Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Transkript

1 Sprogtip 2012

2 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer 14 Vil det lykkes at bøje synes? 16 Spørg om sprog 4 18 Hvis kone kyssede Peter? 20 Hver eller hvert? 22 Nye regler for retskrivningen 1 24 Nye regler for retskrivningen 2 26 ISSN by Tjeksproget.dk Tryk: Zeuner Grafisk 2

3 Den nye Retskrivningsordbog Den 9. november i år udsendte Dansk Sprognævn en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Den forrige var fra 2001, og denne gang er alle ordbogens ord blevet gennemgået og ca af dem skiftet ud. Der er bl.a. blevet plads til nyere ord som fredagsbar og fyringsrunde, hotspot og hvilepuls. Sprognævnet er som vanligt blevet ristet over en sagte ild af sprogrøgtere, som næsten rituelt slynger ord som forkvaklet, latterlig og laveste fællesnævner efter nævnet. Men den helt store sprogkrig er udeblevet, selvom der ud over udskiftningen af ord er foretaget syv principielle normændringer. Dem har vi skrevet om i Sprogtip fra november og december. De fire af ændringerne har mest relevans for korrekturlæsere og dansklærere, for som skrivende kan man blot fortsætte som hidtil (forudsat at man skrev korrekt før). Men tre ændringer har større betydning. Nu kan man fx kun skrive adresse og S-togsstation, hvor man tidligere kun kunne skrive -adresse og S-togs-station, og der må ikke længere være apostroffer i sætningen Gourmeten bad om fileten og cognacen. Desuden er der ændret i bøjningsmønstret for visse ord, der ender på -el, -en og -er: advarselen, køknet og numret er ikke længere korrekt. Som sprogvirksomhed har vi valgt en vis retskrivningsmæssig træghed med hensyn til vores egne tekster, så vi følger den gamle praksis, hvor den stadig er korrekt. Men gennem korrektur, oversættelse, kurser, sprogpolitikker og sproglig rådgivning udbreder vi kendskabet til korrekt og godt dansk, og det er jo altså ikke længere helt det samme som før den 9. november Hver måned udsender Tjeksproget.dk via et Sprogtip, som i kort form behandler nogle almindelige spørgsmål om grammatik, tegnsætning, stavemåder og andre sproglige emner. I 2004 udgav vi for første gang et hæfte med årets Sprogtip, og det er nu blevet til ni hæfter med over 100 artikler. I hæftet her har vi samlet de 12 Sprogtip fra Vi håber, at du må få fornøjelse af dem og måske et brugbart tip eller to til at forbedre dit skriftsprog. Alle artiklerne i hæftet er opdateret, så de er i overensstemmelse med den nye Retskrivningsordbog. Andreas Christensen Direktør PS: Besøg vores sprogunivers på hvor du bl.a. kan tilmelde dig det månedlige Sprogtip eller melde dig ind i Sprogklubben. Her kan du søge i opdaterede versioner af alle artiklerne. PPS: Du kan også modtage Dagens Sprogtip via Twitter (@tjeksprogetdk) eller Facebook ( 3

4 Januar Er brudeparret nervøst eller nervøse? Der er gået mange forberedelser forud for den store dag, og det er ikke mærkeligt, hvis brudeparret kan blive lidt nervøst eller måske nervøse? Er brudeparret mon en enhed (et par) med et omsagnsled i ental (nervøst), eller er det en flerhed (to personer) med omsagnsled i flertal (nervøse)? Flertal eller ental i forbindelse med samlingsord Varianten Brudeparret er nervøst er det sikreste bud, hvis man ønsker at skrive helt uangribeligt korrekt. Det er bare sådan, at nogle entalsord, som betegner flerhed såkaldte samlingsord eller kollektiver optræder så ofte med tilhørende led i flertal, fx omsagnsled eller stedord, at flertal for mange vil lyde mest naturligt: Publikum var ellevilde (i stedet for: Publikum var ellevildt). Politiet er ikke effektive nok (i stedet for: Politiet er ikke effektivt nok). Fulde af entusiasme gik personalet i gang med arbejdet (i stedet for: Fuldt af entusiasme gik personalet i gang med arbejdet). Ledelsen er opmærksomme på problemet (i stedet for: Ledelsen er opmærksom på problemet). Gruppen var trætte efter turen (i stedet for: Gruppen var træt efter turen). Mandskabet trådte frem de var beredte (i stedet for: Mandskabet trådte frem det var beredt). Afdelingen har fået tjek på deres it-problemer (i stedet for: Afdelingen har fået tjek på sine it-problemer). Flertalseksemplerne ovenfor er strengt taget ukorrekte, men som sagt vil mange sprogbrugere nok synes, at flertal her er det mest naturlige. Faktisk giver valget mellem ental og flertal i nogle tilfælde mulighed for at understrege en betydningsnuance. Hvis man fx skriver Politiet er ikke effektive nok, tænker man på enkeltpersoner inden for politiet. Skriver man Politiet er ikke effektivt nok, er det hele organisationen, der har et problem. Ental i forbindelse med fordelingsental I vendinger som De rystede på hovedet og Hendes forældre stikker næsen i alting er ental i ordene hovedet og næsen både det korrekte og det naturlige, selvom man skulle synes, at der rent logisk må være tale om mindst to hoveder og to næser. Vi har her at gøre med såkaldt fordelingsental, som bruges, når flere personer eller dyr naturligt har hver ét styk af det samme: 4 I bliver nødt til at åbne munden, hvis I vil høres (ikke: I bliver nødt til at åbne mundene, hvis I vil høres). Børnene havde fået ondt i maven (ikke: Børnene havde fået ondt i maverne). Hverken min søster eller jeg har fået fjernet blindtarmen (ikke: Hverken min søster eller jeg har fået fjernet blindtarmene).

5 Hestene slog med hovedet (ikke: Hestene slog med hovederne). Hundene rystede pelsen efter dukkerten (ikke: Hundene rystede pelsene efter dukkerten). Man vil også kunne se flertal i sådanne vendinger, fx Vi dukkede hovederne og listede os forbi lærerværelset el. Mormor og morfar havde gebisser, men uanset hvor logisk flertal forekommer her, er ental det korrekte: Vi dukkede hovedet og listede os forbi lærerværelset. Mormor og morfar havde gebis. Månedens bydemåde: Adl! 5