Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Transkript

1 Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6

2 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver det forhold, at sundhed og sygdom er skævt fordelt blandt borgerne. Det betyder, at jo dårligere en borger er stillet socialt set, desto større sandsynlighed er der statistisk set for, at borgeren får et dårligt helbred og udvikler en sygdom. Gladsaxe Kommune ønsker at fremme lighed i sundhed blandt kommunens borgere. Kommunen vil med denne tværgående strategi målrette og styrke kommunens indsats på området til gavn for socialt udsatte borgere. Strategi for lighed i sundhed skal således bidrage til at øge sundheden og livskvaliteten blandt kommunens socialt dårligst stillede borgere. Styrkelse af lighed i sundhed kan ikke blot komme den enkelte borger til gavn, men kan også have en positiv effekt på kommunens brug af ressourcer. Socialt udsatte borgere modtager i gennemsnit flere kommunale tilbud end andre borgere, fx behandlings- og omsorgsydelser, genoptræning, tandbehandling, specialundervisning, familierådgivning, sygedagpenge, førtidspensioner og sociale ydelser. Ved at fremme lighed i sundhed og forbedre de socialt udsattes borgeres sundhed vil potentielt færre borgere have samme behov for at få kommunale ydelser, idet en forbedret sundhedstilstand har en positiv effekt på borgernes behov for behandling, indlæring, misbrug, skabelse af sociale relationer, fastholdelse i uddannelsesforløb og job m.m. Strategi for lighed i sundhed sætter rammerne og viser vejen til at fremme lighed i sundhed i Gladsaxe. Målgruppe Social ulighed i sundhed opstår, fordi mennesker har forskellige levevilkår, helbred, livsstile og sundhedsvaner som følge af deres sociale baggrund, uddannelse, indkomst, nedslidning o.a. Strategiens målgruppe er socialt udsatte borgere, herunder særligt udsatte borgere, da disse borgere i størst udstrækning mærker konsekvenserne af social ulighed i sundhed sammenlignet med resten af befolkningen. Socialt udsatte borgere er hovedsageligt kendetegnet ved lav uddannelse, lav indkomst, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og dårlige boligforhold. Særligt udsatte borgere har yderligere problemer, som fx misbrug af alkohol og stoffer, psykisk sygdom, handicap eller hjemløshed. For socialt udsatte borgere er der tale om, at deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom er markant højere end for nogle andre befolkningsgrupper. Børn og unge af socialt udsatte forældre hører også til strategiens målgruppe, da børn og unge har en overvejende stor chance for også at være socialt udsatte som voksne og opleve samme ulighed i sundhed (Jf. Ulighed i sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011). Det fremgår af strategiens indsatser, hvilken specifik målgruppe den enkelte indsats er rettet mod, jf. bilaget Indsatser som bidrager til udmøntning af Strategi for lighed i sundhed. Vision Strategi for lighed i sundhed sætter rammerne for at fremme lighed i sundhed i Gladsaxe ved at formulere en vision og pejlemærker for kommunens arbejde på dette område. Strategiens vision er udledt af visionen for kommunens sundhedspolitik, som er, at Gladsaxe Kommune er en sund kommune, hvor borgerne trives og lever et sundt og aktivt liv. Strategiens vision er: Gladsaxe Kommune fremmer lighed i sundhed ved at: 2

