Ledelsesinformation - december 2012

Transkript

1 Ledelsesinformation - december 2 Ledelsesinformationens formål er, at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre og Sundhedsområde. For løbende at følge udviklingen på Ældre og Sundhedsområdet i Frederikssund Kommune, vil dette notat blive opdateret med de nyeste data på området hvert kvartal. Data til ledelsesinformationen er hentet fra flere forskellige kilder, herunder Region Hovedstadens ledelsesinformation samt kommunens omsorgssystem CSC Vitae. Ledelsesinformationen indeholder følgende hovedområder: 1. Befolkningsprognose 2. Visitationsområdet 3. Plejeboligområdet 4. Nøgletal for træningsenheden 5. LIS fra Region Hovedstaden indlæggelser og genindlæggelser

2 1. Befolkningsprognose (Kilde: Kommunens egen befolkningsprognose) I 211 var der i Frederikssund Kommune 8.37 ældre borgere i alderen 65 år eller derover svarende til ca. 19 pct. af det samlede antal borgere i kommunen. Ifølge kommunens befolkningsprognose vil antallet af ældre i kommunen stige markant de kommende år. Samlet set vil antallet af ældre over 65 år stige fra 8.37 borgere i 211 til borgere i 22 - svarende til en stigning på ca. 26 pct. Befolkningsprognosen viser endvidere, at specielt gruppen af ældre i alderen 75 år og derover vil stige markant. Antallet af frederikssundborgere i alderen år vil stige med 77 % frem mod 22 og gruppen af borgere i alderen 85 år eller derover vil stige med 41 % procent i samme periode (se figur 1.2). Figur 1.1: Befolkningssammensætning for borgere i Frederikssund Kommune (antal borgere fordelt på aldersgrupper) år år år 85 + år /19

3 Figur 1.2: Prognose i indeks 1 tal for udviklingen i ældre borgere bosat i Frederikssund Kommune (21 22) år 85+ år år Figur 1.3: Prognose for udviklingen i antallet af ældre borgere i Frederikssund Kommune (21, 215 og 22) år år år /19

4 jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- 2. Visitationsområdet (Kilde: CSC Vitae) Nedenfor er beskrevet udviklingen i visitationen til ydelser på Ældre- og Sundhedsområdet i Frederikssund Kommune. De væsentligste udviklingstendenser der kan læses af de nedenstående tabeller og figurer er, at: Antallet af borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje er faldet med 9,6 pct. fra borgere i januar 211 til 1.83 i september 2. Visiteret tid til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje er faldet markant fra timer i januar 211 til timer i september 2 svarende til et fald på ca. pct.. Visiteret tid til praktisk hjælp og personlig pleje er faldet markant - med henholdsvis 13 og 23 pct. - hvorimod visiteret tid til sygepleje er steget med 6 pct. Både faldet i antallet af visiterede borgere samt faldet i visiteret tid, hænger sammen med kommunens revisitationer og med kommunens indsats på rehabiliteringsområdet. Figur 2.1: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 211 september 2) Antal borgere /19

5 jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Figur 2.2: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje fordelt på aldersgrupper (januar 211 september 2) (indeks 1 tal) år år år år 8 Tabel 2.1: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje fordelt på aldersgrupper (januar 211 september 2) Januar 211 Pr. 1. indb. i 211 September 2 Pr. 1. indb. i 2 Stigning/ fald Stigning/ fald i pct. -65 år 363 9, , % år 47 79,9 4 77,4 5 1% år , , % 86+ år , , % Total , , % 5/19

6 jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- jan-11 mar- jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Figur 2.3: Udvikling i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 211 september 2) Sygepleje Praktisk hjælp Personlig pleje 7 Note: Borgere kan være visiteret til flere ydelser samtidig. Derfor kan flere borgere optræde under flere ydelser i ovenstående opgørelse. Figur 2.4: Udvikling i visiteret tid til personlig pleje (antal timer pr. uge) (januar 211 september 2) Personlig pleje /19

