samlet, og hvor man kunne erhverve sig det ypperste indenfor persisk kunsthåndværk. Også i dag er bazarerne et livligt område at besøge med boder og kunsthåndværkere i arbejde. Der vil være lejlighed til at se metalarbejde, inlay work med perlemor, tekstiltryk og tæppeknytning. Og et utal af tæppehandlere frister med håndknyttede tæpper i smukke mønstre. Men der skal tinges om prisen oktober: Isfahan Fem ældgamle broer, alle arkitektoniske mesterværker, fører over floden Zyandeh-Rood. To af disse vil vi gøre ophold ved. Broen 33Buer er fra En række arkader giver denne 300 m lange bro en elegant silhuet. Den anden bro er den mest berømte bro i hele Iran, Khaju-Bridge, et enestående bygningsværk med to etager af arkader. Fredagsmoskéen (Masjid-i-Jomeh), grundlagt i det 11.århundrede, er det mest storslåede

5 eksempel på seldsjukkertidens persiske arkitektur. I senere epoker og helt op til vor tid er der blevet tilføjet nye bygningsdele, og gårdfacaderne er blevet beklædt med farvestrålende flisemosaikker. I dette anlæg kan man således aflæse 1000 års persisk arkitekturhistorie. Eftermiddagen er fri. 28. oktober: Isfahan Besøg i den armenske bydel, Djolfa, hvor der er 13 kristne kirker, deriblandt en storslået katedral, Vank-Katedralen. Det indre af denne kirke er en stilblanding af islamisk-persisk og kristeneuropæisk. Her midt i det muslimske Iran er der stadig armeniere, i dag ca. 8000, der har frihed til at udøve deres kristne religion. Chehel Sotun, også kaldet Pavillonen med de 40 søjler, ligger i et berømt haveanlæg. Bygningen har i virkeligheden kun 20 høje, slanke søjler, men de spejler sig i paladsdammen, så det ser ud som om der er 40. Selve pavillonen er nu et museum med historiske malerier og keramik, men den blev oprindelig bygget til kongens receptioner og forskellig underholdning. To rækker springvand og fontæner i form af stenløver omkranser det store elegante vandbassin. 29. oktober: Isfahan Kashan Vi forlader Isfahan og kører mod nord til Natenz, der ligger i en dal omgivet af rosenplantager. I Natenz ser vi Abd al-sama gravkompleks, også kaldet fredagsmoskéen. Midt på eftermiddagen ankommer vi til Kashan, der ligger som en oase i randen af en stor saltørken. Her slentrer vi en tur gennem bazarerne, hvor der er flere interessante gamle karavanserais med kupler og malede vægge. Overnatning i Kashan. 30. oktober: Kashan Teheran Vi fortsætter sightseeing i Kashan om formiddagen. Kashan er kendt for sine fornemme gamle købmandshuse med vindtårne. Vi besøger et af disse arkitektonisk spændende huse, Borjudi House, en pragtvilla som en rig købmand lod bygge for ca. 150 år siden. Den har et meget originalt sekskantet vindtårn. Vi besøger også den historiske have, Bâgh-e Fin, anlagt af Shah Abbas. Det er den klassiske version af paradiset med naturlige kilder og et palads, der spejler sig i en dam. Et rart sted at slappe af mellem træer, kanaler og marmorbassiner. Om eftermiddagen sætter vi kursen mod Teheran, hvor vi bor de sidste to nætter. 31. oktober: Teheran På dagens sightseeing får vi et indtryk af Irans hovedstad. Vi besøger bl.a. Nationalmuseet, og kommer også ud i byens yderkant til forstaden Darband, hvor de små restauranter ligger hyggeligt op ad bjergsiderne. Om aftenen er der afskedsmiddag. 1. november: Afrejse På vej mod lufthavnen får vi tid til at besøge det imponerende tæppemuseum.