3 Understøtte socialt udsatte borgeres forudsætninger, adgang til og muligheder for et sundt og aktivt liv Bidrage til at forebygge ulighed i sundhed gennem bedre sundhedsadfærd Pejlemærker Borgernes egne færdigheder, deres socioøkonomiske baggrund, fx uddannelse, job, netværk, indkomst, og sundhedsvæsenets indsats er med til at bestemme borgernes forudsætninger, adgang til og mulighed for at benytte sig af sundhedstilbud og forbedre deres sundhedsadfærd. Derfor understøttes visionen af fire pejlemærker, som skal give retning på Gladsaxe Kommunes arbejde med at fremme lighed i sundhed for socialt udsatte borgere ved: 1. At fremme lige forudsætninger for, at socialt udsatte borgere kan tage vare på egen sundhed Borgernes forskellige forudsætninger for at mestre eget liv og tage ansvar for eget helbred har afgørende betydning for deres evne til at fremme egen sundhed og trivsel. Derfor skal kommunen støtte borgerne i at tage ansvar for eget liv og egen læring med inkluderende tilbud. Kommunen vil have fokus på borgerens individuelle behov og lægge en helhedsbetragtning på borgeren, og på den baggrund iværksætte aktiviteter, der kan styrke borgerens ressourcer og dermed medvirke til at fremme lighed i sundhed for socialt udsatte borgere. 2. At fremme lige adgang til sundhedstilbud tilbud for socialt udsatte borgere Socialt udsatte borgere har på grund af deres livsvilkår ofte svært ved at finde, opsøge og benytte sig af de rigtige sundhedstilbud, etablere en god dialog med sundhedspersonalet samt følge op på den behandling eller de ydelser, som de har fået. Derfor skal lige adgang til kommunens sundhedstilbud fremmes for socialt udsatte borgere ved at placere sundhedstilbud tættere på de borgere, der har de største behov samt iværksætte opsøgende indsatser målrettet socialt udsatte borgere. 3. At fremme lige muligheder for at socialt udsatte borgere kan få et sundt liv Lighed i sundhed fremmes ved at behandle borgerne forskelligt. Borgernes mulighed for at deltage i sundhedstilbud kan være svær eller umulig, hvis de fx har en psykisk sygdom, misbrug eller handicap. For nogle af disse borgere betyder det, at kommunens sædvanlige tilbud ikke altid er tilstrækkelige eller, at de skal tilrettelægges på en anden måde for, at borgerne kan drage nytte af dem. Derfor fremmes lige muligheder ved at differentiere og tilpasse sundhedstilbud til socialt udsatte borgere. Kommunen skal hjælpe socialt udsatte borgere med at forstå og bruge kommunens tilbud og tilbyde individuelle aktiviteter, hvis der er behov. Kommunen skal tilpasse tilbuddene, så uddannelse, sprog, kultur, privatøkonomi m.m. ikke bliver en barriere for at benytte kommunens sundhedstilbud og forstå information om egen sundhed og sundhedstilbud generelt. 4. At fremme bedre sundhedsadfærd Usund adfærd med hensyn til rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet spiller en stor rolle for den voksende ulighed i sundhed. Da disse risikofaktorer samtidigt forstærker hinandens effekt på en lang række store folkesygdomme, vil kommunen arbejde aktivt på at bidrage til at forebygge ulighed i sundhed gennem bedre sundhedsadfærd blandt alle kommunens borgere. De fire pejlemærker medfører, at Gladsaxe Kommunes samlede indsats for at fremme lighed i sundhed for socialt udsatte borgere sker i et samspil mellem: 1) at socialt udsatte borgere styrkes i at mestre eget liv og egen læring, 2) at tilbuddene leveres i socialt udsatte borgeres nærmiljø - der hvor borgerne opholder sig, 3), at tilbuddene differentieres og tilpasses efter de 3

4 socialt udsatte borgeres behov og 4) at fremme bedre sundhedsadfærd for alle kommunens borgere. Pejlemærkerne giver retning i arbejdet med at udmønte visionen, igangsætte nye initiativer og sætte fokus på lighed i sundhed i kommunens arbejde. Udmøntning Til strategien er der knyttet en række indsatser, som medvirker til at udmønte visionen i konkrete initiativer, jf. bilaget Indsatser, som bidrager til udmøntning af strategi for lighed i sundhed. Til at understøtte udmøntningen er der afsat en pulje på kr. i 2012 og årene fremover. Til og med 2015 udmøntes alle de afsatte midler til strategien i en række indsatser, i det det forudsættes, at det samlede reservationsbeløb på kr. og kr. anvendes i perioden. I 2015 foretages en revurdering af strategien, herunder en eventuel revurdering af indsatser. Indsatserne er udvalgt for at give strategien størst mulig effekt i forhold til at fremme lighed i sundhed for flest mulig socialt udsatte borgere i Gladsaxe Kommune. Se sidste side i bilaget for en samlet oversigt over udmøntningen af puljen. Indsatserne i strategien udgør ikke en udtømmende liste for den samlede indsats for at fremme lighed i sundhed. Strategien er en åben ramme for, at der lokalt på skoler, i dagtilbud, seniorcentre, bosteder og andre lokale enheder iværksættes lokale indsatser og projekter, som netop tager hensyn til de lokale forhold og forventninger. Forvaltningerne yder bistand til de lokale enheder, der har behov for hjælp til at sætte øget fokus på lighed i sundhed. Strategien fungerer desuden som en ramme for, at der løbende kan iværksættes nye strategiske indsatser i tillæg til dem, der er beskrevet i bilaget til strategien eller som ramme for at lade lighed i sundhed være et mål for mere generelle eller bredtfavnende tiltag. For at skabe grobund for strategien iværksættes tiltag, der udbreder kendskabet til strategien og lader lighed i sundhed indgå som emne eller succeskriterium i lederkontrakter, hvor det er relevant. Gladsaxe Kommune vil arbejde for, at social ulighed i sundhed fortsat indgår som et indsatsområde i den kommende sundhedsaftale for samt arbejde for, at Gladsaxes Kommunes tillægsaftale til den kommende sundhedsaftale indeholder en række konkrete indsatser, der medvirker til at fremme lighed i sundhed. Endelig overvejes det løbende hvilke muligheder, der er for at fremme lighed i sundhed i Gladsaxe ved at trække på andre kommuners, regionernes, statens og forskningsinstitutioners viden og erfaringer. Indsatser Sundhedsstyrelsen peger på 12 indsatsområder, som har betydning for social ulighed i sundhed ( Ulighed i sundhed årsager og indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2011): børns tidlige udvikling uafsluttet skolegang boligsegregering indkomst og fattigdom langvarig arbejdsløshed socialt udsatte fysisk miljø arbejdsmiljø 4