7 jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Figur 2.5: Udvikling i visiteret tid til praktisk hjælp (antal timer pr. uge) (januar 211 september 2) Praktisk hjælp Figur 2.6: Udvikling i visiteret tid til sygepleje fordelt på aldersgrupper (antal timer pr. uge) (januar 211 september 2) år år år -64 år 7/19

8 jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Tabel 2.2: Udviklingen i visiteret tid fordelt på ydelsestyper (antal timer pr. uge) (januar 211 september 2) jan-11 sep- Stigning/fald Stigning/fald i pct. Personlig pleje % Sygepleje % Praktisk hjælp % Total % Figur 2.7: Udvikling i visiteret tid til sygepleje pr. borger (antal timer pr. uge) (januar 211 september 2) 1,3 1,2 1,1 1, 1,1 1,5,9,8 Sygepleje,7,6,5 8/19

9 jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Figur 2.8: Udvikling i antal borgere fordelt på private og kommunale leverandører (januar 211 september 2) Kommunal (praktisk og personlig hjælp) Privat (praktisk hjælp og personlig pleje) 2 Note: Borgere kan have både kommunen og en privat leverandør samtidig. Derfor optræder flere borgere under både privat og kommunal leverandør i ovenstående opgørelse. Figur 2.9: Udvikling i visiteret tid for de private leverandører (antal timer pr. uge) fordelt på ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje (januar 211 september 2) Private leverandører (praktisk hjælp) Private leverandører (personlig pleje) 9/19

10 jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- jan-11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Figur 2.1: Udvikling i visiteret tid for kommunen (antal timer pr. uge) fordelt på ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje (januar 211 september 2) Kommunal (personlig pleje) Kommunal (praktisk hjælp) Figur 2.11: Udvikling i visiteret tid fordelt på personlig hjælper og Handicapfirmaer* (antal timer pr. uge) Personlig hjælper 45 Handicapfirmaer Note: Handicapfirmaerne dækker Lunds handicapservice, Solvig, Bruger-Hjælperformidlingen og Handicap DK Note: Tallene indeholder visiteret tid til respiratorborgere. Kommunen indgår aftale med Region Hovedstaden om fordelingen af udgifterne i disse sager. 1/19

11 3. Plejeboligområdet (kilde: visitationens opgørelser og træk fra CSC Vitae) Nedenfor opgøres antallet af borgere i plejeboliger samt udviklingen i ventelisten til kommunens plejeboliger. Ventelisteopgørelsen (figur 4.2) viser, at antallet af kommunens egne borgere på venteliste til en plejebolig er steget fra 18 borgere i december 211 til 31 borgere i maj 2. Af de 31 borgere der stod på venteliste i maj 2 har 1 borgere fået tilbudt en plejehjemsplads og har afslået denne. Tabel 3.1: Antallet af borgere i kommunens plejeboliger fordelt på alder (211 2) 2 (Opgjort pr. 19. november 2) -64 år år år år 4 Total /19

12 Figur 3.1: Udvikling i ventelisten til plejeboliger for egne og udenbys borgere (september 211 til september 2) Egne borgere Udenbys borgere 5 6 Tabel 3.2: Udvikling i ventelisten til kommunens plejeboliger for egne borgere (september 211 til september 2) sep- 11 nov- 11 dec- 11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Nordhøj/Nordvænget De Tre Ege Tolleruphøj Pedershave Solgården Haven Total Heraf antal borgere der har afvist tilbud Note: Der findes ikke data for oktober 211. /19

13 Tabel 3.3: Udvikling i ventelisten til kommunens plejeboliger for udenbys borgere (september 211 til september 2) sep- 11 nov- 11 dec- 11 jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- Nordhøj/Nordvænget De Tre Ege Tolleruphøj Pedershave Solgården Haven Total Heraf antal borgere der har afvist tilbud Note: Der findes ikke data for oktober /19

14 4. Nøgletal for træningsenheden Nedenfor opgøres udviklingen i antallet af borgere i kommunens træningsenhed. Opgørelsen viser, at antallet af genoptræningsplaner er steget markant fra 29 til 211. i Perioden fra 21 til 211 er antallet af genoptræningsplaner steget med 25 genoptræningsplaner svarende til 2 pct.. Figur 4.3 viser at antallet af borgere genoptrænet efter sundhedslovens 14 er steget fra 22 borgere i januar 29 til 47 i september 2 svarende til mere end en fordobling af antal borgere. Antallet af borgere der genoptrænes efter servicelovens 86 stk. 1 og stk. 2 er relativt stabilt for perioden fra januar 29 til maj 2. Figur 4.1 Antal modtagne genoptræningsplaner (29, 21 og 211) /19

15 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 jan- mar- maj- jul- sep- Figur 4.2 Antal modtagne genoptræningsplaner - inddelt i diagnoser (29, 21, 211) Figur 4.3 Antal borgere genoptrænet efter sundhedslovens 14 fordelt på måneder (29, 21, 211 og 2) Antal borgere genoptrænet efter 14 (Sundhedslo ven) /19

16 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 jan- mar- maj- jul- sep- jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 jan- mar- maj- jul- sep- Figur 4.4 Antal borgere genoptrænet efter servicelovens 86 stk. 1 & 2 fordelt på måneder (29, 21, 211 og 2) Antal borgere genoptrænet efter servicelov 86 stk. 1 & 2 5 Figur 4.5 Træning fordelt efter lovgrundlag i 29, 21, 211 og Sundhedsloven Serviceloven 86 Stk. 1 (Genoptræning) Serviceloven 86 Stk. 2 (Vedligeholdend e) 16/19

17 5. LIS fra Region Hovedstaden (Kilde: Region Hovedstadens LIS data er trukket fra E- sundhed) De nyeste LIS opgørelser fra Region Hovedstaden er beskrevet i figurerne nedenfor. Bemærk: Tallene dækker udelukkende månederne fra januar til juni i både 211 og 2. Data for Region Hovedstaden udgør gennemsnittet for samtlige kommuner i regionen. Hvad viser tallene? Tallene viser, at antallet af indlæggelser er relativt højt for Frederikssund Kommune - sammenlignet med antal indlæggelser i hele Regionen. Derudover har Frederikssund Kommune et markant højere antal genindlæggelser end kommunerne i resten af Regionen. Dette skal ses i lyset af, at Frederikssund Hospital har et markant højere antal genindlæggelser pr. patient end størstedelen af de andre hospitaler i Region Hovedstaden. Tallene fra Region Hovedstaden viser endvidere, at antal ventedage for færdigbehandlede patienter, som kommunen betaler medfinansiering for, er markant lavere for Frederikssund Kommune end i resten af Region Hovedstaden. Figur 5.1: Antal indlæggelser pr. 1. indbyggere (211 og 2) 14 1 Region Hovedstaden ,9 11,9 13,4 115,7 Frederikssund 2 jan-jun 211 jan-jun 2 17/19

18 Figur 5.2: Antal genindlæggelser pr. 1. indbyggere (211 og 2) 1 8 Region Hovedstaden , 9,7 6,7 6,7 Frederikssund jan-jun 211 jan-jun 2 Figur 5.3: Genindlæggelser som andel af indlæggelser (211 og 2) 1,% 9,% 8,% 7,% Region Hovedstaden 6,% 5,% 4,% 9,1% 8,3% Frederikssund 3,% 6,5% 6,5% 2,% 1,%,% jan-jun 211 jan-jun 2 18/19

19 Figur 5.4: Antal ventedage kommunen betaler for færdigbehandlede patienter (opgjort pr. 1. indbyggere) (211 og 2) Region Hovedstaden ,9 9,1 Frederikssund ,5 3,7 jan-jun 211 jan-jun 2 19/19