5 sundhedsadfærd tidlig nedsat funktionsevne sundhedsvæsenets rolle det ekskluderende arbejdsmarked Kommunerne alene kan ikke reducere social ulighed i sundhed. Det kræver også initiativer fra regionens og statens side, fx mere effektive behandlingsformer, forskning og afgiftsændringer. Det er derfor ikke alle Sundhedsstyrelsens indsatsområder, som kommunerne kan sætte ind overfor. Gladsaxe Kommune gør allerede meget for at fremme lighed i sundhed. Forebyggelse af social ulighed i sundhed er et særligt indsatsområde i kommunens sundhedspolitik, og der er igangsat flere tiltag, som bidrager til at fremme lighed i sundhed. Tiltagene dækker bredt - lige fra Handleplan for borgere med kronisk sygdom, Strategi for Gladsaxe i bevægelse, projekt Lighed i sundhed på psykiatri- og handicapområdet, sundhedsformidlerne til Den sammenhængende børnepolitiks inkluderende perspektiv på arbejdet i dagtilbud og skoler og implementeringen af rehabilitering på Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets, Seniorudvalgets og Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets områder. Desuden bidrager Sundhedstjenesten, Tandplejen, Rusmiddelcentret, Forebyggelsescentret, Familieafdelingen, dagtilbud, skoler, seniorcentre og Træningscenter Gladsaxe alle på forskellig vis til at fremme lighed i sundhed igennem deres arbejde. Tiltagene favner bredt og er med til at fremme lighed i sundhed også selvom ikke alle indsatserne direkte er målrettet socialt udsatte borgere. Gladsaxe Kommune samarbejder også med regionen om ulighed i sundhed. I regi af sundhedsaftalen er der igangsat projekt socialsygeplejerske, hvis formål er at sikre socialt udsatte borgere et bedre patientforløb. Kommunen har således iværksat tiltag, der forholder sig til alle indsatsområder, hvor kommuner kan gøre en forskel. Strategi for lighed i sundhed har fokus på indsatsområderne socialt udsatte og sundhedsadfærd, da det er her, kommunerne generelt har størst råderum til at kunne iværksætte og udvikle indsatsen for at fremme lighed i sundhed. I arbejdet med disse indsatsområder kan kommunerne nå ud til flest mulig borgere samt påvirke og følge op på, om der sker ændringer i borgernes sundhed og livssituation. Indsatserne i strategien omhandler særligt rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet og overvægt, da disse risikofaktorer har en stor betydning for borgers sundhed og for ulighed i sundhed. Eksempelvis er risikoen for at få kroniske sygdomme som type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme større, jo mere usundt, man lever. Særligt rygning har betydning, da det er den enkeltfaktor, der har størst betydning for den sociale ulighed i sundhed. Rygning medvirker i høj grad til, at mange får hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme, så rygere i gennemsnit dør mellem 5-10 år før aldrig-rygere afhængigt af, hvor meget man ryger. Samtidig er socialt udsatte borgere generelt set i højere grad udsat for egne dårlige sundhedsvaner, dvs. for lidt motion, rygning, for meget alkohol, usund kost o.a. Eksempelvis ryger 26 % af borgerne med en kort uddannelse i Gladsaxe Kommune dagligt, mens det kun gælder for 8 % af borgerne med en lang videregående uddannelse (andelen er opgjort for borgere på 16 år og derover, jf. Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden, 2010). Følgende indsatser er tilknyttet strategien: 1. Bred indsats på rygeområdet 2. Lokalområde-indsats 3. Pilotprojekt om sunde vaner og livsstil målrettet børn 4. Sundhedstilbud til særligt udsatte borgere 5. Sundhedsformidlerne 5

6 6. Opsøgende arbejde 7. Færre udeblivelser i tandplejen 8. Pilotprojekt om socialt differentieret hjerterehabilitering Indsatserne knytter sig til alle strategiens pejlemærker nogle indsatser knytter sig til ét pejlemærke, og nogle indsatser knytter sig til flere pejlemærker på én gang. Indsatserne er beskrevet i bilaget Indsatser som bidrager til udmøntning af strategi for lighed i sundhed. Det bemærkes, at der er afsat et reservationsbeløb på kr. i 2013 og kr. i Det foreslås, at beløbene kan anvendes enten til brug for yderligere underbygning af de foreslåede indsatser eller til finansiering af nye, og det foreslås at forvaltningen har kompetence til at disponere midlerne. Det vil indgå i revurderingen i 2015, hvorledes midlerne er disponeret. Opfølgning Strategi for lighed i sundhed træder i kraft ved Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets endelige godkendelse. Strategien er gældende, indtil der træffes en ny politisk beslutning herom. Strategien tages op til revurdering første gang i Her vurderes det, om strategiens fokus på indsatsområderne socialt udsatte og sundhedsadfærd skal justeres, og om der skal ændres på indsatserne eller iværksættes nye tiltag. Revurderingen sker i lyset af den nyeste viden på området, fx nationale rapporter, statslige udmeldinger og reguleringer eller erfaringer fra andre kommuners arbejde med at fremme lighed i sundhed. Revurderingen og eventuelle forslag til ændringer i strategien forelægges til politisk beslutning. 6